Paneldiskussion
Årlig oplæringstransmission for S&I 2022 med præsident Ballard
Fredag den 21. januar 2022
Søster Becky Scott: Velkommen til vores rådhusmøde i seminar og institut. Som I kan se, holder vi social afstand i dag, så vi kan tage vores mundbind af. Det er vidunderligt at se jer alle i dag, og vi påskønner alles deltagelse. Jeg vil gerne nævne, at vi gennem teknologi mødes i dag med deltagere fra alle områder i S&I globalt. Velkommen til jer alle, og tak fordi I deltager sammen med os i dag. Adam, kan du give os lidt flere detaljer om vores drøftelse i dag?
Bror Adam Smith: Ja, det vil jeg meget gerne. Lad mig først sige, hvor taknemmelige vi er for at være sammen med hver enkelt af jer i dag. Vi elsker og værdsætter hver eneste seminar- og institutlærer, koordinator, administrativ assistent, missionær og administrator over hele verden. I gør så meget godt, og I velsigner så mange mennesker. Tak. Vi ved, at der i hvert af jeres hjerte brænder en kærlighed til formålet med seminar og institut – at I ønsker at hjælpe alle unge og unge voksne til at forstå og stole på deres himmelske Fader og Jesus Kristus, til at lære dem bedre at kende og elske dem og følge dem mere indgående. I elsker formålet, fordi I elsker jeres elever, og især fordi I elsker jeres Frelser. I mange, mange år har S&I haft succes med at hjælpe hver enkelt elev til at lære Jesus Kristus bedre at kende. Men vi anerkender i vores verden i dag et presserende behov for at indsamle endnu flere unge og unge voksne til Jesus Kristus, og vi ønsker at gøre det ved at skabe læringsoplevelser med omvendelse, relevans og tilhørsforhold. Vi ved, at disse læringsoplevelser vil finde sted, når vi er laserfokuserede på vores elevers behov, når vi i hver læringsoplevelse centrerer os om Jesus Kristus, hans gengivne evangelium og hans forsonende mission – og når vi fokuserer vores undervisning på de hellige skrifter og de levende profeters ord, når vi underviser i Kristi lære. Vi ved, at når vi gør disse ting, vil vi indbyde Helligånden til at udføre den rolle, som kun han kan udføre: At hjælpe disse unge til at blive omvendt til Herren, blive på hans pagtssti, skelne sandhed fra vildfarelse og blive trygt indsamlet til deres Frelser Jesus Kristus og vende tilbage til deres Fader i himlen.
Formålet med de ressourcer, som vi vil præsentere for jer i dag, er at definere, hvad det vil sige at hjælpe eleverne med at opleve omvendelse, relevans og tilhørsforhold – at beskrive nogle principbaserede færdigheder og metoder, som en lærer kan bruge for at hjælpe eleverne. Vi har også lavet nogle oplæringsressourcer med modeller og opfordringer til at øve sig og inkorporere. Og vi ønsker også at blive bedre til at måle vores indflydelse i elevernes liv, så vi kan se, hvor vi klarer os rigtig godt, så vi kan fortsætte med at bygge videre på det, og også finde muligheder for at imødekomme elevernes behov endnu bedre. Vi håber, at I ved slutningen af vores tid sammen i dag vil forstå disse ressourcer og være begejstrerede og have et stort håb om at gå videre med at indarbejde dem og anvende dem igen med vores klare mål om at hjælpe hver elev til at lære Jesus Kristus at kende. Så det er derfor, vi er her sammen i dag. Tak, søster Scott.
Søster Scott: Tak. Vi påskønner, at I alle er her i dag. Lad os gå i gang med vores første spørgsmål. Søster Jessica Brandon fra området Nordamerika Vest har et spørgsmål til os i dag. Søster Brandon, værsgo.
Søster Jessica Brandon: Tak. Mens vi gennemgår disse oplæringsdokumenter, er dette spørgsmålet: Er der en bestemt rækkefølge for, hvordan vi bør fokusere på disse færdigheder og på disse fokusområder? Er de overhovedet fortløbende?
Søster Lori Newbold: Jessica, mange tak for det spørgsmål. Jeg tror, at det korte svar er nej. Men i en ånd af at tænke over, hvordan man måske kan beslutte, hvilken orden man skal følge, vil jeg sige det vigtigste – og jeg tror, at det altid er det vigtigste – er, at man begynder med tro på Frelseren Jesus Kristus for at vide, at han kan hjælpe jer til at undervise i det princip eller den øvelse, I ender med at vælge. Og at I ville vælge, at det gennem de evalueringsværktøjer, vi har givet, ville være et godt sted at hjælpe jer til at finde frem til, hvilken oplevelse jeres elever har.
Søster Brandon: Perfekt. Tak.
