Kom og følg mig
1.-7. juni. Alma 5-7: »Har I oplevet denne mægtige forandring i jeres hjerte?«


»1.-7. juni. Alma 5-7: ›Har I oplevet denne mægtige forandring i jeres hjerte?‹«, Kom og følg mig – Primary: Mormons Bog, 2020, 2020

»1.-7. juni. Alma 5-7«, Kom og følg mig – Primary: 2020

Billede
Jesus holder et lam

I er ikke glemt, af Jon McNaughton

1.-7. juni

Alma 5-7

»Har I oplevet denne mægtige forandring i jeres hjerte?«

Overvej bønsomt principper i Alma 5-7, som du føler er særligt relevante for de børn, du underviser.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Lad børnene fortælle, hvad de husker at have lært om Alma den Yngre for et par uger siden. Forklar, at da Alma var blevet omvendt, lærte han folket vigtige ting om evangeliet. Lad dem fortælle, hvad de ved om de ting, han sagde.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: yngre børn

Alma 5:44-48

Jeg kan få mit eget vidnesbyrd gennem Helligånden.

De børn, du underviser, kan udvikle deres eget stærke vidnesbyrd, selv når de er små.

Mulige aktiviteter

  • Brug et billede af Alma den Yngre (se Evangelisk kunst, nr. 77) for at gennemgå beretningen om den engel, der besøgte ham (se Mosi 27). Bed derefter børnene om at beskrive, hvad et vidnesbyrd er, og hjælp dem efter behov. Forklar, at Alma arbejdede på at få et vidnesbyrd, da englen havde besøgt ham. Læs langsomt Alma 5:46 et par gange, og bed dem om at lytte efter, hvad Alma gjorde, og hvordan han vidste, det var sandt. (Forklar eventuelt, at faste betyder, at man ikke spiser eller drikker).

  • Vis billeder af ting, der vokser lidt efter lidt og har brug for konstant pasning og pleje, fx en plante eller en dyreunge. Bed børnene om at fortælle, hvordan vi passer og plejer disse ting og får dem til at vokse. Mind dem om, at vi også hele tiden må passe og pleje vores vidnesbyrd.

  • Brug en ikke oppustet ballon til at repræsentere et vidnesbyrd, og pust luft ind i den, hver gang du fortæller noget, der får et vidnesbyrd til at vokse. Bind knude på ballonen, lad den gå rundt og bed dem om at nævne en ting, de kan gøre for at få deres vidnesbyrd til at vokse. Opfordr dem til at tegne sig selv, hvor de gør ting, der vil styrke deres vidnesbyrd.

Billede
to drenge med nogle dyreunger

Når vi tager imod evangeliet, er det ligesom at begynde et nyt liv.

Alma 7:10-13

Frelseren påtog sig mine synder, smerter og trængsler.

Sandhederne i Alma 7:10-13 kan hjælpe børnene til at vide, at Jesus Kristus holder af dem og kan hjælpe dem.

Mulige aktiviteter

  • Vis børnene et billede af Jesus. Forklar, at han ved, hvordan det føles at blive såret, ked af det eller bange. Læs nogle af ordene i Alma 7:11-13, der beskriver, hvad Frelseren led, og forklar børnene de ord, de ikke måtte forstå. Påpeg, at Jesus kan hjælpe og trøste os, når vi er kede af det. Fortæl, hvordan Frelseren har hjulpet og trøstet dig.

  • Bed dem om at dele oplevelser, hvor de var syge, havde ondt eller havde andre problemer, der gjorde dem kede af det. Bær dit vidnesbyrd om, at Frelseren også har lidt alt det og ved, hvordan han skal hjælpe os.

Alma 7:19-20

Stien tilbage til vor himmelske Fader og Jesus Kristus er lige.

Hvordan kan du bruge Almas beskrivelse af stien tilbage til vor himmelske Fader til at hjælpe børnene til at lære at træffe gode valg?

Mulige aktiviteter

  • Læs Alma 7:19 for børnene, og forklar, at når vi træffer gode valg, er vi på den sti, der fører tilbage til vor himmelske Fader. Giv børnene en række valg eller handlinger (fx som at være uvenlig mod familien eller tjene dem). Bed dem om for hvert valg at fortælle dig, om det er godt og fører tilbage til Gud, eller om det er dårligt og fører væk fra ham.

