Styrken ved ihærdig læring
I Lære og Pagter giver Herren os dette råd: »Lad nu derfor hver mand [og kvinde] lære sin pligt« og lære »med al flid«, for den, der ikke lærer, »skal ikke regnes for værdig til at stå« (L&P 107:99-100).
Skrifterne rummer 144 henvisninger til læring. Overvej nogle af disse:
»… han [måtte] lære lydighed af det, han led« (Hebr 5:8).
»… lær visdom i din ungdom, ja, lær i din ungdom at holde Guds befalinger« (Alma 37:35).
»… så I kan lære at være mere vise, end vi har været« (Morm 9:31).
»Lær af mig, og lyt til mine ord« (L&P 19:23).
»… stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« (L&P 88:118).
»[Studér og lær og bliv] bekendt med alle gode bøger og med sprog, tungemål og folk« (L&P 90:15).
»[Søg] flittigt … at lære visdom og at finde sandhed« (L&P 97:1).
Mens vi overvejer denne guddommelige befaling, er det vigtigt at tænke over, hvordan evangelisk læring foregår. Evangelisk læring kræver omhyggelige fornuftsslutninger, studium og bøn. Men det er vigtigt at erindre sig, at vi hver især er dobbeltvæsner: Vi består af både legeme og ånd. Eftersom vi er åndelige væsner, er det altafgørende, at vi lærer ved Åndens kraft.
Lær ved Ånden
Profeten Joseph Smith sagde: »Alt, hvad Gud i sin uendelige visdom har set formålstjenligt og passende at åbenbare for os, bliver åbenbaret for vores ånd akkurat, som om vi slet ikke havde noget legeme, og de åbenbaringer, der vil frelse vores ånd, vil også frelse vores legeme.«1
I Lære og Pagter uddyber Herren yderligere sin guddommelige plan for undervisning og læring:
»Derfor, hvordan kan det være, at I ikke kan forstå og vide, at den, der modtager ordet ved sandhedens Ånd, modtager det, sådan som det bliver prædiket ved sandhedens Ånd?
Derfor forstår den, der prædiker, og den, der modtager, hinanden, og begge bliver opbygget og fryder sig sammen« (L&P 50:21-22).
Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum fremhævede velsignelserne ved at følge dette mønster, da han forklarede, hvad det vil sige at forstå og blive opbygget: »Verbet forstå henviser til det, som høres. Det er samme budskab til alle. Opbygget omhandler det, som kommunikeres ved Helligånden. Budskabet kan være forskelligt og tilpasset af Ånden, så det svarer til den enkeltes behov.«2
I 2 Ne 33:1 minder Nefi os om et andet aspekt af at lære ved Ånden: »… når et menneske taler ved Helligåndens kraft, overfører Helligåndens kraft det til menneskenes børns hjerte.« Det er et stærkt løfte. Men det opfyldes kun, hvis vi inviterer Frelseren ind i vores tilværelse.
Frelseren står ved døren og banker på (se Åb 3:20). Helligånden står ved døren og banker på (se 2 Ne 33:1-2). Det eneste, vi skal gøre, er at anvende vores handlefrihed til at invitere dem indenfor.
Tilskynd til ihærdig læring
Ved det verdensomspændende oplæringsmøde for ledere i februar 2007 om undervisning og læring gav præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, konkrete råd om, hvordan vi kan tilskynde ihærdig indlæring. Jeg vil gerne opsummere noget af det, som præsident Packer lærte mig om læring.
For det første fortalte præsident Packer os, at det at være ihærdige elever betyder, at vi ønsker at lære. Vi udtrykker dette ønske, når vi er lærevillige, og når vi kan undervises uden at afvise stoffet. Når vi modsætter os vejledning og irettesættelse, afviser vi Ånden og begrænser vore muligheder for vækst og fremgang.
For det andet skal vi bede – især i specifikke anliggender. Bed formelt og uformelt for dig selv og for læreren. Måske siger læreren noget forkert. Måske er han eller hun svag og vaklende i ord og udtryk. Men det er Helligånden ikke, og vi kan alle bede for os selv og for læreren: »Kære Fader, læreren kender ikke den byrde, som jeg bærer på i øjeblikket. Hjælp ham eller hende til at undervise mig direkte.« Når du begynder at gøre sådan som elev, begynder du at modtage svar.
For det tredje, og det er meget vigtigt: Lyt. Især opfordrede præsident Packer os til at lytte til dem, der er erfarne. »Jeg lærte meget tidligt, at der er stor værdi i at lytte til ældre menneskers erfaring … Jeg mindes, at LeGrand Richards fra De Tolvs Kvorum ikke gik så hurtigt som de andre brødre, så jeg ventede altid og åbnede dørene for ham og fulgtes med ham tilbage til bygningen. En dag sagde en af brødrene: ›Du er altid så god til at tage dig af bror Richards.‹ Og jeg tænkte: ›Du kender slet ikke mit selviske motiv‹, for mens vi gik tilbage sammen, lyttede jeg til ham. Jeg vidste, at han kunne huske Wilford Woodruff, og det fortalte han om.«3
Desuden skal I ikke kun lytte til det, der bliver sagt, men også det, der ikke bliver sagt: Åndens uudtalte tilskyndelser. Begge dele er vigtige. Forhåbentlig er I altid opmærksomme på det, som læreren ikke siger, for hvis I er det, tilpasser Helligånden budskabet til jeres behov.