Bror Chad Wilkinson: Jeg har en ting at tilføje. Tusind tak, søster Brandon. Gør det ikke alt for kompliceret, lad være med at overanalysere det. Det er redskaber til hjælp, det er færdigheder, til at hjælpe jer. En tanke – jeg fik med hensyn til dit spørgsmål – er, at vi har et skriftsted i Alma kapitel 48, som I alle kender. I vers 17 står der, og det er Mormon, der indskyder noget. Han siger: »Ja, sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis alle mennesker havde været og var og altid ville være ligesom Moroni, se, så ville selve helvedes magter være blevet rystet for evigt, ja, Djævelen ville aldrig få magt over menneskenes børns hjerte.«
Hvad var det ved Mormon, der fik ham til at indskyde dette? Og jeg tror, at et princip blandt mange, som vi kan tale om, er, at han brugte noget tid på at gøre svage byer til stærke byer. Så han fokuserede på de svage områder og gjorde dem til styrker. Så gennem jeres selvevaluering, gennem observationer fra tilsynsførende eller dem, I har bedt om at hjælpe – kolleger såvel som jeres elevundersøgelse – kan I begynde at finde frem til, hvad der kan være nogle svage steder og måske begynde der.
Søster Brandon: Bare en tanke, jeg ville gerne føje til det, søster Newbold sagde. Jeg tror, at forandringen kan være skræmmende, og jeg synes, at det er skræmmende at uddele evalueringer til en masse unge og unge voksne og spekulere på, hvad man får tilbage. Og jeg tror, at en af de ting, der virkelig har hjulpet mig igennem årene, er at indse, at hver af disse unge og unge voksne er et af vor himmelske Faders dyrebare børn. Og hvis vi fokuserer på det i stedet for at frygte og det naturlige menneskes tanke om: »Hvordan bliver jeg opfattet?«, og fokuserer på det faktum, at vor himmelske Fader elsker hver af dem så meget, og det er en del af vores kaldelse eller vores job for at hjælpe dem til selv at lære deres Frelser at kende. Jeg synes, at det hjælper en hel del. Og jeg vil bare gerne sige, hvor meget jeg værdsatte det fokus på at opbygge vores personlige forhold til vores elever, så vi kan hjælpe dem til at nå det mål.
Bror Smith: Tak, Jessica. Jeg tror, at vi i alle disse ressourcer virkelig har prøvet at fokusere, forenkle og forene og bygge på alle de ting, vi har lært i årenes løb. Og jeg tror, at I i disse ressourcer vil se elementer af grundbegreberne i Evangelisk undervisning og læring. I vil se elementer af dyb læring. I vil se indflydelse fra dem, der leder os til at fokusere på Frelseren, lytte, observere, skelne, tænde en ild i elevernes hjerte. Og vi har virkelig prøvet at forenkle det og fokusere på det. Så selvom disse ressourcer er opdelt i forskellige dokumenter, håber vi, at I ser dem som en samlet ting. Og at den ene ting er vores opgave med at hjælpe en elev til at lære Frelseren bedre at kende. Det kan vi ikke gøre uden Helligåndens hjælp.
Den bedste måde at indbyde Helligånden på er ved at elske vores elever, fokusere på Jesus Kristus og stole på kraften i Guds ord. Og vi ved, at vor himmelske Fader er ivrig efter at hjælpe os, når vi prøver at hjælpe ham med at hjælpe dem. Og vi ved, at når vi søger vor himmelske Fader i bøn gennem en selvevaluering, når vi spørger vores elever, hvad de har brug for gennem den evaluering, og når vi beder en leder eller en kollega om at komme og give os mere information, så er alt dette for at indbyde til åbenbaring, så vi kan hjælpe en ung til at lære at kende Jesus Kristus.
Søster Scott: Søster Sara Bradley, der er med os i dag fra Salt Lake-området i Utah, kan du fortælle os om din oplevelse?
Søster Sara Bradley: Ja, det vil jeg med glæde. Så efter selv at have brugt disse ressourcer har jeg virkelig været imponeret over, hvor enkelt de er tilrettelagt, og hvor gennemtænkte de er. Processen for mig var virkelig enkel. Jeg begyndte med evalueringsredskaberne. Jeg brugte selvevalueringen og elevevalueringen, og mine lederes hjalp. Og vi vurderede, hvor jeg var. Og så afgjorde jeg med min chef, hvad jeg gerne ville fokusere på ud fra min evaluering og mine elevers vurdering af, hvor jeg var. Og så gik jeg videre. Jeg gik ind i den nye håndbog Evangelisk undervisning og læring. Jeg gik til ressourcen »Lærerudviklingsfærdigheder«. Og det førte mig lige til det, jeg ønskede at fokusere på. Jeg læste og studerede de ting, og så gik jeg tilbage til mit klasseværelse, og jeg prøvede virkelig bare at implementere det på flere måder, ikke? Og forhåbentligt øger jeg bare mine elevers evne til at opleve den omvendelse, relevans og tilhørsforhold. Og så var det gode, at jeg kom tilbage og brugte evalueringen igen til at vurdere min fremgang for at se, om noget havde ændret sig. Og så begynder man virkelig bare igen at bruge det evalueringsredskab til at vide, hvordan man skal fortsætte. Og så tilbage til ressourcerne for at hjælpe jer til at blive ved med at forbedre og udvikle jer.
