Seminar velsignede mit liv
Årlig oplæringstransmission for S&I 2022 med præsident Ballard
Fredag den 21. januar 2022
God morgen. I er bestemt blevet godt undervist her i formiddag, og jeg tilslutter mig alt det, I har hørt indtil nu, og jeg beder til Herren om, at han må hjælpe mig med at bidrage til det vidunderlige møde, vi har med jer, som har så stort et ansvar. Det er en fornøjelse at være sammen med jer. Jeg vil gerne udtrykke min kærlighed til hver enkelt af jer og håber, at I vil vise jeres familie den samme kærlighed. Jeg bringer kærlighed fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. Vi er taknemmelige for jeres ekstraordinære og trofaste indsats for at undervise i Jesu Kristi evangelium, som vil velsigne vores unge medlemmer af Kirken og styrke deres vidnesbyrd.
Jeg vil gerne begynde med at fortælle jer, hvordan seminar velsignede mig. Det såede frøet til mit vidnesbyrd om evangeliet og hjalp mig til at forberede mig til mine muligheder for at tjene som missionær og leder.
Som I måske ved, er jeg tipoldebarn af Hyrum Smith, storebror til profeten Joseph Smith jun. Min mor hed Smith, og jeg er oldebarn af præsident Joseph F. Smith, Kirkens sjette præsident. Jeg er også barnebarn af to apostle – ældsterne Hyrum Mack Smith, min morfar, og Melvin J. Ballard, min farfar.
Med disse mænd som mine forfædre tror I måske, at jeg ville have haft evangeliet dybt i mit hjerte, da jeg var teenager. Men det havde jeg ikke. Lad mig fortælle jer lidt mere om mine forældres og mit liv frem til min mission.
Min far ejede sin egen bilforretning. I 1929, da jeg kun var 10 måneder gammel, ramte den store depression. De økonomiske udfordringer fra depressionen førte til en uheldig drejning for mine forældre og vores familie, og især for min far. Min far blev så optaget af kampen for at forsørge en familie i denne vanskelige tid, at det trak ham væk fra aktivitet i Kirken.
Senere, da jeg var ældre, og vores økonomiske situation blev stabiliseret, købte min far noget jord i bjergene øst for Salt Lake City. Han brugte tid om søndagen på at bygge en hytte, og vi arbejdede alle sammen med ham. Vi deltog ikke i kirkemøder som familie.
Mine forældres fravælgelse af kirkeaktivitet forhindrede mig ikke i at komme til gudstjeneste med gode venner, hvilket jeg gjorde, når vores familie var hjemme, eller at bede med min kære mor. Men jeg deltog ikke i seminar.
I mit tredje år i high school spurgte min ven Nedra Mortensen mig, hvorfor jeg ikke deltog i morgenseminar. Så næste dag begyndte jeg at deltage hver dag fra det tidspunkt. Morgenseminar begyndte kl. 6.30. Det var tidligt i high school – i det mindste for mig. Jeg husker, at jeg kom om vinteren på de kolde, sneklædte vintermorgener. Da mit sidste år begyndte, blev jeg valgt som præsident for East High School seminar.
Min deltagelse i seminar er en af de ting, der fik mig på den rette kurs i mit liv. I seminar blev mit hjerte rørt, og vidnesbyrdets frø blev plantet i min sjæl. Jeg kan ikke huske alt, der blev undervist om, men jeg kan huske, hvordan jeg havde det, da jeg deltog. Jeg husker også følelsen af, at jeg hørte til der.
Jeg er taknemlig for mine seminarlærere, der ligesom hver enkelt af jer brugte så meget tid på at forberede meningsfulde lektioner, der inviterede Ånden.
Jeg er også taknemlig for alle de lærere, der underviste mine børn. Da de voksede op, studerede vi evangeliet som familie, men den yderligere undervisning, de modtog i seminar, velsignede dem dengang – og det velsigner dem fortsat. Som bedstefar og oldefar – vi har lige fået oldebarn nr. 100 – takker jeg jer lærere, der har undervist, og som underviser mine børnebørn. På vegne af alle forældre og bedsteforældre i hele Kirken takker jeg jer for de ofre, I yder for at forberede, undervise og elske og indbyde alle vor himmelske Faders børn til at komme til hans Søn, Herren Jesus Kristus.
