38.

Kirkens retningslinjer og procedurer

38.1

Kirkedeltagelse

Vor Fader i himlen elsker sine børn. »Alle er lige for Gud«, og han opfordrer alle til at »komme til sig og tage del i hans godhed« (2 Ne 26:33).

Ledere og medlemmer i Kirken bliver ofte spurgt, hvem der kan deltage i møderne i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, hvem der kan blive medlemmer, og hvem der kan komme i templet.

38.1.1

Tilstedeværelse ved kirkemøder

Frelseren underviste om, at hans disciple skal elske deres næste (se Matt 22:39). Paulus tilskyndede nyomvendte til ikke længere at være »fremmede og udlændinge [men] de helliges medborgere« (Ef 2:19). Frelseren underviste også om, at Kirkens medlemmer ikke skulle »vise nogen bort fra … offentlige møder, som bliver holdt for verden« (L&P 46:3).

Alle er velkomne til at deltage i nadvermøder, andre søndagsmøder og sociale aktiviteter i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Den præsiderende leder er ansvarlig for at sikre, at alle, der deltager, er respektfulde over for de hellige rammer.

Dem, der deltager, bør undgå afbrydelser eller forstyrrelser, der er i modstrid med gudsdyrkelse eller andre formål i mødet. Alle krav til alder og adfærd til de forskellige møder og aktiviteter i Kirken bør respekteres. Dette kræver at afstå fra åbenlys romantisk adfærd og fra påklædning eller soignering, der forstyrrer. Det udelukker også politiske udtalelser eller tale om seksuel orientering eller andre personlige karaktertræk på en måde, der afleder fokus fra møder centreret om Frelseren.

Hvis der er upassende adfærd, giver biskoppen eller stavspræsidenten privat rådgivning på en kærlig måde. Han opfordrer dem, hvis adfærd er upassende til anledningen, til at fokusere på at være med til at opretholde en hellig atmosfære for alle de tilstedeværende med et særligt fokus på tilbedelse af vor himmelske Fader og Frelseren.

Kirkens kirkebygninger forbliver privat ejendom, der er underlagt Kirkens retningslinjer. Personer, der ikke er villige til at følge disse retningslinjer, vil respektfuldt blive bedt om ikke at deltage i Kirkens møder og aktiviteter.

38.1.2

At blive medlem af Kirken

Medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er tilgængeligt for mennesker, der »træder frem med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd«, »er villige til at påtage sig Jesu Kristi navn« og ønsker at indgå og holde hellige dåbspagter (L&P 20:37).

Se i 38.2.8.2 information om dåb af mindreårige på 8 år og ældre.

38.1.3

Tempelbesøg

Templer er hellige tilbedelsessteder, hvor vigtige ordinancer modtages og hellige pagter indgås. For medlemmer af Kirken er templer Guds hus. På grund af denne hellighed og de pagter, der indgås, er det kun medlemmer af Kirken med en gyldig tempelanbefaling, der kan komme i templet. Medlemmer kan modtage en tempelanbefaling, når de trofast holder de påkrævede befalinger og efterlever Jesu Kristi evangelium. (Se kapitel 26).

38.1.4

Ugifte medlemmers deltagelse og velsignelser

Alle medlemmer bør, selv om de aldrig er blevet gift eller ikke har familie i Kirken, stræbe efter at leve i en evig familie. Dette betyder forberedelse til at blive beseglet til en værdig ægtemand eller hustru og at blive en kærlig far eller mor. For nogle bliver disse velsignelser ikke opfyldt før i det næste liv, men det endelige mål er det samme for alle.

Trofaste medlemmer, hvis omstændigheder ikke gør det muligt for dem at modtage velsignelserne ved evigt ægteskab og at blive forældre i dette liv, vil modtage alle lovede velsignelser i evighederne, hvis de holder de pagter, de har indgået med Gud (se Mosi 2:41).

38.1.5

Ugifte forældre under 18

En ugift ung mand under 18, som skal være far, må deltage i sit kvorum i Det Aronske Præstedømme eller i ældsternes kvorum. Denne beslutning overlades til den unge mands, hans forældres og biskoppens bønsomme overvejelser.

En ugift ung kvinde under 18, som skal være mor, må deltage i Unge Kvinder eller i Hjælpeforeningen. Denne beslutning overlades til den unge kvindes, hendes forældres og biskoppens bønsomme overvejelser.

I disse overvejelser bør unge, forældre og ledere overveje følgende:

• Hvis den unge person deltager i ungdomsklasser og aktiviteter, bør han eller hun ikke tage barnet med.

• Ældre unge, der vælger at opfostre barnet, kan drage nytte af at blive budt velkommen i ældsternes kvorum som kommende ældste eller i Hjælpeforeningen.

38.2

Retningslinjer for ordinancer og velsignelser

Dette afsnit giver retningslinjer for ordinancer og velsignelser. Nogle af disse retningslinjer omfatter særlige omstændigheder. Generelle oplysninger om ordinancer og velsignelser står i kapitel 18. Oplysninger om tempelordinancer står i kapitel 27 og28.

38.2.1

Tolkning af ordinancer og velsignelser til et andet sprog

Det er vigtigt, at en person, der modtager en ordinance eller velsignelse, forstår, hvad der bliver sagt. Den præsiderende leder kan om nødvendigt bede nogen om at tolke en ordinance eller velsignelse til et sprog, som modtageren forstår. Dette omfatter tegnsprogsfortolkning.

Hvis en person, der modtager en ordinance eller velsignelse, er døv eller hørehæmmet, kan vedkommende bruge en tale-til-tekst-applikation. Personer, der er døve eller hørehæmmede, kan også bruge tegnsprogstolkning eller en tale-til-tekst-applikation for at forstå de velsignelser, der gives til deres familie.

Se oplysninger om skriftlige oversættelser af patriarkalske velsignelser i 38.2.10.5. Se oplysninger om døvetolkning af patriarkalske velsignelser i 38.2.10.6.

38.2.2

Fotografier, optagelser og transskriptioner af ordinancer og velsignelser

Ordinancer og velsignelser er hellige. Derfor bør ingen fotografere eller videooptage ordinancer, velsignelser eller dåbsmøder.

En familie kan lave en lydoptagelse og transskription af fars velsignelser. Disse velsignelser beskrives i 18.14.1.

Patriarkalske velsignelser afskrives. For at lette dette laver patriarken eller hans skriver en lydoptagelse af velsignelsen.

Andre ordinancer og velsignelser bør ikke optages eller transskriberes.

Se oplysninger om streaming af ordinancer i 38.2.3.

38.2.3

Streaming af ordinancer

Når det er muligt, bør de, der ønsker at se en ordinance, stræbe efter at deltage personligt. Når medlemmer og venner samles til en ordinance, føler de Åndens indflydelse og fællesskab med hinanden.

Men når et nærtstående familiemedlem ikke er i stand til at deltage personligt, kan biskoppen eller stavspræsidenten godkende, at ordinancen streames til vedkommende. Streaming er for eksempel tilladt, når det nære familiemedlem:

• Bor i fjerntliggende områder eller har begrænset mulighed for at rejse.

• Har fysiske, mentale eller følelsesmæssige helbredsudfordringer.

• Er immunkompromitteret eller befinder sig på en plejeinstitution eller et hospital.

• Har brug for tegnsprogstolkning.

• Tjener som fuldtidsmissionær. (Missionspræsidentens godkendelse er påkrævet).

Biskoppen kan bemyndige streaming af velsignelser til børn, dåb, bekræftelser og ordinationer i Det Aronske Præstedømme. Stavspræsidenten kan godkende streaming af ordinationer i Det Melkisedekske Præstedømme og indsættelse af missionærer.

Nadverordinancen streames ikke. Hvis nadvermødet streames direkte, bør strømmen standses under nadveren. Biskoppen kan bemyndige en præst eller en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme til at administrere nadveren personligt til dem, der ikke kan deltage i mødet.

Streaming af ordinancer bør ikke distrahere fra Ånden. Generelt bør der kun bruges en enhed. Den betjenes af menighedens eller stavens tekniske specialist. Både apparatet og den person, der bruger det, bør ikke være iøjnefaldende.

Stream af ordinancer bør slettes inden for en dag efter ordinancen.

38.2.4

Ordinancer for de, der har mentale handicap

Når man overvejer, om man skal udføre ordinancer for en person med et intellektuelt handicap, rådfører personen, dennes forældre eller værger (hvor det er relevant) og lederne rådfører sig med hinanden. De overvejer bønsomt personens ønske og grad af forståelse. Ordinancer bør ikke holdes tilbage, hvis personen er værdig, ønsker at modtage dem og udviser tilstrækkelig ansvarlighed.

Biskoppen kan rådføre sig med stavspræsidenten, hvis han har spørgsmål om bestemte personer. Stavspræsidenten kan om nødvendigt kontakte Det Første Præsidentskabs kontor.

Personer, hvis handicap gør dem ikke ansvarlige, bliver »frelst i himlens celestiale rige« (L&P 137:10). Af denne årsager er det ikke nødvendigt at udføre ordinancer for dem. Den eneste undtagelse er besegling til forældre for dem, der ikke er født i pagten.

Se følgende for oplysninger om at udføre ordinancer for dem, med mentale handicap:

• Dåb og bekræftelse, 38.2.8.1

• Ordination til et embede i præstedømmet, 38.2.9.7

• Patriarkalsk velsignelse, 38.2.10.1

• Tempelbegavelse og besegling, 27.2.1.3 og 27.3.1.2

38.2.5

Ordinancer og velsignelser udført af og for de, der har fysiske handicap

Personer, der har fysiske handicap, såsom tab af lemmer, lammelse eller døvhed, kan udføre og modtage ordinancer og velsignelser. Ledere arrangerer det, så at disse personer kan deltage i så stor grad som muligt. Hvis ledere har spørgsmål, som de ikke kan besvare, kontakter stavspræsidenten Det Første Præsidentskabs kontor.

Personer, der er døve eller hørehæmmede, kan kommunikere ved hjælp af tegnsprog, når de udfører eller modtager en ordinance eller velsignelse. En præstedømmeleder, der fører tilsyn med en ordinance, sikrer sig, at modtageren forstår den via en tolk eller på anden måde (se 38.2.1).

38.2.6

Godkendelse eller stadfæstelse af ordinancer

Oplysningerne herunder giver årsager til, at en ordinance ikke er gyldig. Den beskriver også, hvordan man bekræfter eller stadfæster ordinancen.

I nogle tilfælde skal en ordinance udføres igen. Når dette sker, registrerer en sekretær den nye dato på medlemsoptegnelsen, selv om den ikke er i ordnet rækkefølge med datoerne for andre ordinancer.

38.2.6.1

En medlemsoptegnelse blev ikke oprettet, eller året mangler eller er forkert

I forbindelse med føring af optegnelser anses en ordinance for ugyldig, hvis det år, den blev udført, mangler eller er forkert på medlemsoptegnelsen. Derudover er en dåb ikke gyldig, hvis der ikke blev oprettet en medlemsoptegnelse. Ordinancen kan bekræftes med den originale attest, der blev udstedt, da ordinancen blev udført. Med denne attest kan biskoppen bemyndige en sekretær til at opdatere medlemsoptegnelsen.

Hvis attesten ikke kan findes, kan ordinancen bekræftes med to personers vidnesbyrd. De to vidner bør –

• have været 8 år eller ældre, da ordinancen blev udført,

• have set eller hørt ordinancen.

• være indskrevne medlemmer af Kirken på det tidspunkt, de aflægger deres vidnesbyrd.

• afgive deres vidnesbyrd skriftligt og angive enten (1) den fulde dato for, hvornår ordinancen blev udført, eller (2) det år, hvor den blev udført, og den person, der udførte den.

• underskrive deres vidnesbyrd i nærvær af et medlem af biskoprådet eller stavspræsidentskabet.

Med dette vidnesbyrd kan biskoppen bemyndige en sekretær til at oprette eller opdatere medlemsoptegnelsen. Det skriftlige vidnesbyrd kan derefter bortskaffes.

Hvis attesten eller vidnerne ikke kan findes, skal ordinancen udføres igen.

Hvis et medlem har modtaget andre ordinancer efter den ugyldige ordinance, skal de stadfæstes af Det Første Præsidentskab. Stavspræsidenten anmoder om dette ved at sende et brev til Det Første Præsidentskabs kontor.

38.2.6.2

Ordinancer, der er modtaget i forkert rækkefølge

En ordinance er ikke gyldig, hvis en person har modtaget den i forkert rækkefølge. Et mandligt medlems begavelse er fx ikke gyldig, hvis han modtog den, før han modtog Det Melkisedekske Præstedømme. Det Første Præsidentskab kan dog stadfæste en sådan ordinance. Stavspræsidenten anmoder om dette ved at sende et brev til Det Første Præsidentskabs kontor.

