2020
Søgen efter en ægtefælle – og Frelserens nåde
Juni 2020


Unge voksne

Søgen efter en ægtefælle – og Frelserens nåde

Billede
couple holding hands

Foto fra Getty Images

Herren lover, at hans »nåde er tilstrækkelig for de sagtmodige« (Eter 12:26). Disse ord giver alle os unge voksne håb og trøst, især når det gælder at finde en evig partner. Tillidsfulde tilhængere af Kristus søger ofte kærlighed med et åbent hjerte, for blot at blive skuffet på grund af uindfriede forhåbninger eller stødt over dårlig opførsel fra dem, de dater. Denne søgen kan fremkalde frygt, vrede, bitterhed og stress, især hvis den fortsætter i årevis uden held.

Men, som I kan forestille jer, er disse følelser ikke det, Gud har til hensigt, at vi føler, når vi følger hans bud om at blive gift og opfostre retskafne, lykkelige familier. Gud ønsker faktisk, at vi føler glæde i denne søgen.

Med det in mente, er artiklerne i dette afsnit udformet for at hjælpe jer til at kvitte stressen over at finde jer en evig partner. I kan finde historier om, hvordan man kommer videre i livet, uanset hvad ens civilstand er, og råd, der kan være med til at forberede jer på et kærligt, nærende og velfunderet ægteskab engang.

Når I søger efter den eneste ene, som vil give jer hele deres hjerte, når I giver dem jeres, så brug lige et øjeblik på at læse disse artikler. Jeg lover, at en af dem vil lette jeres hjerte og hjælpe jer til at stole på, at Frelserens nåde virkelig er tilstrækkelig for jer.

Med kærlig hilsen

Landon Hawes