Brødre og søstre, I er vigtige for Herren og for hans plan. I spiller hver især en rolle i at røre disse dyrebare unges hjerte. Jeres arbejde og indsats er ekstremt vigtigt for at styrke den opvoksende generation og opbygge Guds rige. I skal vide, at vi har en stor påskønnelse af jeres villighed til at tjene og jeres trofaste indsats for at undervise og forvalte anliggender i seminar- og institutprogrammet rundt om i verden.
Jeg takker ældste Holland og den udøvende komité, ældste Clark Gilbert som kommissær og bror Chad Webb som administrator. Og til alle afdelingsledere, medarbejdere og til hver eneste lærer: Vi elsker jer, vi påskønner jer, og vi er taknemmelige for alles hengivne indsats for religionsundervisning.
Som jeg nævnte tidligere, hjalp min deltagelse i seminar mig til at få et vidnesbyrd og gå fremad på pagtsstien. Derfor var jeg i stand til at hjælpe mine forældre til at blive aktive. Jeg tjente på mission, hvilket sandsynligvis ikke ville være sket, hvis det ikke var for gode venner, som jeg tilfældigvis kendte og lærte at kende til seminar, og som foreslog, at jeg også skulle tjene på en mission.
Da jeg talte ved nadvermødet inden min mission, kom min far for at høre mig tale. Det var første gang i mit liv, at jeg husker, at min far kom i kirke med mig. Da jeg vendte hjem fra min mission, talte jeg med mine forældre om vigtigheden af at komme til vores kirkemøder. Mine forældre valgte at vende tilbage til kirkeaktivitet, og de accepterede forskellige kaldelser og opgaver resten af deres liv.
For nylig foretog Kirken nogle analyser af de unge i Utah. En kombination af indikatorer, der gjorde det »højst sandsynligt«, at de unge ville deltage i kirkeaktivitet fem år ud i fremtiden, var, hvis de deltog i seminar og havde en tempelanbefaling. 1
Kirkens Correlation Research Division studerede også betydningen af seminar, institut og Kirkens højere læreanstalter. Deres studie viste, at seminar var den største indflydelse på livslang aktivitet i Kirken, vidnesbyrd, følelsen af at høre til, at føle Ånden, personlig hengivenhed og familiehengivenhed. 2
Brødre og søstre, I gør en forskel. En stærk ånd af hengivenhed udstråler fra jer som Herren Jesu Kristi disciple. Jeg takker jer for at have Ånden hos jer og for at tage den Ånd med ind i klasselokalet. Tak for at røre vores unges og unge voksnes hjerte.
Når jeg tænker på vores ansvar for at undervise og røre deres hjerte, husker jeg en oplevelse, jeg havde i templet i Salt Lake City for mange år siden. Ved et vidnesbyrdsmøde på fjerde sal i templet i Salt Lake City vidnede præsident Gordon B. Hinckley om vigtigheden af, at folk tilegner sig evangeliet og forbliver forankret i det. Han sagde, at for at folk kunne tilegne sig det, havde de brug for mere end en mental omvendelse – de havde brug for en åndelig omvendelse. Han sagde, at vi må være i stand til at få påskønnelsen af evangeliet fra vores sind ind i vores hjerte. Tak for at hjælpe til med, at det sker for jeres elever.