  • Læs Alma 7:20 og hjælp dem til at forstå de ord i disse vers, der beskriver stien tilbage til Gud. Tegn en lige sti fra os til vor himmelske Fader på tavlen. Tegn derefter en kroget sti, der også har blinde veje, der fører væk fra Gud. Lad børnene følge begge stier med fingrene. Hvilken sti er den bedste? Hjælp dem til at tænke på gode valg, der hjælper dem til at blive på den lige vej.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: ældre børn

Alma 5:12-14, 27-28, 57; 7:14-24

Jeg skal fødes på ny og derefter følge den sti, der fører tilbage til Gud.

Hvordan kan du hjælpe børnene til at forstå, hvad det vil sige at blive født på ny?

Mulige aktiviteter

  • Vis børnene et billede af et spædbarn, og opfordr dem til at tale om, hvordan en baby er, når han eller hun lige er blevet født. Bed et barn om at læse Alma 5:14. Hjælp dem til at forstå, hvad det vil sige at blive »født åndeligt af Gud«, ved at bede dem tænke over, hvordan Alma den Yngre var, før han blev omvendt. Hvordan var han efter? (Se Mosi 27:23-32; Alma 36:12-24). Forklar, at når vi har tro på Jesus Kristus og efterlever hans evangelium, er det ligesom at begynde på et nyt liv, ligesom et spædbarn gør.

  • Læs sammen Alma 7:19, og forklar, at efter vi er blevet født på ny, må vi følge »den sti, der fører til Guds rige«. Gem sedler rundt om i lokalet med følgende skriftstedshenvisninger på: Alma 5:12-13, 27-28, 57; 7:14-16, 23-24. Bed børnene om at finde sedlerne, slå skriftstederne op og fortælle, hvad hvert skriftsted lærer os, vi skal gøre for at vende tilbage til Guds nærhed.

Alma 5:14, 44-48

Jeg kan få mit eget vidnesbyrd gennem Helligånden.

Alma fik besøg af en engel, men hans vidnesbyrd blev »kundgjort for [ham] ved Guds hellige Ånd« (Alma 5:46).

Mulige aktiviteter

  • Læs Alma 5:44-46 sammen med børnene. Hvad gjorde Alma for at få sit eget vidnesbyrd om evangeliet? Giv hvert barn et stykke papir, og bed dem om at lave en plan om at gøre én ting i den kommende uge, der styrker deres vidnesbyrd.

  • Lad et spejl gå rundt, og bed børnene om at se på deres spejlbillede, mens du læser Alma 5:14. Hvad betyder det at have Frelserens billede i vores ansigtsudtryk? Fortæl om tidspunkter, hvor nogen har sagt eller gjort noget, der mindede dig om Frelseren, og bed børnene om at gøre det samme.

Alma 7:10-13

Frelseren påtog sig mine synder, smerter og trængsler.

Når du studerer Alma 7, så tænk over, hvordan du kan opbygge børnenes tro på Jesus Kristus, så de vil henvende sig til ham i deres prøvelser.

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at læse Alma 7:11-13 og finde ting, som Jesus Kristus led. De er måske villige til at fortælle om oplevelser, hvor de følte smerte, var syge eller oplevede trængsler. Hvorfor var Frelseren ifølge disse vers villig til at lide alt det? (Forklar, at »bistå« betyder »at hjælpe«).

  • Fortæl dem om en sygdom, skade eller anden prøvelse, du har haft, og spørg, om de har følt noget lignende. Læs sammen Alma 7:11-13, og påpeg det, Jesus led for os. Hjælp børnene til at tænke på tidspunkter, hvor Frelseren oplevede disse ting, fx da han blev fristet (se Matt 4:1-11), eller da han led i Getsemane. Hvordan hjælper det os at vide, at Jesus forstår vores kampe? Bær dit vidnesbyrd om Jesu magt til at trøste, hjælpe og helbrede os.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Opfordr børnene til at hænge et billede af Jesus på et sted, hvor de ser det ofte, for at minde dem om det, de har lært om ham i dag.

Gør undervisningen bedre

Bliv en mere kristuslignende lærer. Som lærer er det vigtigt at tænke over, hvordan du kan forbedre din evne til at hjælpe børnene til at opbygge deres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Overvej at bruge de selvevaluerende spørgsmål på side 37 i Undervisning på Frelserens måde.