Kapitel 5
Jakob citerer Zenos med hensyn til allegorien om de forædlede og de vilde oliventræer – De er et symbol på Israel og ikke-jøderne – Israels spredning og indsamling bliver bebudet – Der bliver hentydet til nefitter og lamanitter og hele Israels hus – Ikke-jøderne bliver podet ind på Israel – Til sidst bliver vingården brændt. Omkring 544-421 f.Kr.
1 Se, mine brødre, husker I ikke at have læst profeten Zenos’ ord, som han talte til Israels hus, da han sagde:
2 Lyt, o Israels hus, og hør ordene fra mig, Herrens profet.
3 For se, så siger Herren: Jeg vil sammenligne dig, o Israels hus, med et forædlet oliventræ, som en mand tog og passede i sin vingård; og det voksede og blev gammelt og begyndte at visne.
4 Og det skete, at vingårdens herre gik ud, og han så, at hans oliventræ begyndte at visne, og han sagde: Jeg vil beskære det og grave rundt om det og passe det, så det måske kan skyde unge og spæde grene og ikke dø.
5 Og det skete, at han beskar det og gravede rundt om det og passede det i henhold til sit ord.
6 Og det skete efter mange dage, at det begyndte at skyde nogle få unge og spæde grene; men se, dets top begyndte at dø.
7 Og det skete, at vingårdens herre så det, og han sagde til sin tjener: Det bedrøver mig, at jeg skulle miste dette træ; gå derfor hen og ryk grenene af et vildt oliventræ, og bring dem hen til mig; og vi vil rykke de store grene af, som er begyndt at visne hen, og vi vil kaste dem i ilden, så de kan blive brændt.
8 Og se, siger vingårdens Herre, jeg fjerner mange af disse unge og spæde grene, og jeg vil pode dem ind, hvor jeg end vil; og det betyder ikke noget, selv om roden af dette træ skulle dø, for jeg kan alligevel bevare frugten deraf for mig selv; jeg vil derfor tage disse unge og spæde grene, og jeg vil pode dem ind, hvor jeg end vil.
9 Tag du grenene fra det vilde oliventræ, og pod dem ind i deres sted; og dem, som jeg har rykket af, vil jeg kaste i ilden og brænde dem, så de ikke ligger og flyder på jorden i min vingård.
10 Og det skete, at vingårdens Herres tjener handlede i henhold til vingårdens Herres ord og indpodede grenene fra det vilde oliventræ.
11 Og vingårdens Herre lod grave rundt om det og lod det beskære og passe, idet han sagde til sin tjener: Det bedrøver mig, at jeg skulle miste dette træ; derfor, for at jeg måske kan bevare dets rødder, så de ikke dør, så jeg kan bevare dem for mig selv, har jeg gjort dette.
12 Gå derfor hen og tag vare på træet, og pas det i henhold til mine ord.
13 Og disse vil jeg sætte i den nederste del af min vingård, hvor jeg end vil, det vedkommer ikke dig; og jeg gør det, for at jeg kan bevare de naturlige grene af træet for mig selv, og også for at jeg kan oplagre frugt deraf til mig selv til tiden efter høsten; for det bedrøver mig, at jeg skulle miste dette træ og dets frugt.
14 Og det skete, at vingårdens Herre gik sin vej og skjulte de naturlige grene af det forædlede oliventræ i de nederste dele af vingården, nogle et sted og nogle et andet, efter sin vilje og sit behag.
15 Og det skete, at der gik en lang tid, og vingårdens Herre sagde til sin tjener: Kom, lad os gå ned i vingården, så vi kan arbejde i vingården.
16 Og det skete, at vingårdens Herre og også tjeneren gik ned i vingården for at arbejde. Og det skete, at tjeneren sagde til sin herre: Se, se her, se træet.
17 Og det skete, at vingårdens Herre så og skuede træet, hvorpå de vilde olivengrene var blevet podet ind; og det var vokset til og var begyndt at bære frugt. Og han så, at det var godt, og dets frugt var som den naturlige frugt.