For det fjerde er det vigtigt, at I organiserer det, som I lærer, mens I lytter. Tag det, som I har hørt, og gør det til jeres ved at nedskrive og uddybe det. Hvis I virkelig vil sikre jer, at I har lært det, så find en, som I kan undervise i det. Stort set kan man sige, at før man kan formulere det, man har lært, har man faktisk ikke rigtig lært det. Gør en indsats for at organisere det stof, I lærer; det er umagen værd.
Forberedelse til læring
Udover det vi gør i klassen, kan vi gøre meget andet for at indbyde til ihærdig læring, længe inden vi træder ind i klassen.
Præsident Packer gav følgende råd: »Stå tidligt op … og gør dine overvejelser om morgenen, hvor tankerne er klare. Det er der, ideerne dukker op.«4 Jeg ved, at det er sandt. Når vi står tidligt op og studerer, beder, overvejer og lytter, så kommer åbenbaringerne.
Husk også at komme til tiden til jeres møder, i særdeleshed nadvermødet, som er et af de mest åndelige møder i Kirken. Vær ærbødige, når I møder op, og vær åbne for åbenbaring. Kom og lyt til musikpræludiet. Lad være med at opsøge nogen for at tale med dem. Mød op som ivrige elever og bered jer på at modtage åbenbaring.
Vi kan desuden påtage os ansvaret for at lære noget, uanset hvor godt læreren eller taleren underviser. For mange år siden sagde præsident Spencer W. Kimball (1895-1985): »Vidnesbyrdmøder er et af månedens bedste møder i [Kirken], hvis du har Ånden med. Hvis du keder dig til et vidnesbyrdmøde, så er der noget i vejen med dig, ikke med de andre mennesker. Hvis du rejser dig og bærer dit vidnesbyrd, vil du synes, at det er månedens bedste møde, men hvis du sidder og tæller de grammatiske fejl og griner ad den mand, som ikke kan udtrykke sig særlig godt, tja, så kommer du til at kede dig … Glem ikke det! Man må kæmpe for et vidnesbyrd. Man skal blive ved med at kæmpe!«5
Det er en meget vigtig iagttagelse.
Udnyt mulighederne mest muligt
Hold frem for alt ud. Det slog Præsident Packer omhyggeligt fast i sit interview. Giv ikke op. Vær vedholdende i jeres læreproces. Få mest ud af de muligheder, som I har for at lære noget.
For mange år siden talte ældste Marion D. Hanks, som dengang var assistent til De Tolv Apostle, om styrken ved at få mest muligt ud af de muligheder, man har for at lære. Ældste Hanks fortalte en historie om Louis Agassiz, en anerkendt naturvidenskabsmand, som blev opsøgt af en ukendt gammeljomfru, der hævdede, at hun aldrig havde haft mulighed for at lære noget. Som svar på denne påstand bad dr. Agassiz hende om at overveje de muligheder, som hun allerede havde.
»›Hvad beskæftiger De Dem med?‹ spurgte han.
›Jeg skræller kartofler og piller løg.‹
Han spurgte: ›Frøken, hvor sidder De under disse interessante, huslige pligter?‹
›På køkkentrappens nederste trin.‹
›Og hvor hviler Deres fødder?‹
›På de glaserede tegl.‹
›Hvad er en glaseret tegl?‹
›Det ved jeg ikke.‹
Han sagde: ›Hvor længe har De siddet der?‹
Hun svarede: ›I femten år.‹
›Her er mit visitkort,‹ sagde dr. Agassiz. ›Vil De være venligst skrive mig et brev om glaserede tegl?‹«
Kvinden tog udfordringen alvorligt. Hun læste alt, hvad hun kunne finde om tegl og fliser og sendte dr. Agassiz 36 sider om emnet.
Ældste Hanks fortsatte:
»Der kom så et brev fra dr. Agassiz: ›Kære frue, det er den bedste artikel, jeg nogensinde har set om emnet. Hvis De venligst vil ændre de tre ord, som jeg har angivet, får jeg den udgivet og betaler Dem for det.‹
Kort efter kom der et brev med 250 $ og nederst i brevet stod der med blyantskrift: ›Hvad er der under teglene?‹ Hun havde lært, at man skulle bruge tiden fornuftigt, så hun skrev kun ét ord: ›Myrer.‹ Han skrev tilbage og sagde: ›Fortæl mig om de myrer‹ …
Efter megen læsning, mikroskopundersøgelser og grundigt studium satte pebermøen sig og skrev 360 sider til dr. Agassiz om emnet. Han udgav bogen og sendte hende pengene, og indtægterne fra hendes værker gav hende mulighed for at rejse ud til alle de lande, som hun havde drømt om.«6
Historien rummer en vigtig pointe, nemlig at tilskynde til ihærdig læring og ikke stille sig tilfreds med middelmådighed.
Vi bliver bedre til at lære, og når vi bliver det, bliver vi samtidig bedre lærere. Jeg vil følge Frelserens eksempel, han, der var den største lærer. Men hvad gjorde ham til så storslået en lærer? Han var først og fremmest lærevillig. Må Herren velsigne os, når vi følger ham og bliver bedre til at lære.