Tre måder at engagere sig på i slægtshistorie
Når I afdækker jeres families historie, lærer I noget om jer selv i processen.
Da ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Jeres fingre er trænet til at sms’e og tweet’e for at fremskynde og fremme Herrens værk – ikke blot for at kommunikere hurtigt med jeres venner«, talte han om jer! Derefter sagde han: »Jeg opfordrer jer til at studere, til at søge jeres forfædre og til at forberede jer til at udføre stedfortrædende dåb i Herrens hus for jeres afdøde slægtninge« (»Børnenes hjerte skal vende sig« Liahona, nov. 2011, s. 26).
Tusinder af unge mænd og piger over hele verden har taget imod hans opfordring til at søge deres forfædre og udføre stedfortrædende dåb for dem. En ung pige, Kaitlen D. opdagede, at når hun tog slægtsnavne med til templet, så gav det mere mening at være der.
Hun siger: »Da jeg begyndte at udføre tempelordinancer for min slægt, indså jeg, at midt i den buldrende verden, jeg lever i, var det eneste tidspunkt, jeg var i stand til at være stille og komme mig, indenfor disse hellige vægge. Jeg begyndte også at føle mig tættere på dem på den anden side af sløret. Når jeg udførte dåb og bekræftelser begyndte jeg at tænke på alle de mennesker, der havde ventet så længe på, at dette skulle ske. Det er en næsten ubeskrivelig følelse – fuld af kærlighed og håb – og det har styrket mit vidnesbyrd så meget.«
Der er mange forskellige måder at engagere sig i slægtsforskning og tempeltjeneste på, så hvor begynder man? Tre unge fortæller om deres oplevelse med at lære mere om familiens historie, interviewe familiemedlemmer og finde navne at tage med til templet.
Mine forfædre er gode eksempler for mig
Kyle S. er fra Texas i USA
Mine forældre og jeg lyttede til ældste Bednar ved oktoberkonferencen i 2011, da han sagde, at arbejdet med slægtsforskning ville give os beskyttelse mod modstanderen. Så vi begyndte at arbejde på vores slægtsforskning. Jeg finder hele tiden ud af noget nyt om min families historie, det er rigtig sjovt og udviklende.
Jeg kan godt lide at lære mere om, hvor jeg er fra, og om mine forfædre. Jeg lærer af deres erfaringer, og det hjælper mig til at blive et bedre menneske. Det er forunderligt at opdage, hvem de var, hvad de lavede, hvordan deres liv var, og hvor svært det var for dem.
Jeg har for eksempel nydt at lære om en af mine forfædre, som flyttede med sin familie fra Tennessee til Texas i 1870’erne for at blive kvægavler. Han mødte meget modgang i sit liv, og af ham har jeg lært, at livet kan være svært, så det er vigtigt at stå fast på det, man tror på.
Når jeg møder udfordringer, hjælper arbejdet med slægtsforskning mig til at føle, at mine forfædre altid er med mig og vil hjælpe mig igennem svære prøver, akkurat som ældste Bednar lovede.
Fotografi af EN COWBOY og en gravsten © iStock/Thinkstock
Sådan finder man sin families historier
Indsaml historier om, hvad jeres forfædre kunne lide at gøre. Det gør, at jeres forfædre bliver mere levende for jer, og I finder ligheder mellem jer. Hvilken sport dyrkede de? Hvilken mad spiste de? Hvordan var deres skolegang?
Tal med jeres forældre og bedsteforældre om deres liv. I kan bruge Kirkens hæfte Min slægt for at komme i gang med at indsamle og formidle familiens historier. På FamilySearch.org kan I tilføje fotos, historier, kilder, audiooptagelser og dokumenter, der kan hjælpe andre i jeres familie med at lære jeres forfædre at kende. Gå ind på FamilySearch.org og klik på »Memories« for at komme i gang.
