2010-2019
»Elsker I mig, så hold mine bud«
April 2014


»Elsker I mig, så hold mine bud«

Billede
Ældste Robert D. Hales

Når vi bruger vores handlefrihed på at adlyde, betyder det, at vi vælger at »gør[e] hvad [der] er ret og [så] lade følgerne komme«.

Søskende, af alt det vi kan tage ved lære af ved Frelserens liv, er der ingen mere klar og stærk lektie end den om lydighed.

Frelserens eksempel

I det førjordiske råd i himlen gjorde Lucifer oprør mod vor himmelske Faders plan. De, der fulgte Lucifer, satte en stopper for deres evige udvikling – så vær forsigtig med, hvem I følger!

Derefter udtrykte Jesus sin hensigt om at adlyde ved at sige: »Fader, din vilje ske, og æren være din for evigt.«1 Under sin tjenestegerning »led [han] fristelser, men han gav ikke efter for dem«.2 Man må sige, at »han lær[t]e lydighed af det, han led«.3

Eftersom vor Frelser var lydig, sonede han for vore synder og gjorde det muligt for os at opstå og forberede vejen for os tilbage til vor himmelske Fader, som vidste, at vi ville begå fejltagelser, når vi skulle lære lydighed i jordelivet. Når vi adlyder, anerkender vi hans offer, for »vi tror, at hele menneskeheden i kraft af Kristi forsoning kan blive frelst ved lydighed mod evangeliets love og ordinancer«.4

Jesus underviste os om at adlyde i et enkelt sprog, der er let at forstå: »Elsker I mig, så hold mine bud«5 og »kom så og følg mig.«6

Når vi bliver døbt, »påtage[r vi os] Kristi navn« og træder ind i »pagten med Gud om, at [vi] vil være lydige til [vores] livs ende«.7 Hver søndag fornyer vi denne dåbspagt ved at nyde nadveren og bekræfte, at vi er villige til at holde befalingerne. Vi søger om tilgivelse for alle tanker, følelser eller handlinger, der ikke er i harmoni med vor himmelske Faders vilje. Når vi omvender os ved at vende os væk fra ulydighed og begynde at være lydige igen, viser vi ham vores kærlighed.

Forskellige former for lydighed

Når vi efterlever evangeliet, vokser vi i vores forståelse af lydighed. Til tider kan vi være fristede til at udøve det, jeg kalder »det naturlige menneskes lydighed«, hvorved vi afviser Guds lov til fordel for vores egen visdom, egne ønsker eller popularitet. Eftersom den udøves vidt og bredt af mange, reducerer denne forvrængede form for lydighed Guds standarder i vores kultur og i vore love.

Til tider tager mange medlemmer del i »selektiv lydighed« og hævder at elske og ære Gud, samtidig med at de vælger og vrager mellem, hvilke af hans befalinger og lærdomme – og hans profeters belæringer og råd – de vælger at følge fuldt ud.

Nogle adlyder selektivt, fordi de ikke kan forstå hele baggrunden for en befaling, ligesom børn ikke altid forstår baggrunden for deres forældres råd og regler. Men vi kender altid grunden til, at vi følger profeterne, for dette er Jesu Kristi Kirke, og det er Frelseren, der leder sine profeter i alle uddelinger.

Når vi udvikler vores forståelse af lydighed, indser vi den væsentlige rolle, som handlefriheden spiller. Da Jesus var i Getsemane have, bad han tre gange til sin himmelske Fader og sagde: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.«8 Gud ville ikke underkende Frelserens handlefrihed, alligevel sendte han barmhjertigt en engel for at styrke sin elskede Søn.

Frelseren mødte endnu en prøve på Golgata, hvor han kunne have hidkaldt legioner af engle til at tage sig ned fra korset, men han traf sit eget valg om lydigt at holde ud til enden og fuldføre sit sonoffer, selv om det medførte stor lidelse og død.

Åndeligt moden lydighed er »Frelserens lydighed«. Den motiveres af sand kærlighed til vor himmelske Fader og hans Søn. Når vi villigt adlyder, ligesom Frelseren gjorde, værdsætter vi vor himmelske Faders ord: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«9 Og når vi træder ind i vor himmelske Faders nærhed, ser vi frem til at høre dette: »Godt, du gode og tro tjener … Gå ind til din herres glæde!«10

Når vi anvender vores handlefrihed til at adlyde, betyder det, at vi vælger at »gør[e] hvad [der] er ret, [og så lade] følgerne komme«.11 Det kræver selvbeherskelse og giver os selvtillid, evig lykke og en vis tilfredsstillelse, også til dem omkring os ved vores eksempel. Det indebærer altid en dyb personlig hengivenhed at opretholde præstedømmeledere og følge deres belæringer og råd.

