9. Verden på Det Gamle Testamentes tid

Araratbjerget Stedet hvor Noas ark ifølge traditionen strandede (1 Mos 8:4). Den nøjagtige beliggenhed er ukendt.

Ur Det sted, nær udmundingen af Eufrat, hvor Abraham først boede, hvor han nær var blevet bragt som menneskeoffer, hvor han så Jahves engel og hvor han fik Urim og Tummim (1 Mos 11:28-12:1; Abr 1; 3:1). (Bemærk også den anden mulige beliggenhed af Ur i det nordlige Mesopotamien).

Babylon, Babel (Sinear) Blev først grundlagt af Kush, Kams søn, og af Nimrod. Jereditterne, som udrejste på Babelstårnets tid, stammede fra dette område, som var en dal i landet Sinear. Senere blev den provinshovedstad i Babylonien og sæde for de babyloniske konger, bl.a. Nebukadnesar, som førte mange jøder som fanger til denne by efter Jerusalems ødelæggelse (587 f.Kr.). Jøderne forblev i fangenskab i Babylon i 70 år, indtil kong Kyros’ tid. Han gav jøderne lov til at vende tilbage til Jerusalem for at genopbygge templet. Profeten Daniel boede her også under Nebukadnesar, Belshassar og Dareios Ⅰ (1 Mos 10:10; 11:1-9; 2 Kong 24-25; Jer 27:1-29:10; Ez 1:1; Dan 1-12; Omni 1:22; Eter 1:33-43).

Susa Hovedstad i perserriget under Dareios Ⅰ (Dareios den Store), Xerxes (Ahasverus), og Artaxerxes. Hjemsted for dronning Ester, hvis mod og tro reddede jøderne. Her virkede Daniel og senere Nehemias (Neh 1:1; 2:1; Est 1:1-2; Dan 8:2).

Duradalen Shadrak, Meshak og Abed-Nego blev kastet i en gloende ovn, da de nægtede at tilbede en guldstøtte, som Nebukadnesar havde ladet fremstille. Guds Søn beskyttede dem, og de trådte uskadte ud af ovnen (Dan 3).

Assyrien Assur var Assyriens første hovedstad, efterfulgt af Nineve. Assyrerkongerne Salmaneser Ⅴ og Sargon Ⅱ erobrede nordriget Israel og førte de ti stammer i fangenskab i 721 f.Kr. (2 Kong 14-15; 17-19). Assyrien udgjorde en trussel mod Juda indtil 612 f.Kr., hvor Assyrien blev erobret af Babylon.

Nineve Assyriens hovedstad. Assyrien angreb Juda, mens Hizkija regerede, og profeten Esajas virkede. Jerusalem, Judas hovedstad, blev på mirakuløs vis reddet, da en engel dræbte 185.000 assyriske soldater (2 Kong 19:32-37). Herren bød profeten Jonas at kalde denne by til omvendelse (Jon 1:2; 3:1-4).

Karan Abraham bosatte sig her for en tid, før han drog til Kana’an. Abrahams far og bror blev her. Rebekka (Isaks hustru), og Rakel, Lea, Bilha og Zilpa (Jakobs hustruer), kom fra dette område (1 Mos 11:31-32; 24:10; 29:4-6; Abr 2:4-5).

Karkemish Faraoen Neko blev slået her af Nebukadnesar, hvilket gjorde en ende på det egyptiske overherredømme over Kana’an (2 Krøn 35:20-36:6).

Sidon Denne by blev grundlagt af Sidon, Kams sønnesøn, og er den nordligste by i Kana’an (1 Mos 10:15-20). Her boede Jezabel, som indførte Ba’aldyrkelsen i Israel (1 Kong 16:30-33).

Tyrus Dette var en vigtig handelsby og havneby i Syrien. Tyrus’ konge Hiram sendte cedertræ og guld og håndværkere til Salomo som hjælp til at opføre templet (1 Kong 5:15-24, 32; 9:11).

Damaskus Her i nærheden kom Abraham Lot til undsætning. Det var den vigtigste by i Syrien. Under kong David erobrede israelitterne byen. Elias salvede Hazael til konge over Damaskus (1 Mos 14:14-15; 2 Sam 8:5-6; 1 Kong 19:15).

Kana’an Abraham, Isak, Jakob og deres efterkommere fik dette land til evig ejendom (1 Mos 17:8; 28).

Sinajbjerget (Horeb) Herren talte til Moses fra en brændende busk (2 Mos 3:1-2). Moses fik loven og de ti bud (2 Mos 19-20). Herren talte til Elias ved en sagte stemme (1 Kong 19:8-12).

Esjongeber Kong Salomo opbyggede en flåde af skibe i Esjongeber (1 Kong 9:26). Det var sandsynligvis i denne havn, at dronningen af Saba lagde til for at mødes med Salomo efter at have hørt rygtet om ham (1 Kong 10:1-13).

Egypten Abraham rejste hertil på grund af en alvorlig hungersnød i Ur (Abr 2:1, 21). Herren gav Abraham befaling om at undervise egypterne i det, han havde åbenbaret for ham (Abr 3:15). Efter at Josef blev solgt som slave af sine brødre (1 Mos 37:28) blev han sat til at bestyre Potifars hus. Han blev kastet i fængsel. Han tydede Faraos drøm og fik en magtfuld stilling i Egypten. Josef og hans brødre blev ført sammen. Jakob og hans slægt flyttede hertil (1 Mos 39-46). Israels børn boede i Goshen, mens de opholdt sig i Egypten (1 Mos 47:6).

Israelitterne mangfoldiggjorde sig og »blev uhyre talrige«. Derpå tvang egypterne dem til trællearbejde (2 Mos 1:7-14). Efter en række plager lod Farao Israel forlade Egypten (2 Mos 12:31-41). Jeremias blev ført til Egypten (Jer 43:4-7).

Kaftor (Kreta) Øen hvor oldtidens minoere boede.