Sådan styrkede jeg mit forhold til Gud
Ældste Massimo De Feo
De Halvfjerds
Da jeg blev 12 år, begyndte jeg virkelig at tænke over, hvordan jeg kunne engagere mig i evangeliet.
Jeg boede i min fødeby Taranto i Italien. Min bror og jeg havde blot mødt missionærerne og var blevet medlemmer nogle få år tidligere, men jeg mærkede en iver efter at deltage mere. Jeg begyndte stærkt at ønske at omdele nadveren. Jeg kan huske, at jeg hver søndag gik i kirke med en bøn i mit hjerte om, at jeg ville blive kaldet til at omdele nadveren.
En søndag morgen kaldte grenspræsidenten mig ind på sit kontor. Han sagde: »Massimo, Herren ønsker, at du modtager præstedømmet og bliver ordineret til diakon.«
Da jeg hørte ordene – »Herren ønsker, at du« – var der noget, der rørte mig. Jeg følte, at det ikke var et menneske, der bad mig om noget, men det var virkelig Herren, der personligt gav mig et ansvar. Da min grenspræsident så på mig, følte jeg, at det var Herren, der rakte ud imod mig.
Da jeg begyndte at omdele nadveren hver søndag, kunne jeg mærke gudfrygtighedens kraft i mit liv. Jeg følte mig ansvarlig, jeg følte mig involveret, og jeg vidste, at jeg var i Herrens tjeneste. Jeg følte mig tættere på ham ved at tjene ham.
Denne oplevelse med at føle Herrens hånd både igennem mine ledere og i mit ansvar hjalp mig til at udvikle et dybere personligt forhold til ham. Jeg ønskede at blive mere engageret i evangeliet, og når jeg levede sådan, følte jeg, at Gud var nær. At udvikle den type forhold til vor himmelske Fader er noget af det vigtigste at gøre i sin ungdom.
Se Herren i jeres ledere
Da jeg mødtes med min grenspræsident, gjorde det et dybt åndeligt indtryk på mig, da jeg følte, at det var Herren, ikke blot min grenspræsident, der gav mig et ansvar. Ved også at se Herren i min leder følte jeg mig nærmere Herren og mit forhold til ham blev dybere.
Hvis man som ung forstår, at når man får en kaldelse eller sidder i et klasseværelse i kirken, hører man vor himmelske Faders og Jesu Kristi ord, bliver man i stand til at se kirken på en anden måde – en åndelig måde. I vil ønske at deltage i Herrens værk. I vil være i stand til at få dybe åndelige oplevelser og føle jer tættere på Herren hver søndag.
Se Herren i ordinancerne
Vi kan også udvikle et personligt forhold til Herren ved at anerkende hans nærhed, når vi tager del i evangeliets ordinancer. Når vi er involveret i ordinancerne – som nadveren – ved vi, at »guddommelighedens kraft [tilkendegives] i dets ordinancer« (L&P 84:20). Når jeg omdelte nadveren, kunne jeg selv i en alder af 12 eller 13 år føle, at jeg var et redskab i Herrens hænder. Jeg følte Guds nærvær og kraft i de ordinancer og gudfrygtighedens kraft i mit liv. Den hellige oplevelse hver uge med at anerkende Herren i de ordinancer har styrket mit personlige forhold til Herren.
Det er ikke kun knyttet til at omdele nadveren. Vi kan også mærke gudfrygtighedens kraft ved at tage nadveren hver søndag. Når vi tager nadveren, bør vi ikke gøre det ligegyldigt, lejlighedsvist eller lemfældigt. Vi bør ønske, beslutte os for og forberede os på at tage nadveren, hvilket alt sammen gør os i stand til at kunne mærke gudfrygtighedens kraft i vores liv. Vi bør bruge nadveren som et stærkt åndeligt redskab til at gøre vores forhold til Gud stærkere og hver dag forberede os til livets udfordringer.
Et tæt personligt forhold
Beslut jer for at udvikle et stærkt personligt forhold til Herren nu. Jo tættere I føler jer på ham, jo lettere vil det være at tjene ham.
Herren rækker personligt ud til os hver især. Når vi kommer i kirken, hører vi hans ord. Når vi nyder nadveren, er vi en del af opfyldelsen af hans hellige ordinancer. Når vi anerkender Guds nærhed og kraft i vores ledere og i ordinancerne, kan vi styrke vores personlige forhold til ham.