Salvelse af syge

mænd velsigner kvinde

Generelle retningslinjer

Kun bærere af Det Melkisedekske Præstedømme må salve de syge eller hjemsøgte. Normalt er der to eller flere præstedømmebærere, der salver den syge, men én kan udføre både salvelsen og beseglingen, hvis det er nødvendigt. Hvis der ikke er indviet olie til rådighed, kan der dog gives en velsignelse med præstedømmets myndighed uden at salve.

En far, der bærer Det Melkisedekske Præstedømme, bør normalt selv salve syge i sin familie.

Brødre bør salve de syge på opfordring af den syge person eller af dem, der er direkte berørt, så velsignelsen vil være ifølge deres tro (se L&P 24:13-14; 42:43-44; 48-52). Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme, der besøger hospitaler, bør ikke søge efter muligheder for at salve de syge.

Hvis en person beder om mere end én velsignelse for den samme sygdom, behøver præstedømmebæreren ikke at salve med olie efter den første velsignelse. Han giver i stedet en velsignelse ved håndspålæggelse og med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

Salvelsen af syge består af to dele: Salvelse med olie og besegling af salvelsen.

Salvelse med olie

Selve salvelsen udføres af en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Han -

1. anbringer en dråbe indviet olie på personens hoved.

2. lægger sine hænder let på personens hoved og kalder personen ved hans eller hendes fulde navn.

3. nævner, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

4. nævner, at han salver med olie, der er indviet til salvelse og velsignelse af syge og hjemsøgte.

5. afslutte i Jesu Kristi navn.

Besegling af salvelsen

Normalt lægger to eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme deres hænder let på personens hoved. Den, der besegler salvelsen -

1. kalder personen ved hans eller hendes fulde navn.

2. nævner, at han besegler salvelsen med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. giver en velsignelse, som Ånden tilskynder.

4. afslutter i Jesu Kristi navn.