Beskyt familiens økonomi og undgå bedrageri
Redaktørens bemærkning: I februar 2008 udsendte Det Første Præsidentskab et brev til Kirkens medlemmer og advarede dem imod bedrageriske investeringer. Følgende artikel beskriver nogle af de mest almindelige advarselstegn på bedrageri.
Som ung kandidat ved universitetet vidste Marshall Romney kun lidt om investering, da han blev interesseret i pengemarkedet. Efter at have talt med nogle kolleger, som tjente penge på investeringer i guld og sølv, besluttede bror Romney sig for, at dette var den rette investering for ham. Han købte en pose guldmønter, arrangerede at mønterne blev opbevaret hos det firma, hvor han købte dem, og fik senere et banklån til at købe flere poser mønter.
Uheldigvis begyndte mønterne at falde i værdi. Udover at sætte sig i gæld opdagede bror Romney, at firmaet, han havde investeret i, var forsvundet. Firmaet havde udnyttet sine kunder ved at sælge ikke-eksisterende guldmønter, som de meget belejligt tilbød at opbevare i deres sikre pakhus. Bror Romney var offer for et bedrageri.
Ligesom så mange andre, som tjener penge på investeringsprojekter, havde dette firma udnyttet, at det var et eftertragtet marked på det tidspunkt. Men svindlere stopper ikke der.
Bror Romney, nu professor ved Brigham Young University med speciale i bedrageri, sagde, at bedrageri bliver mere almindeligt og er en hyppig bekymring for alle, også kirkemedlemmer.
»I dag findes investeringsbedrageri i alle afskygninger, men mange har fælles træk, som bør vække mistanke,« sagde han.
Skønt der er en vis risiko forbundet med alle investeringer, vil planer udtænkt til bedrageri ofte skabe en fornemmelse af hastværk, love en garanteret fortjeneste med lille risiko eller overtale ved henvisninger til velkendte personer eller firmaer.
Fornemmelse af hastværk
En investering, der kræver øjeblikkeligt svar, er et karakteristisk og klart tegn på bedrageri. Nogen, som forsøger at sælge et tilbud, vil måske forsøge at overtale ved at sige, at en sådan chance kun kommer en gang i livet, eller at kun et begrænset antal mennesker kan være med, men behovet for en hurtig beslutning betyder, at der er lidt eller ingen tid til at tænke over forpligtelsen eller til at tjekke investeringsbaggrunden.
Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum understregede vigtigheden af omhyggeligt at bedømme økonomiske beslutninger i en konferencetale i 1987.
»Der findes ingen genvej til økonomisk tryghed,« sagde ældste Ballard.»Betro ikke jeres penge til andre uden først at have foretaget en grundig undersøgelse af foreslåede investeringer. Vore medlemmer har mistet alt for mange penge, fordi de har betroet deres aktiver til andre. Vi kan efter min mening aldrig få balance i vores liv, hvis vi ikke har vores økonomi under kontrol« (se »Livets krav må være i balance«, Stjernen, juli 1987, s. 11).
Bedragere vil forsøge at skabe en fornemmelse af hastværk for at opmuntre investorer til at hoppe ud i det, før bekymringer eller angst dukker op. Det er vigtigt at tage sig tid til omhyggeligt at overveje ethvert aspekt i beslutningen. Ved en god investering er der tid nok til at fuldt ud at overveje mulighederne.
Garanteret fortjeneste, lille risiko
Hvem kan afvise en investering med så godt som ingen risiko og garanteret fortjeneste? Det virker næsten for godt til at være sandt og ifølge Brian Sudweeks, assisterende professor i økonomi ved Brigham Young University, så er det sandsynligvis også tilfældet.
»Ingen kan love en konstant høj fortjeneste, og der findes ingen systemer med ›bliv hurtig rig‹, der virker,« sagde bror Sudweeks. »Garanteret høj fortjeneste er aldrig garanteret eller høj.« Men sælgerne vil ofte foreslå sådanne ideer, fordi det virker tiltrækkende på ønsket om en hurtig fortjeneste.