38.2.6.3

Ordinancer, der blev udført før den rette alder

En ordinance er ikke gyldig, hvis den blev udført før den rette alder. En dåb er fx ikke gyldig, hvis den blev udført, før personen var 8 år.

Hvis der ikke er modtaget andre ordinancer efter den ugyldige ordinance, skal den gøres om. Hvis andre ordinancer blev modtaget, skal disse og den ugyldige ordinance stadfæstes af Det Første Præsidentskab. Stavspræsidenten anmoder om dette ved at sende et brev til Det Første Præsidentskabs kontor.

38.2.6.4

Ordinancen blev udført uden den rette myndighed

En ordinance er ikke gyldig, hvis den blev udført af en, der ikke havde den rette præstedømmemyndighed. En bekræftelse er for eksempel ikke gyldig, hvis den blev udført af en, der ikke bærer Det Melkisedekske Præstedømme. På samme måde er det ikke gyldigt, hvis den person, der udfører det, modtog Det Melkisedekske Præstedømme i uorden eller uden behørig godkendelse (se 38.2.6.2, se også 32.17).

Hvis der ikke blev modtaget nogen andre ordinancer efter den ugyldige ordinance, bør den udføres igen af en person med den rette myndighed. Hvis andre ordinancer blev modtaget, skal disse og den ugyldige ordinance stadfæstes af Det Første Præsidentskab. Stavspræsidenten anmoder om dette ved at sende et brev til Det Første Præsidentskabs kontor. I nogle tilfælde kan Det Første Præsidentskab instruere om, at ordinancer skal udføres igen.

38.2.7

Navngivning og velsignelse af børn

Se generelle oplysninger om navngivning og velsignelse af børn i 18.6.

38.2.7.1

Spædbørn, der er alvorligt syge

Hvis en nyfødt er alvorligt syg, kan en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme udføre navngivningen og velsignelsen på hospitalet eller i hjemmet. Han behøver ikke godkendelse fra biskoppen. Når han har givet velsignelsen, underretter han straks biskoppen, så der kan oprettes en medlemsoptegnelse for barnet.

38.2.7.2

Børn, hvis forældre ikke er gift (herunder fraskilte)

Et barn kan blive velsignet, når biskoppen får mundtlig tilladelse fra forældrene eller værgerne. Tilladelse kræves ikke fra en forælder eller værge, som ikke har noget juridisk grundlag for at modsætte sig velsignelsen.

38.2.7.3

Børn hvis forældre ikke er medlemmer af Kirken

Nogle gange beder et barns forældre eller værger om, at barnet bliver velsignet, selv om de ikke er medlem af Kirken. Når dette sker, får biskoppen mundtlig tilladelse fra forældrene eller værgerne. Tilladelse kræves ikke fra en forælder eller værge, som ikke har noget juridisk grundlag for at modsætte sig velsignelsen.

Biskoppen forklarer, at:

• Der oprettes en medlemsoptegnelse for barnet.

• At medlemmer af menigheden periodisk vil kontakte dem.

• Han eller andre menighedsledere vil foreslå, at barnet forbereder sig på at blive døbt, når han eller hun nærmer sig en alder af 8 år.

38.2.8

Dåb og bekræftelse

Se generel information om dåb og bekræftelse i 18.7 og 18.8.

38.2.8.1

Personer med mentale handicap

En person med et intellektuelt handicap kan blive døbt og bekræftet, hvis han eller hun med rimelighed kan betragtes som ansvarlig. Han eller hun bør være i stand til at forstå og holde dåbens pagter.

Biskoppen har nøglerne til personens dåb, hvis han eller hun er:

• Et indskrevet medlem på 8 år og ældre

• 8 år og har mindst en forælder eller værge, der er medlem (se 18.7.1.1).

Personen, hans eller hendes forældre eller værger (hvor det er relevant) og biskoppen rådfører sig med hinanden for at afgøre, om personen bør døbes og bekræftes.

Hvis personen er en potentiel nyomvendt, har missionspræsidenten nøglerne til vedkommendes dåb (se 18.7.1.2). I dette tilfælde informerer missionærerne missionspræsidenten. Han rådfører sig med personen og hans eller hendes forældre eller værger (hvor det er relevant) for at afgøre, om han eller hun bør døbes og bekræftes. Hvis biskoppen kender personen godt, kan missionspræsidenten også søge hans input.

De, der ikke er ansvarlige, behøver ikke at blive døbt, uanset hvor gamle de er (se L&P 29:46-50 og 38.2.4 i denne håndbog).

Se oplysninger om medlemsoptegnelser for personer, der måske ikke er ansvarlige i 33.6.10.

38.2.8.2

Mindreårige

En mindreårig, som det er defineret i lokale love, kan kun døbes, når begge af følgende betingelser er opfyldt:

1. Forældrene eller værgerne giver tilladelse. Tilladelse kræves ikke fra en forælder eller værge, som ikke har noget juridisk grundlag for at modsætte sig dåben. Det Første Præsidentskab skal godkende undtagelser.

   Personen, der står for dåbs- og bekræftelsesinterviewet, beder om dette samtykke skriftligt, hvis han føler, at det vil forhindre misforståelser. Nogle steder kræves der en skriftlig tilladelse. Missions- og områdeledere kan vejlede.

   Forældre eller værger bør forstå den lære, deres barn skal undervises i. De bør også være villige til at støtte barnet i at indgå og holde dåbspagten.

2. Den person, der foretager interviewet, fornemmer, at barnet forstår dåbspagten. Han bør føle sig sikker på, at barnet vil stræbe efter at holde denne pagt ved at adlyde befalingerne, herunder komme til Kirkens møder.

Hvis et barn går under sin stedfars efternavn, kan barnet blive døbt og bekræftet med det navn. Det gælder, selv om vedkommende ikke er blevet formelt adopteret. Men barnets juridiske navn, som det er defineret af lokale love eller skikke, bør registreres på medlemsoptegnelsen og på dåbs- og bekræftelsesattesten.

38.2.8.3

Personer, der er gift

En gift person skal have sin ægtefælles samtykke for at blive døbt.

38.2.8.4

Personer, der bor sammen

Et par, der lever sammen, men ikke er gift, må forpligte sig til at efterleve kyskhedsloven, før nogen af dem kan blive døbt. Dette omfatter udøvelse af tro til omvendelse som beskrevet i Lære og Pagter 20:37. Det omfatter heller ikke længere at bo sammen eller for en mands og kvindes vedkommende blive gift.

38.2.8.5

Personer, hvis medlemskab af Kirken blev frataget, eller som har frasagt sig medlemskab

Personer, hvis medlemskab af Kirken er frataget, eller som har frasagt sig medlemskab, kan blive genoptaget ved dåb og bekræftelse. De betragtes ikke som nyomvendte. Missionærerne interviewer dem ikke vedrørende dåb. Se instruktioner i 32.16.

38.2.8.6

Situationer, der kræver bemyndigelse fra missionspræsidenten eller Det Første Præsidentskab

Bemyndigelse fra missionspræsidenten er nødvendig, før en person kan blive døbt, hvis han eller hun nogensinde har:

• Begik en alvorlig forbrydelse (se 38.2.8.7).

• Deltog i en abort (se 38.6.1).

I disse tilfælde interviewer missionspræsidenten personen. Missionspræsidenten kan, hvis det er nødvendigt, bemyndige en af sine rådgivere til at foretage dette interview. Han giver denne bemyndigelse separat for hvert interview. Rådgivere, der interviewer, rapporterer til missionspræsidenten, som derpå kan godkende eller nægte dåben og bekræftelsen.

Godkendelse fra Det Første Præsidentskab er nødvendig, før en person kan blive døbt, hvis han eller hun:

• Har begået mord (se 38.2.8.7).

• Er blevet dømt for en forbrydelse, der involverer seksuelt misbrug (se 38.2.8.7).

• For nuværende tidspunkt har en betinget dom eller er prøveløsladt for en alvorlig forbrydelse eller overtrædelse (som regel med et år i fængsel eller længere) eller nogen som helst forbrydelse, der involverer seksuel misbrug (se 38.2.8.7).

• Har været involveret i flerkoneri (se 38.2.8.8).

• Har gennemgået et kønsskifte til det modsatte af vedkommendes biologiske køn ved fødslen (se 38.2.8.9).

Hvis personen ønsker at blive døbt for første gang, interviewer missionspræsidenten vedkommende. Hvis han finder personen værdig, og han anbefaler dåb, indsender han en anmodning til godkendelse til Det Første Præsidentskab ved brug af LCR.

Hvis personen er et tidligere medlem, der ønsker genoptagelse, interviewer både biskoppen og stavspræsidenten vedkommende. De følger instruktionerne i 32.16. Hvis de begge finder personen værdig og anbefaler dåb, indsender stavspræsidenten en anmodning til Det Første Præsidentskab ved at bruge LCR.

Enhver anmodning til Det Første Præsidentskab bør indeholde alle relevante detaljer, som afklares ved interviewene.

Se 6.2.3 om stavspræsidentens (eller missionspræsidentens) ansvar, når han indsender ansøgninger til Det Første Præsidentskab.

38.2.8.7

Personer, der er blevet dømt for forbrydelser

Personer, der er blevet dømt for forbrydelser, må ikke døbes, før de har afsluttet deres fængselsstraf. Dette gælder for nyomvendte og dem, der gerne vil genoptages.

Personer, der er blevet dømt for forbrydelser eller nogen som helst forbrydelse, der har med seksuel misbrug at gøre, kan ikke blive døbt og bekræftet, før de også har afsluttet deres prøvetid eller prøveløsladelse. Kun Det Første Præsidentskab kan give en undtagelse (se 38.2.8.6). Disse personer opfordres til at arbejde tæt sammen med lokale præstedømmeledere. De stræber efter at gøre alt, hvad de kan, for at modtage Frelserens hjælp til at blive værdige til dåb og bekræftelse.

Fuldtidsmissionærer underviser ikke personer, der er i fængsel.

En person, der er blevet dømt for mord eller en forbrydelse, der har med seksuelt misbrug at gøre, må ikke døbes, medmindre Det Første Præsidentskab godkender det (se 38.2.8.6). Det samme gælder for en person, der har bekendt mord, selv om bekendelsen var privat for en præstedømmeleder. Mord, som det defineres her, omfatter ikke abort eller tjenstlige politi- eller militæraktioner.

Hvis personen ønsker at blive døbt for første gang, følger missionspræsidenten instruktionerne i 38.2.8.6. Hvis personen er et tidligere medlem, der ønsker genoptagelse, følger biskoppen og stavspræsidenten instruktionerne i samme afsnit (se også 32.16).

38.2.8.8

Voksne, der er involveret i flerkoneri

En voksen, der har tilskyndet til, forkyndt eller været involveret i flerkoneri, skal have tilladelse fra Det Første Præsidentskab, før vedkommende kan blive døbt.

Hvis personen ønsker at blive døbt for første gang, følger missionspræsidenten instruktionerne i 38.2.8.6. Hvis personen er et tidligere medlem, der søger genoptagelse, følger biskoppen og stavspræsidenten instruktionerne i 38.2.8.6 (se også 32.16).

Anmodningen bør beskrive personens tidligere involvering i flerkoneri. Den bør også beskrive vedkommendes omvendelse og nuværende familiesituation.

38.2.8.9

Personer, der identificerer sig som transkønnet

En transkønnet person kan blive døbt og bekræftet, hvis vedkommende ikke udfører valgfrie medicinske eller kirurgiske indgreb for at forsøge at skifte til det modsatte af sit biologiske køn ved fødslen (»kønsskifte«).

Missionspræsidenter bør rådføre sig med områdepræsidentskabet for at adressere enkeltpersoners situationer hensynsfuldt og med kristuslignende kærlighed.

En person, der har udført kønsskifte gennem valgfrie medicinske eller kirurgiske indgreb, skal have Det Første Præsidentskabs godkendelse for at blive døbt. Missionspræsidenten kan anmode om denne godkendelse, hvis han har interviewet personen, fundet at vedkommende ellers er værdig, og kan anbefale dåben. Personen vil ikke være i stand til at modtage præstedømmet, en tempelanbefaling eller nogle kirkekaldelser. Han eller hun kan dog deltage i Kirken på andre måder.

Se yderligere oplysninger i 38.6.23.

38.2.9

Præstedømmeordination

Se generelle oplysninger om præstedømmeordinationer i 18.10.

