Kom og følg mig
Hvordan supplerer mænds og kvinders roller hinanden i familien?


Hvordan supplerer mænds og kvinders roller hinanden i familien?

Efter et guddommeligt mønster gav vor himmelske Fader mænd og kvinder forskellige gaver og evner for at hjælpe dem til at udfylde deres supplerende roller som mand og hustru. En persons køn er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og hensigt … Fædre [skal] lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier. Mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn. I disse hellige ansvar er fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere« (»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129).

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvilke eksempler har du set på mødre og fædre, der supplerer hinanden i deres roller? Hvordan har en viden om disse evige roller påvirket din familie?

Hvordan kan du hjælpe de unge piger til at forstå deres guddommelige rolle som kommende mødre? Hvad kan de gøre nu for at forberede sig til den rolle?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvilke skriftsteder og taler kan hjælpe de unge piger til at forstå mænd og hustruers supplerende roller?

Ordsp 22:6; L&P 68:25; 121:41-43; Moses 5:1 (Forældres ansvar)

Alma 53:21; 56:47-48 (De 2.000 unge krigere blev undervist af deres mødre)

L&P 25 (Råd til Emma Smith om at støtte sin mand)

»Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129

Linda K. Burton, »Vi stiger op sammen«, Liahona, maj 2015, s. 29-32

L. Tom Perry, »Find varig fred og opbyg evige familier«, Liahona, nov. 2014, s. 43-45

D. Todd Christofferson, »Kvinders moralske styrke«, Liahona, nov. 2013, s. 29-32

Personlig værdi – opgave 4, Personlig fremgang, 2009, s. 31

Video:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren stolede på og forberedte dem, han underviste, og gav dem vigtige ansvarsopgaver. Hvordan kan du hjælpe de unge piger, du underviser, til at føle din tiltro til dem i deres forberedelse til deres vigtige ansvar som en kommende hustru og mor?

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om oplevelser, de har haft, vedrørende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag.

Præsentér læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at præsentere denne uges lektion:

  • Fortæl de unge piger titlen på denne lektion. Hvorfor synes de, at det er et vigtigt emne at tale om?

  • Medbring to genstande, der bruges sammen for at opnå et mål (såsom blyant og papir eller hammer og søm). Bed de unge piger om at forklare forskellen mellem genstandene, samt hvordan de bruges sammen. Forklar, at mænd og kvinder har fået forskellige ansvar, der supplerer (eller fuldender) hinanden for at fremme Guds formål. Lad de unge piger tale om nogle af de måder, hvorpå mænd og kvinder supplerer hinanden.

Lær sammen

Alle forslagene herunder kan hjælpe de unge piger til at lære om mandens og kvindens supplerende roller i familien. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Invitér med biskoppens tilladelse et gift par ind i klassen. Læs sammen afsnittet »Opløft og hjælp hinanden i vore supplerende roller« fra Linda K. Burtons tale »Vi stiger op sammen«. Hvad lærer de unge piger om, hvordan mænd og kvinder støtter hinanden i familien? Bed parret om at tale om, hvordan de har hjulpet hinanden til at udfylde deres roller. Overvej at fortælle, hvordan ægteskab har hjulpet dig eller dine familiemedlemmer til at forbedre sig.

  • Bed de unge piger om at skrive en liste over de ansvar, som Herren forventer, at fædre og mødre opfylder. Du kan hjælpe dem med listen ved at bede dem om at gennemgå det syvende afsnit i »Familien: En proklamation til verden« og de relevante afsnit af ældste L. Tom Perrys tale »Find varig fred og opbyg evige familier« og ældste D. Todd Christoffersons tale »Kvinders moralske styrke«. Hvad kan de lære fra disse kilder om fædres og mødres guddommelige roller? Hvordan supplerer disse roller hinanden? Hvordan adskiller denne lære sig fra det, verden siger? Bed de unge piger om at fortælle om tidspunkter, hvor de har set deres forældre udfylde deres supplerende roller.

  • Find adskillige skriftsteder, der belærer om forældres ansvar, såsom de, der er henvist til i denne lektion, og del dem ud blandt de unge piger. Lad dem hver især fortælle om deres skriftsted og forklare, hvilke ansvar det omtaler. Lad dem fortælle, hvordan ægtemænd og hustruer supplerer hinanden i udførelsen af disse ansvar samt fortælle om eksempler, som de har set på forældre, der supplerer hinandens roller.

  • Bed dem om at tænke over betydningen af ordet dualisme, mens de ser videoenBed dem om at nævne, hvordan de kan være en »hjælper« for deres kommende ægtemand (se 1 Mos 2:18). Bed de unge piger om enkeltvis eller sammen i klassen at arbejde på Personlig værdi – opgave 4 i Personlig fremgang og i deres dagbog skrive, hvad de føler om deres rolle som en hustru, der supplerer deres kommende ægtemand.

  • Bed de unge piger om at læse Lære og Pagter 25 og se, hvad Emma Smith blev bedt om at gøre for at støtte sin ægtemand, og det, som Herren sagde, at hendes ægtemand ville gøre for at støtte og velsigne hende. Hvilke eksempler på folk, der har fulgt dette råd i deres ægteskab, kan du og de unge piger komme med? Tilskynd dem til at skrive, hvilken type forhold de engang vil have i deres ægteskab, og hvad de kan gøre nu for at forberede sig. Bed nogle få af dem om at fortælle om det, de har skrevet.

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Forstår de mandens og kvindens supplerende rolle i familien? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være nyttigt at bruge mere tid på dette emne?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.

Tilhørende aktiviteter for unge

Billede

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge piger til at anvende det, de har lært i denne lektion.