18 Og han sagde til tjeneren: Se, grenene fra det vilde træ har suget væden fra dets rod, så dets rod har frembragt megen kraft; og på grund af den megen kraft fra dets rod har de vilde grene frembragt forædlet frugt. Se, hvis vi ikke havde indpodet disse grene, ville træet være visnet. Og se nu, jeg vil oplagre megen frugt, som træet har frembragt, og frugten deraf vil jeg oplagre til mig selv til tiden efter høsten.
19 Og det skete, at vingårdens Herre sagde til tjeneren: Kom, lad os gå til den nederste del af vingården og se, om de naturlige grene af træet ikke også har frembragt megen frugt, så jeg kan oplagre frugten deraf til mig selv til tiden efter høsten.
20 Og det skete, at de gik derhen, hvor herren havde skjult de naturlige grene af træet, og han sagde til tjeneren: Se disse; og han så den første, at den havde frembragt megen frugt, og han så også, at den var god. Og han sagde til tjeneren: Tag af frugten deraf, og oplagr den til tiden efter høsten, så jeg kan bevare den til mig selv; for se, sagde han, i denne lange tid har jeg passet den, og den har frembragt megen frugt.
21 Og det skete, at tjeneren sagde til sin herre: Hvorfor kom du her for at plante dette træ eller denne gren af træet? For se, det var det ringeste sted af al jorden i din vingård.
22 Og vingårdens Herre sagde til ham: Rådgiv mig ikke; jeg vidste, at det var et ringe stykke jord; derfor sagde jeg til dig, at jeg har passet det i denne lange tid, og du ser, at det har frembragt megen frugt.
23 Og det skete, at vingårdens Herre sagde til sin tjener: Se her, se, jeg har også plantet en anden gren af træet; og du ved, at dette stykke jord var ringere end det første. Men se træet. Jeg har passet det i denne lange tid, og det har frembragt megen frugt; saml den derfor ind, og oplagr den til tiden efter høsten, så jeg kan bevare den til mig selv.
24 Og det skete, at vingårdens Herre igen sagde til sin tjener: Se her, og se også en anden gren, som jeg har plantet; se, jeg har også passet den, og den har frembragt frugt.
25 Og han sagde til tjeneren: Se her, og se den sidste. Se, denne har jeg plantet i et godt stykke jord; og jeg har passet den i denne lange tid, og kun en del af træet har frembragt forædlet frugt, og den anden del af træet har frembragt vild frugt; se, jeg har passet dette træ som de andre.
26 Og det skete, at vingårdens Herre sagde til tjeneren: Ryk de grene af, som ikke har frembragt god frugt, og kast dem i ilden.
27 Men se, tjeneren sagde til ham: Lad os beskære det og grave rundt om det og passe det lidt længere, så det måske kan frembringe god frugt til dig, som du kan oplagre til tiden efter høsten.
28 Og det skete, at vingårdens Herre og vingårdens Herres tjener passede al vingårdens frugt.
29 Og det skete, at der var gået en lang tid, og vingårdens Herre sagde til sin tjener: Kom, lad os gå ned i vingården, så vi igen kan arbejde i vingården. For se, tiden nærmer sig, og enden kommer snart; derfor må jeg oplagre frugt til mig selv til tiden efter høsten.
30 Og det skete, at vingårdens Herre og tjeneren gik ned i vingården; og de kom til det træ, hvis naturlige grene var blevet brækket af, og hvorpå de vilde grene var blevet podet ind; og se, al slags frugt tyngede træet.
31 Og det skete, at vingårdens Herre smagte på frugten, ja, på hver sort efter dens antal. Og vingårdens Herre sagde: Se, i denne lange tid har vi passet dette træ, og jeg har oplagret megen frugt til mig selv til tiden efter høsten.