38.2.9.1

Nye medlemmer

Når en bror bliver døbt og bekræftet, kan han blive ordineret til et embede i Det Aronske Præstedømme, hvis han er mindst 12 år ved årets udgang. Biskoppen interviewer ham kort tid efter hans bekræftelse, normalt inden for en uge. Et medlem af biskoprådet præsenterer ham ved nadvermødet, så menighedens medlemmer kan opretholde hans foreslåede ordination (se 18.10.3). Han kan derefter ordineres til det relevante embede:

• Diakon, hvis han fylder 12 eller 13 inden årets udgang

• Lærer, hvis han fylder 14 eller 15 inden årets udgang

• Præst, hvis han fylder 16 år eller er ældre inden årets udgang; hvis han er 19 år eller ældre, betragtes han også som kommende ældste (se 38.2.9.3)

Et nyt medlem er berettiget til at modtage Det Melkisedekske Præstedømme og blive ordineret til ældste, når han:

• Er 18 år eller ældre

• Har tjent som præst (der kræves ikke et fastsat tidspunkt).

• Har tilstrækkelig forståelse af evangeliet.

• Har udvist værdighed.

Nydøbte brødre bliver ikke ordineret den dag, de bliver døbt eller bekræftet. De skal først interviewes af biskoppen og opretholdes af menighedens medlemmer.

Dåb af familiemedlemmer bør ikke udskydes, for at faderen kan modtage præstedømmet og selv udføre dåben.

38.2.9.2

Unge mænd, hvis forældre ikke er gift (herunder fraskilte)

En ung mand kan ordineres til embeder i Det Aronske Præstedømme, når biskoppen får mundtlig tilladelse fra forældrene eller værgerne. Tilladelse kræves ikke fra en forælder eller værge, som ikke har noget juridisk grundlag for at modsætte sig ordinationen.

Hvis den unge mand går under sin stedfars efternavn, kan han ordineres med det navn. Det gælder, selv om han ikke er blevet formelt adopteret. Men den unge mands juridiske navn, som det defineres ifølge de lokale love og skikke, skrives på ordinationsattesten.

38.2.9.3

Kommende ældster

En kommende ældste er et mandligt medlem af Kirken på 19 år eller derover, der ikke bærer Det Melkisedekske Præstedømme. Gifte brødre, der er under 19 år, og som ikke bærer Det Melkisedekske Præstedømme, er også kommende ældster.

Under biskoppens ledelse arbejder ældsternes kvorumspræsidentskab tæt sammen med kommende ældster for at hjælpe dem med at forberede sig på at modtage Det Melkisedekske Præstedømme. Hvis en kommende ældste ikke er præst, bør han ordineres til præst, så snart han er værdig. Han behøver ikke at blive ordineret til diakon eller lærer først. Han kan ordineres til ældste, når han har udviklet tilstrækkelig forståelse for evangeliet og vist sig værdig. Biskoppen og stavspræsidenten interviewer ham for at træffe denne afgørelse (se 31.2.6).

Se mere information om at hjælpe kommende ældster med at forberede sig til at modtage Det Melkisedekske Præstedømme (se 8.4).

38.2.9.4

Brødre, der har ændret menigheder inden for det forgangne år

Nogle gange har en bror, der har boet i en menighed i mindre end et år, brug for eller ønsker at blive ordineret til et embede i Det Melkisedekske Præstedømme. I disse tilfælde kontakter biskoppen eller en udpeget rådgiver den tidligere biskop for at spørge, om der er spørgsmål om værdighed, der skal overvejes. Hvis en rådgiver finder ud af, at der er fortrolige oplysninger, afslutter han samtalen. Han informerer sin biskop om at kontakte den tidligere biskop, før han foretager interviewet.

38.2.9.5

Brødre i menigheder for unge voksne eller enlige voksne

Værdige mænd på 18 år og derover, der tilhører en menighed for unge voksne og enlige voksne, bør ordineres til ældste. De, der ikke er ordineret til ældste, er en del af ældsternes kvorum som kommende ældster.

38.2.9.6

Soldater i krigszoner eller fjerntliggende områder

Soldater bliver normalt interviewet og ordineret i den menighed, der har deres medlemsoptegnelse. Dette er måske ikke muligt for soldater, der er ude at sejle i længere tid eller tjener i en krigszone eller i et fjerntliggende område. I sådanne situationer mødes soldaten med sin gruppeleder for medlemmer i militæret. Hvis gruppelederen føler, at soldaten er parat til at blive ordineret, giver han en skriftlig anbefaling til den præsiderende kirkeleder for den enhed, der fører tilsyn med gruppen i militæret. (Hvis der ikke findes en sådan kirkeenhed, giver han anbefalingen til områdepræsidentskabet). Den leder kontakter biskoppen i soldatens hjemmenighed for at få vished om mandens værdighed.

Ved ordination til embeder i Det Aronske Præstedømme kan den præsiderende leder bemyndige gruppelederen eller en sidste dages hellig feltpræst til at interviewe vedkommende og føre tilsyn med ordinationen. Ved ordination til embedet som ældste kan stavspræsidenten, missionspræsidenten eller områdepræsidentskabet bemyndige en sidste dages hellig feltpræst til at interviewe vedkommende og føre tilsyn med ordinationen. Alle ordinationer bør opretholdes eller bekræftes som forklaret i 18.10.3.

38.2.9.7

Brødre med mentale handicap

Et mandligt medlem af Kirken, der har mentale handicap, hans forældre (hvor det er relevant) og biskoppen rådfører sig med hinanden om, hvorvidt han bør modtage præstedømmet. De giver råd om hans ønsker, og om han har en grundlæggende forståelse af præstedømmet og sine ansvar.

Præstedømmebærere, der har sådanne handicap, bør hjælpes, så de kan opfylde deres præstedømmepligter så meget som muligt.

38.2.9.8

Brødre, der er blevet genoptaget ved dåb og bekræftelse

Når en mand, der ikke tidligere har modtaget sin begavelse, genoptages i Kirken ved dåb og bekræftelse, kan han ordineres umiddelbart efter. Han ordineres til det præstedømmeembede, han besad, da hans medlemskab blev frataget eller frasagt.

Hvis manden tidligere har modtaget sin begavelse, bliver han ikke ordineret til et præstedømmeembede. I stedet bliver hans tidligere embede gengivet gennem ordinancen gengivelse af velsignelser.

Se flere oplysninger og instruktioner i 32.17.

38.2.9.9

Personer, der identificerer sig som transkønnet

Et medlem, der har modtaget valgfrie medicinske eller kirurgiske indgreb for at forsøge at skifte til det modsatte af sit biologiske køn ved fødslen (»kønsskifte«) må ikke modtage eller udøve præstedømmet. Et medlem, der har gennemgået social overgang til det modsatte af sit biologiske køn ved fødslen, må heller ikke modtage eller udøve præstedømmet.

Stavspræsidenter bør rådføre sig med områdepræsidentskabet for at adressere enkeltpersoners situationer hensynsfuldt og med kristuslignende kærlighed.

Et værdigt mandligt medlem af Kirken, som ikke går igennem medicinsk, kirurgisk eller social overgang væk fra sit biologiske køn ved fødslen, kan modtage og udøve præstedømmet.

Se yderligere oplysninger i 38.6.23.

38.2.10

Patriarkalske velsignelser

Se generelle oplysninger om patriarkalske velsignelser i:

• Afsnit 18.17 i denne håndbog.

• Informationer og forslag til patriarker

• Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere: Patriarken

38.2.10.1

Medlemmer med mentale handicap

Et medlem, der har mentale handicap, hans eller hendes forældre eller værger (hvor det er relevant) og biskoppen rådfører sig med hinanden om, hvorvidt vedkommende bør modtage en patriarkalsk velsignelse. De overvejer medlemmets ønsker, og om han eller hun har en grundlæggende evne til at forstå velsignelsen. Hvis det er tilfældet, kan et medlem af biskoprådet udstede en Anbefaling til patriarkalsk velsignelse. Instruktionerne står i 18.17.

38.2.10.2

Missionærer

En patriarkalsk velsignelse kan være en kilde til åndelig styrke for en missionær. Hvis det er muligt, bør et medlem modtage en patriarkalsk velsignelse inden påbegyndelsen af sin mission. Når dette ikke er muligt, kan vedkommende modtage en patriarkalsk velsignelse under sin mission. Missionspræsidenten interviewer missionæren og forbereder en Anbefaling til patriarkalsk velsignelse. Instruktionerne står i 18.17.

En missionær på en missionærskole (MTC), kan kun modtage en patriarkalsk velsignelse, når følgende gør sig gældende:

• Missionæren kommer fra et område, hvor der ikke var en patriark, der var i stand til at give velsignelsen på missionærens modersmål.

• Missionæren vil tjene i en mission, hvor der ikke vil være en patriark, der er i stand til at give velsignelsen på missionærens modersmål.

• Der er en patriark nær missionærskolen, der kan give en velsignelse på missionærens modersmål.

38.2.10.3

Medlemmer, der indtræder i militæret

En patriarkalsk velsignelse kan være en kilde til åndelig styrke for et medlem, der tjener i militæret. Hvis det er muligt, bør et værdigt medlem modtage en patriarkalsk velsignelse, før vedkommende rapporterer til aktiv tjeneste.

Hvis dette ikke er muligt, kan medlemmet modtage en patriarkalsk velsignelse ved vedkommendes faste tjenestested. Et medlem af biskoprådet interviewer medlemmet og forbereder en anbefaling til patriarkalsk velsignelse. Instruktionerne står i 18.17.

Stavspræsidenten kan få flere oplysninger ved at kontakte De Tolv Apostles Kvorums kontor på [e-mail].

38.2.10.4

Medlemmer, der bor uden for patriarkens stav

Et medlem modtager normalt en patriarkalsk velsignelse fra patriarken i sin stav. Et medlem kan dog modtage en velsignelse fra en patriark i en anden stav, hvis vedkommende:

• Er direkte efterkommer af patriarken (barn, barnebarn eller oldebarn) gennem fødsel eller adoption.

• Bor i en stav, der ikke har en fungerende patriark.

• Bor i et distrikt.

• Taler ikke det samme sprog som stavspatriarken, og en patriark i en nærliggende stav taler medlemmets sprog.

I alle disse tilfælde interviewer et medlem af biskoprådet eller grenspræsidenten medlemmet som beskrevet i 18.17. Et medlem af patriarkens stavspræsidentskab og modtagerens stavs- eller missionspræsidentskab skal godkende anbefalingen gennem Systemet for patriarkalsk velsignelse.

38.2.10.5

Oversættelse af patriarkalske velsignelser

Inspirationen og betydningen af en patriarkalsk velsignelse er svært at gengive i en oversættelse. Af denne grund bør medlemmer modtage deres velsignelser på det sprog, de bedst forstår. Kirken sørger ikke for nedskrevne oversættelser af teksten i patriarkalske velsignelser.

Medlemmer opfordres ikke til at oversætte patriarkalske velsignelser. Men nogle gange har et medlem brug for en velsignelse, der er oversat til et sprog, han eller hun forstår. Medlemmet kan finde et betroet og værdigt medlem af Kirken, som kan sørge for oversættelsen. Medlemmet bør vælge en dygtig oversætter, der forstår velsignelsens åndelige natur og fortrolighed. Oversatte eksemplarer af velsignelser arkiveres ikke i Kirkens hovedsæde.

En stavspræsident kan anmode om en transskription af en patriarkalsk velsignelse. Han kontakter De Tolv Apostles Kvorums kontor på [e-mail].

38.2.10.6

Tegnsprogstolkning af patriarkalske velsignelser

Hvis et medlem er døvt eller hørehæmmet, kan vedkommendes patriarkalske velsignelse tolkes med tegnsprog. Medlemmet finder en tolk. Det er bedst, hvis denne person er et betroet og værdigt medlem af Kirken, der forstår den doktrinære betydning af patriarkalske velsignelser. Men når et medlem af Kirken ikke kan findes, kan en anden egnet person give fortolkningen.

38.2.10.7

Anden patriarkalske velsignelse

I meget sjældne tilfælde kan et værdigt medlem anmode om en anden patriarkalsk velsignelse. Dette opfordres der dog ikke til, og anmodningen bliver muligvis ikke godkendt. Hvis medlemmet har en vigtig grund til en sådan anmodning, taler vedkommende om det med sin biskop. Hvis biskoppen føler, at endnu en velsignelse er nødvendig, udfylder han en anbefaling til patriarkalsk velsignelse. Instruktionerne står i 18.17.

Stavspræsidenten interviewer så medlemmet og læser den oprindelige velsignelse med ham eller hende. Hvis han føler at en anden velsignelse er nødvendig, søger han om godkendelse hos De Tolv Apostles Kvorums kontor på [e-mail].