Den 25. juni 2015, blot uger før præsident Russell M. Nelson blev præsident for De Tolv Apostles Kvorum, og da han tjente som formand for Det udøvende råd for missionering, talte han ved et seminar for missionsledere i 2015. Han underviste om, at missionærer skulle blive Herrens breve. Han sagde: »Vi er som Herrens repræsentanter privilegerede ved at forkynde hans evangelium. Apostlen Paulus underviste i et forbløffende begreb. Han erklærede, at hver agent, hver discipel, ja, hver eneste missionær kan blive et levende ›Kristus-brev … ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd … [indstøbt] på tavler af kød og blod‹ [2 Kor 3:3].« 3 Jeg vidner om, at hver elev kan blive rørt af evangeliet, når de deltager i seminar; de kan skrive evangeliet på deres hjertes kødelige tavler.
Tak for jeres personlige forberedelse til at gøre det, I gør så godt: At undervise i Jesu Kristi evangelium, så Ånden kan røre hjertet hos vor himmelske Faders børn.
I dagens konfliktfyldte verden har disse unge brug for den glæde og fred, som Frelseren Jesus Kristus tilbyder gennem sit evangelium. De er nødt til at føle i deres hjerte den kærlighed, som vor Frelser har til hver enkelt af dem.
Lad mig tale om at opbygge fremtidige ledere. I ved, at de unge og de unge voksne i dag er vores fremtidige ledere. De vil lede – eller leder allerede – deres familie. De vil påvirke deres naboer og lokalsamfund. Alle vil være ledere, når de underviser – i Kirken, hjemmet, skolen eller lokalsamfundet. Nogle vil tjene i Primary, Unge Kvinder eller Hjælpeforeningen – og tilmed i præsidentskaber. Nogle vil tjene i biskopråd, som stavspræsident eller som missionsledere. Nogle vil lede den verdensomspændende kirke 20 til 30 år fra nu af. I underviser unge med en fremtidig skæbne, som I ikke kender eller forstår på nuværende tidspunkt. Det kan meget vel være, at der i en af jeres klasser er et fremtidigt medlem af De Tolv Apostles Kvorum. Det ved I ikke, men må Herren velsigne jer til at undervise, som om I ved det.
For at være gode kirkeledere må vores unge først lede godt i deres eget hjem. Lær dem, især de unge mænd, at »ingen magt eller indflydelse kan eller bør fastholdes i kraft af præstedømmet, uden at det sker ved overtalelse, ved langmodighed, ved mildhed og sagtmodighed og ved uskrømtet kærlighed« og »ved venlighed og sand kundskab, som uden hykleri og uden svig i høj grad vil udvikle sjælen.« 4
Vær som lærere fokuserede på og hjælpsomme for dem, I underviser. I forbereder dem ikke blot til missionærtjeneste eller til at tage på universitetet. I forbereder dem til at blive gode forældre. I forbereder dem til at blive gode kirkemedlemmer og -ledere. I forbereder dem til at få succes i alle fremtidige bestræbelser. Når I ser på hver af jeres elever, så forestil jer, hvad de vil gøre om 5, 10 eller 20 år, og søg derefter inspiration fra himlen for at vide, hvordan I kan hjælpe dem til at forberede sig til den tid.
Giv dem mulighed for at lede. Som jeg nævnte tidligere, var jeg præsident for East High School seminar i mit sidste år. Mine lærere løb en risiko med mig ved at lade mig være præsident. Jeg begyndte ikke at deltage i seminar før mit andet år. Jeg var ikke seminarelev med bevis på mange års tilstedeværelse. Jeg håber, at I vil holde øje med den unge kvinde eller unge mand med potentiale og giv hende eller ham en chance. Hjælp hver elev med at strække lidt. Slip dem ikke bare fri og forvent, at de leder. Lær dem i stedet, hvordan man leder, lad dem så lede, og fortsæt derefter med at undervise dem om, hvordan de gør det endnu bedre.
