Det Nye Testamente 2023
10.-16. juli. Apostlenes Gerninger 6-9: »Så vil du få at vide, hvad du skal gøre«


»10.-16. juli. Apostlenes Gerninger 6-9: ›Så vil du få at vide, hvad du skal gøre‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2023, 2022

»10.-16. juli. Apostlenes Gerninger 6-9«, Kom og følg mig – Primary: 2023

Billede
Paulus er faldet til jorden

Omvendelse på vej til Damaskus, af Michelangelo Merisi da Caravaggio

10.-16. juli

Apostlenes Gerninger 6-9

»Så vil du få at vide, hvad du skal gøre«

Indled med at læse Apostlenes Gerninger 6-9. Denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier kan være en hjælp til at studere disse kapitler. Aktiviteterne til yngre børn i dette oplæg kan tilpasses de ældre børn og omvendt.

Billede
deleikon

Del med hinanden

Skriv på tavlen nogle navne på folk i Apostlenes Gerninger 6-9; eksempelvis Saulus, Stefanus og Tabitha. Anspor børnene til at fortælle, hvad de ved om disse folk.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Apostlenes Gerninger 6-7

Jeg kan følge Jesus Kristus ved at stå for det, der er rigtigt.

Hvad kan børnene lære af Stefanus om at følge Jesus Kristus?

Mulige aktiviteter

  • Hjælp børnene til at finde på bevægelser, der passer til en sang om at vælge det rigtige, eksempelvis »Vær sand og tro« (Børnenes sangbog, s. 81). Benyt Apostlenes Gerninger 7:51-60 til at lære børnene, hvordan Stefanus underviste om Jesus Kristus, selv om det gjorde de jødiske ledere meget vrede (se også »Kapitel 57: Farisæerne slår Stefanus ihjel« i Historier fra Det Nye Testamente). Hvordan stod Stefanus for det, der var rigtigt?

  • Præsenter flere situationer med børn, der skal træffe et valg mellem rigtigt og forkert. Spørg, hvad de vil gøre for at stå for det, der er rigtigt.

Apostlenes Gerninger 8:26-39.

Helligånden inspirerer mig til at fortælle andre om evangeliet.

Filip fulgte Åndens tilskyndelser og hjalp en etiopisk mand, der havde svært ved at forstå skriften. Hvilke ting kan denne beretning lære de børn, du underviser?

Billede
Filip underviser etiopieren

Filip underviser etiopieren, af Robert T. Barrett

Mulige aktiviteter

  • Sæt to stole sammen, så de danner en vogn. Bed to børn om at sætte sig i vognen, hvor den ene forestiller Filip og den anden den etiopiske mand. Fortæl derefter historien om, hvordan Filip lærte etiopieren om evangeliet.

  • Fortæl om en oplevelse, hvor du følte, at Helligånden tilskyndede dig til at dele evangeliet med nogen. Bær vidnesbyrd om, at Helligånden kan hjælpe os med at fortælle andre om Jesus.

Apostlenes Gerninger 9:1-20

Vor himmelske Fader indbyder mig til at omvende mig og ændre mig.

Da Jesus bad Saulus om at holde op med at forfølge Herrens kirke, omvendte Saulus sig med det samme og ændrede sig. Hvordan kan denne beretning hjælpe de børn, du underviser, til at ønske at ændre sig hurtigt, når de begår fejl?

Mulige aktiviteter

  • Sammenfat historien om Saulus’ omvendelse i Apostlenes Gerninger 9:1-20 (se også »Kapitel 59: Saulus lærer om Jesus« i Historier fra Det Nye Testamente).

  • Tal med børnene om ting, der ændrer sig, eksempelvis en haletudse, der bliver til en frø, eller en larve, der bliver til en sommerfugl. Vis om muligt billeder. Hvordan ændrede Saulus sig, da Jesus Kristus besøgte ham?

  • Tegn en vej, der deler sig, på tavlen. Lad børnene nævne steder, de kunne tænke sig at besøge, og skriv dem for enden af den ene vej. Hvad ville der ske, hvis vi gik ned ad den forkerte vej? Sammenlign omvendelse med at komme tilbage på den rette vej.