Stavspræsidenten informerer modtageren og patriarken om afgørelsen fra Kontoret for De Tolv Apostles Kvorum. Hvis anmodningen godkendes, godkender stavspræsidenten anbefalingen i Systemet for patriarkalsk velsignelse. Stavspræsidenten fortæller modtageren, at den anden velsignelse erstatter den oprindelige velsignelse. Patriarken må så give den anden patriarkalske velsignelse.

38.3

Borgerlig vielse

Kirkens ledere opfordrer medlemmerne til at kvalificere sig til en tempelvielse og at blive viet og beseglet i et tempel. Hvis lokale love tillader det, kan kirkeledere forrette borgerlige vielser i situationer som følgende:

• Et par planlægger at blive gift i et tempel, men tempelægteskaber bliver ikke lovformeligt anerkendt.

• Et par bliver gift i et tempel, men en borgerlig vielse vil hjælpe forældre eller nærtstående familiemedlemmer til at føle sig inkluderet.

• Adgang til et tempel er ikke tilgængeligt i en længere periode.

• Et par planlægger ikke at blive gift i et tempel.

En borgerlig vielse er gyldig, så længe et par lever. Den den varer ikke udover jordelivet.

Borgerlige vielser bør forrettes i overensstemmelse med lovene på det sted, hvor vielsen forrettes.

Borgerlige vielser og tilhørende religiøse ceremonier bør ikke foregå på sabbatten. De bør heller ikke afholdes på usædvanlige tidspunkter.

Biskoppen rådfører sig med sin stavspræsident, hvis han har spørgsmål om borgerlige vielser, der ikke besvares i dette kapitel. Stavspræsidenten kan rette spørgsmål til Det Første Præsidentskabs kontor.

38.3.1

Hvem må forrette en borgerlig vielse

Når lokale love tillader det, kan følgende kirkeledere, der tjener på nuværende tidspunkt, handle i deres kaldelse til at forrette en borgerlig vielsesceremoni:

• Missionspræsident

• Stavspræsident

• Distriktspræsident

• Biskop

• Grenspræsident

Disse ledere må kun forrette en borgerlig vielse mellem en mand og en kvinde. Alle følgende betingelser skal også gælde:

• Bruden eller brudgommen er medlem af Kirken eller har en dåbsdato.

• Enten er brudens eller brudgommens medlemsoptegnelse, eller vil være det efter dåben, i den kirkeenhed, som lederen præsiderer over.

• Kirkelederen er lovformeligt bemyndiget til at forrette en borgerlig vielse i den jurisdiktion, hvor vielsen skal foregå.

Sidste dages hellige feltpræster i aktiv militærtjeneste kan forrette borgerlige vielser uden forhåndsgodkendelse.

Feltpræster, der er tilknyttet reserve- eller hjemmeværnsenheder, skal have forhåndsgodkendelse fra Kirkens Military Relations and Chaplain Services Division for at forrette en borgerlig vielse. Se kontaktoplysninger i 38.9.10.

Civile feltpræster, der tjener i følgende organisationer, skal have forhåndsgodkendelse fra Kirkens Military Relations and Chaplain Services Division for at forrette en borgerlig vielse:

• Hospitaler

• Hospice-organisationer

• Hjælpecentre

• Fængsler

• Grænsevagt

• Politiet og brandvæsenet

Pensionerede feltpræster er ikke bemyndiget til at forrette borgerlige vielser i deres egenskab af feltpræst.

De, der forretter vielser i deres egenskab af kirkeledere eller feltpræster, bør bruge retningslinjerne i dette afsnit. De følger også alle juridiske krav.

Sidste dages hellige feltpræster anses ikke som præsiderende kirkeledere, medmindre de tjener som stavspræsident, biskop eller grenspræsident. Når en feltpræst, der ikke er en præsiderende kirkeleder, forretter en borgerlig vielse, fungerer han eller hun som repræsentant for det land eller den civile organisation, hvor han eller hun virker. Derfor er ordlyden af det borgerlige vielsesritual ændret en smule for disse feltpræster som vist i 38.3.6.

Sidste dages hellige feltpræster må kun forrette en borgerlig vielse mellem en mand og en kvinde.

Kirkeledere og sidste dages hellige feltpræster, der forretter borgerlige vielser for medlemmer af Kirken, bør give de nødvendige vielsesoplysninger til menigheds- eller grenssekretæren. Sekretæren opdaterer medlemsoptegnelserne.

En kirkeleder eller feltpræst, der forretter borgerlige vielser i kraft af sin kirkekaldelse, må ikke tage imod vederlag.

38.3.2

Borgerlig vielse for medlemmer fra andre enheder

En kirkeleder må ikke forrette et ægteskab for Kirkens medlemmer, når hverken brudens eller brudgommens medlemsoptegnelse er i den kirkeenhed, som lederen præsiderer over (se 38.3.1). Der gælder en undtagelse for sidste dages hellige feltpræster og kirkeledere, der er embedsmænd.

38.3.3

Borgerlig vielse for dem, der ikke er medlemmer af Kirken

En kirkeleder må ikke forrette et ægteskab, når hverken bruden eller brudgommen er medlem af Kirken, medmindre den ene eller begge af dem har en dåbsdato. Der gælder en undtagelse for sidste dages hellige feltpræster og kirkeledere, der er embedsmænd.

38.3.4

Borgerlige vielser i kirkebygninger

Der kan afholdes bryllupsceremoni i en kirkebygning, hvis det ikke forstyrrer de faste aktiviteter i kirken. Der bør ikke afholdes bryllupper på sabbatten eller mandag aften. Bryllupper, der udføres i kirkebygninger, bør være enkle og værdige. Musik bør være helligt, ærbødigt og glædeligt.

Vielser kan forrettes i kirkesalen, aktivitetssalen eller i et andet passende lokale. Receptioner må ikke afholdes i kirkesalen, medmindre denne er et flerformålsområde. Vielser bør følge retningslinjerne for passende brug af kirkebygningen (se 35.5.3).

Kirken tillader ikke, at dens kirkebygninger eller ejendomme benyttes til noget formål, der vedrører samme køn, polygame, ulovlige eller andre vielser, der ikke er i overensstemmelse med Kirkens lære eller retningslinjer.

I sjældne tilfælde kan biskoppen tillade brug af en kirkebygning til vielser, der udføres af en person, der ikke er kirkeleder, eller for dem, der ikke er kirkemedlemmer. Han rådfører sig først med stavspræsidenten. Han rådfører sig med den person, der skal virke for at sikre sig, at han eller hun forstår retningslinjerne i dette afsnit. Et medlem af stavs- eller menighedsrådet deltager for at sikre den rette anvendelse og pasning af bygningen.

Biskoppen kan bemyndige en direkte stream af et bryllup, der udføres i en kirkebygning (se 29.7).

38.3.5

Borgerlige vielser, der skal foretages af en embedsmand eller på et offentligt sted

Nogle steder kræver lovgivning, at vielsesritualet udføres af en embedsmand. Andre steder forlanges det, at ritualet foretages i en offentlig bygning eller på et andet offentligt sted. I disse tilfælde kan en bemyndiget præstedømmeleder lede en kort religiøs sammenkomst efter den borgerlige vielse. Ved denne indsamling giver han parret råd.

38.3.6

Det borgerlige vielsesritual

Ægteskabet er helligt og bør æres og æres som sådan. Ægteskaber for kirkemedlemmer, der forrettes uden for templet, bør afspejle en ånd af forpligtelse og glæde.

Medmindre andet er anført, gælder oplysningerne i dette afsnit for sidste dages hellige feltpræster såvel som kirkeledere.

Før en kirkeleder udfører en borgerlig vielse, kan han rådgive parret om ægteskabsløfternes hellige beskaffenhed. Han kan tilføje andre råd, som Ånden vejleder.

Når kirkelederen skal forrette en borgerlig vielse, taler han til parret og siger: »Vil I tage hinanden ved højre hånd.« Han siger så: »[Gommens fulde navn] og [brudens fulde navn], I har taget hinanden ved højre hånd som et tegn på det løfte, I nu skal indgå i Guds og disse vidners nærværelse.« (Parret kan udvælge eller foreslå disse vidner på forhånd).

Lederen taler dernæst til gommen og spørger: »[Gommens fulde navn], tager du [brudens fulde navn] som din retmæssigt ægteviede hustru, og lover du højtideligt af egen fri vilje og valg, at du, som hendes livsledsager og retmæssigt ægteviede mand, vil holde dig til hende og ingen anden, at du vil holde alle de love, ansvar og forpligtelser, der hører til denne hellige ægtestand, og at du vil elske, ære og værne om hende, så længe I begge lever?«

Gommen svarer: »Ja.«

Lederen taler dernæst til bruden og spørger: »Brudens fulde navn, tager du [gommens fulde navn] som din retmæssigt ægteviede mand, og lover du højtideligt af egen fri vilje og valg, at du, som hans livsledsager og retmæssigt ægteviede hustru, vil holde dig til ham og ingen anden, at du vil holde alle de love, ansvar og forpligtelser, der hører til denne hellige ægtestand, og at du vil elske, ære og værne om ham, så længe I begge lever?«

Bruden svarer: »Ja.«

Kirkelederen taler derefter til parret og siger: »I kraft af den myndighed, jeg besidder som ældste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, erklærer jeg jer [gommens navn og brudens navn], for mand og hustru, lovformeligt og retsgyldigt viet for dette liv.

(Alternativ ordlyd for en feltpræst, der ikke tjener som præsiderende kirkeleder: »I kraft af den myndighed, jeg besidder som feltpræst i [den militære enhed eller civile organisation], erklærer jeg jer [gommens navn] og [brudens navn], for mand og hustru, lovformeligt og retsgyldigt viet for dette liv«).

Må Gud velsigne jeres forening med glæde over jeres efterkommere og med et langt og lykkeligt liv sammen, og må han velsigne jer til at holde de løfter hellige, I nu har indgået. Disse velsignelser nedbeder jeg over jer i vor Herres, Jesu Kristi navn. Amen.«

Opfordringen til at kysse hinanden som mand og hustru er valgfri, baseret på de kulturelle normer.

38.4

Retningslinjer vedrørende besegling

Kirkens medlemmer indgår hellige pagter med Gud, når de modtager tempelordinancer. Tempelbeseglingsordinancerne sammenknytter familier for evigt, når medlemmer stræber efter at ære de pagter, de indgår, når de modtager ordinancen. Beseglingsordinancer omfatter:

• Besegling af ægtemand og hustru

• Besegling af børn til deres forældre

De, der holder deres pagter, vil beholde de individuelle velsignelser, som beseglingen giver. Det er tilfældet, selv hvis personens ægtefælle har brudt pagterne eller har forladt ægteskabet.

Trofaste børn, der bliver beseglet til forældre, eller som er født i pagten, beholder velsignelserne ved at have forældre for evigt. Det gælder, selv hvis deres forældre får ophævet deres ægteskabsbesegling, får frataget deres medlemskab af Kirken eller frasiger sig deres medlemskab.

Medlemmer, der har bekymringer om beseglingsordinancens evige natur og deres tilknyttede familie- og ægtefælleforhold, opfordres til at stole på Herren og søge hans trøst.

Medlemmer bør rådføre sig med deres biskop, hvis de har spørgsmål om retningslinjer for besegling, der ikke besvares i dette afsnit. Biskoppen kontakter stavspræsidenten, hvis han har spørgsmål. Stavspræsidenter kan kontakte tempelpræsidentskabet i deres tempeldistrikt, områdepræsidentskabet eller Det Første Præsidentskabs kontor, hvis de har spørgsmål.

38.4.1

Besegling af mand og kvinde

Behov	Afsnit
Behov Jeg var borgerligt gift og ønsker at blive beseglet til min ægtefælle.	Afsnit 38.4.1.1
Behov Jeg er skilt fra en tidligere ægtefælle og ønsker at blive beseglet til min nuværende ægtefælle.	Afsnit 38.4.1.2
Behov Min ægtefælle, som jeg blev beseglet til, døde. Hvem kan jeg nu blive beseglet til?	Afsnit 38.4.1.3
Behov Jeg skal ansøge om en ophævelse af besegling eller tilladelse til besegling.	Afsnit 38.4.1.4
Behov Jeg er nødt til at have en begrænsning mod tempelbesegling fjernet.	Afsnit 38.4.1.5
Behov Min ægtefælle og jeg blev kun viet for tid i templet. Kan vi blive beseglet til hinanden?	Afsnit 38.4.1.6
Behov Hvem kan mine afdøde familiemedlemmer blive beseglet til?	Afsnit 38.4.1.7
Behov Hvordan påvirker skilsmisse min besegling?	Afsnit 38.4.1.8
Behov Hvad er konsekvenserne ved at få ophævet en besegling?	Afsnit 38.4.1.9
Behov Hvordan påvirker frasigelse eller fratagelse af medlemskab af Kirken min besegling?	Afsnit 38.4.1.10

38.4.1.1

Besegling af levende medlemmer efter borgerlig vielse

En mand og kvinde, der blev borgerligt viet, kan blive beseglet i templet, så snart omstændighederne tillader det, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• De har begge været medlemmer af Kirken i mindst et år (se 27.3.1 og 27.2.1).

