Paulus på Areopagos

22.-28. juli

Apostlenes Gerninger 16-21

»Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet«

Inden du ser på dette oplæg, så læs bønsomt Apostlenes Gerninger 16-21, mens du har din klasse i tankerne. Følgende ideer kan supplere den inspiration, du modtager fra Ånden.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Overvej at bede klassemedlemmer om at komme med et skriftsted fra Apostlenes Gerninger 16-21, der mindede dem om en oplevelse, som de har haft med at dele evangeliet.

undervisningsikon

Undervis i læren

Apostlenes Gerninger 16-21

Som medlemmer af Kirken vidner vi om Jesus Kristus og forkynder hans evangelium.

• Da Apostlenes Gerninger 16-21 beskriver to af Paulus’ missionsrejser, kan deltagerne af disse kapitler lære, hvordan de kan bære vidnesbyrd om Jesus Kristus og fortælle om hans evangelium på en god måde. For at komme i gang med at tale om dette emne kan du bede nogle få om at komme forberedt på at fortælle klassen om de indblik, de fik af Apostlenes Gerninger 16-21 om at dele evangeliet. For at tale mere om emnet kan de også nævne udtalelser fra nylige generalkonferencetaler om missionering. De kan finde en selv, eller du kan foreslå en af talerne i »Yderligere ressourcer«.

• Et af hovedbudskaberne i disse kapitler er Helligåndens vigtige rolle med at forkynde evangeliet. De kan for eksempel se, hvordan Helligånden hjalp Paulus og Silas i Apostlenes Gerninger 16:6-15. De kan også læse 2 Nefi 33:1 og Lære og Pagter 42:14 og fortælle om sandheder, de finder om vigtigheden af at have Ånden, når vi fortæller om evangeliet (se også udtalelsen af ældste Dallin H. Oaks i »Yderligere ressourcer«). De kan fortælle om oplevelser, hvor Helligånden har ledt deres indsats med at fortælle om evangeliet. Hvilke oplevelser har vi haft med at fortælle nogen om evangeliet, som Herren har sat på vores vej? (Se også Forkynd mit evangelium, s. 3-4).

• Hvordan kan du bruge Paulus oplevelse til at hjælpe din klasse til at have mod, når de bliver tilskyndet til at bære deres vidnesbyrd? Overvej at gennemgå beretningerne fra skriften, der beskriver Paulus bære vidnesbyrd, såsom hans oplevelse i Makedonien (se ApG 16:19-34), i Athen (se ApG 17:16-34) og i Korinth (se ApG 18:1-11). Hvilket bevis finder vi på Paulus’ mod og frimodighed? Hvilke læresætninger underviste (og forstod) Paulus, der gjorde, at han talte med overbevisning? Hvorfor er vi til tider bange for at forkynde evangeliet, og hvordan kan vi overvinde denne frygt? Fuldtidsmissionærerne kan eventuelt besøge klassen og fortælle, hvordan de har fået mod til at bære vidnesbyrd. Tilskynd klassemedlemmer til at tænke på en måde, hvorpå de kan følge Paulus’ eksempel og mere modigt dele deres vidnesbyrd om Kristus med andre.

Apostlenes Gerninger 17:16-34

Vi er af Guds slægt.

• På Areopagos underviste Paulus om vor himmelske Fader til en gruppe mennesker, der kun vidste lidt om Guds sande natur. For at udforske disse lærdomme kan klassen læse Apostlenes Gerninger 17:24-31 og på tavlen skrive de sandheder, de finder om vor himmelske Fader, vores forhold til ham og vores forhold til hinanden. Hvilke oplevelser kan de fortælle om, hvor de følte sandheden af Paulus’ udtalelse om, at Gud »ikke er langt borte fra en eneste af os«? (v. 27).

