Kom og følg mig
18.-24. marts. Matthæus 13; Lukas 8; 13: ›Den, der har ører, skal høre‹


»18.-24. marts. Matthæus 13; Lukas 8; 13: ›Den, der har ører, skal høre‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»18.-24. marts. Matthæus 13; Lukas 8;13«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019

Billede
hvede klar til høst

18.-24.marts

Matthæus 13; Lukas 813

»Den, der har ører, skal høre«

Tænk på spørgsmål, mens du læser, som medlemmerne i din klasse kan have, når de prøver at forstå budskaberne i lignelserne. Hvad kan være svært at forstå? Hvordan kan dit studium forberede dig på at besvare deres spørgsmål?

Nedskriv dine indtryk

Billede
Deleikon

Del med hinanden

Gennemgå med klassen »Forslag til at forbedre dit personlige skriftstudium i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier. Bed dem om at fortælle om metoder, de brugte til at studere Matthæus 13 og Lukas 813.

Billede
Undervisningsikon

Undervis i læren

Matthæus 13:1-23

Vores hjerte må være klar til at modtage Guds ord.

  • For at hjælpe dem, du underviser med at visualisere budskabet i lignelsen om sædemanden, kan du medbringe nogle frø, en krukke jord og en krukke med små sten til klassen. Bed dem om at plante et frø i jorden og i stenene. Hvilket frø vil spire bedst og hvorfor? Hvordan relaterer denne illustration til lignelsen i Matthæus 13:1-13? Hvordan kan vi forberede vores hjerte til at modtage Guds ord?

  • Hvordan kan du bruge lignelsen om sædemanden til at inspirere dem til berede deres hjerte til at modtage Guds ord? Du kan skrive Disciple og Andre på tavlen. Bed dem om at læse Matthæus 13:10-17 og se efter, hvordan Frelseren beskrev forskellene mellem hans disciple og andre, der hørte hans lignelser. Bed dem derpå om at søge i vers 18-23 og se efter, hvad der kan forårsage, at vi »hører … tungt«, eller at vi lukker vores øjne for åndelige ting. Hvilken vejledning får vi i vor tid fra Gud og hans tjenere? Hvordan dyrker vi god jord? (v. 23).

  • Du kan bede nogle om at komme forberedt på at undervise i et afsnit fra ældste Dallin H. Oaks’ budskab »Lignelsen om sædemanden« (Liahona, maj 2015, s. 32-35). Hvad tilføjer dette budskab til vores forståelse af lignelsen?

Matthæus 13:24-35, 44-53

Jesu lignelser hjælper os til at forstå væksten, målet og værdien af hans kirke.

  • Hvordan kan du hjælpe klassemedlemmerne til at forstå de sandheder om kirken, der blev belært i Jesu lignelser i Matthæus 13? Du kan skrive nogle af lignelserne på tavlen (se denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier og Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 289-300). Bed dem om i små grupper at studere hver lignelse og se efter, hvad de lærer om Kirkens vækst og skæbne. En måde at samle alle tanker fra hver gruppe er at tegne en stor cirkel på tavlen og kalde den Kristi kirke (»Himmeriget«). Når hver gruppe fortæller, kan de skrive noget i cirklen, som de har lært om Kirkens vækst og skæbne.

    Billede
    mand fisker med et net

    Himmeriget er som et fiskenet.

  • Hvad lærer vi om værdien af at tilhøre Kirken af lignelserne om en skat, der lå skjult i en mark, og den kostbare perle, der findes i Matthæus 13:44-46? Nogle i din klasse (eller nogen de kender) kan have ofret meget, uanset om det er stort eller småt, for at blive medlem af Kirken. Bed dem om at fortælle om ofre, de har ydet eller har set andre yde for at tilhøre Kirken. Hvilke velsignelser er kommet som følge deraf? Overvej at dele præsident Gordon B. Hinckleys historie om søofficeren i »Yderligere ressourcer«. Bed dem om at tænke over, hvad de føler sig tilskyndet til at ofre for Kirken.

Matthæus 13:24-30, 37-43

Ved verdens ende vil Herren samle de retfærdige og tilintetgøre de ugudelige.

