Kom og følg mig
Hvordan kan jeg finde løsninger på mine udfordringer og problemer?


Hvordan kan jeg finde løsninger på mine udfordringer og problemer?

Selvhjulpenhed omfatter også evnen til at finde løsninger på vore egne problemer og udfordringer. Mange af disse løsninger findes i Jesu Kristi gengivne evangelium. Vor himmelske Fader er opmærksom på de udfordringer, vi står over for. Han elsker os og ønsker at hjælpe os. Vi bør bede om vejledning, når vi søger efter svar på vore udfordringer i skrifterne og i profeternes og apostlenes ord.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan har du fundet løsninger og trøst i evangeliet i dine udfordringer?

Hvilke problemer eller udfordringer har de unge piger? Hvilke udfordringer kan de komme til at stå over for fremover? Hvilke evangeliske principper vil hjælpe dem til at håndtere disse udfordringer?

Hvilke skriftsteder og andre hjælpekilder vil hjælpe de unge piger til at forstå, hvordan evangeliet kan hjælpe med livets udfordringer?

Ordsp 3:5-6; Matt 11:28-30; Mark 4:36-39; Alma 7:11-13; Alma 37:35-37; 38:5 (Søg Herrens hjælp til udfordringer og problemer)

Thomas S. Monson, »Vi er ikke alene«, Liahona, nov. 2013, s. 121-124

Richard G. Scott, »Gør udøvelsen af tro til din første prioritet«, Liahona, nov. 2014, s. 92-95

Jeffrey R. Holland, »Som et kar, der kastes bort«, Liahona, nov. 2013

»Fysisk og mental sundhed«, Til styrke for de unge, 2012, s. 25-27

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren lærte sine tilhængere selv at tænke over skrifterne og anvende dem til at finde svar på deres egne spørgsmål. Hvordan kan du hjælpe de unge piger til at få et ønske om at vende sig til skrifterne og profeternes ord, når de søger efter løsninger på deres udfordringer?

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om oplevelser, de har haft ved at anvende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag.

Præsenter læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at præsentere denne uges lektion:

  • Lad de unge piger nævne nogle udfordringer eller problemer, som unge på deres alder står over for, og skriv deres svar på tavlen. Bed de unge piger om at nævne nogle af de usunde eller ikke særlig konstruktive ting, som unge til tider gør for at håndtere disse problemer. Bed i løbet af lektionen de unge piger om at være opmærksomme på, hvordan evangeliets sandheder kan hjælpe.

  • Fortæl om en oplevelse fra dit eget liv, hvor evangeliet besvarede eller hjalp i et konkret problem eller udfordring. Bed de unge piger om at fortælle om lignende oplevelser fra deres egen tilværelse.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at lære, hvordan de kan finde løsninger på deres egne udfordringer. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge piger om at tænke på en udfordring eller et problem, som unge piger står over for i dag. Bed dem om at gennemse emneindekset fra det seneste konferencenummer af Liahona og se efter emner, der omhandler den problematik. Lad dem skimme en af de taler, der vedrører disse emner og for klassen gengive en udtalelse, der kunne hjælpe en ung pige til at overvinde sine udfordringer. Tilskynd de unge piger til at benytte emneindekset til at finde hjælp til deres egne udfordringer.

  • Bed de unge piger om at læse de to sidste afsnit af »Fysisk og mental sundhed« i Til styrke for de unge og se efter råd, der kan hjælpe dem eller personer, som de kender. Hvilke eksempler er der på »sunde løsninger«, som vi skal søge efter, når vi har problemer? Hvilke løsninger tilbyder Jesu Kristi evangelium?

  • Del denne udtalelse af præsident Thomas S. Monson: »Mine kære søstre, jeres himmelske Fader elsker jer – jer hver især. Den kærlighed ændrer sig aldrig. Den er ikke påvirket af jeres fremtoning, jeres ejendele eller de penge, I har stående på jeres bankkonto. Den ændrer sig ikke på grund af jeres talenter og evner. Den er der bare. Den er der, når I er kede af det eller glade, mismodige eller forhåbningsfulde. Guds kærlighed er der for jer, hvad enten I føler, at I fortjener at blive elsket, eller ej. Den er der bare altid« (»Vi er ikke alene«, Liahona, nov. 2013, s. 124). Bed de unge piger om at fortælle om oplevelser, hvor de følte Guds kærlighed i en svær udfordring. Bed de unge piger om hver især at læse et af skriftstederne fra dette oplæg og fortælle, hvordan det kan hjælpe nogen, der står over for en udfordring eller et problem, der er almindelig blandt de unge i dag. Hvad vil det sige at »stole på Herren« eller at komme til Kristus, når vi har brug for hjælp? Kan de unge piger komme i tanke om andre skriftsteder, der kan hjælpe med bestemte udfordringer eller problemer?

  • Bed de unge piger om at tænke på nogen, de kender, der kæmper med følelsesmæssige eller mentale problemer. Giv hver af de unge piger en kopi af ældste Jeffrey R. Hollands tale »Som et kar, der kastes bort«. Bed dem om at lede efter svar på hans spørgsmål: »Hvordan reagerer man mest hensigtsmæssigt, når mentale eller følelsesmæssige udfordringer rammer en selv eller dem, man elsker?« Bed de unge piger om at fortælle, hvad de lærer, og derpå drøfte, hvordan disse lærdomme kan hjælpe den person, som de tænker på.

  • Bed de unge piger om at tænke på nogen, de kender, der kæmper med følelsesmæssige eller mentale problemer. Giv hver af de unge piger en kopi af ældste Jeffrey R. Hollands tale »Som et kar, der kastes bort.« Bed dem om at lede efter svar på hans spørgsmål: »Hvordan reagerer man så mest hensigtsmæssigt, når mentale eller følelsesmæssige udfordringer rammer en eller dem, man elsker?« Bed de unge piger om at fortælle, hvad de lærer, og derpå drøfte, hvordan disse lærdomme kan hjælpe den person, som de tænker på.

  • Bed medlemmerne af klassen om at tænke på en personlig udfordring, som de står over for. Skriv på tavlen de fire redskaber, som ældste Richard G. Scott nævner i sin tale »Gør udøvelsen af tro til din første prioritet«, og bed medlemmerne af klassen om at studere et af redskaberne, som de tror, kan hjælpe dem med deres udfordring. Bed dem om at fortælle, hvad de lærer af ældste Scotts råd.

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan finde løsninger på livets udfordringer i Jesu Kristi evangelium? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Studere skrifterne med et bestemt spørgsmål eller problem i tankerne. I en dagbog nedskrive de tilskyndelser og svar, de har fået fra Ånden.

  • Vælge et emne fra hæftet Til styrke for de unge, som de gerne vil blive bedre til. Lad dem føre dagbog over deres bestræbelser og gode oplevelser i den kommende uge.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig til at lære? De kan for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.