Kom og følg mig
13.-19. januar. 1 Nefi 8-10: »Kom hen og spis af frugten«


»13.-19. januar. 1 Nefi 8-10: ›Kom hen og spis af frugten‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Mormons Bog, 2020, 2020

»13.-19. januar. 1 Nefi 8-10«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2020

Billede
Lehis drøm om livets træ

Lehis drøm, af Steven Lloyd Neal

13.-19. januar

1 Nefi 8-10

»Kom hen og spis af frugten«

Når du læser 1 Nefi 8-10, så tænk over, hvilke budskaber fra Lehis syn du kan anvende. Nedskriv de åndelige indtryk, du modtager, i din skriftstudiebog eller i dette materiale.

Nedskriv dine indtryk

Lehis drøm – med dens jernstang, tågerne af mørke, den rummelige bygning og træet med frugten, der var »yderst sød« – er en inspirerende opfordring til at modtage velsignelserne fra Frelserens kærlighed og sonoffer. For Lehi handlede dette syn også om hans familie: »På grund af det, som jeg har set, har jeg grund til at fryde mig i Herren ved Nefi og også ved Sam … Men se, Laman og Lemuel, jeg nærer stor bekymring for jer« (1 Ne 8:3-4). Da Lehi var færdig med at beskrive sit syn, bønfaldt han Laman og Lemuel om at »lytte til [sine] ord, så Herren måske ville være barmhjertig mod dem« (1 Ne 8:37). Selv hvis du har studeret Lehis syn mange gange, så prøv denne gang at tænke på det, som Lehi gjorde – tænk på nogen, du elsker. Når du gør det, vil trygheden og sikkerheden ved at holde fast i jernstangen, farerne ved den rummelige bygning og frugtens sødhed få en hel ny betydning. Og du vil mere fuldt ud forstå »alle en øm forælders følelser«, som modtog dette bemærkelsesværdige syn.

Billede
Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

1 Nefi 8

Guds ord fører mig til Frelseren og hjælper mig til at føle hans kærlighed.

Lehis syn kommer med en opfordring til at tænke over, hvor du er – og hvor du er på vej hen – i din personlige rejse mod at komme til at kende Frelseren og føle hans kærlighed. Præsident Boyd K. Packer sagde: »I tror måske, at Lehis drøm eller syn ikke har en særlig betydning for jer, men det har den. I er med i den, vi er alle med i den (se 1 Ne 19:23). Lehis drøm eller syn angående jernstangen indeholder alt, hvad en … sidste dages hellig behøver for at forstå livets prøve« (»Hvor er du i Lehis drøm?«, Liahona, aug. 2010, s. 28).

En måde at studere 1 Nefi 8 på kunne være ved at udfylde et skema lige som det, der er vist her. For at forstå betydningen af symbolerne kan det være en hjælp at henvise til det syn, som Nefi havde, da han bad om at forstå sin fars syn – se især 1 Nefi 11:4-25, 32-36, 12:16-18 og 15:21-33, 36. Når du studerer Lehis syn, tænk da over, hvad Herren gerne vil have dig til at lære.

Symbol fra Lehis drøm

Betydning

Spørgsmål til overvejelse

Symbol fra Lehis drøm

Træet og dets frugt (1 Ne 8:10-12)

Betydning

Spørgsmål til overvejelse

Hvad gør jeg for at indbyde andre til at tage del i Guds kærlighed?

Symbol fra Lehis drøm

Flod (1 Ne 8:13)

Betydning

Spørgsmål til overvejelse

Symbol fra Lehis drøm

Jernstang (1 Ne 8:19-20, 30)

Betydning

Spørgsmål til overvejelse

Symbol fra Lehis drøm

En tåge af mørke (1 Ne 8:23)

Betydning

Spørgsmål til overvejelse

Symbol fra Lehis drøm

Den store og rummelige bygning (1 Ne 8:26-27, 33)

Betydning

Spørgsmål til overvejelse

Symbol fra Lehis drøm

Betydning

Spørgsmål til overvejelse

Se også David A. Bednar, »Lehis drøm: Hold fast i jernstangen«, Liahona, okt. 2011, s. 33-37.