• De er beredte og værdige.

Når præstedømmeledere udsteder en tempelanbefaling til et par, der skal besegles, sikrer lederne sig, at det borgerlige ægteskab er gyldigt. Se 26.3 og 27.3.

38.4.1.2

Besegling af levende medlemmer efter skilsmisse

Kvinder. En nulevende kvinde kan kun blive beseglet til én ægtemand ad gangen. Hvis hun og en ægtemand blev beseglet og senere blev skilt, skal hun have modtaget en ophævelse af denne besegling, før hun kan blive beseglet til en anden mand i løbet af sit liv (se 38.4.1.4).

En levende kvinde, der for tiden ikke er gift eller beseglet til en anden mand, kan blive beseglet til en afdød ægtemand, som hun var skilt fra, da hun levede. Hun skal først have modtaget skriftligt samtykke fra hendes tidligere mands enke (hvis der er en).

Se oplysninger om udførelse af ordinancer for en afdød ægtefælle i kapitel 28 .

Mænd. Hvis en mand og kvinde blev beseglet og senere blev skilt, skal manden have en tilladelse til besegling, før han kan blive beseglet til en anden kvinde (se 38.4.1.4). En tilladelse til besegling er nødvendig, selv om (1) den tidligere besegling er blevet ophævet eller (2) den tidligere hustru er afdød.

En tilladelse til besegling er kun nødvendig, hvis en mand er skilt fra den kvinde, der senest var beseglet til ham. Hvis en mand for eksempel får en tilladelse til at blive beseglet til en anden hustru efter en skilsmisse, og hans anden hustru dør, behøver han ikke endnu en tilladelse til besegling for at blive beseglet igen.

En levende mand kan blive beseglet til en afdød hustru, som han var skilt fra, mens hun levede. Han skal først modtage skriftligt samtykke fra sin tidligere hustrus enkemand (hvis der er en). Han skal også have skriftligt samtykke fra sin nuværende hustru, hvis han er gift.

Se oplysninger om udførelse af ordinancer for en afdød ægtefælle i kapitel 28 .

38.4.1.3

Besegling af levende medlemmer efter en ægtefælles død

Kvinder. Hvis en ægtemand og hustru er blevet beseglet, og ægtemanden dør, kan kvinden ikke blive beseglet til en anden mand, medmindre hun modtager en ophævelse af den første besegling (se 38.4.1.4).

En levende kvinde, der for tiden ikke er gift eller beseglet til en anden mand, kan blive beseglet til en afdød ægtemand. Hvis ægteskabet endte med skilsmisse, se 38.4.1.2.

En levende kvinde, der er gift på indeværende tidspunkt, kan ikke blive beseglet til en afdød ægtemand uden Det Første Præsidentskabs godkendelse.

Se oplysninger om udførelse af ordinancer for en afdød ægtefælle i kapitel 28 .

Mænd. Hvis en ægtemand og hustru er blevet beseglet, og hustruen dør, kan ægtemanden blive beseglet til en anden kvinde, hvis hun ikke allerede er beseglet til en anden. I denne situation behøver manden ikke en tilladelse til besegling fra Det Første Præsidentskab, medmindre han blev skilt fra sin tidligere hustru, før hun døde (se 38.4.1.2).

En levende mand kan blive beseglet til en afdød hustru. Hvis ægteskabet endte med skilsmisse, se 38.4.1.2. Før en mand bliver beseglet til en afdød hustru, skal han have modtaget skriftligt samtykke fra sin nuværende hustru, hvis han er gift.

Se oplysninger om udførelse af ordinancer for en afdød ægtefælle i kapitel 28 .

38.4.1.4

Ansøgning om ophævelse af besegling eller tilladelse til besegling

Se oplysninger om besegling af levende medlemmer efter en skilsmisse i 38.4.1.2 . Se oplysninger om besegling af levende medlemmer efter en ægtefælles død i 38.4.1.3 .

Medlemmer af begge køn kan anmode om en ophævelse af besegling, selv hvis de ikke forbereder sig på at blive beseglet til en anden ægtefælle. Et mandligt medlem af Kirken skal have en tilladelse til besegling for at blive beseglet til en anden kvinde efter en skilsmisse.

Processen med at søge en ophævelse af besegling eller tilladelse til besegling er beskrevet herunder.

1. Medlemmet taler med sin biskop om anmodningen.

2. Biskoppen sikrer sig, at –

   1. Skilsmissen er gået igennem.

   2. Medlemmet følger alle lovmæssige krav om støtte til barn eller ægtefælle i forbindelse med skilsmissen.

3. Hvis biskoppen anbefaler, at ophævelsen af besegling eller tilladelse til besegling bevilges,

   1. udfylder han en Ansøgning til Det Første Præsidentskab for medlemmet ved brug af Hjælpekilder for ledere og sekretærer (LCR). Ledere, der ikke har adgang til LCR, bruger i stedet en fysisk kopi af formularen Ansøgning til Det Første Præsidentskab. Denne formular kan fås fra Kontoret for fortrolige optegnelser ved Kirkens hovedsæde.

   2. Indsender ansøgningen til stavspræsidenten.

4. Stavspræsidenten mødes med medlemmet. Stavspræsidenten bekræfter, at :

   1. Skilsmissen er gået igennem.

   2. Medlemmet følger alle lovmæssige krav om støtte til barn eller ægtefælle i forbindelse med skilsmissen.

5. Hvis stavspræsidenten anbefaler, at ophævelsen af besegling eller tilladelse til besegling bevilges, indsender han ansøgningen til Kirkens hovedsæde ved brug af LCR. Se 6.2.3 om stavspræsidentens ansvar, når han indsender ansøgninger til Det Første Præsidentskab.

6. Hvis anmodningen godkendes, sender Det Første Præsidentskab et brev, der bekræfter, at ophævelsen af besegling eller tilladelse til besegling er blevet bevilget.

7. Efter at have modtaget brevet kan medlemmet træffe en aftale om en tempelbesegling. Medlemmet fremviser brevet i templet.

Se 38.4.1.9.

38.4.1.5

Sletning af forbehold mod en tempelbesegling

En person, der begår ægteskabsbrud, mens vedkommende er gift med en ægtefælle, som han eller hun er blevet beseglet til, kan ikke besegles til partneren i ægteskabsbrud uden godkendelse fra Det Første Præsidentskab.

Et par kan søge om godkendelse, når de har været gift i mindst fem år. Processen med at anmode om at fjerne en restriktion mod tempelbesegling er beskrevet herunder.

1. Parret mødes med deres biskop og stavspræsident.

2. Hvis disse ledere føler, at begrænsningen bør fjernes, skriver de breve til Det Første Præsidentskab med deres anbefalinger. Deres breve bør beskrive ansøgernes tempelværdighed og deres ægteskabs stabilitet i mindst fem år. Se 6.2.3 om stavspræsidentens ansvar, når han indsender ansøgninger til Det Første Præsidentskab.

3. Parret skriver også et brev med en anmodning til Det Første Præsidentskab.

4. Stavspræsidenten indsender alle disse breve til Det Første Præsidentskab. Han kan indsende anmodningen med en ansøgning om ophævelse af besegling eller tilladelse til besegling (se 38.4.1.4).

5. Hvis anmodningen godkendes, sender Det Første Præsidentskab et brev, hvori der står, at forbeholdet mod tempelbesegling er blevet fjernet.

6. Efter at have modtaget brevet kan parret aftale en aftale om at blive beseglet. De viser brevet i templet.

38.4.1.6

Besegling efter tempelvielse kun for tid

Ægtepar, som blev viet i et tempel kun for tid, bliver normalt ikke beseglet senere. For at en sådan besegling kan finde sted, skal kvinden først modtage en ophævelse af sin tidligere besegling fra Det Første Præsidentskab. Hvis biskoppen og stavspræsidenten begge føler, at en ophævelse er retfærdiggjort, indsender stavspræsidenten en ansøgning til Det Første Præsidentskab ved at bruge LCR. Se 6.2.3 om stavspræsidentens ansvar, når han indsender ansøgninger til Det Første Præsidentskab.

Vielser kun for tid i templet udføres ikke længere (se 27.3.3).

38.4.1.7

Besegling af afdøde personer

Dette afsnit gælder for afdøde personer, der besegles til ægtefæller, der også er afdøde. Hvis én af ægtefællerne stadig lever, se 38.4.1.3.

Afdøde kvinder. En afdød kvinde kan blive beseglet til alle de ægtemænd, som hun var lovformeligt gift med i sit liv. Følgende skema viser, hvornår disse beseglinger kan foretages.

Hun blev ikke beseglet til en ægtemand i livet	Hun kan blive beseglet til alle levende eller afdøde mænd, som hun var gift med, mens hun levede. Hvis manden lever, skal hans hustru (hvis han er gift) give skriftligt samtykke. Hvis manden er død, skal hans enke (hvis der er én) give skriftligt samtykke.
Hun blev beseglet til en mand i sit liv	Alle hendes ægtemænd skal være afdøde, før hun bliver beseglet til andre mænd, som hun var gift med. Dette omfatter tidligere ægtemænd, som hun kan have været skilt fra. Hver af mændenes enker (hvis der er nogen) skal give skriftligt samtykke.

Afdøde mænd. En afdød mand kan blive beseglet til alle de kvinder, som han var lovformeligt gift med, mens han levede, hvis (1) de er afdøde, eller (2) hvis de lever og ikke er beseglet til en anden mand.

Før en afdød mand kan blive beseglet til en afdød kvinde, som han var gift med, mens han levede, skal kvindens enkemand (hvis der er en) give skriftligt samtykke.

Afdøde par, der blev skilt. Afdøde par, der blev skilt, kan blive beseglet ved stedfortræder, så deres børn kan blive beseglet til dem. Se 28.3.5 om enten ægtemanden eller hustruen, på det tidspunkt de afgik ved døden, har fået frataget medlemskab af Kirken eller frasagt sig medlemskab og ikke er blevet døbt igen.

Det Første Præsidentskabs godkendelse er påkrævet før besegling af afdøde ægtepar, som fik deres besegling ophævet, mens de levede.

38.4.1.8

Virkninger af skilsmisse

Hvis et par blev beseglet og senere blev skilt, gælder velsignelserne ved den besegling stadig for personer, der er værdige, medmindre beseglingen ophæves (se 38.4.1.4 og 38.4.1.9). Et medlem, der forbliver trofast mod tempelpagter, vil modtage alle de velsignelser, der er lovet i templet, selv hvis personens ægtefælle har brudt pagten eller forladt ægteskabet.

Se oplysninger om børn, der er født efter en skilsmisse, i 38.4.2.1 .

38.4.1.9

Følgerne af ophævelse af besegling

Når en ophævelse af en besegling er blevet godkendt af Det Første Præsidentskab, så er velsignelserne, der hører til den besegling ikke længere gældende. Præstedømmeledere rådfører sig med medlemmer, der ansøger om at få ophævet en besegling, for at hjælpe dem med at forstå disse principper. Ledere bør respektere medlemmernes handlefrihed i disse beslutninger.

Børn, der er født af en kvinde, efter at hendes besegling til en tidligere ægtemand er blevet ophævet, er ikke født i pagten, medmindre hun er blevet beseglet til en anden mand.

38.4.1.10

Virkninger af frasigelse eller fratagelse af medlemskab af Kirken

Når et par er blevet beseglet i et tempel, bliver vedkommendes tempelvelsignelser også frataget, hvis en af dem frasiger sig sit medlemskab af Kirken eller får frataget sit medlemskab. Men beseglingsordinancens personlige velsignelser for ægtefællen og børnene er stadig gældende, hvis de forbliver trofaste.

Ethvert barn, der er født til et par, efter at en eller begge af dem har frasagt sig deres medlemskab eller fået frataget deres medlemskab af Kirken, er ikke født i pagten. Se 38.4.2.8.

38.4.2

Besegling af børn til forældre

Forældre skal være beseglet til hinanden, før børnene bliver beseglet til dem (se 38.4.1).

38.4.2.1

Børn, der er født i pagten

Børn, der er født efter, at deres mor er blevet beseglet til en mand i et tempel, er født i den pågældende beseglingspagt. De har ikke behov for at modtage den ordinance, hvorved børn besegles til deres forældre.