Bror Gary Lowell: Og det spørgsmål, jeg har, er: Hvad ville I foreslå en, der tøver med at bruge disse redskaber, især når det kan være svært for os at finde frem til og påtale svagheder? Og med det, vil der så være et professionelt eller administrativt ansvar for at foretage disse evalueringer ofte?
Søster Newbold: Kan jeg sige noget om det? Og jeg vil gerne sige dette forsigtigt, men min erfaring har også været, at vi sommetider frygter for at have nogen i vores klasseværelse, hvis vi begår fejl. Så nogle gange er det naturlige menneskes erfaring, der kommer over os ved at være bange for en, der er kritisk. For jeg giver mit hjerte og min sjæl til disse unge mænd og unge kvinder, som jeg elsker så højt. Så det er svært at komme ind og sige: »Lori, du er nødt til at forbedre dit hjerte.«
Og jeg tror, at det ofte ikke er det, vi siger, ved at måle. Jeg tror, at det, vi virkelig prøver at sige, er lad os fortsætte med at arbejde på at skabe en troskultur på Frelseren Jesus Kristus, så vi kan ændre os, og vi kan udvikle os. Og det var det, jeg ville sige til nogen. Disse redskaber handler om udvikling. Udvikling sker gennem omvendelse. Omvendelse handler om forandring. Og det er kun muligt på grund af Frelseren. Og jeg tror, at det – hvis vi kunne se det – den dag, hvor hver eneste lærer siger til nogen: »Kan du komme og se mig? Disse elever fortjener det bedste, jeg har at give, og jeg ved, at jeg ikke når ud til nogle af dem. Kan du hjælpe mig?«
Bror Bert Whimpey: Må jeg lige nævne det måske også? Fordi i disse rammer – på grund af vores vidunderlige stavslærere, de, der underviser størstedelen af disse vidunderlige unge – er disse evalueringer en ressource. Og for vores fuldtidslærere er det forventet. Og vi vil lære at bruge dem bedre, og vi vil prøve at grundlægge den kultur. For vores stavskaldede lærere er det en ressource, som I kan bruge i henhold til jeres behov og ønsker. Hvad I tror vil hjælpe jer.
Bror Wilkinson: Gary, det er et godt spørgsmål, og vi påskønner alt, du gør i din opgave. Tak. Og du stiller det spørgsmål, som alle ønsker at stille. En del af at måle – i skrifterne er der mange inspirerede spørgsmål, men der er tre, der virkelig har velsignet mig betydeligt. Og I vil se denne del af at måle. Den rige, unge mand: »Hvad mangler jeg så?« 1 Det spørgsmål, den måling, førte til åbenbaring fra Frelseren. Se, han havde sit valg om at følge det eller ikke. Paulus, eller Saulus, på vejen til Damaskus: »Herre, hvad vil du have mig til at gøre?« 2 Igen, det er en vurdering. Og så er det tredje, da Joseph Smith før Moronis første besøg bad – han søgte tilgivelse for sine synder. Men spørgsmålet var også, hvad er min status hos Herren? 3 Jeg tror, at den slags personligt reflekterende spørgsmål, hvor vi måler – det handler ikke om nogen, der bedømmer mig lige så meget, som det er: »Lad mig gå til vor himmelske Fader og Frelseren og lade dem fortælle mig, hvor jeg står.« Og når vi er åbne for det, tror jeg, at åbenbaring tilflyder os, og vi bliver meget bedre, end vi ville være på egen hånd.
Bror Jack Menez: Jeg påskønnede, da jeg hørte adskillige kommentarer, tanken om at opbygge en kultur af forbedring og at stole på Frelseren og tilmed noget af den bekymring, som vi nogle gange bliver overvældede af som lærere. Det – lige nu er min opgave at hjælpe andre lærere med at forbedre sig. Og en af de ting, jeg har lært at påskønne, er Frelserens kraft til at hjælpe os med at hjælpe andre lærere og dem omkring os, vores kolleger. I sidste ende hjælper det vores elever. Når vores lærere stoler på Jesus Kristus, kan de bedre bære vidnesbyrd om hans nåde.
Og som det blev nævnt, den rige, unge mand. Jeg elsker Frelserens eksempel, da han siger: »Her er nogle ting, du bør gøre, og du gør allerede disse ting. Det er rigtigt godt, og så siger han den ene ting mere, som manden kan arbejde på. Så sommetider er en af de ting, vi som administratorer kan sige: »Godt klaret. Jeg tror, at du behager Herren. Jeg tror, at Herren vil være tilfreds med alle de gode ting, I gør, og kan vi forene os i vores tro på Jesus Kristus og gøre denne ene ting mere?« Og det kan sommetider hjælpe – når vi udvikler den nye kultur med forbedring, det kan være med til at undgå følelser af utilstrækkelighed eller følelser af, at vi ikke gør nok, eller at vi aldrig bliver gode nok. Men snarere kan vi sammensmelte Jesu Kristi nåde i disse bestræbelser på en måde, der vil frembringe noget langt mere effektivt. Og det vil så strømme ind i klasseværelserne, og vi kan bære et større vidnesbyrd for vores elever om Jesu Kristi kraft til at styrke os til at gøre ting, der er for svære at gøre på egen hånd.
