Generelle instruktioner

Fra Håndbog 2, kapitel 20

mand velsigner mand

Dette hæfte beskriver instruktioner i udførelsen af præstedømmets ordinancer og velsignelser. Stavspræsidenter, biskopper og sekretærer bør også se retningslinjer og fremgangsmåder, der er beskrevet i Håndbog 1, kapitel 16, og Håndbog 2, kapitel 20.

En ordinance er en hellig handling som fx en dåb, der udføres med præstedømmets myndighed. Ordinancerne dåb, bekræftelse, ordination til Det Melkisedekske Præstedømme (for mænd), tempelbegavelse og tempelbesegling er nødvendige for ophøjelse for alle ansvarlige personer. Disse ordinancer kaldes de frelsende ordinancer. Som en del af hver af de frelsende ordinancer indgår modtageren pagter med Gud.

Udførelse af en frelsende ordinance kræver bemyndigelse fra en præstedømmeleder, som bærer de rette nøgler eller som fungerer under ledelse af en person, der besidder disse nøgler. Sådan bemyndigelse er også påkrævet ved navngivning og velsignelse af et barn, indvielse af en grav, ved en patriarkalsk velsignelse og ved forberedelse, velsignelse og omdeling af nadveren. Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan indvie olie, salve de syge, give en fars velsignelse og andre velsignelser til trøst og vejledning uden først at søge bemyndigelse af en præstedømmeleder.

Brødre, der udfører ordinancer og velsignelser, bør forberede sig ved at leve værdigt og stræbe efter at være vejledt af Helligånden. De bør udføre hver enkelt ordinance eller velsignelse på en værdig måde og sikre sig, at den opfylder følgende krav:

1. Den udføres i Jesu Kristi navn.

2. Den udføres med præstedømmets myndighed.

3. Den udføres ved at anvende enhver procedure, der måtte være nødvendig, såsom at benytte bestemte ord eller indviet olie.

4. Den præsiderende myndighed, som besidder de rette nøgler (normalt biskoppen eller stavspræsidenten), skal bemyndige ordinancen om nødvendigt ifølge instruktionerne i dette kapitel.

En præstedømmeleder, der fører tilsyn med en ordinance eller velsignelse, sikrer sig, at den person, der udfører den, har den nødvendige præstedømmemyndighed, er værdig og kender og følger de rette procedurer. Ledere stræber også efter at gøre ordinancen eller velsignelsen til en ærbødig og åndelig oplevelse.

Når ordinancer og velsignelser foretages ved nadvermødet, sikrer biskoppen sig, at de udføres på den rette måde. For at undgå at sætte en præstedømmebærer i forlegenhed retter biskoppen på en stille måde kun fejl, hvis væsentlige dele af ordinancen eller velsignelsen er ukorrekte.

De, som giver en præstedømmevelsignelse, udtaler velsignelsens ord (»Jeg [eller vi] velsigner dig med …«) snarere end at bede en bøn (»Himmelske Fader, velsign denne person med …«).

Deltagelse i ordinancer og velsignelser

Kun brødre, der bærer det nødvendige præstedømme og er værdige, kan udføre en ordinance eller velsignelse eller stå i kredsen. De, der deltager, er sædvanligvis begrænset til at omfatte nogle få præstedømmeledere, nære familiemedlemmer samt nærtstående personer som fx omsorgsgivende brødre. Det frarådes at invitere mange familiemedlemmer, venner og ledere til at deltage ved en ordinance eller velsignelse. Når der er for mange deltagere, kan det blive for besværligt og fjerne noget af ånden i ordinancen. Det er kun nødvendigt, at de, som udfører ordinancen eller som præsiderer, deltager. Andre tilvejebringer støtte og støtter den, som forretter ordinancen.

Når flere brødre deltager i en ordinance eller velsignelse, lægger hver bror sin højre hånd let på personens hoved (eller under spædbarnet, der velsignes) og sin venstre hånd på skulderen af broderen til venstre for sig.

Selvom der kun bør stå et begrænset antal brødre i kredsen, når en person modtager en ordinance eller velsignelse, indbydes familien sædvanligvis til at deltage.

Lederne opmuntrer værdige fædre, der bærer det nødvendige præstedømme, til at udføre eller deltage i ordinancer og velsignelser af deres familie.

Værdighed til at deltage i en ordinance eller velsignelse

Kun en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme, der er værdig til at have en tempelanbefaling, kan virke som talerør, når en person skal bekræftes som medlem af Kirken, når Det Melkisedekske Præstedømme skal overdrages, eller når en person skal ordineres til et embede i det præstedømme eller indsættes til at tjene i en kirkekaldelse.

Biskopper og stavspræsidenter har som vejledt af Ånden og instruktionerne i næste afsnit lov til at tillade præstedømmebærere, som ikke fuldt ud er tempelværdige, til at udføre og deltage i nogle ordinancer og velsignelser. Præsiderende ledere bør imidlertid ikke tillade en sådan deltagelse, hvis præstedømmebæreren har begået alvorlige, uløste synder.

En biskop kan tillade en far, som bærer Det Melkisedekske Præstedømme, at navngive og velsigne sine børn, selv om faderen ikke er fuldt ud tempelværdig. Tilsvarende kan en biskop tillade en far, der er præst eller bærer Det Melkisedekske Præstedømme, at døbe sine børn og ordinere sine sønner til embeder i Det Aronske Præstedømme. En bærer af Det Melkisedekske Præstedømme kan i tilsvarende omstændigheder få lov til at stå i kredsen ved bekræftelsen af sine børn, ved overdragelse af Det Melkisedekske Præstedømme til sine sønner eller ved indsættelser af hans hustru eller børn. Han må dog ikke virke som talerør.

Udførelse af en ordinance eller velsignelse i en anden menighed

For at en præstedømmebærer, der befinder sig uden for sin egen menighed, skal kunne virke som talerør, når et barn skal navngives og velsignes, en person skal døbes eller bekræftes, en person skal ordineres til et embede i præstedømmet eller en grav skal indvies, bør han vise den præsiderende leder en gyldig tempelanbefaling eller en Anbefaling til at udføre en ordinance, der er underskrevet af et medlem af hans biskopråd.

Udførelse af ordinancer af og for handicappede personer

Retningslinjer for udførelse af ordinancer af og for handicappede findes i Håndbog 1, 16.1.8 og 16.1.9.

Se retningslinjer vedrørende tolkning af ordinancer for døve eller hørehæmmede i Håndbog 1, 21.1.26.

Oversættelse af ordinancer og velsignelser

Retningslinjer for oversættelse af ordinancer og velsignelser findes i Håndbog 1, 16.1.2.

Instruktioner om udførelse af ordinancer og velsignelser

Følgende udgivelser har instruktioner til udførelse af ordinancer og velsignelser:

1. Håndbog 2, kapitel 20

2. Familievejledning, s. 18-25

3. Præstedømmets pligter og velsignelser, del B, s. 42-47

Ved brug af disse udgivelser underviser præstedømmets ledere brødrene om, hvordan de skal udføre ordinancer og velsignelser. Ledere sikrer sig, at hver præstedømmebærer har Familievejledning eller Præstedømmets pligter og velsignelser, del B, så han har sit eget eksemplar af disse instruktioner.

Ledere bør ikke fremstille eller benytte andre udgivelser, der giver instruktioner om ordinancer, velsignelser eller bønner, medmindre Det Første Præsidentskab har godkendt sådanne udgivelser.