2021
Et bedre valg
Januar 2021


Et bedre valg

Jeg blev overrasket over at modtage så direkte en besked fra Ånden. Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre, og tøvede ikke et øjeblik.

Billede
Photograph of couple in front of Vancouver British Columbia Temple

Foto foran templet i Vancouver i British Columbia er taget af forfatteren; andre billeder er fra Getty Images

Når min mand var taget på arbejde, plejede jeg at afslutte mit daglige husarbejde og så lægge mig på sofaen og bruge et par timer på Facebook, Messenger og Instagram. Jeg tilbragte næsten 15 timer om ugen på de sociale medier. Jeg kunne simpelthen ikke holde op med at ligge og dele sjove videoer og billeder, men jeg delte sjældent beskeder om Kirken. Ved sengetid måtte min mand ofte hjælpe mig med at lukke ned for de sociale medier, så jeg kunne sove.

På dette tidspunkt satte jeg mig et mål om at læse Bibelen helt igennem, så jeg bedre kunne lære at forstå Jesu Kristi evangelium. Hver dag afsatte jeg tid til at læse cirka tre kapitler. På de dage, hvor de sociale medier slugte min tid, prøvede jeg at læse lidt ekstra.

En aften lagde jeg Bibelen ved siden af mig for at læse et par kapitler. Men inden jeg gik i gang med at læse, greb jeg min telefon og brugte den næste halvanden time på de sociale medier. Da jeg indså, hvad klokken var, lagde jeg min telefon fra mig og knælede ned for at bede. Min bøn varede ikke engang 10 sekunder. Så snart jeg rejste mig, hørte jeg en stemme i mit sind, der sagde: »Jeg ønsker, at du investerer lige så meget tid på bøn, som du gør på de sociale medier.«

Jeg blev overrasket over at modtage så direkte en besked fra Ånden. Jeg vidste, hvad jeg skulle gøre, og tøvede ikke et øjeblik. Straks slettede jeg alle apps til sociale medier på min telefon og begyndte en faste fra de sociale medier.

En uge senere modtog jeg min begavelse i templet. Udover de pagter, jeg indgik med Herren, lovede jeg ham, at jeg i min fritid ville læse om Kirken og om profeten Joseph Smith og fortsætte med at læse Bibelen.

Vor himmelske Fader har velsignet mig rigt for at beslutte at træffe et bedre valg ved at komme væk fra de sociale medier og bruge mere tid på at lære om Jesu Kristi gengivne evangelium.