Søster Scott: Søster Sorenson, kan du dele dit spørgsmål med os?
Søster Jamie Sorenson: Helt sikkert. Vi har målene, de 3 læringsmål om relevans, tilhørsforhold, omvendelse, 5 måder at hjælpe mig som lærer med at opnå de resultater og 25 øvelser, der kan hjælpe mig til at udfylde min rolle som lærer. Desuden bør jeg være fokuseret på Kristus, baseret på skriften og fokuseret på eleverne. Og jeg bruger tre forskellige evalueringer til at hjælpe mig med at sætte et professionelt udviklingsmål. Det virker lidt overvældende. Det er meget. Hvor skal mit fokus så være?
Bror Whimpey: Målet er at hjælpe de unge og de unge voksne til at forstå og forlade sig på Jesu Kristi lære og forsoning, kvalificere sig til templets velsignelser og forberede sig til evigt liv. Det er det, vi forsøger at gøre. Og i det mål er vores rolle at hjælpe. Hvordan kan jeg så hjælpe? Og sådan kan jeg især blandt vores stavslærere se, at de ser alle disse ressourcer og siger: »Det virker som rigtig meget.« Så en lærer kan sige: »Det er formålet. Hvordan gør jeg det?« Jeg er glad for, at du spørger. Den bedste måde at gøre det på er at hjælpe jeres elever med at få oplevelser med omvendelse, relevans og tilhørsforhold. »Okay, tak for det, men hvordan skaber jeg disse oplevelser?« Jeg er glad for, at du spørger. Måden, I gør det på, er, at I elsker dem, I underviser, og underviser ved Ånden og fokuserer på Jesus Kristus og underviser i læren og opfordrer til flittig læring. »Okay, men hvordan gør jeg det?« Det er jeg glad for, at du spørger om. Fordi vi nu har disse øvelser, disse færdigheder, der vil hjælpe jer. Men det hele peger tilbage til formålet.
Så når lærere sætter sig ned og åbner deres skrifter og tænker på deres elever, tænker de forhåbentlig ikke på alle disse ting, der er overvældende; de tænker: »Hvordan kan jeg hjælpe disse elever, som jeg elsker? Hvordan kan jeg hjælpe dem til at forstå og forlade sig på Jesu Kristi lære og forsoning, kvalificere sig til templets velsignelser og forberede sig til evigt liv.« Og når I tænker over det, taler vi virkelig om den pagtssti, som præsident Nelson bad os om at være involveret på i denne Israels indsamling. Og hvis det virker overvældende, tænker man: »Jeg ved ikke, om jeg kan gøre alt dette«, så fokusér blot på formålet.
Bror Jason Willard: Og Jamie, måske kunne jeg tilføje et skriftsted fra min yndlingslærer i Mormons Bog. Det er fra bror Nefi. Han siger det på denne måde i 1 Nefi 6:4: »For fylden af min hensigt er, at jeg må kunne formå [mine elever] til at komme til Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud og blive frelst.« Alt, hvad Nefi gjorde, var at hjælpe sine brødre og søstre med at blive frelst, stole på Jesus Kristus på en måde, der hjalp dem til i sidste ende at modtage evigt liv.
Og Jamie, tak, fordi du stillede det rigtige spørgsmål. For du glemte faktisk de 7 grundbegreber, de 16 oplæringer i slutningen og alle de oplevelser med evangelisk mesterlære, som de bør have undervejs. Så næste gang vi stiller dette spørgsmål, vil du så medtage alt, hvad du er blevet bedt om. Det er meget, I bliver bedt om at gøre, men helt ærligt, så handler det om én ting. Jeg elsker Frelseren, da han taler med Maria og Martha, og det virker som om, at du er ligesom Maria, Jamie, da Jesus bare siger: »Én ting er fornødent, og Maria har valgt den gode del.« 4 Jamie, vi er taknemmelige for, at du har valgt den gode del – og alle I lærere over hele verden, at I har valgt den gode del, at sidde ved Frelserens fødder og gøre ham til centrum for alt, hvad I gør. Så vær velsignet i den indsats.
Bror Smith: Jamie, jeg vil gerne stille dig et opfølgende spørgsmål, hvis jeg må. Bror Whimpey og bror Willard har lige så smukt lært os om at fokusere på det mest nødvendige, som er formålet med seminar og institut. Men som lærer, Jamie, hvordan ved I så, om formålet bliver opnået for jeres elever?
Søster Sorenson: Okay. Jeg ved ikke, om det er det svar, der vil være gavnligt, men det kom til mig, da folk forklarede. Det er gennem den relevans, det tilhørsforhold og den omvendelse, jeg ser i deres liv, ikke? Ligesom disse tre ting virkelig peger os mod målet. Så jeg ser det ske i de samtaler, de har. Jeg ser det uden for seminar. Jeg ser det, når de er til seminar, hvor de tager noter og skriver deres oplevelser ned. Det er de tre ting. De peger os virkelig mod målet.