Bror Sudweeks opfordrede eventuelle investorer til at anvende to vigtige principper i enhver beslutning om investering.
»Få for det første indsigt i det, du investerer i, og hvem du investerer med,« sagde han. »Investér for det andet kun i mennesker og institutioner af høj kvalitet.«
Et investeringsprojekt fortsætter ofte sit virke, udelukkende fordi investorer ikke ved, hvad de investerer i – de vil kun se en fortjeneste. Efterhånden som nye investorer bidrager med penge, går disse midler til at betale de tidligere investorer, hvilket skaber en endeløs overflytning af penge, som til sidst kollapser.
Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede i en konferencetale i 2004, at medlemmer sommetider bliver fanget af grådighed eller selviskhed, som kan føre til ukloge og tåbelige økonomiske vaner.
»Søskende, vær på vagt over for griskhed,« sagde han. »Det er en af disse sidste dages store svøber. Griskhed afføder begærlighed og nag. Det fører ofte til trældom, hjertesorg og knusende gæld« (»Jordisk gæld og himmelsk gæld«, Liahona, maj 2004, s. 40).
Velkendte henvisninger
Det er mest sandsynligt, at de fleste mennesker investerer, hvis de ved, at deres søster, hjemmelærer, nabo eller kollega også investerer. Sælgerne vil ofte bruge disse eksempler for at appellere til og opbygge tillid. Skønt det kan være rigtigt eller forkert, at disse venner og bekendte er involveret, må investorer ikke reagere på denne form for gruppepres.
»Mange mennesker forstår ikke de rigtige principper for investering og ønsker ikke at bruge tiden på at undersøge og udforske dem,« sagde bror Romney. »I stedet stoler de på, at en anden har undersøgt det. Når de hører navnene på mennesker, som de kender, formoder de automatisk, at forarbejdet er gjort.«
Der findes lige så mange svindlere, som der findes bedrageriske projekter. Skønt udtryk som bedrager eller svindler kan frembringe et stereotypt billede, findes der ingen bestemte karaktertræk ved de personer, som fremmer svigagtige investeringer. De kan faktisk være almindelige bekendte fra arbejdet eller Kirken, slægtninge eller nære venner, og de ved måske ikke engang selv, hvad de er involveret i.
»Spørg jer selv, om I kun er interesseret, fordi I kender en eller anden, som er involveret,« sagde bror Romney. »Hvis det er tilfældet, træd et skridt tilbage og se grundigt på investeringsbaggrunden. Ligegyldigt hvor pålidelig kilden synes at være, bør mulige investorer aldrig træffe en beslutning udelukkende på baggrund af andres råd.«
Undgå bedrageri
Da bedrageri med investeringer i stigende grad bliver mere almindeligt, har kirkeledere ofte givet råd for at undgå ukloge investeringer og gæld.
»Vi opfordrer igen medlemmerne til at undgå unødvendig gæld, til at holde igen med de økonomiske forpligtelser, de påtager sig, og til at lægge penge til side til nødsituationer,« sagde præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) ved en konferencetale i 2003. »Vi advarer vore medlemmer mod foretagender, der lover hurtig rigdom, og andre forretningsfiduser, som næsten altid er beregnet på at narre de godtroende« (»Kirkens tilstand«, Liahona, maj 2003, s. 4).
I februar 2008 udsendte Det Første Præsidentskab et brev til ledere i USA og Canada med budskabet om at være kloge i administreringen af finansielle anliggender. De udtrykte deres bekymring for personer, som måske misbruger deres tillidsfulde forbindelser til at fremme risikofyldte projekter, og oplyste om sunde finansielle principper for at mindske denne risiko: »For det første, undgå unødvendig gæld, især forbrugsgæld; for det andet, søg råd før investeringen fra en kompetent og autoriseret finansiel rådgiver; og for det tredje, vær klog.«
Hjælpekilder, der forklarer grundlæggende familieøkonomi, er tilgængelige på Kirkens hjemmeside ProvidentLiving.org. Hjemmesiden har et finansielt online-kursus, henvisninger til taler fra kirkeledere, undervisningsmateriale og adgang til yderligere materiale.