2021
Hvordan kan vi støtte hinanden i at bruge medierne klogt?
Marts 2021


Principper for omsorg

Hvordan kan vi støtte hinanden i at bruge medierne klogt?

Disse idéer og ressourcer kan være til gavn, hvis de mennesker, I har ansvar for, har spørgsmål om brugen af teknologi.

Billede
mother and daughter sitting on a couch and using a tablet

Fotos: Getty Images

Et af de mest almindelige spørgsmål, som familier står over for i mange kulturer i dag, er, hvordan man bruger medier og teknologi på en passende måde. Nutidens digitale enheder er hurtigt blevet en vigtig del af mange kulturer og har forandret mange af vores mest enkle daglige aktiviteter.

Med sit tilsyneladende uendelige potentiale for godt og ondt leder mange individer og familier efter god information om, hvordan man trygt kan bruge medier.

Marta (navnet er blevet ændret), en kirkeleder i Spanien, har set, hvordan hendes smartphone har forbedret hendes studie af evangeliet, gjort det lettere at holde kontakt med dem, hun tjener, hjulpet med hendes personlige udvikling, idet hun har brugt appen Efterlev evangeliet, og gjort hende i stand til at udføre mere i sin kaldelse. Hun ved dog, at hun kæmper med at lægge sin telefon væk, når hun i stedet kunne omgås med sin familie.

Kwan, en teenagedreng i Korea, bruger ofte familiens computer til skoleresearch, opgaver og projekter. Når han er færdig med sine lektier, bruger han sin fritid på onlinespil. Hans forældre er bekymret.

Hver dag ser Declan, en ung voksen i Kenya, mennesker med smartphones i hånden. Det virker som om, at de straks kan få adgang til oplysninger, der ville gøre hans liv så meget lettere og mere interessant, herunder skrifter, tidsskrifter og andet kirkeligt indhold. Men når han har betalt sine udgifter, er der ingen penge tilbage til en smartphone. Declan føler, han sakker bagud.

Hvordan kan vi, når vi tjener, støtte og styrke vores brødre og søstre i deres søgen efter svar om dette undertiden forvirrende emne? Her er nogle idéer og ressourcer til, hvordan vi kan bruge medier klogt.

Billede
young African woman listening to music and looking sideways

Forslag til at bruge medier og teknologi klogt

  • Søg målrettet efter måder at tilbringe jeres værdifulde tid på uden teknologi, herunder omsorg for andre, udvikling af færdigheder og talenter og deltagelse med andre i meningsfulde hobbyer og andre aktiviteter.

  • Hav et specifikt formål med at bruge teknologi, og begræns brugen, når I keder jer, er ensomme, vrede eller stressede. Disse og andre følelser kan gøre jer sårbare eller modtagelige for at bruge teknologi forkert. Find sunde måder, hvormed I kan reagere på følelser.

  • Vær disciplineret. Brug indstillinger, der giver jer mulighed for at holde øje eller begrænse den tid, I bruger på jeres enhed.

  • Vær som Frelseren. Giv andre jeres fulde opmærksomhed, når de taler til jer.

  • Prioriter personlig kontakt. Oprethold en balance mellem elektronisk og ikke-elektronisk kommunikationsform, især når I deler inderlige følelser eller vigtige tanker.

  • Tag regelmæssige pauser. Giv alle i familien en opfordring til at være bevidste om rutinemæssigt at tage pauser fra deres enheder.

  • Træn jer selv i ikke straks at reagere på enhver underretning og advarsel.

At indlede en samtale

  • Start en drøftelse om dette vigtige emne ved at fortælle om de kampe eller spørgsmål, I har vedrørende teknologi og mediebrug.

  • Spørg andre, hvad de har fundet, der hjælper dem. Der er meget, I kan lære ved hjælp af denne tilgang. Det kan også give muligheder for at dele noget af det, I har lært.

  • Skrifter, I kan dele: Profeter har opfordret os til at være kloge (se Jak 6:12), være mådeholdne i alle ting (se Alma 7:23), at holde øje med vores tanker, ord og gerninger (se Mos 4:30) og at være gode eksempler (se 1 Tim 4:12).