Klou el Ongdibel
Modars ra Kerus
October 2022 el klou el ongdibel


Modars ra Kerus

Sel doltirakl er a Jesus Kristo, e a bebil er a taem eng kired el cholengii a chelngeled e mo chuarm er a ringel el diak el sebeched el mochib er ngii.

Tela el rak ra memong, luriul ra cheldecheduch er a skuul ra daingak el kirel reksi ra tekingel a chelid ra beluu ra Merikel, ea ngalek ra skuul a uleker er ngak, “Ngerang ma re Uriul-klebesei el Santo a diak lousbech er a kerus el ua rebebil ra re Keristiano el lolechotel a klaumerang er tir?”

Ng uaisei el ua ikal ker el kirel a kerus a blechoel el ker el kirel dechal a rengud el mora Kristo, mak di mle mereched el subedii el kmo a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo a omes ra milteketek el tngakireng er a Jesus Kristo el redemelel a dilubech el tekoi, ngsel lusbechal e dodai ra klengar, ng kot el llach, e tmolech el lolechotel e chedaol el beltik el reng ra Dios ersel ngarbab el luldasu el keltmokl el osebelir a re ngelekel.1 Ak silodii el kmo sel krasia el lolsobel el delalem er seikid el lomeruul a mle orechudel el kirel e mui el sengk el mora re bekl el chad el mlara Adam ma Eva el mora ulebengelel a beluulechad.2 Mak mlo tmung a lulekoi a Profet Joseph Smith, el dilu el kmo, “A rokui … el tekoi el melutk el kirel a klechelid er kid a di tebedechel” sel Tngakireng er a Jesus Kristo.3

Eak chiliuii tial le dilii a Nephi er a elolem el dart el rak er a uchei er a cherellel a Jesus: “Me a … anghel a milngedecheduch el merngak … , e dmul uasei: Momes! Sera kumes e kisa Ngelekel a Dios, … [el mla] modars er a kerus e mocha er a kodall el kirel a kngtil a beluulechad.”4

Me ngak el “lou beltik el reng, e ouchais, e mengemedaol,” el blak a renguk, mak milemolem el menguiu! A kuk tekingel el mo er a re Nephites er a Beches el Beluu e a Kristo dilu el kmo, “A Demak a uldureklak me bok modars er a kerus; … el mo ngoiteterir a rokui el chad el mei er ngak, … e tiaikid a uchul e ak mlodars.”5

Ma leko ak mochu melekoi a tekingel a Apostol Paulus e ak mesa sechelik el lolechemeraech. Meng ngoreched el lomes er a klok er ngii el ua lomeklatk er ngii el kirel moreker—ngi dil ker—meng di mle kiul medebodes el lekong meral ngarngii a le borngii. Tia a mlo rokiolel a cheldechedemam.

Chelechal tutau, bekord el lokeim el rak ruriul, e ak lomelemii tial lomesodel—molmuut ra lsekum a derta er kemiu, a mo muchel el lomes a klok er kemiu. Me bo kulasem el mesaod ra kmo ngerang mengdiak dousbech er a lecheklel a kerus, eng soak el mo ungil meketeklii loba tmolech lomengul e chemat el kirel a mui el klaumerang e moktek ra klengar er tirkel loltirakl er ngii tekoi .

A tara uchul eng diak kedo mesiich er a kerus el ual lokesiu a mengai er a ucheled el ngara Bibilia. Le mo mekerus a tara mle donguu ra taem ra Rom el lomekcharem ra ringel, e te betok er tirkel lultirakl er a Jesus a dimlak el lolecholt er seikid el mekngit el donguu er ongarem. A belkul a kodelel a Kristo a mle bleketakl el luchul a klaumerang er tir, e ngdi bekord el ledei el dart el rak e te mlo blecheol el losiik a rolel e bol cholt a deruchelir ra ebangkelio me tulkiu a bebil ra teletael .6

Meng ngara ongeuang ma ongeiim el dart el rak, ea kerus a mlo dars el lolchotir a re bekl el Keristiano, engdi kid a diak kede “bekl el Keristiano.” Meng diak kede Katolik malechub e kede Protestant, kid a, bai, mloluutlikelesia, sel mloluutel Beches el Rengedel a Ikelesia. Maleuaisei, ea ucheled ma klisiched a ulekrael ruchei ra temel a chelechad, klaumerang, ma olangch.7 Ngokiu tiakid, esel dimlak el olangch ea uriul eng morngii a tara olechotel el kmo a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo a olutel a meral luchelel a kle Keristiano.

