Kun digitalt
En seddel og en gnist i min sjæl
Takket være en, som jeg aldrig havde mødt før, begyndte alting at blive bedre.
Forfatteren bor i Idaho i USA.
Under min mission blev jeg involveret i en bilulykke, der gav mig rygsmerter og hukommelsestab. Da jeg kom hjem, begyndte jeg på et studie, men jeg kæmpede med det. Jeg kunne ikke huske helt enkle ting, og jeg kunne ikke bære mere end en notesbog og en kuglepen i min rygsæk på grund af smerten.
Jeg var vred. Jeg havde brugt 18 måneder på at tjene Gud og givet ham alt. Hvorfor ville han ikke helbrede mig? Hvor var han?
Efterhånden som den intense smerte fortsatte, begyndte jeg at føle, at jeg ikke kunne gå til Gud. Jeg begyndte at tvivle på, at han ville – eller overhovedet kunne – hjælpe mig. Og hvis han ikke kunne hjælpe mig, troede jeg heller ikke, at skriftstudium og tempelbesøg ville hjælpe. Jeg vendte mig væk fra Gud, fordi livet var for hårdt, og jeg kunne ikke se en vej ud.
På en særlig vanskelig dag dumpede jeg i endnu en prøve efter at have læst op til den i timevis, og smerten i ryggen var værre end nogensinde før. Jeg gik udenfor og satte mig ned og græd.
Lidt efter kom en pige hen til mig og smilede. Hun rakte mig en seddel, hvor der stod: »›Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til‹ (Matt 6:34). Vor himmelske Fader våger over dig. Det har jeg bedt ham om. Han elsker dig.«
Ånden skyllede ind over mig. Jeg havde ikke følt Guds kærlighed til mig i lang tid. Men pigen, der gav mig sedlen vakte følelser i min sjæl, førte mig tilbage til den første tid som troende og mindede mig om mine mange tidligere erfaringer med Ånden.
Jeg begyndte at vende mig oftere til vor himmelske Fader i bøn. Selvom jeg ikke kunne se en ende på min smerte, bad jeg ham om at lindre min smerte eller om at give mig styrke til blot at klare mig igennem dagen. Jeg koncentrerede mig mere om skriftstudiet og tempelbesøg.
Selvom min hukommelse og smerterne ikke er helt væk, har jeg lært at forblive nær ved Herren. Selv når jeg ikke kan se alt, hvad der venter forude, så ved jeg, at han er der. Jeg kan gå fremtiden i møde med tro på ham.