Billede
Lehi spiser frugten fra livets træ

Lehi spiser frugten fra livets træ. Livets træ, af Marcus Alan Vincent

1 Nefi 9

Hvorfor lavede Nefi to sæt plader?

Herren havde et »víst formål« med at få Nefi til at lave to optegnelser, hvilket blev tydeligt flere århundreder senere. Da Joseph Smith havde oversat de første 116 sider af Mormons Bog, gav han siderne til Martin Harris, der mistede dem (se L&P 10:1-23). Men Nefis andet sæt plader dækkede den samme tidsperiode, og Herren befalede Joseph Smith at oversætte disse plader i stedet for at genoversætte det, der var blevet væk (se L&P 10:38-45).

For at få flere oplysninger om de plader, der nævnes i 1 Nefi 9, kan du se »En kort forklaring om Mormons Bog«, 1 Nefi 19:1-5, 2 Nefi 5:29-32 og Mormons Ord 1:3-9.

1 Nefi 10:2-16

Fordums profeter kendte til Jesu Kristi mission og bar vidnesbyrd om ham.

Beretningen om Lehis syn gjorde helt sikkert indtryk på hans familie, men han havde stadig andre evige sandheder at lære dem om Frelserens mission. Idet du læser 1 Nefi 10:2-16, tænk da over, hvorfor Herren gerne ville have Lehis familie – og os alle – til at kende disse sandheder. Overvej, hvad du kunne sige til dine kære for at indbyde dem til at vende sig mod Frelseren. Når du nu har studeret Lehis syn og lærdomme, hvad bliver du, ligesom Nefi, inspireret til at lære »ved Helligåndens kraft«? (1 Ne 10:17).

1 Nefi 10:17-19

Gud vil åbenbare sandhed for mig, hvis jeg flittigt søger den.

Hvordan reagerer du, når du møder et evangelisk princip, som du ikke forstår? Bemærk forskellen i, hvordan Nefi reagerede på Lehis syn (se 1 Ne 10:17-19; 11:1), og hvordan Laman og Lemuel reagerede (se 1 Ne 15:1-10). Hvorfor reagerede de på den måde, og hvad var resultaterne af deres reaktion?

Du kan overveje at skrive om et tidspunkt, hvor du ønskede at vide, om en evangelisk lærdom var sand. Hvordan kan den proces, du fulgte, sammenlignes med det, som Nefi gjorde?

Se også 1 Nefi 2:11-19; Lære og Pagter 8:1-3.

Billede
Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde deres behov. Her er nogle forslag.

1 Nefi 8

Det kan være, at din familie vil synes om at rollespille Lehis syn eller tegne tegninger og bruge dem til at fortælle historien. Ellers kan du vise kunstnerens fortolkning af Lehis syn, som findes i denne lektion, og bede din familie om at finde detaljer og se efter skriftsteder, der beskriver, hvad tingene repræsenterer. Salmen »Jernstangen« (Salmer og sange, nr. 182) passer godt til dette kapitel. Du kan også se en video, der skildrer Lehis syn (se samlingen af videoer om Mormons Bog på ChurchofJesusChrist.org eller i appen Evangelisk bibliotek).

1 Nefi 8:10-16

Hvem kunne vi indbyde til at komme Jesus Kristus nærmere, så de kan føle hans milde kærlighed? Hvad kan vi gøre for at indbyde dem?

1 Nefi 9:5-6

Hvornår har vi fulgt en befaling uden helt at forstå grunden til den? Hvordan blev vi velsignet?

1 Nefi 10:20-22

Hvordan er det at være fysisk uren lig det at være åndeligt uren? Hvad kan vi gøre for at sikre os, at vi forbliver åndeligt rene?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Hvordan kan vi anvende skrifterne? Når I har læst en passage i skriften, så bed din familie om at fortælle, hvordan de kan anvende den passage i deres liv. Når din familie for eksempel læser 1 Nefi 8:33, kan de eventuelt tale om, hvordan de ikke skal tage notits af dem, der »med foragt [peger] fingre«.

Billede
Lehis syn

Livets træ, af Avon Oakeson