32 Men se, denne gang har det frembragt megen frugt, og der er intet af den, der er god. Og se, der er al slags dårlig frugt; og det gavner mig intet til trods for alt vort arbejde, og nu bedrøver det mig, at jeg skulle miste dette træ.
33 Og vingårdens Herre sagde til tjeneren: Hvad skal vi gøre med træet, for at jeg igen kan få god frugt deraf til mig selv?
34 Og tjeneren sagde til sin herre: Se, fordi du indpodede grenene fra det vilde oliventræ, har de givet næring til rødderne, så de er i live og ikke er døde; derfor ser du, at de endnu er gode.
35 Og det skete, at vingårdens Herre sagde til sin tjener: Træet gavner mig intet, og dets rødder gavner mig intet, så længe det frembringer dårlig frugt.
36 Alligevel ved jeg, at rødderne er gode, og til mit eget formål har jeg bevaret dem; og på grund af deres megen kraft har de hidtil frembragt god frugt på de vilde grene.
37 Men se, de vilde grene er vokset og er blevet stærkere end dets rødder; og fordi de vilde grene har fået overhånd over dets rødder, har det frembragt megen dårlig frugt; og fordi det har frembragt så megen dårlig frugt, ser du, at det begynder at dø, og det bliver snart modent, så det kan blive kastet i ilden, medmindre vi gør noget for at bevare det.
38 Og det skete, at vingårdens Herre sagde til sin tjener: Lad os gå ned i de nederste dele af vingården og se, om de naturlige grene også har frembragt dårlig frugt.
39 Og det skete, at de gik ned i de nederste dele af vingården. Og det skete, at de så, at frugten fra de naturlige grene også var blevet fordærvet; ja, den første og den anden og også den sidste; og de var alle blevet fordærvet.
40 Og den vilde frugt på den sidste havde fået så megen overhånd over den del af det træ, der frembragte god frugt, at grenen var visnet hen og var død.
41 Og det skete, at vingårdens Herre græd og sagde til tjeneren: Hvad mere kunne jeg have gjort for min vingård?
42 Se, jeg vidste, at al frugten i vingården med undtagelse af disse var blevet fordærvede. Og se, disse, som engang har frembragt god frugt, er også blevet fordærvet; og nu duer ingen af træerne i vingården til andet end at blive hugget om og kastet i ilden.
43 Og dette sidste, hvis gren er visnet hen, plantede jeg i et godt stykke jord, ja, i det, der var mig mere udsøgt end alle andre dele af jorden i min vingård.
44 Og du så, at jeg også fældede det, som dækkede dette stykke jord, så jeg kunne plante dette træ i dets sted.
45 Og du så, at en del af det frembragte god frugt, og en del af det frembragte vild frugt; og fordi jeg ikke rykkede grenene af det og kastede dem i ilden, se, derfor har de fået overhånd over den gode gren, så den er visnet hen.
46 Og se nu, til trods for al den omsorg vi har draget for min vingård, er træerne deri blevet fordærvede, så de ikke frembringer nogen god frugt, og disse havde jeg håbet at bevare for at oplagre frugt deraf til mig selv til tiden efter høsten. Men se, de er blevet ligesom det vilde oliventræ, og de er ikke andet værd end at blive hugget om og kastet i ilden, og det bedrøver mig, at jeg skulle miste dem.
47 Men hvad mere kunne jeg have gjort i min vingård? Har jeg holdt min hånd tilbage, så jeg ikke har passet den? Nej, jeg har passet den, og jeg har gravet den, og jeg har beskåret den, og jeg har gødet den, og jeg har udstrakt min hånd næsten hele dagen lang, og enden nærmer sig. Og det bedrøver mig, at jeg skal hugge alle træerne i min vingård om og kaste dem i ilden, for at de skal blive brændt. Hvem er det, der har fordærvet min vingård?