Når der for eksempel kaldes nye generalautoriteter og halvfjerdsere, sørger vi for muligheder for at undervise og instruere, før vi sender dem af sted på deres personlige opgaver i verden. Vi tager dem på opgaver sammen med os. Disse er mænd med betydelig erfaring som ledere i Kirken; men vi fortsætter med at undervise dem, før vi slipper dem fri. Flere gange i løbet af året deltager medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum i De Halvfjerds’ møder for at undervise dem for at styrke deres vidnesbyrd og blive mere effektive ledere. Jeg vil endda tilføje, at vi lejlighedsvis undervise hinanden i De Tolvs Kvorum, rejser sammen med hinanden og lærer af hinanden. Man skulle tro, at når vi har haft vores opgaver i så lang tid, ved vi alt. Nej, verden ændrer sig, og folks behov er forskellige – især forskellige steder i verden. Så vi, som medlemmer af De Tolvs Kvorum, ser fremad og forventer at undervise hinanden om, hvordan vi bedre kan opfylde vores ansvar som apostle for Herren Jesus Kristus.
Jeg beder jer om at hjælpe vores fremtidige ledere; mange er ivrige efter at lære af jeres lederskabsoplevelser. Jeres tid med dem som seminar- og institutelever er kort, men hold øje med de øjeblikke, hvor I kan påvirke hver enkelt.
Lad mig nævne behovet for at svare nøjagtigt på spørgsmål. Vi ved alle, at det at stille spørgsmål er en vidunderlig måde for eleverne at lære på. De fleste spørgsmål viser et ønske om at lære. Tilskynd eleverne til at stille spørgsmål og hjælp dem derpå til at lære, hvordan man finder svar gennem studium og bøn. Evangeliet giver svar på de fleste af livets spørgsmål. Men der vil være nogle, der ikke vil være i stand til at blive besvaret, fordi vi mangler den nødvendige information til et passende svar. Kom ikke med spekulationer i de situationer. Det er okay at sige: »Det ved jeg ikke« eller »Det ved vi ikke.« Vi vil altid være sikre og beskyttede, når vi underviser i sandheden, når vi underviser i det, vi ved. Gå ikke væk fra sandheden og spekuler over ting, vi endnu ikke forstår. I næsten alle tilfælde kan I give en trofast, eftertænksom og præcis fortolkning af skrifterne og Kirkens lære, Kirkens historie eller andre emner, som vi forstår. Jeg opfordrer jer til at holde jer tæt til den læseplan, I har fået, og bruge godkendte kilder.
Hold det enkelt. Jeg har brugt den sætning så meget hele mit liv, at mine børn har sat den på den gravsten, hvor min kære kone ligger, og en dag vil jeg ligge der ved siden af hende. Og på den gravsten står der »Hold det enkelt«. Når jeg går bort, håber jeg, at alle vil forstå, at det var noget, jeg syntes, var vigtigt. Hold evangeliet enkelt. Det er ganske enkelt smukt, klart og vidunderligt. Når I underviser i evangeliet, så hold det enkelt og bær ofte vidnesbyrd om vor Frelser Herren Jesu Kristi tjenestegerning og guddommelige mission.
Husk, at Nefi frydede sig ved tydelighed. 5. Han underviste, at »vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder.« 6 Jeg vidner om, at når I underviser, prædiker og vidner om Kristus, vil jeres elever føle jeres vidnesbyrd og glæde sig over Jesu Kristi godhed og hans evangelium.
Jeg er barnebarn af ældste Melvin J. Ballard. Han tjente som apostel i 20 år. Jeg var 11 år gammel, da han gik bort. Men der var mange – da jeg blev moden nok til at indse – at min bedstefar havde tjent som apostel, som havde hørt ham forkynde, og havde hørt ham undervise. Jeg spurgte igen og igen – forskellige mennesker forskellige steder over hele verden, som havde hørt ham undervise og forkynde evangeliet. Og næsten altid fik jeg svaret: »Jeg kan ikke huske præcis, hvad han sagde,« sagde folk til mig, »men jeg vil aldrig nogensinde glemme, hvordan jeg følte det.« Må de, vi underviser - de husker måske ikke vores ord, men må de aldrig nogensinde glemme, hvordan de følte, da vi underviste dem i Jesu Kristi enkle, smukke lære.