Bror Smith: Mange tak. Tror du, at det ville være gavnligt for dig, Jamie, at spørge dine elever direkte, om deres oplevelse i seminar eller institut fører til omvendelse, relevans og tilhørsforhold?
Søster Sorenson: Åh, helt sikkert. Og de evalueringer, vi giver dem, og måske bare uformelt om: »Hvordan det går? Hvordan fungerer det?« Jeg tror, at det ville være en god målestok for, hvordan formålet virker.
Bror Smith: Tak. Nu vil jeg gerne have, at I forestiller jer, at I har stillet jeres elever dette spørgsmål, og de finder noget, som de føler kan gøre seminar lidt bedre – lad os sige på området tilhørsforhold – så de siger: »Søster Sorenson er vidunderlig, vi elsker hendes klasse, hun er så fantastisk.« Men I ser denne lille detalje i deres svar, hvor I finder en mulighed for at skabe mere tilhørsforhold. Hvad ville da være en hjælp for jer som lærere til at skabe mere tilhørsforhold i jeres klasseværelser?
Søster Sorenson: Jeg tror, at det for mig som lærer er virkelig gavnligt at tale om det, gå til min chef og sige: »Hej, her er noget feedback, jeg får. Lad os gennemgå det her.« Og måske endda tale med andre kolleger og sige: »Hjælp mig med at gennemgå det her. Hvad kunne det være? Hvordan kan jeg gøre det her bedre?« Så jeg tror, at det er gavnligt.
Bror Smith: Vidunderligt. Og grunden til, at jeg gerne vil stille jer disse spørgsmål, er præcis den idé, der ligger bag ikke blot evalueringen, men også den opdaterede Evangelisk undervisning og læring og dernæst oplæringsressourcerne: Så en lærer kan sige: »Jeg ønsker, at mine elever opnår målet. Jeg har bemærket, at de siger, at de har brug for det. Hvordan forbedrer jeg det?« Og når I rådfører jer med andre lærere og jeres leder og taler med jeres elever, kan I finde frem til noget, som I kan forbedre. Håndbogen giver en beskrivelse af det, oplæringsressourcerne giver en model for det. I har en færdighed nu, som I kan øve jer på og implementere, og håbe at forbedre, så selve formålet, som bror Willard og bror Whimpey lige har sagt – er at opnå målet i elevens liv, som er at hjælpe dem til at komme til Frelseren.
Søster Wendy Parker: For mig går det hele tilbage til formålet. Vores formål begynder med Jesus Kristus. Og Jesus Kristus er vejen, der fører os til templet – og vores elever – og i sidste ende vil føre os til et liv sammen med vor Fader i himlen. Hver eneste del af dette nye program, som jeg læste, fik mig til at fokusere på Kristus. Enhver færdighed centreret om Kristus. Og det var meget stærkt for mig personligt. Og når jeg koordinerer med andre lærere, og jeg hjælper dem til at udvikle de samme ting, vil dette redskab være så forandrende for vores program på en så positiv måde og for eleverne, så jeg er meget taknemmelig. Og jeg vil bare gerne takke jer så meget.
Bror Whimpey: Jeg ved, at Shadrack – han bor i Det Vestafrikanske Område. Og Shadrack havde en oplevelse med at hjælpe en elev med at få den slags oplevelse i klasseværelset. Jeg tror, Shadrack, vil du være villig til at dele det med os alle?
Bror Shadrack Bentum: Ja, bror Bert, tak. En elev i min klasse var meget genert og ville normalt hverken læse i klassen, stille eller besvare spørgsmål. Det varede ved i nogen tid, indtil jeg anvendte nogle af principperne i »Kend hver elevs navn, omstændigheder og læringsbehov« med fokus på færdigheden »At observere og spørge til elevernes interesser« under »Lærerudviklingsfærdigheder.« Jeg bemærkede, at en elev normalt kom til institut for at studere til test og eksamener i skolen. Så jeg interesserede mig for det kursus, hun studerede, og talte nogle gange med hende om hendes skolearbejde. Så fik jeg at vide, at hun også havde en rigtig god ven i min klasse. Og så satte jeg hende i samme gruppe som sin ven til gruppeaktiviteter, som jeg ofte brugte på grund af hende. Gradvist begyndte hun at læse i klassen, besvare spørgsmål og fortælle om oplevelser. I en af sine kommentarer fortalte hun, at hun plejede at være meget genert i klassen, men at hun nu føler sig mere selvsikker. Og for tiden præsenterer hun gruppeopgaver på vegne af sin gruppe i klassen, og hun er altid blandt de første, der er i klassen. Læringsoplevelsen er blevet bedre for hende.
Søster Scott: Jeg tror, at det meget fint fører os til et spørgsmål, som bror Douglas Franco har. Han er fra vores område Sydamerika Nordvest, og vi vil bede bror Franco om at stille sit spørgsmål nu.