• Når I gennemgår disse vers sammen, så overvej at tale om den sandhed, der forklares i vers 29: »Vi … er af Guds slægt,« hvilket betyder, at vor himmelske Fader er den bogstavelige far til vores ånd. For at gøre dette kan du skrive Fordi vi er Guds børn og Hvis vi ikke vidste, at vi er Guds børn på tavlen. Lad dem foreslå, hvordan disse sætninger kan færdiggøres. Hvad lærer for eksempel det faktum, at vi er Guds børn, os om Gud? Om os? Om hvordan vi bør behandle hinanden? Hvordan ville vores liv være anderledes, hvis vi ikke kendte vores sande forhold til Gud? Dette kan føre til en drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe andre til at forstå, at de er Guds børn. Udtalelsen af ældste Dallin H. Oaks i »Yderligere ressourcer« kan bidrage til denne drøftelse.

Apostlenes Gerninger 19:1-7

Dåben skal efterfølges af modtagelsen af Helligåndsgaven.

• I Apostlenes Gerninger 19 fremhæves det, hvor vigtigt det er at blive bekræftet, når vi er blevet døbt. Overvej at komme med denne udtalelse af profeten Joseph Smith: »Dåb med vand er blot en halv dåb og duer ikke uden den anden halvdel – dvs. dåben med Helligånden« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 96). Hvordan bekræfter Paulus’ lærdomme i Apostlenes Gerninger 19:1-7 Joseph Smiths udtalelse? Klassens medlemmer kan også have gavn af at undersøge »Helligåndsgaven« i Guide til skrifterne for at lære mere om velsignelserne ved at modtage Helligåndsgaven.

læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Tilskynd klassemedlemmerne til at læse Apostlenes Gerninger 22-28 i løbet af næste uge ved at spørge dem om noget i retning af: »Hvis I havde muligheden for at fortælle vores lands ledere om evangeliet, hvad ville I så sige?« Fortæl dem, at de i Apostlenes Gerninger 22-28 vil finde ud af, hvad Paulus sagde til nogle af de mest magtfulde ledere på sin tid.

ressourceikon

Yderligere ressourcer

Apostlenes Gerninger 16-21

Budskaber om missionering.

• Dallin H. Oaks, »Del det gengivne evangelium«, Liahona, nov. 2016, s. 57-60.

• David A. Bednar, »Kom og se«, Liahona, nov. 2014, s. 107-110.

• Neil L. Andersen, »Et Guds vidne«, Liahona, nov. 2016, s. 35-38.

• Mervyn B. Arnold, »Til undsætning: Vi kan klare det«, Liahona, maj 2016, s. 53-55.

• S. Gifford Nielsen, »Fremskynd Herrens spilleplan!«, Liahona, nov. 2013, s. 33-35.

Vi er alle Guds børn.

»Familien: En proklamation til verden« fortæller om evige sandheder om vores forhold til Gud: »Alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder« (Liahona, nov. 2010, s. 129).

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om vigtigheden af at se os selv først og fremmest som Guds åndelige børn:

»Vær forsigtige med, hvordan I karakteriserer jer selv. Karakteriser eller definer ikke jer selv ved en midlertidig egenskab. Den eneste egenskab, som bør karakterisere os, er, at vi er Guds søn eller datter. Det faktum overgår alle andre karakteristika, deriblandt race, beskæftigelse, fysiske karaktertræk, æresbevisninger og endda religiøst tilhørsforhold …

Vi har vores handlefrihed, og vi kan vælge mellem alle egenskaber for at definere os. Men vi skal vide, at når vi vælger at definere eller præsentere os selv med en egenskab, der i et evigt perspektiv er midlertidig eller ubetydelig, formindsker vi det vigtigste ved os, og vi lægger for meget vægt på det, der er forholdsvis uvæsentligt. Dette kan føre os ad den forkerte sti og hindre vores evig udvikling« (»Be Wise«, foredrag ved Brigham Young University-Idaho, 7. nov. 2006, buyi.edu).

Gør undervisningen bedre

Bed de unge om at være en del af lektionen. Hvis du underviser unge, skal du huske, at de ofte kan forstå de ting, som deres jævnaldrende gennemgår. Når en ung bærer vidnesbyrd eller underviser i læren, kan andre unge føle sig påvirket på en måde, som du ikke kan gengive. Giv de unge mulighed for at undervise hinanden. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 28.)