  • Hvordan kan du hjælpe din klasse til at lære noget af lignelsen om hveden og ukrudtet, der vil hjælpe dem til at forblive trofaste sidste dages hellige? Begynd med at bede dem om at sammenfatte lignelsen og dens betydning. Det kan være nyttigt at vise billedet af hvede og ukrudt fra denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier. Hvad kan vi lære af lignelsen, der passer til vore dage? Hvorfor er det vigtigt at vide, at Herren lader sine hellige »gro side om side« (Matt 13:30) med de ugudelige indtil høsten? Hvordan kan vi holde vores tro stærk i disse omgivelser, når ugudelighed er overalt? Lære og Pagter 86 giver yderligere indsigt i anvendelsen af denne lignelse i de sidste dage.

  • Udtalelsen af ældste L. Tom Perry i »Yderligere ressourcer« foreslår, at ukrudtet kan repræsentere »ugudelige og verdslige metoder«, der infiltrerer vores liv. For at hjælpe klassemedlemmerne til at tænke over, hvordan de kan skelne denne form for åndeligt ukrudt, så skriv adskillige evangeliske sandheder og adskillige falske, verdslige ideer eller fremgangsmåder på papirstrimler. Læg sedlerne i en beholder. Bed derpå klassemedlemmerne om at vælge nogle få og drøfte, hvilke der er sandheder, og hvilke der er løgne. (Mange af disse sandheder og løgne omtales i generalkonferencetaler, du kan se efter ideer der). Hvordan kan vi følge ældste Perrys råd om at »nære det, der er godt« i vores liv?

Billede
Læreikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Du kan nævne, at næste uges læsning er om folk, der havde fulgt Jesus, men så ikke »fulgtes … mere med ham« (Joh 6:66). Fortæl dem, at de kan finde indblik, der kan hjælpe dem og andre til at forblive trofast mod Frelseren.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Matthæus 13; Lukas 813

»Det er sandt, ikke?»

Præsident Gordon B. Hinckley fortalte om en oplevelse, han havde med en søofficer fra Asien, der kort tid inden havde tilsluttet sig Kirken:

»Han blev præsenteret for mig, lige inden han skulle rejse tilbage til sit fædreland … Vi talte om [evangeliets sandheder], og så sagde jeg: ›Dine forældre er ikke kristne. Hvad vil der ske, når du vender hjem som kristen og især som en mormonsk kristen?‹

Det var som om, der gik en sky for hans ansigt, og han sagde: ›Min familie vil blive meget skuffet. Måske vil de ikke have noget med mig at gøre og vil anse mig for død. Med hensyn til min fremtid og min karriere, så tror jeg, at alle muligheder vil være lukkede for mig.‹

Jeg spurgte: ›Er du villig til at betale så høj en pris for evangeliet?‹

Hans mørke øjne, der var fugtige af tårer … da han svarede: ›Det er sandt, ikke?‹

Jeg skammede mig over at have stillet spørgsmålet og svarede: ›Jo, det er sandt.‹

Hertil svarede han: ›Hvad andet betyder så noget?‹« (»Det er sandt, ikke?«, Stjernen, okt. 1993, s. 3-4).

Vi bør nære det gode.

Ældste L. Tom Perry sagde: »Den gamle fjende af hele menneskeheden bruger alle de metoder, som han kan komme på, for at sprede ukrudt vidt og bredt. Han har fundet måder, hvorpå han endda kan krænke hjemmets fred. De ondsindede og verdslige ting er så almindelige, at det synes umuligt at luge dem væk. De kommer gennem kabler og i luften ind i små apparater, som vi har udviklet til uddannelse og fornøjelse. Hveden og ukrudtet er sammenfiltret. En forvalter med ansvar for marken må med al sin kraft nære det, som er godt, og forstærke det og gøre det smukt, så ukrudtet ingen interesse har for øjet eller øret« (»Find varig fred og opbyg evige familier«, Liahona, nov. 2014, s. 44).

Gør undervisningen bedre

Centrer din undervisning på læren. Sørg for, at jeres drøftelser i klassen fokuserer på grundlæggende lære fra skrifterne. Dette kan du gøre ved at bede klassemedlemmerne om at læse skrifterne på forhånd, centrere jeres klasse drøftelse på skrifterne og bede dem om at dele deres vidnesbyrd om sand lære. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 20-21).