Optog mine bedsteforældres historie
Matias M. er fra Utah i USA
Mine bedsteforældre bor i Uruguay. Da min mormor og morfar besøgte os, benyttede jeg mig af muligheden for at interviewe dem og finde ud af, hvordan de blev medlemmer af Kirken. Jeg havde aldrig hørt den historie før, så det var virkelig en utrolig oplevelse at høre mine bedsteforældre fortælle den.
Jeg tog noter, mens jeg interviewede dem, og jeg optog dem også ved hjælp af min telefon, så jeg kunne høre det igen, når jeg ville. Jeg har uploadet lydfilen på FamilySearch, så andre også kan høre deres historie, både nu og fremover.
Nogle få måneder senere var jeg i stand til at optage og uploade et interview med min farmor og farfar. Jeg fandt ud af meget, som jeg ikke vidste før, og de fortalte mig meget mere om deres liv, end jeg havde forventet.
Det var så dejligt at høre mine bedsteforældre fortælle deres historie og lytte til deres råd til mig. Det tog kun nogle få minutter at lave disse interviews, men jeg ved, at de vil hjælpe mig med at overbevise mine » børn … til at tro på Kristus« (2 Ne 25:23), ligesom profeten Nefi i Mormons Bog gjorde for sine efterkommere. Jeg ved, at når mine børn hører mine bedsteforældres vidnesbyrd, vil deres vidnesbyrd også blive styrket.
Sådan interviewer man familiemedlemmer
Som menighedsaktivitet kan I og de andre unge interviewe ældre familiemedlemmer. Tænk på et eller to spørgsmål I gerne vil stille jeres forældre eller bedsteforældre eller andre slægtninge. Sæt jer derefter ned med dem og stil spørgsmål om deres liv, og optag det med jeres telefoner. Når I har gjort det, kan I uploade det under mindedelen på FamilySearch.org.
Mit mål: Tage 10 slægtsnavne med til templet
Rajane S. er fra Jamaica
Jeg har altid været fascineret af genealogi, så da vores områdepræsidentskab gav de unge et mål om at samle ti navne på deres forfædre, som de kunne udføre dåb og bekræftelse for i templet, blev jeg ellevild.
Jeg begyndte med min slægtsforskning på egen hånd, men jeg kom ingen vegne. Jeg havde tre navne uden nogen information, og på det tidspunkt følte jeg, at jeg var kørt fast både åndeligt og fysisk. Jeg besluttede mig for at bede min mor om hjælp. Hun foreslog, at jeg ringede til hendes mor. Da jeg ringede til min mormor, ville hun hellere end gerne hjælpe mig. Hun gav mig oven i købet lov til at være stedfortræder for de navne, vi talte om. Jeg blev rigtig glad og dybt taknemlig.
Der var snart tempeltur, og jeg havde ingen navne fra min fars side af familien. Nogle få timer inden jeg skulle hjemmefra, følte jeg mig tilskyndet til at tage hen på kirkegården og få min far til at ringe til sin faster og bede hende om at komme. Vi tog hen på kirkegården, og da jeg så min far og grandfaster gå rundt på kirkegården, følte jeg mig ledt hen til nogle af mine forfædres gravsten. Jeg følte deres villighed til at blive en del af evangeliet. Med hjælp fra Helligånden og min familie havde jeg nået mit mål. Jeg havde navne på 16 tempelklare forfædre!
Da jeg tog til templet, kunne jeg mærke mine forfædres entusiasme, de var klar, og de havde ventet. Da vi udførte dåb og bekræftelse, kunne jeg mærke, at deres sjæl blev fyldt med glæde og fred. Det var en vidunderlig fornemmelse, og jeg ønskede kun at takke dem for at give mig muligheden for at være en del af noget så specielt.
Fotografi af EN COWBOY og en gravsten © iStock/Thinkstock
Sådan finder I slægtsnavne til templet
Prøv at klikke på visningen Descendancy på FamilySearch.org for at få et overblik over, hvem der ikke er udført arbejde for i templet. Tag derefter imod tempeludfordringen til de unge, se side 54 i dette nummer.