A tara uchul meng diak a usbechelel a ikal domes el kerus a sel klou el belkul e keltmokl el longasireng el ngerechelel a Kristo—ngsel klebokel el Lokisel ra Kodall e dirrek el mlo cheuarm e mlad. Mak mo meketeklii seikid el deleongel, e ak meketakl a erul lureor ra sunga8 el lochotii sel ual reksii er a Kot el Presidency ma Chelechad ra re Teruich ma terung el Apostol ra chedaol miting ra templo el ngara ongeua el ureor ra bekl sandei el ngara Salt Lake City. A ikal sunga a ngarngii el blechoel lomeklatk er kemam er a klengar el mlo mecherungel mesel klisiich el Ngii a mlo mesisiich er ngii el kemam a re mesiungel.

siasing/Llecheklel
Mekerus, mla er a Harry Anderson
siasing/Llecheklel
Okiis er a Kodall, mla er a Harry Anderson

A lmuut el bleketakl lolechotel a Kristo ra erul teletael ra bol mesisiich a sel lusbecham ra kekerei el sunga ra Thorvaldsen er a Kristo el mla mekiis ra kodall el klebkall el tobedang er a debull el ngarngii a ultil a telemall ra chimal ra bol Mekerus el dirk chemolt.9

siasing/Llecheklel
Llecheklel a Ikelesia

E sel mo ulebongel, e kede mo melatk sera President Gordon B. Hinckley a ulsisechakl el kmo, “A klengar er a rechedad a [sel] … olengchelel a [klaumera] er kid.”10 A ikakid el uldasu—tokuni sel uriul uldasu—a rulak el omdasu el kmo seikid a kot el klou a belkul er a ikel tekoi er a chedaol llechukl el kirel a kerus. Ngdiak a ngerang el losaod el kirel a olbeiungel malechub eng klilt, ng metongakl el lokedecheraul malechub eng lechukl el domes er a rael. Ng melutk el kirel, a bai ultebechel e diak el mesim e melmalt el blekeradel el klisiich elmo kirir a re Keristiano lotutii el kirel okodongel a Jesus el mora rokui el mesiungel. Chelsel a bek el beluu me a rechad, e Ngii a mla dmu er kid el rokui, “A ngii di el sechal [a lechub a redil] el mo oltirakl er ngak, e bol bechere klechad er a tech, e lechelengii a kerus er ngii, e loltirakl er ngak.”11

Tia mesaod er a ikal kerus el de chelungel ra kuk ikel klabs er kid. Alsekum meke doltirakl er a Jesus Kristo eng kirel sel bebil ra taem el ngarngii a chelngeled—ng chelngelem malechub eng chelngelel a tara chad—e morael el morsel dolenget a usbechall ma ongarem a diak el moiiu. A meral Keristiano a diak el sebechel el loltirakl er a Masta ra kuk di ikel tekoi el ngii a soal. Ng diak. Kede oltirakl er Ngii ra rokui, luldimukl, ea le kirel, el mora basio el mui ra langel ma terechebesul el tekoi, el bebil ra taem eng di mo kid el tang.

