Lær mig din barmhjertighed

Kerri Nielsen

Autoriseret klinisk socialrådgiver i familietjenesten

Seks principper kan hjælpe os til bedre at støtte mennesker i nød.

Billede

to kvinder taler sammen i en park

Har I nogensinde oplevet, at en ven fortalte jer om en udfordrende situation, og I ikke var sikker på, hvordan I bedst kunne hjælpe, eller at I tænkte tilbage på det senere og ønskede, at I havde reageret anderledes? Har I nogensinde accepteret en kaldelse og været bekymret for, hvor godt I kunne hjælpe dem, I blev kaldet til at tjene?

I det tredje vers af salmen »Frelser, jeg vil følge dig« (Salmer og sange, nr. 152) står der: »Lær mig din barmhjertighed«. Sikke et stærkt udsagn! Vi kan hver især, uanset vores baggrund eller omstændigheder, blive mere som vor Frelser ved at lære, hvordan vi opløfter og styrker andre.

Her er seks principper, der kan hjælpe jer til at lære jer hans barmhjertighed. ¹

1. Kærlighed først.

Alle Guds børn fortjener kærlighed og venlighed. Vi forstår måske ikke personens individuelle erfaringer, men vi kan altid vise vedkommende kærlighed. Når vi virkelig bryder os om andre, vil det skinne igennem i vores omgang med dem. Det vil skabe en grundlæggende tillid, der kan være utrolig nyttig, når vi har udfordrende samtaler – især når vi ikke siger det helt rette på det helt rette tidspunkt.

2. Lyt for at forstå.

Vær forsigtig med ikke at komme med antagelser om, hvad andre føler, eller hvorfor de gør det, de gør. Stil i stedet spørgsmål, og lyt med det mål at forstå, hvad den anden går igennem. Husk, at I ikke behøver at løse problemet. Hvis vi kun fokuserer på at løse problemet, kan vi utilsigtet komme til at sende et budskab om, at det, den anden person deler, ikke er vigtigt.

I stedet kan vi øve os på at lytte tålmodigt – prøve at forstå uden at planlægge, hvad vi nu skal sige. Når vi blot lærer at lytte og sidde med nogen i deres smerte, skaber vi en følelse af samhørighed, som i sig selv kan være ret helende.

3. Undervis i sandhed.

Når vi har forstået situationen, kan vi have lyst til at fortælle, hvad vi ved om trøstende evangeliske principper. Bed bønsomt om Åndens hjælp til at vide, hvad I skal sige. Fokuser på sandheder, der vil hjælpe personen til at gå på en vej mod evig glæde.

Søster Michelle D. Craig, førsterådgiver i Unge Kvinders hovedpræsidentskab, har sagt: »Det måske vigtigste for os for at kunne se klart er at kunne se, hvem Gud er, og hvem vi virkelig er – sønner og døtre af himmelske forældre med ›guddommelige egenskaber og en evig skæbne‹«. ²

4. Styrk troen.

Vi kan opmuntre andre til at have tro på deres himmelske Fader, som kender og elsker dem; deres Frelser, som fuldt ud forstår dem; og Helligånden, som er ivrig efter at vejlede dem. Noget så enkelt som at bede sammen med dem eller læse skrifterne sammen kan være med til at styrke deres tro.

Præsident Russell M. Nelson har lovet:

»Herren kræver ikke fuldkommen tro, for at vi kan få adgang til hans fuldkomne kraft. Men han beder os om at tro …

Begynd i dag med at øge jeres tro. Gennem jeres tro vil Jesus Kristus øge jeres evne til at flytte bjergene i jeres liv, selvom jeres personlige udfordringer kan synes lige så store som Mount Everest.« ³

Det gælder både for os og i livet for dem, vi prøver at hjælpe.

5. Fortsæt med at yde omsorg.

Når vi opbygger relationer og omhyggeligt lytter til, hvad andre har brug for, kan vi stole på, at Ånden vil hjælpe os til at vide, hvordan vi skal handle – både i øjeblikket og på længere sigt. Nogle prøvelser og udfordringer varer længe. De, som vi drager omsorg for, har måske brug for fortsat hjælp, når den umiddelbare krise er overstået. Når vi bønsomt søger vejledning og derefter åbner vores øjne og hjerte, vil vi modtage himmelsk hjælp til at vide, hvordan vi kan tjene hinanden med visdom.

6. Del vores egne byrder.

Mange af os er villige til at hjælpe andre. Men hvor mange af os er villige til at reagere på et oprigtigt »Hvordan går det?« med et ærligt svar? Stoler vi nok på andre til at være sårbare og fortælle, hvad der virkelig sker i vores liv?

Skrifterne beskriver flere gange, hvor Frelseren accepterede og tilmed bad om en tjeneste. Her er et par eksempler:

Han spiste i andres hjem (se Mark 2).
Han lod sine fødder blive vasket med kostbar olie (se Luk 7).
Han bad kvinden ved brønden om vand (se Joh 4).
Han lod andre se det, når han var bekymret (se Joh 11).

En ting vi måske kan vi lære af disse beretninger om Frelserens liv, er, at vi har mulighed for at velsigne andre og blive velsignet på samme tid, når vi ærligt deler af vores erfaringer med andre. Vi kan måske dele noget, der vil hjælpe andre til at indse, at de ikke er alene i deres kampe – og de kan måske være et svar på vores egne bønner.

Vi behøver ikke at være bange, når andre kommer til os med deres livsudfordringer. Når vi tager udgangspunkt i at være kærlige og lytte, vil Ånden hjælpe os til at vide, hvordan vi skal tjene og styrke troen. Vi kan og bør også bede om hjælp. På alle disse måder følger vi Jesu Kristi eksempel, som er »vejen, sandheden og livet« (Joh 14:6). Han er den sande kilde til trøst og håb. Han er Helbredelsens Mester.