Kom og følg mig
Hvorfor er det vigtigt at studere skrifterne?


Hvorfor er det vigtigt at studere skrifterne?

Skrifterne indeholder Guds ord. Profeterne i de sidste dage råder os til at studere skrifterne hver dag, både på egen hånd og med vores familie. Studium af skrifterne kan hjælpe os til at lære vor himmelske Fader og Jesus Kristus at kende, give os styrke til at modstå fristelse og styrke os i vore udfordringer.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan har skriftstudium været en velsignelse i dit liv? Hvilke oplevelser kan du fortælle de unge piger om?

Hvilke vers fra skrifterne tror du, der kunne være betydningsfulde for de unge piger i din klasse? Hvad kan du gøre for at hjælpe de unge piger til at gøre deres skriftstudium mere meningsfuldt og effektivt?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad føler du vil hjælpe de unge piger til at forstå vigtigheden af at studere skrifterne?

Sl 119:105; 2 Tim 3:16-17; 2 Ne 32:3 (Skrifterne kan være en vejledning i vores tilværelse)

1 Ne 15:24-25; Alma 31:5; Hel 3:29-30; 15:7-8; L&P 11:21 (Der er kraft i Guds ord)

L&P 84:45; JS-M 1:37 (Skrifterne hjælper os til at erkende sandheden og undgå bedrag)

Boyd K. Packer, »Nøglen til åndelig beskyttelse«, Liahona, nov. 2013

Richard G. Scott, »Skrifternes styrke«, Liahona, nov. 2011, s. 6-8

Valg og ansvarlighed opgave 1, Unge Piger: Personlig fremgang, 2009, s. 46

»Skrifter«, Tro mod sandheden, 2005, s. 135-139

Videoer:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren anvendte skrifterne til at undervise og vidne om sin mission. Han lærte folk selv at tænke over skrifterne og bruge dem til at finde svar på egne spørgsmål. Hvordan kan du opfordre de unge piger til at vende sig til skrifterne for at modtage vejledning fra Herren?

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om oplevelser, de har haft ved at anvende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag.

Præsentér læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at præsentere denne uges lektion:

  • Bed nogle få unge piger om at fortælle om et yndlingsskriftsted. Hvorfor er dette skriftsted betydningsfuldt for dem?

  • Vis de unge piger nogle genstande, der kan lede dem, såsom et kort, et kompas eller en GPS. Hvordan er skrifterne ligesom disse genstande? Bed de unge piger om at fortælle om oplevelser, hvor de fandt vejledning og anvisninger i skrifterne.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at forstå vigtigheden af skriftstudium. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge piger om at læse 2 Timotheus 3:16-17 og 2 Nefi 32:3. Hvad lærer disse skriftsteder os om vigtigheden af skriftstudium? Gennemgå sammen i klassen ældste Richard G. Scotts liste over skriftsteder, der har vejledt ham i hans liv (fra hans tale »Skrifternes styrke«). Bed de unge piger om hver især at lave deres egen liste over skriftsteder, der har vejledt dem. Bed de unge piger om at fortælle klassen om deres skriftsteder og forklare, hvordan disse skriftsteder har vejledt dem i deres tilværelse.

  • Bed de unge piger om at læse dele af en af de taler, der er foreslået i dette oplæg. Bed dem om at se efter de velsignelser, der kommer af at studere skriften. Hvornår har de oplevet disse velsignelser i deres tilværelse?

  • Bed de unge piger om hver især at læse et af de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg. Bed hver ung pige om at tegne et billede, der illustrerer det, hendes skriftsted forklarer om, og bed resten af klassen om at gætte, hvad skriftstedet fortæller om vigtigheden af skriftstudium. Hvilke oplevelser kan de unge piger fortælle om, hvor de har set betydningen af skriftstudium i deres egen tilværelse?

  • Bed de unge piger om at se en af de videoer, der er foreslået i dette oplæg, eller at læse »Vigtigheden af dagligt studium af skrifterne« fra Tro mod sandheden (s. 135-136). Bed dem om at se efter svar på spørgsmålet: »Hvorfor er det vigtigt, at jeg studerer skrifterne?« Bed dem fortælle om, hvad de har fundet frem til.

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Forstår de vigtigheden af skriftstudium? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Arbejde på Valg og ansvarlighed – opgave 1 fra Personlig fremgang og lave en plan for at skabe en vane med at studere skrifterne dagligt eller forbedre deres skriftstudium.

  • Lære et skriftsted udenad, der inspirerer dem, og gengive det i klassen næste uge.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.

Tilhørende aktiviteter for unge

Billede

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge piger til at anvende det, de har lært i denne lektion.