Ak medengelterir a rechad, a re soiiseb ma re tobedang er a Ikelesia, el loltirakl er a Kristo el ngar tial teletael el mekedung. Ak medengelterir a re ngalek el meringel a rektel a bedengir, e ak medengelterir a rechad er a blirir el lomekereu er tir. Ak mesterir a rokui el loureor sel bebil ra taem el morsel kmal dikeang, me te mosiik a klisiich, me bol selbechakl, ma ikel temel a deurreng el ngai el diak a ngodech el rolel. Ak medengelterir a re betok el mesobil e meklou el chad e lourreng el kirel, e kirir, ra ungil lou beltik el reng el chad, ra ungil el chebechiil, ma delengchokl el mui er a rengelekir. Ngdiak a ungil dourreng er ngii el lmuut el melmalt, ngdi rak ma rak e aikal lungil sengk a direkak el mei. Ak medengelterir tirkel chad el chuarm ra meringel el bekbedengel a secher er a bderir, e olengit a ngeseu sel loluluuch e lourreng el kirel sel beluu ra telbiil me bol lultebechel a uldesuir. Ak medengelterir tirkel chad el kiei el ngara meringel el chelbuul engdi, temo imikl a chelbulir, e diolengit er a techall mel ketmokl a klengar er a re betik ra rengrir me tirkel chad lousbech a ngeseu el kmeed er tir. Ak medengelterir a re betok el mengisemuk a ikel meringel el tekoi ra kmo te kmal ua techang, te sechal te redil, ma tekoi ra omengemuul. Ak lemangel el kirir, ak lemangel e lobenterir, e medengei el kmong meklou a belkul a ikel mo duubech el kirel a tekoi el bol loruul.

A ikang a kuk di bebil er a ikel betok el teletael er a omelasm el bo dechau er a chelsel a klengar, el uleklatk el kmo ngarngii a chelngelir a re meral loltirakl. El ua King David ra lolekoi el mora Araunah, el milasem el lomsang ngkal king a tada el kerbou ma idungel lousbech el melenget, “Erei; ngdi ak mechar er kau el ngarngii a cheral: … [le ngak] a [diak] kuldars … el mora Rubak el Dios er ngak … ra klalou el dimlak bok choit a ududek el kirel.”12 Ng uaisei el dirrek el kid el rokui.

Me sel bo de choll a kerus er kid e doltirakl er Ngii, eng mo kerior el lultebechel alsekum ea beredel a ongarm el me er kid a diak el relid el mo chubechubechad el kirir e kerkikl ra ikel chelengelir tirkel loltekau ra re bebil. Ng tara kot el mesisiich a belkul tial Mlad er a Kerus a ikel chimal a Osobel el mle blerk e mildeel er sei, lungil berotel a belkul ngdi ngungil lochotii el kmo a rokui el sechal, redil, ma rengalek er tial cherengelel a telungalek ra chad a diak el dil loutkeu er tir ngdi te mengemedaol er tir mel dirrek el nguu er Ngii sel lokisel, a beches el klengar.13

Mesel klebokel el Lokisel ra Kodall luriul ra bol meringel el Mekerus, ma ikel bekbedengel a klengeltengat a mo tuobed elmo er tirkel ngarngii a rengrir, eldi ua sel ngara Babier er a Mormon el profet Jacob el dilul kmo, kemo “oumerang ra Kristo, e mesang a kodelel, e chuarm ra kerus er ngii.” Bebil ra taem e aikel klengeltengat a mereched el mei ea lebebil eng meoud el mei, engdi sel klebekelel ra ulebongel a sel luldekial a rokui el kngtil a rengud14 a sel yaksok er a Mastang el kmo ikang a mei. A bo dolai a ua ikal klengeltengat, e bo doltirakl er Ngii—lak kede mechitechut, lak kede meterob ma de chiis, lak bo de mesaull ra ngercheled, lak el likal kerus el doltekau el loberedang e lak el dil, sel telkib el taem, le rael el kora milkelkang. E leng klisichiu, kldung er kemiu, ma beltkil a rengmiu, e ak meral dmolech el mereng a suliu. Chelechal sils e ak sioning er Ngii el “modars”15 ma diak ulebengelel klengeltengat el Ngii a mesterir el mo er tirkel “modars” Lobengkel, el ngara ngklel a Rubak el Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa Jeffrey R. Holland, Encyclopedia of Mormonism (1992), “Atonement of Jesus Christ,” 1:83.

