Kristi trøstende kraft
Illustration: Allen Garns
For flere år siden planlagde min ven Joseph at køre fra Utah til Washington, D.C. i USA. Han inviterede mig med på turen. På turen besøgte vi forskellige kirkehistoriske steder, og da vi kom til østkysten, kørte vi til New York City.
Vi kom blot to uger efter de tragiske begivenheder den 11. september 2001. Vi fik en stærk følelse af, at vi skulle besøge det sted, hvor de to tårne var blevet ødelagt.
Vi så en soldat, der vinkede folk gennem den fyldte gade, mens de så de sørgelige rester. Han delte lommetørklæder ud, så folk kunne tørre deres øjne.
Joseph og jeg kunne mærke, hvor dybt disse begivenheder havde ramt alle, og vi ville gerne gøre noget ved det. Vi besluttede, at det bedste, vi kunne gøre, var at tale med folk, lytte til deres historier og måske dele budskabet om håb i Jesu Kristi gengivne evangelium med dem.
På vej tilbage til hotellet tog vi undergrundsbanen. Overfor mig sad der en dame, der læste en bog. Jeg spekulerede på, hvad der skete i hendes liv. Jeg præsenterede mig og fortalte hende, at vi var på besøg i New York. Jeg fortalte, at vi var interesserede i at høre om hendes oplevelse af begivenhederne den 11. september.
Hun hed Maria, og hun havde boet i New York City i flere årtier. Hun arbejdede i en bygning, der kun lå få gader fra tårnene. Hun fortalte os, at hun nogle få uger inden den 11. september havde fået en stærk følelse af, at hun skulle bede og spørge, om Gud fandtes. Hun sagde, at hun frem til det tidspunkt ikke havde bedt meget, og hun havde ikke følt, at hun havde brug for det. Hun følte ikke, at hun havde fået svar på sin bøn, før terroristerne havde ramt tårnene den skæbnesvangre morgen. Der var kaos og forvirring overalt omkring hende, og alligevel følte hun sig pludselig rolig. Maria fortalte, at hun havde følt denne utrolige fred, og at hun følte, at Gud passede på hende til trods for al den ubeskrivelige ødelæggelse, der fandt sted.
Da Maria havde fortalt os det, fortalte Joseph og jeg hende, at hun havde følt sin himmelske Faders ånd i form af den særlige fred og trøst. Vi fortalte hende, at hun altid kunne føle den fred, når hun søgte ham i bøn og ved at granske Mormons Bog. Vi gav hende et eksemplar af Mormons Bog og fortalte hende, at bogen ville give hende mere af den fred, hun havde søgt. Hun blev glad over at få den og takkede os.
Jeg ved ikke, hvad der derefter skete med Maria, for Joseph og jeg skulle af, men jeg ved, at vor himmelske Fader elsker hver eneste af sine sønner og døtre. Jeg ved, at han kender os og vores liv i detaljer, især når tingene synes at gå galt omkring os. Han kan skænke os en ubeskrivelig fred, der kommer fra hans Ånd og gennem hans Søns Jesu Kristi kraft. Kristi lys kan skinne klart trods det tætteste mørke af prøver eller tragedie, for han har overvundet det hele.