2018
Lær hende og hendes familie at kende
February 2018


Principper bag besøgsundervisning

Lær hende og hendes familie at kende

Besøgsundervisning handler om at lære hver enkelt søster oprigtigt at kende og elske hende, så vi kan hjælpe hende med at styrke sin tro og yde tjeneste.

Billede
relief society sisters taking a selfie

Rita Jeppeson og hendes besøgslærer er blevet gode venner, når de mødes og taler sammen om evangeliet. Men under besøgene spiller de også ordlege, holder Ritas gamle hjerne frisk og skarp. Fordi Ritas besøgslærer har lært, hvad Rita har brug for og kan lide, ser de begge frem til hvert besøg. Der er så mange ting, søstre kan gøre under et besøg, såsom at gå en tur sammen eller hjælpe en søster med hendes opgaver.

Lucy Mack Smith, profeten Joseph Smiths mor, udtrykte i 1842 sine følelser om, hvordan søstre i den nyligt etablerede Hjælpeforening burde føle over for hinanden. Hun sagde: »Vi skal værdsætte hinanden, passe på hinanden, trøste hinanden og modtage instruktioner, så vi alle kan være sammen i himlen.«1 Det gælder stadig i dag.

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Se jer selv som Herrens udsendinge til hans børn … Vi håber … at I vil opbygge en ægte, evangeliecentreret omsorg for medlemmerne, våge over og tage jer af hinanden og tale om åndelige og timelige behov på enhver måde, der hjælper.«2

Gennem Moses befalede Herren Israels børn, at »den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv« (3 Mos 19:34). De søstre, vi besøger, er måske »fremmede« til at begynde med, men når vi lærer dem og deres familie at kende, vil vi få et større ønske om at bære hinandens byrder, så de bliver lette« og få vores »hjerter knyttet sammen i enighed og i kærlighed, den ene til den anden« (Mosi 18:8, 21).

Billede
Relief Society seal

Tro, Familie, Tjeneste

Noter

  1. Lucy Mack Smith, i Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke, 2011, s. 25.

  2. Jeffrey R. Holland, »Kirkens udsendinge«, Liahona, nov. 2016, s. 62.