48 Og det skete, at tjeneren sagde til sin herre: Er det ikke højden af træerne i din vingård – har deres grene ikke fået overhånd over rødderne, som er gode? Og fordi grenene har fået overhånd over deres rødder, se, da voksede de hurtigere end røddernes kraft og tog kraft til sig selv. Se, siger jeg, er dette ikke årsagen til, at træerne i din vingård er blevet fordærvede?
49 Og det skete, at vingårdens Herre sagde til tjeneren: Kom, lad os hugge træerne i vingården om og kaste dem i ilden, så de ikke skal ligge og flyde på jorden i min vingård; for jeg har gjort alt. Hvad mere kunne jeg have gjort for min vingård?
50 Men se, tjeneren sagde til vingårdens Herre: Skån den lidt længere.
51 Og Herren sagde: Ja, jeg vil skåne den lidt længere, for det bedrøver mig, at jeg skulle miste træerne i min vingård.
52 Lad os derfor tage af grenene af disse, som jeg har plantet i de nederste dele af min vingård, og lad os pode dem ind på det træ, hvorfra de kom; og lad os af træet rykke de grene, hvis frugt er mest bitter og i deres sted indpode træets naturlige grene.
53 Og dette vil jeg gøre, for at træet ikke skal dø, for at jeg måske kan bevare rødderne deraf til mit eget formål.
54 Og se, rødderne fra træets naturlige grene, som jeg plantede, hvor end jeg ville det, er stadig i live; derfor, for også at bevare dem til mit eget formål, vil jeg tage nogle af grenene fra dette træ, og jeg vil pode dem ind på dem. Ja, jeg vil pode grenene fra deres modertræ ind på dem, så jeg også kan bevare rødderne til mig selv, så de, når de bliver tilstrækkelig stærke, måske kan frembringe god frugt til mig, og jeg endnu kan få glæde af min vingårds frugt.
55 Og det skete, at de tog fra det naturlige træ, som var blevet vildt, og podede ind på de naturlige træer, som også var blevet vilde.
56 Og de tog også fra de naturlige træer, som var blevet vilde, og podede ind på deres modertræ.
57 Og vingårdens Herre sagde til tjeneren: Ryk ikke de vilde grene af træerne, undtagen de, der er mest bitre; og på dem skal I pode, sådan som jeg har sagt.
58 Og vi vil igen passe træerne i vingården, og vi vil beskære deres grene; og vi vil rykke de grene af træerne, som er modne, og som skal dø, og kaste dem i ilden.
59 Og dette gør jeg, for at deres rødder måske kan få styrke, da de er gode; og fordi grenene er blevet byttet om, så de gode kan få overhånd over de dårlige.
60 Og fordi jeg har bevaret de naturlige grene og deres rødder, og fordi jeg igen har indpodet de naturlige grene på deres modertræ og har bevaret rødderne på deres modertræ, så træerne i min vingård måske igen kan frembringe god frugt; og så jeg igen kan glæde mig over min vingårds frugt, og så jeg måske kan fryde mig overordentlig meget ved, at jeg har bevaret rødderne og grenene af den første frugt –
61 kom derfor, og tilkald tjenere, så vi kan arbejde flittigt af alle vore kræfter i vingården, så vi kan berede vejen, så jeg igen kan frembringe den naturlige frugt, hvilken naturlig frugt er god og yderst dyrebar, mere end al anden frugt.
62 Kom, lad os derfor arbejde af alle vore kræfter denne sidste gang, for se, enden nærmer sig, og dette er den sidste gang, jeg vil beskære min vingård.
63 Pod grenene ind; begynd med de sidste, så de må blive de første, og så de første må blive de sidste, og grav rundt om træerne, både gamle og unge, de første og de sidste og de sidste og de første, så alle må blive passet igen for sidste gang.
64 Grav derfor rundt om dem, og beskær dem, og gød dem igen for sidste gang, for enden nærmer sig. Og hvis det sker, at disse sidste podekviste vil vokse og frembringe den naturlige frugt, da skal I berede vejen for dem, så de kan vokse.