Nogle gange har en kvinde, der senere er blevet beseglet til en mand, børn med en anden mand. Når dette sker, bliver disse børn født ind i pagten af kvindens mest nylige besegling, medmindre de blev født (1) efter beseglingen blev ophævet eller (2) efter den blev tilbagetrukket på grund af frasigelse eller fratagelse af medlemskab af Kirken.

38.4.2.2

Børn, der ikke er født i pagten

Børn, der ikke er født i pagten, kan blive en del af en evig familie ved at blive beseglet til:

• Deres biologiske forældre.

• Deres adoptivforældre.

• En biologisk forælder eller adoptivforælder og en stedforælder (se 38.4.2.5).

Disse børn får den samme velsignelser, som hvis de var blevet født i pagten.

Se i 27.4.1 oplysninger om udstedelse af tempelanbefalinger til børn, der skal besegles til deres forældre.

Medlemmer, der er 21 år eller ældre, skal have modtaget begavelsen, før de besegles til deres forældre.

Gifte medlemmer, der er yngre end 21 år, behøver ikke at modtage deres begavelse for at blive beseglet til deres forældre. De skal dog have en gyldig tempelanbefalet (se 26.4.4).

Besegling af levende børn til levende forældre. Et levende barn bliver beseglet til kun to forældre – en ægtemand og hustru. Hvis begge forældre lever, skal de være gift og beseglet til hinanden.

Besegling af levende børn til afdøde forældre. Et levende barn besegles kun til et sæt forældre. Følgende skema viser hvilke muligheder for besegling, der er tilgængelige for medlemmer, der ikke er blevet beseglet til deres forældre, og hvis forældre er afdøde.

Omstændighed	Muligheder
Mindreårigt barn eller person, der ikke er ansvarlig på grund af mentale handicap	Blive beseglet til værger eller adoptivforældre, der opdrager ham eller hende Vente, indtil han eller hun er voksen og derefter blive beseglet til afdøde forældre
Voksen	Blive beseglet til afdøde forældre Blive beseglet til værger eller adoptivforældre, der opdrog ham eller hende

Besegling af afdøde børn til forældre (levende eller afdøde). En afdød person bliver sædvanligvis beseglet til sine biologiske forældre eller adoptivforældre. Men et afdødt barn kan også besegles til:

• En biologisk mor og en stedfar.

• En biologisk far og en stedmor.

• Plejeforældre eller bedsteforældre, der har opdraget barnet (se 38.4.2.4).

• Et par, der havde til hensigt at adoptere barnet, men hvor adoptionen ikke gik igennem, inden barnet døde (se 38.4.2.4).

Disse beseglinger kan foretages, selvom det afdøde barn allerede er beseglet til sine biologiske forældre eller adoptivforældre. Beseglinger til forældre, der ikke er biologiske forældre eller adoptivforældre i andre situationer end dem, der nævnt oven for, kræver godkendelse fra Det Første Præsidentskab.

38.4.2.3

Levende adoptiv- eller plejebørn

Levende børn, der er født i pagten, eller som er blevet beseglet til deres forældre, kan ikke blive beseglet til andre forældre, uden at Det Første Præsidentskab godkender det.

Levende børn, der er lovformeligt adopteret, og som hverken er født i pagten eller beseglet til tidligere forældre, kan blive beseglet til deres adoptivforældre, når adoptionen er endelig. En kopi af den endelige adoptionsattest bør fremvises i templet. En retskendelse, der giver forældremyndighed, er ikke en tilstrækkelig tilladelse til en besegling. Der er ingen forpligtelse til at finde disse børns biologiske forældre.

En godkendelse fra Det Første Præsidentskab er nødvendig, hvis et nulevende medlem skal besegles til plejeforældre. Dette krav gælder, selv om plejebarnets biologiske forældre er ukendte. Sådanne anmodninger fremsættes af stavspræsidenten ved brug af LCR (se 6.2.3).

38.4.2.4

Afdøde adoptiv- eller plejebørn

En afdød adopteret person bliver sædvanligvis beseglet til sine adoptivforældre.

Et afdødt plejebarn bliver sædvanligvis beseglet til sine biologiske forældre.

38.4.2.5

Besegling af levende børn til en biologisk forælder og en stedmor eller stedfar

Mindreårige børn og børn, der ikke er ansvarlige. Mindreårige børn og børn, der ikke er ansvarlige på grund af mentale handicap, kan kun besegles til en biologisk forælder og en stedforælder, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

• Barnet blev ikke født i pagten eller beseglet tidligere.

• Barnet er ikke blevet adopteret af en anden forælder.

• Den anden biologiske forælder har underskrevet et samtykkebrev om, at beseglingen kan finde sted. En retskendelse, der giver forældremyndighed, er ikke en tilstrækkelig tilladelse til en besegling. Samtykkets ordlyd bør være noget lignende: »Jeg [navn på biologisk forælder] giver tilladelse til, at [navn(e) på barn eller børn] bliver beseglet i templet til [navne på forældre]. Jeg forstår, at denne besegling er en religiøs ceremoni og ikke har nogen retsvirkning.« Dette brev vises i templet før beseglingen.

Hvis den anden biologiske forælder er afdød, eller hvis hans eller hendes forældreret er blevet juridisk ophævet, kræves der intet samtykke. På samme måde kræves der intet samtykke, hvis barnet betragtes som en voksen i det område, hvor han eller hun bor.

Hvis den anden biologiske forælder ikke kan findes, efter rimelige anstrengelser for at finde denne, kræves der intet samtykke. I det tilfælde godkender biskoppen og stavspræsidenten i godkendelsesprocessen, at rimelige anstrengelser for at finde den forsvundne forælder har været resultatløse. Hvis den anden biologiske forælder kommer frem senere, vil beseglingen blive gennemgået.

Voksne børn. Et levende voksent medlem kan blive beseglet til en biologisk forælder og en stedforælder, hvis medlemmet ikke var født i pagten eller tidligere beseglet til forældre.

Medlemmer, der er 21 år eller ældre, skal have modtaget begavelsen, før de besegles til en biologisk forælder og en stedforælder.

Gifte medlemmer, der er yngre end 21 år, behøver ikke at modtage deres begavelse for at blive beseglet til en biologisk forælder og en stedforælder. De skal dog have en gyldig tempelanbefaling for at blive beseglet til forældre (se 26.4.4).

38.4.2.6

Børn, der er undfanget ved kunstig befrugtning eller ved reagensglasbefrugtning

Børn, der er undfanget ved kunstig befrugtning eller ved reagensglasbefrugtning er født i pagten, hvis deres forældre allerede er beseglet. Hvis børnene fødes, før forældrene bliver beseglet, kan de blive beseglet til deres forældre, når forældrene er blevet beseglet til hinanden.

38.4.2.7

Børn født af rugemødre

Hvis barnet er blevet født af en rugemoder, henviser stavspræsidenten sagen til Det Første Præsidentskabs kontor (se 38.6.22).

38.4.2.8

Børns status, når en besegling ophæves eller tilbagetrækkes

Børn, der er født i pagten eller beseglet til deres forældre, bliver ved med at være dette, selv om forældrenes besegling senere (1) ophæves eller (2) tilbagetrækkes på grund af, en forælder har frasagt sig eller fået frataget sit medlemskab af Kirken.

Børn, der er født efter, at deres forældres besegling er ophævet eller tilbagetrukket, er ikke født i pagten. Disse børn kan besegles til deres forældre, når forældrenes tempelvelsignelser er blevet gengivet (hvis det er relevant), og alle andre forhindringer er fjernet.

38.5

Tempeltøj og -klædninger

38.5.1

Tempeltøj

Under begavelses- og beseglingsordinancen i templet har Kirkens medlemmer hvidt tøj på. Kvinder har det følgende hvide tøj på: En kjole med lange eller trekvartærmer (eller en nederdel og en bluse med lange eller trekvartærmer), sokker eller strømpebukser og sko eller stofsko.

Mænd har det følgende hvide tøj på: En langærmet hvid skjorte, slips eller butterfly, bukser, sokker og sko eller stofsko.

Under begavelses- og beseglingsordinancen tager medlemmer yderligere ceremonielt tøj på over deres hvide tøj.

38.5.2

Anskaffelse af tempeltøj og -klædninger

Ledere i menigheder og stave opfordrer medlemmer til at få deres eget tempeltøj. Tempeltøj og -klædninger kan købes på Kirkens distributionscentre eller på store.ChurchofJesusChrist.org. Stavs- og menighedssekretærer kan hjælpe medlemmer med at bestille tøjet.

Nogle templer udlejer tøj. Hvis et tempel ikke udlejer tøj, må medlemmerne selv medbringe tempeltøj. Se temples.ChurchofJesusChrist.org for finde ud af om et tempel har udlejningstøj tilgængeligt.

Templer har en begrænset mængde tempeltøj, som fuldtidsmissionærer kan bruge. Det koster ikke noget, mens de er på missionærskole, og når de har fået lov til at deltage i tempelordinancer, mens de tjener i missionsmarken. Hvis det er nødvendigt, kan dette tøj bruges af missionærer, der modtager deres egen begavelse.

Se oplysninger om materialer og modeller på store.ChurchofJesusChrist.org.

38.5.3

Tempelklædninger og -tøj til medlemmer med handicap eller allergier

Der købes særlige klædninger for medlemmer, der er sengeliggende, har alvorlige fysiske handicap eller er allergiske for bestemte stoffer eller klædninger (se »Klædninger og hellige klæder«, store.ChurchofJesusChrist.org).

Kortere tempelkapper er tilgængelige for medlemmer, der sidder i kørestol, eller som har andre behov (se store.ChurchofJesusChrist.org).

38.5.4

Lave tempelforklæder

Medlemmer må sy deres egne tempelforklæder, hvis de bruger et godkendt sæt til forklæder. Disse sæt er tilgængelige fra ét af Kirkens distributionscentre eller fra store.ChurchofJesusChrist.org.

Medlemmer bør ikke lave andet ceremonielle tempeltøj eller tempelklædninger.

38.5.5

Brug og vedligeholdelse af tempelklædningen

Medlemmer, der modtager begavelsen, indgår en pagt om at bære tempelklædningen hele deres liv.

Tempelklædningen er en påmindelse om pagter, der blev indgået i templet, og vil, når den bæres korrekt hele livet, tjene som en beskyttelse mod fristelser og ondt. Klædningen bør bæres under den ydre påklædning. Den bør ikke tages af ved aktiviteter, som med rimelighed kan udføres med tempelklædningen på, og den bør ikke tilpasses for at passe med forskellige tøjstile. Medlemmer, der har modtaget begavelsen, bør søge vejledning fra Helligånden til at besvare personlige spørgsmål om at bære klædningen.

Det er et helligt privilegium at bære klædningen, og at gøre det er et ydre udtryk for en indre forpligtelse til at følge Frelseren Jesus Kristus.

Det er et personligt anliggende om andet undertøj bæres over eller under tempelklædningen.

Se 26.3.3.

38.5.6

Brug af tempelklædningen i militæret, brandvæsenet, politiet eller et lignende erhverv

Retningslinjerne i dette afsnit gælder for medlemmer, der har modtaget begavelsen, og som har specifikke krav til uniform under tjeneste:

• I militæret.

• Som brandmænd.

• Som politibetjente.

• Som offentligt ansatte sikkerhedsmedarbejdere.

Biskopper sikrer sig, at medlemmer, der har modtaget begavelsen, og som arbejder i disse stillinger, forstår følgende retningslinjer.

Når det er muligt, bør de bære tempelklædningen på samme måde som alle andre medlemmer. De bør dog undgå at vise klædningen for dem, der ikke forstår dens betydning. Medlemmerne bør søge Åndens vejledning og bruge takt, konduite og visdom. Det kan være det bedste at lægge tempelklædningen midlertidigt væk og tage den på igen, når forholdene tillader det. Men blot det, at det er ubelejligt at have tempelklædningen på, retfærdiggør ikke, at den bliver lagt væk.

Nogle gange forhindrer tjenestebestemmelser et medlem i at bære tempelklædningen. I disse tilfælde påvirkes medlemmets religiøse status ikke, så længe vedkommende forbliver værdig. Medlemmet vil stadig modtage de velsignelser, der er forbundet med at bære tempelklædningen. Hvis medlemmer ikke er i stand til at bære tempelklædningen, bør de bære den igen, så snart omstændighederne tillader det.

Medlemmer i disse organisationer bør rådføre sig med deres egen militære enhed vedrørende de krav, som undertøjet skal opfylde, fx farve eller udformning på halsudskæring. Disse medlemmer kan sende det organisationsgodkendte tøj, der opfylder retningslinjerne for tempelklædninger, til Beehive Clothing for at markere dem som bemyndigede tempelklædninger. Retningslinjer og yderligere instruktioner står på Formularen til bestilling af markering af klædning.