Bror Douglas Franco: Tak. Hej alle sammen! Ja, mit spørgsmål handler om lærerens rolle og elevens oplevelse. Hvordan kan vi bedre vide og være sikre på, at det, vi gør i klassen, hjælper eleven til at få oplevelser med omvendelse, relevans og tilhørsforhold? En klasse, der er centreret om Kristus, som vi underviser i, kan for eksempel hjælpe med omvendelse, men på samme tid kan undervisning ved Ånden også hjælpe med omvendelse. Så hvordan kan vi sikre os dette for at hjælpe vores lærere, når de har disse spørgsmål, eller de ønsker at forbedre nogle af disse principper?
Bror Willard: Bror Franco, fortæl os, hvor du underviser? Hvor er du henne?
Bror Franco: Tak. Ja, jeg underviser i institut i Bolivia – Cochabamba i Bolivia.
Bror Willard: Meget godt, bror Franco. Det er dejligt, at du er med os i dag. Bror Franco, mit gæt er, at du har haft en vis succes med at vide, at omvendende oplevelser finder sted i din klasse. Kan du komme i tanke om et tidspunkt, hvor du følte, at Helligånden underviste dig om, at disse oplevelser med omvendelse faktisk fandt sted i din klasse?
Bror Franco: Ja. Jeg tror, at eleverne nogle gange nævner dette – nogle gange i klassen eller efter klassen. Nogle gange skriver de fx til mig via WhatsApp, og de siger: »Bror Franco, tak for undervisningen. Jeg følte mig inspireret til at gøre dette.« Andre i klassen, jeg ser dem skrive, selv når jeg ikke giver dem instruktioner om at skrive noget i studiebogen. De skriver stadig. Og deres indstilling viser, at de har det sådan. Jeg tror, at det er noget, jeg kan nævne.
Bror Willard: Det er så godt. Det minder mig om de tre ord, som ældste Bednar lærte os for mange år siden om at skelne, observere og lytte, når vi underviser. 5 For mig er det kernen i det, du lige har fortalt os. Du har skelnet nogle ting eller observeret nogle ting, der var sket enten i klassen eller efter klassen. Og på grund af disse observationer er det som om, at Helligånden underviser dig om noget, der skete i dag, der var betydningsfuldt. Bror Franco, hvad kunne du gøre for at fortsætte med at uddybe det? Hvad kunne du gøre for at – undskyld, jeg kender ikke ordet. Hvad ville du gøre for at øge muligheden for, at det sker oftere i din klasse?
Bror Franco: Jeg har tænkt over – ja, der er så mange ting. Jeg har tænkt på dette evalueringsværktøj. Jeg tror, at det hjælper, at blive observeret af en anden, af en kollega eller en anden, min chef, så jeg kan føle og finde de ting, jeg har brug for at arbejde på. Men på samme tid hjælper dette evalueringsredskab til eleverne også – vi har brugt dem. Og det er fantastisk at se, hvad de føler, hvad de siger, i klassen – hvad de føler for læreren, klassen og den rolle, vi udfører. Det er fantastisk. Vi ser resultaterne, og vi siger: »Åh nej, det er det, jeg må arbejde på.« Eller det er det, jeg gør godt. Jeg tror, at det kan være en hjælp at bruge det, men på samme tid, tale om mig, måske gøre mit bedste, og som I alle har nævnt, blive vejledt af Ånden. Læg mærke til, hvad de har brug for, og om det, jeg gør, hjælper dem med at dække disse behov.
Bror Willard: Bror Franco, mange tak. Da du bar det vidnesbyrd, det ønske om at blive bedre, følte jeg Helligånden vidne for mig om, hvor meget vor himmelske Fader elsker dig og lærere som dig over hele verden. Når vi gør vores allerbedste for at elske Gud og elske hans børn, vil han velsigne os, og han vil vise, hvordan vi klarer os i den klasse, og han vil lade os vide, om disse oplevelser med omvendelse, relevans og tilhørsforhold finder sted, for at hjælpe alle disse unge og unge voksne til at komme Jesus Kristus nærmere. Så bror Franco og jer alle sammen, mange tak for alle de unge, I velsigner. Jeg påskønner, at du fortæller om din oplevelse.
Bror Franco: Tak.
Søster Newbold: Bror Willard, jeg elsker – Tak. Også den interaktion med dig, bror Franco, og jeg gentager taknemligheden og kærligheden til dig og alle vores lærere. Jeg tænkte også på et par ting med omvendelse, relevans og tilhørsforhold. Jeg synes, det er så vigtigt. Mange mennesker har bedt om oplæring om disse specifikke ting.og til at huske på, at omvendelse til Frelseren Jesus Kristus og vor Fader i himlen, relevans og tilhørsforhold, er resultatet af det, vi vil gøre med undervisningen. Men hvis de ikke ser, hvordan det gælder deres liv, bliver det sværere for dem at få den erfaring, de har brug for. Og Helligånden er den, der gør det.
Søster Scott: Jamie Scott fortalte en smuk historie. Søster Scott, kan du dele den med os i dag?
