Hvad er det rene vidnesbyrd?

Elyse Alexandria Holmes

Billede

puzzle of Church-related images

Dit vidnesbyrd er sikkert stærkere end du tror.

Du sidder til et vidnesbyrdsmøde. Når du ser medlemmer fra forsamlingen rejse sig og bære deres vidnesbyrd, føler du, at du også bør gøre det. Men hvad skal du sige? Og hvad nu, hvis du begynder at græde, mens du står deroppe? Eller hvad nu, hvis du ikke begynder at græde? Så tvivler du måske på, om du overhovedet har et vidnesbyrd. Eller også er du usikker på, hvad dit vidnesbyrd er. Her er nogle retningslinjer, der kan hjælpe dig med at vide, hvad et vidnesbyrd er, og hvad det ikke er.

Et vidnesbyrd er en overbevisning, viden eller tro på en sandhed

»Det rene vidnesbyrd« (Alma 4:19) begynder med ren tro. Dit vidnesbyrd er et åndeligt vidne på det, som du tror eller ved er sandt (se L&P 80:4). Når du deler dit vidnesbyrd med andre, kommer de reneste og mest kraftfulde bestanddele fra ordene: ved, tror på og vidner frem. Hvis du oprigtigt kan sige: »Jeg ved, at Mormons Bog er sand,« så har du kraften til at ændre liv og til at invitere Ånden til at berøre andre.

Forestil dig, at du har en stor æske fyldt med puslespilsbrikker, der kun er lavet til dig. Ved at se på billedet på forsiden af æsken, forsøger du at sætte puslespillet sammen. Når to brikker passer sammen, ved du, at de hører sammen. Vidnesbyrd fungerer på lignende måde. Når du får åndelige oplevelser, vil forskellige dele af dit vidnesbyrd begynde at passe sammen, og du vil komme til at tro på eller kende visse sandheder ved evangeliet.

Selv hvis du på dette tidspunkt ikke ved, om alt ved Kirken er sandt, så vil vor himmelske Fader velsigne dig og hjælpe dig på vej, så længe du har et retfærdigt ønske om at vide og oprigtigt prøver at finde ud af det.

Et vidnesbyrd er personligt

Mens du arbejder på dit puslespil, vil din familie og venner regelmæssigt hjælpe dig med at samle det. Men i sidste ende er det dit helt eget puslespil, som du skal samle og beskytte. Du kan til tider støtte dig op ad dine forældres eller venners tro, men efterhånden som du får mere åndelig erfaring, kan du opretholde dit eget vidnesbyrd.

Når du vokser inden for evangeliet, er det vigtigt, at du udvikle dit eget vidnesbyrd. To personer har måske hver sin måde at samle et puslespil på – én starter måske med at samle brikkerne fra kanten, mens en anden samler efter farverne – og på samme måde opbygger vi hver især et vidnesbyrd gennem tro og oplevelser på en måde, der er enestående for os.

Hvis du er i tvivl om noget, så bed oprigtigt om vejledning og sandhed. Ofte bliver bønner ikke besvaret på de måder, som vi forventer det, så hold øjne og hjerte åbent for svar.

Et vidnesbyrd vokser hele tiden

Ligesom du ikke får et færdigsamlet puslespil ud af æsken uden en indsats, så kan du heller ikke forvente, at dit vidnesbyrd kommer på én gang. Du lærer om evangeliets sandhed, brik for brik.

Fastholdelse af et stærkt vidnesbyrd kræver en konstant indsats. Når du fortsat arbejder på at øge din viden om evangeliet, vil Helligånden velsigne dig i dine anstrengelser og dit vidnesbyrd vil fortsat vokse.

Se det store billede

Billede

Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Sandheden er, at de, der flittigt søger at lære om Kristus, til sidst vil kende ham. De vil personligt modtage et guddommeligt portræt af Mesteren, selv om det oftest kommer i form af et puslespil – en brik ad gangen. Hver brik er måske ikke let genkendelig i sig selv, det vil måske ikke stå klart, hvordan den passer ind i det samlede billede. Hver brik hjælper os med at se det store billede lidt mere klart. Til sidst, når der er lagt nok brikker på plads, vil vi erkende dets skønhed. Når vi så ser tilbage på vore oplevelser, vil vi se, at Frelseren er kommet for at blive hos os – ikke lige på én gang, men stille, let, næsten ubemærket.«

Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, »Venter på vejen til Damaskus«, Liahona, maj 2011, s. 70.

Vore unge har følgende at sige om det rene vidnesbyrd

»Somme tider er de bedste vidnesbyrd de mest enkle vidnesbyrd. De bedste vidnesbyrd er i virkeligheden dem, hvor du vidner om, at Jesus Kristus lever, at vores himmelske Fader lever og elsker os.« –Matias C., Argentina

»Jeg mener, at det er vigtigt at have et rent vidnesbyrd, for så er du i stand til at bruge det vidnesbyrd til at lede andre til evangeliet.«–Quaid H., Australien

»Et vidnesbyrd er det største anker du har. Uanset hvad der sker omkring dig, så vil du med et stærkt vidnesbyrd, kunne stå over for problemer med en bedre indstilling.« –Zane V., Californien i USA

»Jeg tror, at et rent vidnesbyrd er noget, man selv skal have fundet frem til, og være noget som du virkelig tror på, og når du så bærer dit vidnesbyrd, kan du røre andre, og det kan så styrke deres vidnesbyrd.« –Zamagomane M., Sydafrika

Skal jeg …?

