Hvor herlige er ikke fødderne …
Også mindre og i gaderne
Den opmærksomme læser vil vide (tror jeg), at denne artikels overskrift er hentet fra skriften (dels Esajas, dels Mosija) og handler om dem, der på bjergene bringer fred. Præsident Hinckley anvendte engang med et smil skriftstedet omkring ældsters (missionærer) ofte store fødder, men det kan jo med ligeså god ret anvendes om søstermissionærers ofte mindre fødder – også selvom de ikke går på bjergene.
Et bekræftende og glædeligt syn
Når man, som jeg gør det næsten dagligt, færdes rundt i gaderne i Slagelse Midtby, ser man ofte et syn, der for mig er såvel glædeligt som bekræftende. Glædeligt, fordi det demonstrerer flid og udholdenhed, bekræftende, fordi det er et vidne om et af formålene med vores tilværelse.
Jeg ser igen og igen 2 kønne unge kvinder, der går rundt på gaderne, henvender sig til forbipasserende og ofte falder i snak. Og ja, det er to af vores unge søstermissionærer, hvoraf vi pt. er så velsignede i Slagelse at have 4. Disse to er søster Hepworth og søster Allen, der trofast dag efter dag søger.
Også set af andre
At jeg ikke var den eneste, der noterede mig deres flid, fremgik af en artikel i avisen »Sjællandske«, mandag den 21. december 2019. En lokal journalist fortalte, hvordan han sent en tirsdag aften blev standset af to unge kvinder, der med tydelig amerikansk accent spurgte, hvad en god jul var for ham. Han var imidlertid træt og de skiltes hurtigt, men hans nysgerrighed var vakt, så han gik efter dem og inviterede dem til et møde på redaktionen – ikke for at blive omvendt, men af ren og skær nysgerrighed. Og det kom der en fin artikel ud af.
Artiklen
I den velskrevne artikel får søstrene lov at fortælle – god journalistik. Hvor kommer de fra, hvor længe i Danmark. Hvorfor er de her? Hvordan bruger de tiden? Begge er her for at hjælpe mennesker med at finde troen. Deres daglige planlægning. Mødet med mennesker. Om julen og deres egen jul på mission. Visdomsordet og også deres egne tanker om fremtiden m.m.
Journalisten afslutter med følgende: »På intet tidspunkt prøvede pigerne at overbevise denne artikels forfatter om deres tros fortræffeligheder. Det ville også være formålsløst (mon ikke han mener nyttesløst, for formålet ville være klart).
Men jeg blev overbevist om, at pigerne vitterligt tror på, at hvis man lever et godt og sundt liv, så bliver man så rigeligt belønnet – blandt andet med et evigt liv.«
Værdien
Når man som jeg tidligere har tjent i Kirkens informationstjeneste, kan man ikke lade være med at tænke på værdien af såvel turene på gaden som annoncen i avisen. Ingen tvivl om, at søstrene dagligt ses af mange mennesker og taler med en del, der alle lærer, at de er »gode nok«. Og nogle er da også dukket op i kirken.
Artiklen når ud til vel omkring 15.000 læsere, hvoraf en hel del vil læse den – dels på grund af overskriften, dels på grund de to kønne piger. Så det er vel slet ikke så dårligt.
Dels har bare det at komme i avisen og blive portrætteret så positivt en stor effekt – både for søstrene personligt, men også for missionærer og medlemmer generelt.
Så godt »gået«, søstre – bliv endelig ved.