38.5.7

Bortskaffelse af tempelklædninger og ceremonielt tempeltøj

Medlemmer bør klippe mærkerne af og tilintetgøre dem, når de kasserer udslidte tempelklædninger. Dernæst klippes resten af stoffet i stykker, så det ikke kan genkendes som en tempelklædning. Resten af stoffet kan smides ud.

Når medlemmerne kasserer deres udslidte ceremonielle tempeltøj, bør de klippe det i stykker, så man ikke kan se, hvad det oprindeligt har været brugt til. Stoffet bør dernæst smides ud.

Medlemmerne kan give deres tempelklædninger og -tøj, der er i god stand, til andre medlemmer, der har modtaget begavelsen. Præstedømme- og hjælpeforeningsledere kan finde de personer, der kan have brug for noget sådant tøj. Medlemmer bør ikke give tempelklædninger eller ceremonielt tempeltøj til genbrugsforretninger, biskoppernes forrådshuse eller til velgørenhed.

38.5.8

Tempelbegravelsestøj

Afdøde medlemmer, der har modtaget begavelsen, bør om muligt begraves eller kremeres i deres tempeltøj. Hvor kulturelle traditioner eller begravelsesskikke gør dette upassende eller vanskeligt, kan tøjet foldes og lægges ved siden af den afdøde.

Kun medlemmer, der har modtaget begavelsen, mens de var i live, må blive begravet eller kremeret i deres tempeltøj. En person, der har modtaget begavelsen, men som holdt op med at bære tempelklædningen, før vedkommende døde, kan begraves eller kremeres i tempeltøjet, hvis familien beder om det.

Personer, der ikke har fået gengivet deres velsignelser efter fratagelse eller frasigelse af medlemskab af Kirken, må ikke blive begravet eller kremeret i deres tempeltøj.

En person, der modtog begavelsen, mens vedkommende levede, og som har begået selvmord, kan blive begravet eller kremeret i tempeltøjet.

Det tempeltøj, der bruges til begravelser eller kremeringer, behøver ikke være nyt, men det bør være i god stand og rent. Medlemmets eget tempeltøj kan bruges.

Et medlem, som skal begraves eller kremeres i sit tempeltøj, kan iklædes af et familiemedlem af samme køn, som har modtaget begavelsen, eller af ægtefællen. Hvis et familiemedlem ikke er til rådighed eller foretrækker ikke at iklæde en mand, der har modtaget begavelsen, kan biskoppen bede ældsternes kvorumspræsident om at bede en mand, der har modtaget begavelsen, om at iklæde den afdøde eller føre tilsyn med den korrekte iklædning. Hvis et familiemedlem ikke er til rådighed eller foretrækker ikke at iklæde en kvinde, der har modtaget begavelsen, kan biskoppen bede hjælpeforeningspræsidenten om at bede en kvinde, der har modtaget begavelsen, om at iklæde den afdøde eller føre tilsyn med den korrekte iklædning. Lederne sikrer sig, at denne opgave ikke gives til en person, der finder den stødende.

En mands legeme iklædes tempelklædningen og følgende hvide tøj: En langærmet skjorte, et slips eller butterfly, bukser, sokker og sko eller stofsko. En kvindes legeme iklædes tempelklædningen og det følgende hvide tøj: En kjole med lange eller trekvartsærmer (eller en nederdel og en bluse med lange eller trekvartsærmer), sokker eller strømpebukser og sko eller stofsko.

Det ceremonielle tempeltøj iklædes legemet som angivet ved begavelsen. Kappen anbringes på højre skulder og bindes ved hjælp af snoren på venstre side af taljen. Forklædet fæstnes rundt om taljen. Skærfet anbringes om taljen og bindes med en sløjfe ud for venstre hofte. En mands hat anbringes normalt ved siden af hans legeme, indtil det er tid til at lukke kisten. Hatten placeres derefter med sløjfen over venstre øre. En kvindes slør kan foldes ud på puden under hendes hoved. Ved en kvindes begravelse eller kremering er det frivilligt at sætte sløret foran ansigtet, og det besluttes af familien.

I nogle områder er det kun en autoriseret bedemand, eller en af dennes ansatte, der får lov til at gøre den afdøde i stand. I disse tilfælde bør et familiemedlem, der har modtaget begavelsen, eller en person, som er blevet bedt om det af biskoppen eller hjælpeforeningspræsidenten, og som har modtaget begavelsen, sikre sig, at den afdøde er iklædt tøjet på den rette måde.

I nogle lande er det påkrævet, at afdøde personer iklædes tøj, der nedbrydes hurtigt, når de bliver begravet. Bionedbrydeligt tempeltøj er tilgængeligt på store.ChurchofJesusChrist.org.

I de områder, hvor det kan være vanskeligt at fremskaffe tempeltøj i tide til brug ved begravelsen, bør stavspræsidenterne have mindst to komplette sæt tempeltøj i størrelse medium klar – ét til en mand og ét til en kvinde.

Hvis der ikke kan fremskaffes tempeltøj, iklædes et afdødt medlem, som har modtaget begavelsen, sin tempelklædning og anden passende påklædning til begravelsen.

38.6

Retningslinjer vedrørende moralske spørgsmål

Nogle af retningslinjerne i dette afsnit er sager, Kirken »fraråder«. Medlemmer af Kirken oplever normalt ikke begrænsninger for medlemskab på grund af deres beslutninger på disse områder. Dog er alle mennesker i sidste ende ansvarlige over for Gud for deres valg.

38.6.1

Abort

Herren har befalet: »Du må ikke … begå … drab eller gøre noget, der ligner det« (L&P 59:6). Kirken er imod provokeret abort, hvad enten det er af personlige årsager, eller fordi det er socialt bekvemt. Medlemmer må ikke få foretaget, udføre, arrangere, betale for, indvillige i eller opfordre til en abort. De eneste mulige undtagelser er, når –

• graviditeten er en følge af voldtægt eller incest.

• en kompetent læge skønner, at der er alvorlig fare for moderens liv eller helbred.

• en kompetent læge skønner, at fosteret har alvorlige misdannelser, der gør, at det ikke vil kunne leve videre efter fødslen.

Selv disse undtagelser retfærdiggør ikke automatisk en abort. Abort er en yderst alvorlig sag. Den bør først overvejes, når de ansvarlige personer har modtaget bekræftelse gennem bøn. Medlemmer kan rådføre sig med deres biskop som en del af denne proces.

Præsiderende ledere gennemgår omhyggeligt forholdene, hvis et medlem af Kirken har været indblandet i en provokeret abort. Et råd om medlemskab kan være nødvendigt, hvis et medlem godtager, udfører, arrangerer, betaler for, giver samtykke til eller opfordrer til en abort (se 32.6.2.5). Et råd om medlemskab bør dog ikke overvejes, hvis et medlem var involveret i en abort før dåben. Ej heller bør råd om medlemskab eller begrænsninger overvejes for medlemmer, der var involveret i en abort på én af de tre måder beskrevet tidligere i dette afsnit.

Biskopperne henviser spørgsmål vedrørende specifikke tilfælde til stavspræsidenten. Stavspræsidenten kan om nødvendigt rette spørgsmål til Det Første Præsidentskabs kontor.

Så vidt det er åbenbaret, kan en person omvende sig og blive tilgivet for abort.

38.6.2

Mishandling

Mishandling er misbrug eller forsømmelse af andre på en måde, som medfører fysisk, seksuel, følelsesmæssig eller økonomisk skade. Kirkens standpunkt er, at mishandling ikke kan tolereres i nogen form. De, der mishandler deres ægtefælle, børn, andre i familien eller nogen som helst anden, bryder Guds og menneskers love.

Alle medlemmer, især forældre og ledere, opfordres til at være opmærksomme og ihærdige og gøre alt, der står i deres magt for at beskytte børn og andre mod mishandling. Hvis medlemmer bliver opmærksomme på tilfælde af mishandling, melder de det til de offentlige myndigheder og rådfører sig med biskoppen. Kirkeledere bør tage rapporter om misbrug alvorligt og aldrig ignorere dem.

Alle voksne, der arbejder med børn eller unge, skal gennemføre kurset om beskyttelse af børn og unge inden for en måned efter deres opretholdelse (se ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org). De skal gentage kurset hvert tredje år.

Når mishandling finder sted, er kirkelederes første og umiddelbare ansvar at hjælpe dem, der er blevet mishandlet, og at beskytte sårbare personer mod fremtidig mishandling. Ledere bør aldrig opfordre en person til at forblive i et hjem eller i en situation, hvor der foregår mishandling eller som er farlig.

38.6.2.1

Hjælpelinje ved mishandling

I nogle lande har Kirken oprettet en hjælpelinje ved mishandling til at hjælpe stavspræsidenter og biskopper. Disse ledere bør straks ringe til hjælpelinjen om enhver situation, hvori en person måtte være blevet mishandlet – eller er i fare for at blive mishandlet. De bør også ringe, hvis de bliver opmærksomme på et medlem, der ser, køber eller distribuerer børnepornografi.

Hjælpelinjen er åben for biskopper og stavspræsidenter 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Telefonnumre er vist nedenfor.

• USA og Canada: [phone] eller [phone], lokal 2-1911.

• Storbritannien: +0800 970 6757

• Irland: [phone]

• Frankrig: +0805 710 531

• Australien: +02 9841 5454 (indenrigs)

• New Zealand: +09 488 5592 (indenrigs)

Biskopper og stavspræsidenter bør ringe til hjælpelinjen, når de møder enhver slags mishandling. Jurister og klinisk personel vil besvare deres spørgsmål. Disse fagpersoner vil også give instruktioner om, hvordan man skal:

• Hjælpe ofre og beskytte dem mod yderligere misbrug.

• Beskytte potentielle ofre.

• Handle i overensstemmelse med lovmæssige krav om rapportering af misbrug.

Kirken er dedikeret til at handle i overensstemmelse med loven, når misbrug rapporteres (se 38.6.2.7). Love er forskellige fra sted til sted, og de fleste kirkeledere er ikke juridiske eksperter. Det er vigtigt for biskopper og stavspræsidenter, at de ringer til hjælpelinjen for at udføre deres ansvar om at rapportere misbrug.

En biskop bør også underrette sin stavspræsident i tilfælde af misbrug.

I lande, hvor der ikke er en hjælpelinje, bør en biskop, der hører om misbrug, kontakte sin stavspræsident. Stavspræsidenten bør søge vejledning fra områdets juridiske rådgivning i områdekontoret. Han opfordres også til at rådføre sig med Familietjenestens personale eller lederen for velfærd og selvhjulpenhed på områdekontoret.

38.6.2.2

Rådgivning i tilfælde af misbrug

Ofre for misbrug får ofte alvorlige traumer. Stavspræsidenter og biskopper reagerer med oprigtig medfølelse og empati. De giver åndelige råd og støtte for at hjælpe ofre til at overvinde de destruktive konsekvenser af misbrug.

Nogle ofre har følelser af skam eller skyld. Ofre er ikke skyldige i synd. Ledere hjælper dem og deres familie til at forstå Guds kærlighed og den heling, der kommer fra Jesus Kristus og hans forsoning (se Alma 15:8; 3 Ne 17:9).

Stavspræsidenter og biskopper bør hjælpe dem, der har forvoldt mishandling, til at omvende sig og ophøre med deres voldelige eller krænkende adfærd. Hvis en voksen har begået en seksuel synd mod et barn, kan adfærden være meget svær at ændre. Omvendelsesprocessen kan være meget lang. Se 38.6.2.3.

Stavspræsidenter og biskopper bør også være omsorgsfulde og hensynsfulde, når de arbejder med familierne til ofre for mishandling og overtræderne.

Vejledning til rådgivning af ofre og overtrædere er givet i Abuse: How to Help.

Udover at modtage den inspirerede hjælp, som Kirkens ledere kan yde, kan ofre, overtrædere og deres familie have behov for professionel rådgivning. Se oplysninger i 31.3.6.

Få oplysninger om, hvad biskopper og stavspræsidenter bør gøre, når de hører om enhver slags misbrug, ved at se 38.6.2.1. Se oplysninger om rådgivning i sager om seksuelt misbrug, voldtægt eller andre former for seksuelt overgreb i 38.6.18.2.

Se også FamilyServices.ChurchofJesusChrist.org.

38.6.2.3

Misbrug af børn eller unge

Misbrug af børn og unge er en særligt alvorlig synd (se Luk 17:2). Som begrebet anvendes her, omfatter misbrug af børn eller unge følgende:

• Fysisk misbrug: Forårsage alvorlig skade på kroppen ved fysisk vold. Nogle skader er ikke synlige.

