Kom og følg mig
Hvorfor er pagter betydningsfulde for mig?


Hvorfor er pagter betydningsfulde for mig?

Vi indgår pagter, når vi modtager ordinancer såsom dåb, ordination til præstedømmet samt tempelordinancer. En pagt er en hellig aftale mellem Gud og hans børn. Gud har bestemte betingelser, og han lover at velsigne os, når vi overholder disse betingelser. Vi gør os egnede til at modtage de velsignelser, som Gud har lovet os, når vi indgår og holder pagter. Hvis vi vælger ikke at holde pagterne, kan vi ikke modtage velsignelserne. Vore pagter vejleder os i de valg, vi træffer, og hjælper os til at modstå fristelse.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan har dine pagter påvirket dig? Hvilke velsignelser har du fået, når du har indgået og holdt hellige pagter?

Hvordan kan du hjælpe de unge piger til at forstå de pagter, de har indgået og vil indgå fremover? Hvordan kan en forståelse af pagter påvirke de unge piger til at leve mere retskaffent?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder, mens du forbereder dig. Hvad føler du dig inspireret til at fortælle de unge piger?

2 Mos 19:5; L&P 35:24; 90:24 (Vi bliver velsignet, når vi holder pagterne)

Mosi 5; Alma 53:10-18; 56:5-8 (Eksempler fra Mormons Bog på folk, der indgår og holder pagter)

L&P 82:10 (Herren er bundet, når vi adlyder)

Henry B. Eyring, »Døtre i pagten«, Liahona, maj 2014, s. 125-128

Rosemary M. Wixom, »At holde pagterne beskytter os, forbereder os og styrker os«, Liahona, maj 2014, s. 116-118

Jean A. Stevens, »Guds pagtsdøtre«, Liahona, nov. 2014, s. 114-117.

»Pagt«, Tro mod sandheden, 2005, s. 117-118

Video:  

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren forberedte sig på at undervise ved at tilbringe tid alene i bøn og under faste. Han søgte ofte sin Faders vejledning, når han var alene (se 3 Ne 19:19-23). Følg Helligåndens tilskyndelser i din forberedelse til at undervise de unge piger om ordinancer og pagter.

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om de oplevelser, de har haft, ved at anvende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag.

Præsenter læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at præsentere denne uges lektion:

  • Bed de unge piger om at nævne de løfter og pagter, de har indgået med Gud. Hvordan har disse pagter påvirket dem? Bed dem om at tænke over dette spørgsmål i løbet af denne lektion, hvor de lærer mere om pagter.

  • Lad de unge piger definere ordet pagt (hvis de har brug for hjælp, kan du henvise dem til forklaringen af pagt i Tro mod sandheden). Hvilke ligheder og forskelle er der mellem en pagt og en aftale, en kontrakt eller et løfte?

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at forstå, hvorfor vi modtager ordinancer og indgår pagter. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Vis et billede af Ammons folk, der begraver deres våben. Bed en ung pige om kortfattet at fortælle beretningen om Ammons folk og den pagt, de indgik (se Alma 53:10-18; 56:5-8). Hvorfor valgte folket at holde deres pagter på trods af den fare, de stod overfor? Hvordan blev deres fjender påvirket af deres eksempel? Hvordan påvirkede det deres børn? Bed de unge piger om hver især på tavlen at skrive navnet på en person, der gennem sit eksempel har lært dem om overholdelse af pagter. Bed dem om at fortælle klassen, hvad de har lært af den person.

  • Bed de unge piger om at læse nogle skriftsteder (såsom de, der er nævnt i dette oplæg) og skrive på tavlen, hvilke velsignelser der i skrifterne loves dem, der indgår og holder hellige pagter. Spørg de unge piger, hvordan vi kan se disse velsignelser i vores tilværelse (tilskynd dem til at komme med eksempler). Bær vidnesbyrd om de velsignelser, du har modtaget, når du har holdt pagterne.

  • Bed de unge piger om at gennemgå præsident Henry B. Eyrings tale »Døtre i pagten« eller søster Jean A. Stevens’ tale »Guds pagtsdøtre«. Bed dem om at se efter eksempler på pagtsholdende kvinder og piger i talen og på tavlen skrive, hvordan hver enkelt søster holdt sine pagter. Hvad lærer de unge piger af disse søstre? Hvilke eksempler på kvinder, som holder deres pagter, har påvirket dem?

  • Se sammen videoen . Lad de unge piger lave en liste med eksempler på indgåede og ærede pagter, mens de ser den. Bed dem bagefter læse søster Rosemary M. Wixoms tale »At holde pagterne beskytter os, forbereder os og styrker os« for at identificere de velsignelser, som kommer fra de pagter, de har nedskrevet. Bed de unge piger fortælle om, hvad de fandt, og drøfte bestemte situationer, de kunne stå i, hvor de kunne finde styrke og beskyttelse i deres pagter.

  • Bed de unge piger om at forestille sig, at de prøver at hjælpe en ven fra en anden trosretning til at forstå pagter. Lad dem studere »Pagt« i Tro mod sandheden eller de skriftsteder, der er nævnt i dette oplæg, og forberede sig til, hvordan de vil forklare deres ven om pagter. Lad dem lave et rollespil over denne situation. Bed dem om i deres forklaring at medtage, hvorfor deres pagter er vigtige for dem.

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Har de en bedre forståelse af pagter? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de vil efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Ransage deres tilværelse i løbet af den kommende uge og nedskrive de velsignelser, der kommer af at holde deres pagter. Tilskynd dem til at fortælle om deres tanker og overvejelser i en kommende klasse.

  • Lære L&P 82:10 udenad (se Undervisning, den største kaldelse, s. 183-184) og skrive i deres dagbog, hvad dette skriftsted lærer dem om ordinancer og pagter, og hvad de vil gøre for at forberede sig til pagter, som de vil indgå i fremtiden.