Jeg har talt om, hvor vigtigt vores ansvar er som lærere og administratorer. Disse ansvar er vigtige og nødvendige. Men jeres ansvar i jeres egen familie er endnu større. Vi er her på denne jord for at blive en del af den udvidede familie med evnen til at skabe og danne vores egen del af disse familier. Hver eneste af vores familiesituationer er forskellige. Uanset hvad jeres situation er, så nær og opbyg disse familieforhold. Brug tid sammen med jeres ægtefælle for dem, der er gift. Søg jeres ægtefælles råd og følg det. Jeg var en bedre far, ægtemand og kirkeleder på grund af min elskede og kære hustru Barbaras venlige, kærlige råd. Søg råd hos jeres forældre, andre familiemedlemmer eller en, I stoler på, hvis I ikke er gift. Vi bør alle opbygge vores familieforhold, fordi de vil vare ud over dette liv. Jeres ansvar eller kaldelse som lærer i dette program vil ophøre, men jeres familieforhold er evige.
Når jeg afslutter mine kærlige bemærkninger til jer, tænker jeg på den glæde, det er at være en del af dette vigtige og storslåede arbejde sammen med jer. Jeg føler den samme glæde, som Ammon følte, da han sagde til sine brødre og trosfæller:
»Hvor stor grund har vi ikke til at fryde os …?
Vi er blevet gjort til redskaber i Guds hænder til at udføre denne store gerning …
Velsignet være vor Guds navn! Lad os synge til hans pris, ja, lad os give tak til hans hellige navn, for han øver retfærdighed for evigt …
min glæde er fuldkommen, ja, mit hjerte er fyldt til randen af glæde, og jeg vil fryde mig i min Gud.« 7
Mine elskede brødre og søstre og medlærere – og jeg siger medlærere, fordi det primære ansvar for medlemmerne af De Tolv Apostles Kvorum er at undervise. Jeg vidner om, at vi som vor himmelske Faders børn kan opleve glæden og freden i evangeliet, når vi efterlever det, og når vi underviser i det, når vi adlyder Herrens befalinger, og når vi vandrer i sandhed.
Jesu Kristi liv, tjenestegerning og evangelium giver os den glæde. I Det Nye Testamente sagde Jesus til sine disciple: »Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.« 8
Profeten Lehi oplevede glæden ved evangeliets frugt og ønskede, at hans familie også spiste. Han sagde: »Og da jeg spiste af frugten af det, fyldte den min sjæl med overordentlig stor glæde; derfor begyndte jeg at nære ønske om, at min familie også skulle spise af den, for jeg vidste, at den var mere ønskværdig end al anden frugt.« 9
Jeg er sikker på, at vi alle føler det samme som apostlen Johannes, da han sagde: »Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden.« 10
Dagens verden er foruroliget over skuffelser, uenigheder, utilfredshed, diskrimination, manglende respekt, modløshed og kval. Jesu Kristi evangelium kan bære os igennem disse svære tider. Profeten Lehi underviste i et enkelt princip åbenbaret af Herren. Han sagde: »Menneskene er til for at kunne nyde glæde.« 11
I Herrens navn og gennem det hellige apostelembede beder jeg Herren velsigne jer alle med at finde glæde i jeres familie, glæde i evangeliet og glæde i jeres ansvar som lærer eller administrator i Kirkens store seminar- og institutprogram. Jeg udtrykker igen min kærlighed til hver eneste af jer og til jeres elever.
Jeg bærer og overlader mit vidnesbyrd om, at Jesus Kristus lever – og dette er hans kirke, og dette er hans evangelium. Må Herren velsigne jer, mine elskede lærerkolleger, så vi kan række ud med hele vores hjertes energi for at røre ikke bare sindet, men også hjertet hos flere af vor Faders børn, som har brug for at vide, at Jesus er Kristus, at han har oprejst en profet, ja, Joseph, og at han har genoprettet det evige evangeliums fylde, og at alt, der er nødvendigt for at finde fred og glæde i dette liv, er blevet åbenbaret på ny og findes i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg nedkalder en velsignelse på jer og jeres familie på vegne af Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum. Og jeg gør det ydmygt i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.