Hvis du nogensinde har stillet dig selv disse spørgsmål, så findes nogle af svarene her.

Skal jeg fortælle en beretning eller om en oplevelse, når jeg bærer mit vidnesbyrd?

Folk fortæller ofte beretninger eller personlige oplevelser, når de bærer deres vidnesbyrd, og det kan være godt til at beskrive, hvordan et vidnesbyrd voksede. Men en beretning er ikke et vidnesbyrd. En kort relevant beretning kan hjælpe dig med at illustrere en pointe, men vær sikker på, at inddrage hvordan historien styrkede dit vidnesbyrd, og hvilke evangeliske sandheder du lærte fra den oplevelse. Et vidnesbyrd handler om det, du ved om evangeliet, ikke om hvor du har været, eller hvad du har lavet.

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede: »Et vidnesbyrd er det, som vi ved er sandt i vores sind og i vores hjerte ved Helligåndens vidne (se L&P 8:2). Når vi bekender os til sandheden frem for at irettesætte, formane eller blot fortælle om interessante oplevelser, indbyder vi Helligånden til at bekræfte sandheden af vore ord.«¹

Vær også påpasselig med de oplevelser, som du fortæller om. Nogle er dybt personlige for dig selv eller andre, deriblandt beretninger om synd, omvendelse samt hellige åndelige oplevelser. Beretninger som disse bør ikke fortælles offentligt, medmindre du føler dig tilskyndet til det. Når du føler dig tilskyndet, så giv en generel gengivelse med fokus på det, du lærte af oplevelsen, frem for at dvæle ved detaljerne omkring det, der skete.

Skal jeg udtrykke taknemlighed eller kærlighed under mit vidnesbyrd?

Selv om det ikke er upassende at udtrykke kærlighed eller påskønnelse, når du bærer vidnesbyrd, så betragtes disse følelser ikke som et vidnesbyrd. Vidnesbyrd fokuserer på det, du har lært åndeligt om evangeliet. Udtryk for kærlighed eller taknemlighed bør ikke erstatte et vidnesbyrd.

Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Jeg frygter, at alt for mange af vore medlemmers vidnesbyrd forbliver ved ›jeg er taknemlig‹ og ›jeg elsker‹, og alt for få er i stand til med ydmyg og oprigtig tydelighed at sige: ›Jeg ved.‹«²

Skal jeg græde eller vise følelser for at have et rigtigt vidnesbyrd?

Mange mennesker græder eller viser følelser, når de bærer vidnesbyrd eller føler Ånden stærkt, men ikke alle har samme følelsesmæssige reaktion, når de mærker Ånden. Du behøver ikke at vise følelser på samme måde som andre, når du bærer vidnesbyrd.

Præsident Howard W. Hunter (1907-1995) har sagt: »Jeg bliver bekymret, når det viser sig, at der bliver sat lighedstegn mellem stærk sindsbevægelse eller fritløbende tårer og Åndens tilstedeværelse. Herrens Ånd kan bestemt godt give stærke følelser og tårer, men denne ydre tilkendegivelse bør ikke forveksles med selve Åndens tilstedeværelse.«³

Hvis jeg ikke er sikker på, at jeg har et vidnesbyrd, bør jeg så stadig prøve at bære det?

Man kan nemt føle, at ens vidnesbyrd ikke er stærkt nok eller værd at dele med andre, men når du bærer dit vidnesbyrd, vil du finde ud af, hvor meget vidnesbyrd du i virkeligheden har. Vær ikke bange for at bære dit vidnesbyrd for andre. Du vil opdage, at jo mere du bærer dit vidnesbyrd, jo mere vokser det.

Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

»Det er ikke usædvanligt at høre en missionær sige: ›Hvordan kan jeg bære mit vidnesbyrd, før jeg har fået et? Hvordan kan jeg bære vidnesbyrd om, at Gud lever, at Jesus er Kristus, og at evangeliet er sandt? Hvis jeg ikke har et sådant vidnesbyrd, er det så ikke at være uærlig?‹

Hvis jeg dog bare kan lære jer dette ene princip: Et vidnesbyrd finder man ved at bære det! Et eller andet sted i jeres søgen efter åndelig vækst, må I ›forlade jer på troen‹, som filosofferne kalder det. Det er det øjeblik, hvor man er nået helt ud til yderkanten af lyset og træder ind i mørket, blot for at opdage, at vejen er oplyst et skridt eller to forude.«⁴

Puslespil: Eric P. Johnsen; foto: Welden C. Andersen

Vidnesbyrd