Det Gamle Testamente 2022
Forslag til at forbedre jeres familieskriftstudium


»Forslag til at forbedre jeres familieskriftstudium«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Gamle Testamente 2022 (2021)

»Forslag til at forbedre jeres familieskriftstudium«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2022

Billede
barn og mor studerer skrifterne hjemme

Forslag til at forbedre dit familieskriftstudium

Regelmæssigt familieskriftstudium er en god måde for jeres familie at lære om evangeliet på. Hvor meget og hvor længe I læser som familie, er ikke lige så vigtigt som at være konsekvent i jeres bestræbelser. Når I gør skriftstudium til en vigtig del af jeres families liv, hjælper I jeres familie til at komme tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og bygge deres vidnesbyrd på Guds ords grundvold.

Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan I opfordre jeres familie til selv at studere skrifterne?

  • Hvad kan I gøre for at opfordre jeres familie til at fortælle om det, de lærer?

  • Hvordan kan I lægge vægt på de principper, I lærer i Det Gamle Testamente, i hverdagens spontane undervisningsøjeblikke?

Husk, at hjemmet er det ideelle sted for evangelisk indlæring. I kan lære og undervise i evangeliet i hjemmet på måder, som det ikke er muligt i en klasse i kirken. Vær kreative, når I finder på måder, hvorpå I kan hjælpe jeres familie til at lære af skrifterne. Tænk over nogle af følgende ideer til at forbedre jeres familieskriftstudium:

Anvend musik

Syng sange, der understøtter de principper, der undervises om i skrifterne. Der foreslås en salme eller børnesang i oplægget for hver uge. I kan stille jeres familiemedlemmer spørgsmål om ord eller vendinger i teksterne. Udover at synge kan jeres familie lave fagter, der passer til teksten, eller lytte til sangene som baggrundsmusik, mens de laver andre aktiviteter. Se »Inkluder hellig musik i jeres evangeliske undervisning« i dette materiale for forslag.

Del meningsfulde skriftsteder

Giv jeres familie tid til at dele skriftsteder, som de har fundet meningsfulde i deres personlige studium.

Brug jeres egne ord

Bed jeres familie om med egne ord at sammenfatte det, de lærer af de skrifter, I studerer.

Billede
unge hjælper lille barn med at læse skrifterne

Anvend skrifterne i jeres liv

Når I har læst en passage i skriften, så bed jeres familie om at fortælle, hvordan de kan anvende den passage i deres liv.

Stil et spørgsmål

Bed jeres familie om at stille et spørgsmål om evangeliet og brug derefter tid på at se efter vers, der kan være med til at besvare spørgsmålet.

Vis et skriftsted

Vælg et vers, som I synes er betydningsfuldt, og hæng det op et sted, hvor jeres familie ofte vil se det. Lad alle i familien skiftes til at vælge et skriftsted, der skal op at hænge.

Lav en liste over skriftsteder

Vælg som familie nogle vers, I gerne vil drøfte i den kommende uge.

Lær skriftsteder udenad

Vælg et skriftsted, der betyder noget for jeres familie, og bed jeres familie om at lære det udenad ved at gentage det dagligt eller spille et huskespil.

Billede
mennesker synger sammen hjemme

Anvend illustrationer

Find genstande, der relaterer til de evangeliske principper i de skriftsteder, som I læser sammen som familie. Tilskynd jeres familie til at tale om, hvordan hver genstand symboliserer lærdommene i skriften.

Vælg et emne

Lad jeres familie skiftes til at vælge et emne, som familien skal studere sammen. Brug Topical Guide, Bible Dictionary eller Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org) til at finde skriftsteder om emnet.

Tegn et billede

Læs nogle få vers sammen som familie, og giv derefter familien tid til at tegne noget, der har forbindelse til det, I læser. Brug tid på at tale om hinandens tegninger.

Lav et rollespil over en historie

Når I har læst en historie, så bed jeres familie om at lave et rollespil over den. Bagefter kan I tale om, hvordan historien relaterer til det, som I oplever personligt og som familie.

Præsident Russell M. Nelson sagde: »Jeg lover jer, at når I flittigt arbejder på at omforme jeres hjem til et centrum for at lære om og af evangeliet, vil jeres sabbatsdag med tiden virkelig blive frydefuld. Jeres børn vil blive begejstret over at lære om og efterleve Frelserens lærdomme, og modstanderens indflydelse i jeres liv og i jeres hjem vil aftage. Ændringerne i jeres familie vil blive bemærkelsesværdige og varige« (»Bliv forbilledlige sidste dages hellige«, Liahona, nov. 2018, s. 113).