65 Og når de begynder at vokse, skal I fjerne de grene, der frembringer bitter frugt i forhold til kraften af de gode og deres størrelse; og I skal ikke fjerne alle de dårlige på én gang, for at deres rødder ikke skal blive for stærke for podekvisten og podekvisten på dem dør, og jeg mister træerne i min vingård.
66 For det bedrøver mig, at jeg skulle miste træerne i min vingård; derfor skal I fjerne de dårlige i forhold til, hvordan de gode vokser, så roden og kronen må være ens i styrke, indtil de gode overvinder de dårlige, og de dårlige bliver hugget om og kastet i ilden, så de ikke ligger og flyder på jorden i min vingård; og således vil jeg fjerne de dårlige fra min vingård.
67 Og det naturlige træs grene vil jeg igen pode ind på det naturlige træ;
68 og det naturlige træs grene vil jeg pode ind på træets naturlige grene; og således vil jeg forene dem igen, så de vil frembringe den naturlige frugt, og de skal være ét.
69 Og de dårlige skal kastes bort, ja, bort fra al jorden i min vingård; for se, kun denne ene gang vil jeg beskære min vingård.
70 Og det skete, at vingårdens Herre sendte sin tjener; og tjeneren gik hen og gjorde, som Herren havde befalet ham, og tog andre tjenere med; og de var få.
71 Og vingårdens Herre sagde til ham: Kom og arbejd i vingården af alle jeres kræfter. For se, dette er den sidste gang, jeg vil passe min vingård; for enden er nær for hånden, og tiden efter kommer hastigt; og hvis I arbejder sammen med mig af alle jeres kræfter, skal I glæde jer over frugten, som jeg vil oplagre til mig selv til tiden, der snart kommer.
72 Og det skete, at tjenerne gik hen og arbejdede af alle kræfter; og vingårdens Herre arbejdede også sammen med dem; og de adlød vingårdens Herres befalinger i alt.
73 Og der begyndte igen at komme naturlig frugt i vingården; og de naturlige grene begyndte at vokse og trives overordentlig godt; og de vilde grene begyndte at blive rykket af og at blive kastet bort; og de holdt roden og kronen på dem lige store i forhold til deres styrke.
74 Og således arbejdede de med al flid i overensstemmelse med vingårdens Herres befalinger, indtil de dårlige var blevet kastet bort ud af vingården, og Herren havde bevaret de naturlige grene for sig selv, så træerne igen bar deres naturlige frugt; og de blev som ét, og frugten var ens; og vingårdens Herre havde bevaret den naturlige frugt for sig selv, den frugt der havde været ham mest dyrebar fra begyndelsen.
75 Og det skete, at da vingårdens Herre så, at hans frugt var god, og at hans vingård ikke mere var fordærvet, kaldte han sine tjenere til sig og sagde til dem: Se, for denne sidste gang har vi passet min vingård; og I ser, at jeg har gjort efter min vilje; og jeg har bevaret den naturlige frugt, så den er god, ja, ligesom den var i begyndelsen. Og velsignede er I; for eftersom I har været flittige til at arbejde sammen med mig i min vingård og har holdt mine befalinger og har bragt mig den naturlige frugt igen, så min vingård ikke længere er fordærvet, og den dårlige er kastet bort, se, så skal I glæde jer sammen med mig på grund af min vingårds frugt.
76 For se, jeg vil i lang tid oplagre min vingårds frugt til mig selv til tiden efter høsten, som kommer hastigt; og for sidste gang har jeg passet min vingård og beskåret den og gravet den og gødet den; derfor vil jeg i lang tid oplagre noget af frugten til mig selv i overensstemmelse med det, jeg har talt.
77 Og når den tid kommer, da der igen kommer dårlig frugt ind i min vingård, da vil jeg lade den gode og den dårlige samle ind; og den gode vil jeg bevare for mig selv, og den dårlige vil jeg kaste bort til dens eget sted. Og da kommer tiden efter høsten og enden; og min vingård vil jeg lade brænde op af ild.