Sidste dages hellige røster
Tid til slægtsforskning
Illustration: Wilson Ong
Som mor til to små døtre har jeg ofte brugt det som undskyldning for, at jeg ikke kan deltage i nogle af de ting, som jeg gerne ville, fordi jeg ikke har tid til at gøre det. En af de ting var slægtsforskning.
Selvom jeg havde deltaget i indeksering som en fornøjelig sabbatsaktivitet tidligere, så tog jeg mig selv i at komme med undskyldninger om, at jeg enten ikke havde tid eller viden nok til at gå i gang med min slægtshistorie.
Jeg ændrede sindelag en tidlig morgen, da jeg sad i templet for nogle få måneder siden. Da jeg gik navnene igennem på de afdøde på tempelkortene, bad jeg for, at de ville tage imod de tempelordinancer, som blev udført for dem, og jeg tænkte ved mig selv: »Ville det ikke være rart, hvis det var mine slægtninge? Dem vil jeg gerne udføre ordinancer for.« Ånden bekræftede, at dersom det var mit ønske, så ville Herren hjælpe mig med at udføre slægtsforskning især på sabbatten. Han kunne hjælpe mig med at finde den fornødne tid og kundskab til at udføre hans hensigter.
Den følgende søndag tog jeg hjem og loggede mig ind på FamilySearch.org. Jeg fik straks tårer i øjnene, da jeg så navnene på mine aner. Mit bånd til dem blev stærkere. Mine følelser for dem blev stærkere på grund af personlige fotografier og dokumenter, som min bedstemor havde tilføjet for nylig, og det gjorde dem mere virkelige for mig. Jeg nød glæde ved at inddrage min toårige, som lærte at genkende sin oldefar og tiptipoldemor på billeder, og hun kunne deres navne. Jeg havde det, som ældste Russell M. Nelson, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, havde beskrevet: »Sabbatten er en vidunderlig mulighed for at styrke vore familiebånd. Når alt kommer til alt, ønsker Gud, at vi som hans børn alle vender tilbage til ham som hellige, der har fået deres begavelse, og som er blevet beseglet i templet som familie, til vore forfædre og til vore efterkommere« (»Sabbatten er frydefuld«, Liahona, maj 2015, s. 130).
Efter jeg først kom i gang, er jeg fortsat med at lave slægtsforskning på sabbatsdagen. Jeg er blevet velsignet med at kunne udføre ordinancer i templet for mine afdøde slægtninge. Det har været en særlig velsignelse at lære mere om mine slægtning og få et tættere forhold til min bedsteforældre, som ikke er medlemmer af vores kirke. Det har styrket mit forsæt om at holde mine pagter og holde ud til enden, så jeg kan være et stærkt led i min evige familiekæde.
Selvom der stadig er meget arbejde at udføre, er jeg taknemlig for, at vor himmelske Fader har øget min evne, så jeg kan tage del i hans værk, og særligt på hans dag. For mig er sabbatten en ren glæde.