Søster Jamie Scott: Det vil jeg gerne. Idet jeg har haft fokus på kristuslignende lærere, har jeg ikke forpligtet mig til en bestemt stil eller metode, men at opbygge tro på Jesus Kristus og blive mere som ham. Så en dag, mens jeg underviste, fik jeg en tilskyndelse til at spørge mine elever: »Hvilken slags lektion vil bringe jer tættere på Frelseren?« Og i alle mine fire klasser blev musik nævnt. Så vi besluttede at have en dag, hvor vi ville lære om Frelseren gennem musik. Og eleverne kunne dele en salme eller en sang – ja, alt, der hjalp dem til at komme Jesus Kristus nærmere. Og nogle af dem spillede på et instrument. Nogle af dem fik mig til at spille en sang over højtalerne. Nogle af dem sang. Så der var en række salmer og sange. Og enten før eller efter de delte musikken, talte de og bar vidnesbyrd om vor Herre og Frelser. Og det var virkelig en dag, hvor alle kunne mærke Ånden. Og andre fortalte om oplevelser, som de havde lige der på det tidspunkt. Og for nogle bragte Ånden dem til erindring om sandhed, som de havde kendt tidligere. Og Ånden vidnede igen for dem om den sandhed.
Og der var især en ung mand, der deltager i seminar, men han ville helst ikke være der. Og han rakte hånden op, og han sagde: »Jeg har ikke følt Ånden i over fire år. Men da Ben spillede den salme« – og det var »Han lever! Vor Forløser stor«, på sin viola – sagde han: »Jeg følte Ånden, og det var godt.« Og derfor er jeg virkelig taknemmelig for, at Herren ved præcis, hvad hans udvalgte har brug for. Jeg er taknemmelig for at lytte og spørge om, hvad de ville, så denne ene unge mand kunne mærke Frelserens kærlighed og vide, hvem han er, og at han er elsket.
Søster Scott: Tak for at fortælle os det. Bror James, din hånd er oppe.
Bror James: Åh, tak. Jeg vil gerne tilføje til det, der er blevet sagt indtil nu. Disse oplevelser har været vidunderlige for mig personligt. Jeg har prøvet at anvende måleredskaberne, observationsmaterialer, der blev givet til alle eleverne sidste gang. Og jeg anvender det i min klasse, og det har været ret åbenbarende for mig – akkurat som jeg blev undervist om her i dag, er kernen i denne måling at hjælpe os til at modtage mere åbenbaring på de områder, vi kan forbedre.
Jeg vil gerne læse højt en af de ting i denne evaluering, som en af mine elever i min klasse sagde om relevans i klassens læringsoplevelse. Efter undersøgelsen – var jeg ved at drage konklusioner ud fra de indsamlede materialer. Og jeg stødte på denne udtalelse på et af de spørgsmål, som eleven besvarede. Og eleven sagde: »Klassen har været meget relevant for mig, fordi læreren hjælper mig til at forholde mig til de evangeliske principper, som jeg har lært, og som er personlige i mit liv.« Og den næste her talte også om, hvad jeg kunne gøre for at hjælpe ham til at forbedre sig. Han sagde: »Jeg vil gerne have, at min lærer får mig involveret i klassedrøftelserne og også stiller mig spørgsmål.«
Så det er de ting, som jeg normalt ikke ville have været i stand til at sige – og konkludere ud fra disse materialer, når jeg blev observeret af mine elever, min leder og min egen personlige selvevaluering, og det åbnede mine øjne for de områder, jeg har brug for at forbedre. Og jeg kan sige, at disse 25 færdigheder og øvelser er meget vidunderlige, meget lette at anvende under lektionen. Tak.
Bror Wilkins: Jeg ville bare gerne kort fortælle om en oplevelse, der lærte mig kraften i at kombinere både et fokus på formålet, men også et fokus på færdigheder. Forleden dag i klassen havde vi en meget kristuscentreret samtale om omvendelse. Og ikke blot at omvende os fra en adfærd, men dette princip om, at vi kan henvende os til Kristus og bede ham om at styrke vores svaghed. Og jeg havde også tænkt på nogle af disse færdigheder fra oplæringsmaterialerne. Og mens jeg så eleverne tale om det, var en ung dame jeg bare var så fokuseret på grund af denne færdighed. Jeg prøvede at se folk i øjnene og stille opfølgende spørgsmål. Og jeg så hende tørre sit øje. Og så jeg følte bare det puf for at stille et opfølgende spørgsmål og sige: »Nikki, vil du fortælle, hvad Ånden lærte dig?« Og denne unge dame åbnede bare sit hjerte og græd og sagde, at hun havde modtaget et svar på en femårig bøn, at hun havde prøvet at omvende sig, men hun havde aldrig bedt Herren om at ændre sit hjerte.
Og ligesom jeg var fokuseret på formålet med hele klassen, i den meget kristuscentreret samtale, var det godt. Men på grund af dette fokus på en færdighed var jeg så glad for, at jeg lagde mærke til færdighederne ved bare at stille et opfølgende spørgsmål og se folk i øjnene. Fordi det krævede en oplevelse, der var rigtig god, for forhåbentlig at opleve en livsændrende oplevelse. Så for mig gør det bare hele forskellen på, hvorfor formålet er udgangspunktet, men at fokusere på færdigheder giver os mulighed for at bidrage til det mål for at komme dybere.
