2013
Jesu Kristi guddommelige mission: Den enbårne Søn
December 2013


Besøgsbudskabet

Jesu Kristi guddommelige mission: Den enbårne Søn

Studér bønsomt denne artikel og find ud af, hvad du vil drøfte med den, du besøger. Hvordan vil forståelsen af Frelserens liv og mission øge din tro på ham og velsigne dem, som du våger over gennem besøgsundervisningen? Besøg reliefsociety.lds.org for yderligere information.

Billede
Hjælpeforeningens logo

Tro, Familie, Tjeneste

Vor Frelser, Jesus Kristus, kaldes den Enbårne Søn, fordi han er den eneste person på jorden, der blev født af en jordisk mor og en udødelig Fader. Han arvede guddommelige kræfter fra Gud, hans Fader. Fra hans mor, Maria, arvede han dødelighed og var underlagt sult, tørst, udmattelse, smerte og død.1

Fordi Jesus Kristus var Faderens Enbårne, var han i stand til at give sit liv og få det igen. Skrifterne lærer os, at »ved Kristi … forsoning« kan vi »få en opstandelse« (Jakob 4:11). Vi lærer også, at alle »kunne blive oprejst i udødelighed til evigt liv« hvis vi »ville tro« (L&P 29:43).

Når vi får større forståelse af, hvad det betyder for Jesus at være Faderens Enbårne Søn, vil vores tro på Kristus øges. Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Tro på Jesus Kristus er overbevisningen og forsikringen om (1) hans status som Guds Enbårne Søn, (2) hans uendelige forsoning og (3) hans bogstavelige opstandelse.«2 Nutidige profeterne har således vidnet: »[Jesus Kristus] var … den Enbårne Søn i kødet, verdens Forløser.«3

Fra skrifterne

Joh 3:16; L&P 20:21-24; Moses 5:6-9

Fra vores historie

I Det Nye Testamente kan vi læse om kvinder, både navngivne og unavngivne, som udøvede tro på Jesus Kristus, lærte og efterlevede hans lærdomme og vidnede om hans tjenestegerning, mirakler og majestæt. Disse kvinder blev eksemplariske disciple og vigtige vidner i frelsesværket.

Fx bar Martha et stærkt vidnesbyrd om Frelserens guddommelighed, da hun sagde til ham: »… jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, ham som kommer til verden« (Joh 11:27).

Nogle af de første vidner om Frelserens guddommelighed var hans mor, Maria, og hendes kusine Elisabeth. Kort tid efter at englen Gabriel havde besøgt Maria, besøgte hun Elisabeth. Lige så snart Elisabeth hørte Marias hilsen, blev hun »fyldt med Helligånden« (Luk 1:41) og bar vidnesbyrd om, at Maria ville blive mor til Guds Søn.

Noter

  1. Se Evangeliske principper, 2010, s. 52.

  2. D. Todd Christofferson, »Opbyg tro på Kristus«, Liahona, sep. 2012, s. 13.

  3. »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, Liahona, apr. 2000, s. 2-3.