Til vi ses igen
Den guddommelige genialitet ved Herrens kirke
Se »Han blunder ikke og sover ikke«, Den danske Stjerne, okt. 1983, s. 8, 9. Retskrivning er gjort tidssvarende.
Gud væver sine gobeliner efter sit eget mønster.
Foto: Mary Ouzounian, med tilladelse fra Kirkens historiske museum.
Den guddommelige genialitet ved dette værks organisation og kaldene til lederskab er indlysende. Generalautoriteterne er alle individer, hver med sin personlighed. Hver især bibringer de med deres meget forskellige erfaringer og baggrund i deres ansvar. Når sager skal drøftes i de ledende råd i Kirken, står det enhver frit at udtrykke sine synspunkter. Når man iagttager den interessante proces i funktion, er det fascinerende at bevidne Helligåndens kraft påvirke disse mænd. Indledende uoverensstemmelser bliver, om end de aldrig udtrykkes skarpt, stille og roligt blødgjort og udjævnet, til man når frem til enighed. »Mit hus er et ordens hus, siger Gud Herren« (L&P 132:8). Jeg har oplevet en konstant fornyelse af tro ved at bevidne denne proces i funktion …
Nogle har udtrykt bekymring for, at Kirkens præsident formodentlig altid vil være en ældre mand, hvilket jeg kun kan besvare med: »Hvilken velsignelse!« Værket blev i denne uddeling indledt gennem profeten Joseph Smith. Han var dengang ung og energisk, hans tankegang var ikke fastlåst af sin tids skikke og traditioner. Hans ungdommelige sind kunne Herren forme som frisk, fugtigt ler, da han påbegyndte sit værk.
Josephs efterfølger var en relativt ung mand, da han fik pålagt det forfærdeligt store ansvar for at føre et helt folk tværs over vildmarken for at opbygge et nye land.
Men de basale ting i vores lære ligger nu godt på plads, og vi er fast grundlagt som folk, i det mindste indtil Herren måtte kræve et andet træk. Vi har ikke brug for innovation. Vi har brug for dedikation i forbindelse med iagttagelse af guddommeligt forkyndte principper. Vi har brug for loyalitet mod vores leder, som Gud har udpeget. Han er vores profet, seer og åbenbarer. Vi vil aldrig stå uden en profet, hvis vi lever værdigt til at have en. Han behøver ikke at være ung. Han har og vil fortsat have yngre mænd til at rejse over hele jorden til at udføre arbejdet i dette værk. Han er den præsiderende højpræst, og han er i besiddelse af alle det hellige præstedømmes nøgler og Guds åbenbarings røst til sit folk
Et gammelt mundheld lyder: »Ungdom til handling. Alderdom til visdom.«
Der er noget fantastisk betryggende ved at vide, at vi inden for en overskuelig fremtid vil have en præsident, som er blevet disciplineret, skolet og prøvet, hvis trofasthed mod værket, og hvis retskaffenhed i sagen er blevet hærdet i tjenestens smeltedigel, hvis tro er modnet, og hvis nærhed til Gud er blevet fremelsket over en periode på mange år …
Vi behøver ikke at frygte for fremtiden, hvis vi holder fast i disse principper.