  • Bed dem om at gentage det, Herren sagde til Saulus: »Gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre?« (ApG 9:6). Hvad vil Herren gerne have, at vi gør?

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Apostlenes Gerninger 6-7

Jeg vil være et vidne om Jesus Kristus.

Hvordan kan du hjælpe de børn, du underviser, til at følge Stefanus’ eksempel og at stå som et vidne for Jesus Kristus?

Mulige aktiviteter

  • Læs Apostlenes Gerninger 6:5-15 og 7:51-60 sammen. Hvad gjorde Stefanus til et så overbevisende vidne om Jesus Kristus? Bed et eller flere børn om at forestille sig, at de er Stefanus, og fortælle, hvorfor de tror på Jesus Kristus.

  • Bed dem om at læse Apostlenes Gerninger 6:3-10 og lede efter egenskaber, som Stefanus havde, der hjalp ham til at vokse.

  • Lad dem hjælpe dig med at tænke på nogle situationer, hvor de kan stå som vidner om Jesus Kristus og hans evangelium. Hjælp dem til at lave skuespil over nogle af disse situationer. Bed dem om at læse Mosija 18:9. Påpeg, at et af de løfter, vi aflægger, når vi bliver døbt, er at være et vidne om Jesus Kristus.

Apostlenes Gerninger 8:9-24

Præstedømmet er en uvurderlig gave fra Gud.

Satan fremsætter det budskab, at materielle goder bringer os lykke. Hvordan kan du bruge historien om Simon til at hjælpe børnene til at værdsætte åndelige ting som præstedømmet og dets velsignelser?

Mulige aktiviteter

  • Sammenfat historien om Simon i Apostlenes Gerninger 8:9-24 (se også »Kapitel 58: Simon og præstedømmet« i Historier fra Det Nye Testamente). Hvorfor kan vi ikke købe os til præstedømmet? Hvordan modtager nogen i virkeligheden præstedømmemyndighed? (Se Trosartiklerne 1:5).

  • Vis billeder af nadveren, et tempel (som symbol på tempelvelsignelser), dåb og andre velsignelser, vi får gennem præstedømmet. Forklar, at disse gaver fra Gud ikke kan købes for penge. Hvorfor er de mere værdifulde end noget, vi kan købe? Hvordan modtager vi disse velsignelser?

Apostlenes Gerninger 9:1-20

Vor himmelske Fader indbyder mig til at omvende mig og ændre mig.

Da Jesus bad Saulus om at holde op med at forfølge Herrens kirke, omvendte Saulus sig med det samme og ændrede sig. Hvordan kan denne beretning hjælpe de børn, du underviser, til at ønske at ændre sig hurtigt, når de begår fejl?

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at folde et stykke papir på midten. Lad dem skrive Før på den ene halvdel, og Efter på den anden. Læs Apostlenes Gerninger 8:1-3, 9:1-2 og 9:17-22 sammen med dem, og bed dem om at skrive ord eller små tekstdele ned, der beskriver Saulus før og efter, han så Herren.

  • Bed et medlem i menigheden om at fortælle sin omvendelseshistorie, og hvordan det har ændret hans eller hendes liv at blive medlem af Kirken, ligesom Saulus’ liv blev ændret.

  • Tegn en »vej til Damaskus« på tavlen. Lad dem læse Apostlenes Gerninger 9:6, 11, 18, 20-22 og lede efter det, Saulus gjorde for at omvende sig og vende sig til Kristus. Skriv disse handlinger langs vejen. Hvad lærer vi af Saulus om, hvordan vi kan blive mere som Kristus?

  • Bed børnene om at tegne deres yndlingsdel af beretningen om Saulus’ omvendelse og vise klassen deres tegning.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Opfordr børnene til at fortælle deres familie om deres yndlingsaktivitet i klassen i dag, og hvad de har lært af den.

Gør undervisningen bedre

Hjælp børnene til at lære af skrifterne. Små børn er måske ikke i stand til at læse så meget, men du kan stadig inddrage dem i at lære af skrifterne. En gang imellem kan du læse et stykke og invitere børnene til at rejse sig eller række hånden op, når de hører et bestemt ord eller udtryk, du ønsker at fokusere på.