Det Gamle Testamente 2022
Undervis små børn


»Undervis små børn«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»Undervis små børn«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Billede
forældre og lille barn ser i en bog

Undervis små børn

Hvis I har små børn i familien, er her nogle aktiviteter, der kan hjælpe dem til at lære:

  • Syng. Salmer og sange fra Børnenes sangbog forklarer læren på en betydningsfuld måde. Brug indekset Emner bagest i Børnenes sangbog til at finde sange, der handler om de evangeliske principper, I underviser om. Hjælp jeres børn til at forbinde budskaberne i sangene med deres liv. (Se også »Inkluder hellig musik i jeres evangeliske undervisning« i dette materiale.)

  • Lyt til eller lav et rollespil over en historie. Små børn elsker historier – fra skrifterne, fra jeres liv, fra jeres families historie eller fra Kirkens tidsskrifter. Se hvordan I kan involvere dem i fortællingen. De kan holde billeder eller genstande, tegne tegninger af det, de hører, lave et rollespil over historien eller hjælpe med at fortælle historien. Hjælp jeres børn til at se evangeliske sandheder i de historier, I fortæller.

  • Læs et skriftsted. Små børn er måske ikke i stand til at læse så meget, men I kan stadig inddrage dem i at lære af skrifterne. Det kan være, at I bare skal fokusere på et enkelt vers, en enkelt vending eller et enkelt ord. Børnene kan måske endda lære korte udtryk fra skrifterne udenad, hvis de gentager dem et par gange. Når de hører Guds ord, vil de føle Ånden.

  • Se på et billede eller se en video. Når I viser jeres børn et billede eller en video, der handler om et evangelisk princip eller historie fra skriften, så stil dem spørgsmål, der hjælper dem til at lære af det, de ser. I kan for eksempel spørge: »Hvad sker der på det billede eller i den video? Hvad får det jer til at føle?« Appen Evangelisk bibliotek og medialibrary.ChurchofJesusChrist.org er gode steder, hvor man kan se efter billeder og videoer.

  • Skab. Børnene kan bygge, tegne eller farvelægge noget, der omhandler den historie eller det princip, de lærer om.

  • Deltag i illustrationer. En enkel illustration kan hjælpe jeres barn til at forstå et evangelisk princip, der er svært at forstå. Når I bruger en illustration, så find måder, hvorpå jeres børn kan tage del. De lærer mere af at være en del af en oplevelse end ved blot at iagttage en demonstration.

  • Rollespil. Når børn laver et rollespil over en situation, de højst sandsynligt vil opleve i det virkelige liv, bliver de bedre i stand til at forstå, hvordan de kan anvende et evangelisk princip i deres liv.

  • Gentag aktiviteter. Små børn kan have behov for at høre begreber flere gange for at forstå dem. Vær ikke bange for at gentage historier eller aktiviteter ofte. I kan for eksempel fortælle en historie fra skriften flere gange på forskellige måder – læse den fra skriften, sammenfatte den med jeres egne ord, vise en video, lade jeres børn hjælpe med at fortælle historien, bede dem om at rollespille historien og så videre.