Søster Scott: Tak, bror Wilkins. Den menneskelige forbindelse ved blot at have øjenkontakt med nogen indbyder dem til at engagere sig med jer og få en personlig oplevelse med jer. Sikke en vidunderlig illustration! Bror Mark Espidita?
Bror Mark Espidita: Nuvel, jeg begyndte at bruge de materialer, der blev givet os for omkring to måneder siden til min nye oplæring af koordinatorer i Canvas. Og jeg sammenlignede det med, hvordan lærere reagerede på det, jeg lagde op i mine tidligere oplæringer ved at bruge den gamle håndbog Evangelisk undervisning og læring. Og der var ikke rigtig meget interaktion i vores diskussionsforum. Og lige for nylig, da jeg begyndte at bruge disse emner i den nye håndbog, indså jeg, at lærerne var mere engagerede, de var virkelig åbne med hensyn til at fortælle om deres oplevelser.
Jeg vil bare gerne dele en af kommentarerne – fra en af mine lærere. Det var en oplæringsmøde, jeg havde for nogle få uger siden. Og det handler om at bede ved navns nævnelse for dem, I underviser. Og jeg fik virkelig gode og fantastiske kommentarer. Og en af de ting, der blev sagt af en af lærerne var – jeg vil bare læse kommentaren op. Der står her: »Det var en stor påmindelse som lærere om, at der er tidspunkter, hvor vi bare er så ivrige efter at undervise eleverne og lade dem føle Ånden i klassen gennem vores forberedelser. Men det vigtige, det der virkelig betyder noget, er, hvordan budskabet i lektionen kan tilpasses deres behov. Eleverne har brug for et budskab, der er relevant for dem. Det er derfor, at det at bede for dem personligt virkelig kan gøre en forskel, når det gælder forberedelse af lektioner til dem. Det giver os en mulighed, hvor Ånden kan lede os til at tale og undervise.« Jeg indså virkelig ikke, at det ville gøre så stor en forskel for dem. Så jeg tror, at de materialer, der er her, er meget nyttige for vores lærere. Det er det hele.
Søster Scott: Bror Kevin Brown, vil du gerne dele med os?
Bror Kevin Brown: Jeg følte det så stærkt og påskønner virkelig den åbenbaringsproces, der er en del af hele denne oplæring og alle de redskaber, vi har fået. I ved, jeg nedskrev i mine noter, hvis jeg finder ud af noget, forhåbentligt ved Helligånden, især det jeg har lært gennem Helligånden og gennem den kilde, hvor presserende og bevidst handler og ændrer jeg mig eller anvender det? Det er, som I ved, en sagde tidligere, at det er Helligånden, der skaber relevans for vores elever. Men det ramte mig i dag, at det også er Helligånden, der skaber relevans for læreren. Så det, jeg lærer af Ånden til at handle på eller anvende, bør jeg gøre hurtigt. Og jeg følte stærkt, at der vil ske mirakler i klasseværelset, når vi gør det. Og lærerne vil kunne se det ske.
Søster Scott: Mange tak for at dele det budskab med os. Vi har en hånd mere. Bror Castro, vil du gerne dele med os?
Bror Castro: Ja, søster Scott, tak. Jeg tænkte, at der i mit sind kom en tanke eller lærdom fra ældste David A. Bednar. Han sagde: »En ting er at vide, at Jesus Kristus kom ned til jorden for at dø for os. Det er en fundamental og grundlæggende lære om Kristus. Men vi må også forstå, at Herren, gennem sin forsoning og ved Helligåndens kraft, ønsker at leve i os – ikke blot for at vejlede os, men også for at bestyrke os. 6 Og det var det, jeg følte i dag, at Herren virkelig ønsker at hjælpe os i dette store værk. Og vi kan hjælpe vores unge; vi kan hjælpe vores kaldede lærere til at føle det på samme måde.
Søster Scott: Mange tak, bror Castro. Tak til alle, der har deltaget i dag. Vi har hørt så vidunderlige vidnesbyrd om, hvordan vi kan anvende de ting, vi har drøftet i dag, på en meget personlig måde. Jeg vil gerne tilføje mit dybe vidnesbyrd. Jeg ved, at dette er Herrens værk, og jeg ved, at han er interesseret i vores personlige udvikling og i vores evne til at komme i kontakt med de unge og de unge voksne, som vi underviser. Jeg ved, at han vil hjælpe jer hver især, når I anvender alle disse forskellige redskaber, som vi har talt om, på en måde, der er personlig for jer; at Kristus og gennem Helligånden vil fortælle jer, hvad I skal arbejde på; og at det, som I skal arbejde på, som illustreret af alle vore historier i dag, er netop det, som den person har brug for at høre. Og gennem jer vil de være i stand til at komme til Kristus. Jeg bærer mit vidnesbyrd om disse ting i Jesu Kristi navn. Amen.