  2. A Amulek a mengedecheduch el kirel sel Tngakireng ra Kristo el ngii a“klou e ulebongel el tenget” el mo “cherechar e diak a ulebengelel” el morsel kdukl rebab (Alma 34:10). Le “rokui el rirebet e ririid , e kirir elmo nguemd e dil le merkmo bol lokiu sel tngakireng” (Alma 34:9mesa el dirrek a verses 8–12 A President John Taylor a dilchel: “Ngulkiu a blekeradel el diak el sebeched el mo medengelii ma diak kede sodii, a [Jesus] a ultekur a beredel a klengit er tial beluulechad el rokir; el diak el di ble el Adam, ng dirrek el telecheroll er ngii; e ulekiu seikid, eng milkengii a rengedel a babeluades, el diak el dil kirir a rumerang me tirkel rokui el lultirakl a lechul a Dios, ng di ng mor tirkel klou ra tedobech ra telungalek ra rechad el mlad ra uchei ra bol meklou el chad, e dirrek el [mortirkel] tir, a mlad el diak el lodengei a llach, a mo, okiu Ngii el mesebechakl, me bol bekiis el diak el lultuil ra llach, e bol mokerekeriil el diak e lultuil ra llach, ma le uaisei le ngai … a ikel klengeltengat el ngara Tngakireng er Ngii” (An Examination into and an Elucidation of the Great Principle of the Mediation and Atonement of Our Lord and Savior Jesus Christ [1892], 148–49; Teachings of Presidents of the Church: John Taylor [2001], 52–53).

  3. Teachings of Presidents of the Church: Joseph Smith (2007), 49.

  4. 1 Nephi 11:32–33

  5. 3 Nephi 27:14–15

  6. E ngarngii, a ultebechel, e lomsodel el kirel a kerus ra osisecheklel a Paulus (mesa, el kirel okesiu, 1 Corinthians 1:17–18; Galatians 6:14; Philippians 3:18, ngdi a ikang a melekoi el kirel a tekoi el lmuut el klou belkul ra kuk di erul kerekar el deleel el dmak, malechub eng ngidil kekerei el ua lolechotel. Mesel, sekum a Paulus a mengedecheduch el kirel a kerus, e ngousbech a mekekedeb el llach el mesaod ersel klungiolel a Tngakireng, ngomngel er a re Uriul-klebesei el Santo el lungil keltmokl el lobengkel el meketakl a tekingel.

  7. Sel uchelel e mle teletael ra re mle Keristiano el chad el ua keldemel a Martin Luther ra Andreas Karlstadt (1486–1541) a ultitekangel el sera bekord el tal telael ma eiim el dart el rak ra memong el kmo “sel kerus[sel dil ngii] a di di ochotii sel blol charm er ngii a Kristo e mla bes ersel lokisel ra kodall ma [klisichel] e lolsobel.” (in John Hilton III, Considering the Cross: How Calvary Connects Us with Christ [2021], 17).

  8. Harry Anderson, The Crucifixion; Harry Anderson, Mary and the Resurrected Lord.

  9. Mesa Russell M. Nelson, “Opening the Heavens for Help,” Liahona, May 2020, 72–74.

  10. Gordon B. Hinckley, “The Symbol of Christ,” Ensign, May 1975, 92.

  11. Mateus 16:24

  12. 2 Samuel 24:24

  13. “A chimal a blerek el mora rokui el chad el mo uchul ra kengterir e mou merang er ngii” (Alma 19:36mesa el dirrek2 Nephi 26:33Alma 5:33

  14. Via dolorosaa Latin el tekoi el belkul a kmo“ng meringel el etiteuokel el rael, siseball, malechub eng betok el blekeradel” Merriam-Webster.com Dictionary, “via dolorosa”). Ng blechoel el mesaod er a omerolel a Jesus er sera le motelchakl ra Pilate el merael mor sera le Mekerus er a Calvary.

  15. Mesa 3 Nephi 27:14–15