Konsekvenser

Når vi skal vælge, hvem vi vil adlyde, er det altid godt at huske på konsekvenserne af vore valg. Forstod Lucifer og hans tilhængere konsekvensen af at vælge at forkaste vor himmelske Faders plan? Hvis det er tilfældet, hvorfor traf de så et så forfærdeligt valg? Vi kan stille os selv et lignende spørgsmål: Hvorfor vælger nogle af os at være ulydige, når vi kender til de evige konsekvenser af synd? Skrifterne giver os svaret: Årsagen til, at Kain og nogle af Adam og Evas børn valgte at være ulydige, er, at »de elskede Satan mere end Gud«.12

Vores kærlighed til Frelseren er nøglen til en Frelserlignende lydighed. Når vi stræber efter at være lydige i dagens verden, udtrykker vi vores kærlighed til og respekt for alle vor himmelske Faders børn. Dog er det umuligt for denne kærlighed at ændre Guds befalinger, som blev givet til gavn for os! Fx er befalingen »du må ikke … begå … drab eller gøre noget, der ligner det«13 baseret på en åndelig lov, der beskytter alle Guds børn, selv de ufødte. Lang tids erfaring viser, at når vi ignorerer denne lov, medfører det ubeskrivelig sorg. Alligevel mener mange, at det er acceptabelt at afslutte et ufødt barns liv på grund af præference eller magelighed.

Når vi bortforklarer ulydighed, ændrer det ikke den åndelige lov eller dens konsekvenser, men fører til forvirring, ustabilitet, vandring på fremmede veje, at være fortabt og føle sorg. Som Kristi disciple har vi en hellig pligt til at holde fast ved hans love og befalinger og de pagter, som vi påtager os.

I december 1831 blev nogle af brødrene bedt om at hjælpe med til at mildne nogle uvenlige følelser, der var opstået mod Kirken. Gennem Joseph Smith svarede Herren dem på en usædvanlig, ja overraskende måde:

»Bring … jeres fjender til tavshed; opfordr dem til at møde jer både offentligt og privat …

Lad dem derfor komme frem med deres stærkeste argumenter mod Herren …

Intet våben, som smedes mod jer, skal nå sit mål;

og hvis nogen opløfter sin røst imod jer, skal han blive beskæmmet, når jeg anser tiden for at være inde.

Hold derfor mine befalinger; de er sande og troværdige.«14

Hvad vi kan lære af skrifterne

Skrifterne er fulde af eksempler på profeter, der har lært lektien om lydighed af egen erfaring.

Joseph Smith lærte konsekvenserne ved at give efter for pres fra sin velgører, ven og skribent Martin Harris. Som svar på Martins gentagne forespørgsler bad Joseph om Herrens tilladelse til at låne de første 116 sider af manuskriptet til Mormons Bog ud, så Martin kunne vise dem til sin familie, men Herren bad Joseph om at sige nej. Martin bad igen indtrængende Joseph om at spørge Herren. Efter Josephs tredje forespørgsel gav Herren ham lov til, at fem bestemte mennesker måtte se manuskriptet. »Med en yderst højtidelig pagt bandt Martin sig til denne aftale. Da han kom hjem, og der blev lagt pres på ham, glemte han sin højtidelige ed og tillod andre at se manuskriptet med det resultat, at det ved list gled ham af hænde«15, og det gik tabt. Som følge heraf blev Joseph irettesat og blev nægtet tilladelse til at fortsætte med at oversætte Mormons Bog. Joseph led og omvendte sig fra sin overtrædelse, der bestod i at have givet efter for andres pres. Efter et stykke tid fik Joseph lov til at genoptage oversættelsesarbejdet. Joseph lærte en værdifuld lektie om lydighed, der kom ham til gode resten af hans liv!

Profeten Moses er et andet eksempel. Da Moses lydigt tog en egyptisk hustru, talte Miriam og Aron mod ham. Men Herren irettesatte dem og sagde: »Med [Moses] taler jeg ansigt til ansigt.«16 Herren anvendte denne hændelse til at undervise Kirkens medlemmer i vores uddeling. I 1830 hævdede Hiram Page at modtage åbenbaring for Kirken. Herren irettesatte ham og lærte de hellige: »Du skal være lydig mod det, som jeg giver [Joseph], ligesom Aron,«17 »for han modtager dem ligesom Moses«.18

Lydighed bringer velsignelser, »og når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret«.19

Undervis om lydighed ved eksemplets magt. Vi underviser vore børn ved den måde vi lever på: »Lær visdom i din ungdom; ja, lær i din ungdom at holde Guds befalinger.«20

Lydighed gør os gradvist stærkere, i stand til trofast at udholde trængsler og prøvelser i fremtiden. Lydighed i Getsemane forberedte Frelseren til at adlyde og holde ud til enden på Golgata.

Mine elskede brødre og søstre, Almas ord udtrykker mit hjertes følelser:

»Og se, mine elskede brødre, jeg har sagt dette til jer, så jeg kunne vække jer til en erkendelse af jeres pligt mod Gud, så I kan vandre ulasteligt for ham …

Og se, jeg ønsker, at I skal være ydmyge og være underdanige og blide … være flittige til på alle tidspunkter at holde Guds befalinger.«21

Jeg bærer mit særlige vidnesbyrd om, at vor Frelser lever. Eftersom han var lydig, »[skal] hvert knæ … bøje sig, og hver tunge bekende … at han er [vor Frelser]«.22 Må vi elske ham så dybt og tro så fuldstændigt på ham, at vi også adlyder, holder hans befalinger og vender tilbage for at bo sammen med ham for evigt i vor Guds rige. I Jesu Kristi navn. Amen.