• Seksuelt misbrug eller udnyttelse: Enhver seksuel aktivitet med et barn eller ung person eller bevidst at tillade eller hjælpe andre med sådanne aktiviteter. Som begrebet anvendes her, omfatter seksuelt misbrug ikke samtykkende seksuelle aktiviteter mellem to umyndige personer, der er tæt i alder.

• Psykisk misbrug: Brug af handlinger eller ord til alvorligt at skade et barn eller en ung persons følelse af selvrespekt eller selvværd. Dette omfatter normalt gentagne fornærmelser, manipulation og kritik, der ydmyger og nedgør. Det kan også omfatte alvorlig forsømmelse.

• Børnepornografi: Se 38.6.6.

Hvis en biskop eller stavspræsident finder frem til eller mistænker misbrug af børn eller unge, følger han straks anvisningerne i 38.6.2.1. Han griber også til handling for at beskytte mod yderligere misbrug.

Et kirkeråd om medlemskab og en bemærkning på medlemsoptegnelsen er påkrævet, hvis et voksent medlem misbruger et barn eller en ung person som beskrevet i dette afsnit. Se også 36.6.1.1 og 38.6.2.5.

Fysisk eller psykisk mobning mellem børn eller unge i den samme alder bør adresseres af menighedens ledere. Der afholdes ikke et råd om medlemskab.

38.6.2.4

Misbrug af en ægtefælle eller anden voksen

Misbrug af ægtefælle eller anden voksen kan finde sted på mange måder. Disse omfatter fysisk, seksuelt, følelsesmæssig og økonomisk misbrug. Voksne, der er ældre, sårbare eller handicappede, er nogle gange særligt udsatte for misbrug.

Ofte er der ikke en enkelt definition af misbrug, der kan anvendes i alle situationer. I stedet er der et helt spektrum for alvoren af misbrugende adfærd. Dette spektrum rækker fra sporadisk brug af hårde ord til alvorlig skade.

Hvis en biskop eller stavspræsident finder frem til misbrug af en ægtefælle eller anden voksen, følger han straks anvisningerne i 38.6.2.1. Han griber også til handling for at beskytte mod yderligere misbrug.

Ledere søger Åndens vejledning til at beslutte, om personlig rådgivning eller et råd om medlemskab er det mest passende til at adressere misbrug. De kan også rådføre sig med deres direkte præstedømmeledere om situationen. Ethvert misbrug af en ægtefælle eller anden voksen, der er på det niveau, som der beskrives nedenfor, kræver dog et råd om medlemskab

• Fysisk misbrug: Forårsage alvorlig skade på kroppen ved fysisk vold. Nogle skader er ikke synlige.

• Seksuelt misbrug: Se situationen, der er beskrevet i 38.6.18.3.

• Psykisk misbrug: Brug af handlinger eller ord til alvorligt at skade en persons følelse af selvrespekt eller selvværd. Dette omfatter normalt gentagne fornærmelser, manipulation og kritik, der ydmyger og nedgør.

• Økonomisk misbrug: At udnytte nogen økonomisk. Dette kan omfatte ulovligt brug eller brug uden tilladelse af en persons ejendom, penge eller andre værdigenstande. Det kan også omfatte at få økonomisk magt over nogen på svigagtig måde. Det kunne omfatte at bruge økonomisk magt til at gennemtvinge adfærd. Se også 32.6.1.3.

38.6.2.5

Kirkekaldelser, tempelanbefalinger og anmærkninger på medlemsoptegnelser

Medlemmer, der har mishandlet andre, bør ikke få nogen kirkekaldelse og må ikke få en tempelanbefaling, før de har omvendt sig og alle begrænsninger på medlemskab af Kirken er ophævet.

Hvis en person misbrugte et barn eller en ung person seksuelt eller alvorligt misbrugte et barn eller en ung person fysisk eller følelsesmæssigt, vil vedkommendes medlemsoptegnelse få en anmærkning. Vedkommende må ikke få kaldelser eller opgaver, der har med børn eller unge at gøre. Dette omfatter også ikke at få en omsorgsopgave for en familie med unge eller børn i hjemmet. Det omfatter også ikke at have en ung som omsorgsmakker. Disse begrænsninger bør gælde, medmindre Det Første Præsidentskab bemyndiger fjernelsen af anmærkningen. Se 32.14.5 for oplysninger om anmærkninger.

38.6.2.6

Stavs- og menighedsråd

Ved møder i stavs- og menighedsråd gennemgår stavspræsidentskaber og biskopråd regelmæssigt Kirkens regler og retningslinjer for at forhindre og reagere på mishandling. De underviser i hovedbudskaberne i afsnittet Abuse [Misbrug og mishandling] i Life Help [Hjælp til livet] i Evangelisk Bibliotek. De opfordrer til en drøftelse blandt rådets medlemmer. Ledere og rådsmedlemmer søger Åndens vejledning, når de underviser om og drøfter dette følsomme emne.

Medlemmer af rådet skal også gennemføre kurset beskyttelse af børn og unge (se 38.6.2).

38.6.2.7

Juridiske spørgsmål i forbindelse med mishandling

Hvis et medlem ved sin mishandling har overtrådt gældende love, bør biskoppen eller stavspræsidenten indtrængende bede medlemmet om selv at indberette disse handlinger til politiet eller andre relevante myndigheder. Biskoppen eller stavspræsidenten kan få oplysninger om lokale krav om rapportering gennem Kirkens hjælpelinje (se 38.6.2.1). Hvis medlemmer har spørgsmål om krav om rapportering, opfordrer han dem til at få kvalificeret juridisk vejledning.

Kirkeledere og medlemmer bør opfylde alle juridiske krav om at rapportere mishandling til myndighederne. Nogle steder har ledere og lærere, som i deres job arbejder med børn og unge, pligt til at indrapportere mishandling til myndighederne. Tilsvarende kræves det mange steder, at enhver person, som erfarer noget om mishandling, skal underrette myndighederne om det. Biskopper og stavspræsidenter bør ringe til hjælpelinjen for at høre mere om underretningspligt og andre juridiske krav i den forbindelse. Kirkens retningslinje er at overholde loven.

38.6.3

Kunstig befrugtning

Se 38.6.9.

38.6.4

Børnebegrænsning

Fysisk intimitet mellem en ægtemand og hustru er beregnet til at være smuk og hellig. Den er forordnet af Gud til skabelse af børn og til at give udtryk for kærlighed mellem mand og hustru (se 2.1.2).

Det er et privilegium for de ægtepar, der er i stand til at få børn, at tilvejebringe jordiske legemer til Guds åndelige børn, som de er ansvarlige for at drage omsorg for og opdrage (se 2.1.3). Beslutningen om, hvor mange børn man vil have, og hvornår man vil have dem, er yderst personlig og privat. Det bør være en sag mellem parret og Herren. Kirkens medlemmer bør ikke dømme hinanden på dette område.

Kirken fraråder kirurgisk sterilisation som en frivillig form for prævention. Kirurgisk sterilisation omfatter indgreb som vasektomi og tubal ligering. Denne beslutning er dog et personligt anliggende, der i sidste ende overlades til ægtemanden og hustruen bønsomt at afgøre. Ægtepar bør rådføre sig med hinanden i enhed og søge Åndens bekræftelse i at træffe denne beslutning.

Kirurgisk sterilisation er nogle gange nødvendig af medicinske årsager. Medlemmer kan have gavn af at rådføre sig med sundhedspersonale.

38.6.5

Kyskhed og troskab

Herrens kyskhedslov er:

• Afholdenhed fra seksuelle forhold uden for et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde.

• Troskab i ægteskabet.

Fysisk intimitet mellem en ægtemand og hustru er beregnet til at være smuk og hellig. Den er forordnet af Gud til skabelse af børn og til udtryk for kærlighed mellem mand og hustru.

Kun en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru bør have seksuelle forhold. I Guds øjne er moralsk renhed meget vigtigt. Brud på kyskhedsloven er meget alvorlige (se 2 Mos 20:14; Matt 5:28; Alma 39:5). Dem, der er involveret, misbruger den hellige kraft, som Gud har givet os til at skabe liv.

Et kirkeråd om medlemskab kan være nødvendigt, hvis et medlem:

• Har seksuelle forhold uden for et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde, såsom ægteskabsbrud, utugt, forhold mellem to af samme køn og seksuelle møder online eller over telefonen (se 32.6.2).

• Er i en slags ægteskab eller partnerskab, der ligger uden for et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde, såsom samlivsforhold, partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn.

• Bruger pornografi intenst eller kompulsivt og derved forvolder skade på et medlems ægteskab eller familie (se 38.6.13).

Beslutningen om hvorvidt, der skal afholdes et råd om medlemskab i disse situationer afhænger af mange omstændigheder (se 32.7). For eksempel er det mere sandsynligt, at et råd er nødvendigt for at hjælpe et medlem med at omvende sig, hvis vedkommende har brudt tempelpagterne, eller hvis synden var gentagen.

Se i 32.6.1.2, hvornår et råd er påkrævet for seksuelle synder.

I nogle tilfælde kan personlig rådgivning og uformelle begrænsninger for medlemskab være tilstrækkeligt (se 32.8).

38.6.6

Børnepornografi

Kirken fordømmer børnepornografi i enhver form. Hvis en biskop eller stavspræsident finder frem til, at et medlem er involveret i børnepornografi, følger han straks anvisningerne i 38.6.2.1.

Et kirkeråd om medlemskab og en anmærkning på optegnelse er påkrævet, hvis et medlem fremstiller, besidder eller gentagne gange ser pornografiske billeder af børn (se 32.6.1.2 og 32.14.5). Denne retningslinje gælder generelt ikke for børn eller unge, der er nogenlunde på samme alder, der deler seksuelle billeder af sig selv eller andre. Personlig rådgivning og uformelle begrænsninger for medlemskab kan være passende i de situationer.

Se yderligere vejledning i 38.6.13.

38.6.7

Donation eller salg af sæd eller æg

Mønsteret med at en ægtemand og hustru skaber kroppe for Guds åndelige børn er guddommeligt fastlagt (se 2.1.3). Af denne årsag fraråder Kirken donation af sæd eller æg. Dette er dog et personligt anliggende, der i sidste ende overlades til den potentielle donor at afgøre i bøn. Se 38.6.9. Kirken fraråder også at sælge sæd eller æg.

38.6.8

Lemlæstelse af kvindelige genitalier

Kirken fordømmer kønslemlæstelse hos kvinder.

38.6.9

Fertilitetsbehandling

Mønsteret med at en ægtemand og hustru skaber kroppe for Guds åndelige børn er guddommeligt fastlagt (se 2.1.3). Når der er behov for det, kan forplantningsteknologi hjælpe en gift kvinde og mand i deres retfærdige ønske om at få børn. Denne teknologi omfatter kunstig befrugtning og reagensglasbefrugtning.

Kirken fraråder kunstig befrugtning eller reagensglasbefrugtning med sæd fra enhver anden end ægtemanden eller et æg fra enhver anden end hustruen. Dette er dog et personligt anliggende, der i sidste ende overlades til bønsom afgørelse hos en lovformeligt gift mand og kvinde.

Se også »Adoption« (Gospel Topics, topics.ChurchofJesusChrist.org).

38.6.10

Incest

Kirken fordømmer incest af enhver art. Som begrebet anvendes her, betyder incest seksuelle forhold mellem:

• En forælder og et barn.

• En bedsteforælder og et barnebarn.

• Søskende.

• En onkel eller tante og en niece eller nevø.

Som begreberne anvendes her, omfatter barn, barnebarn, søskende, niece og nevø både biologiske, adoptiv, sted- eller plejeforhold. Incest kan forekomme mellem to mindreårige, en voksen og en mindreårig eller to voksne. Hvis en stavspræsident har spørgsmål om, hvorvidt et forhold er incestuøst under lokale love, søger han vejledning fra Det Første Præsidentskabs kontor.

Når en mindreårig er offer for incest, ringer biskoppen eller stavspræsidenten til Kirkens hjælpelinje ved mishandling i lande, hvor den er tilgængelig (se 38.6.2.1). I andre lande bør stavspræsidenten søge vejledning fra områdets juridiske rådgivning på områdekontoret. Han opfordres også til at rådføre sig med Familietjenestens personale eller lederen for velfærd og selvhjulpenhed i områdekontoret.

Et kirkeråd om medlemskab og anmærkning på optegnelse er påkrævet, hvis et medlem begår incest (se 32.6.1.2 og 32.14.5). Incest kræver næsten altid, at Kirken fratager personens medlemskab.

Hvis en mindreårig begår incest, kontakter stavspræsidenten Det Første Præsidentskabs kontor for at få vejledning.

Ofre for incest får ofte alvorlige traumer. Ledere reagerer med oprigtig medfølelse og empati. De giver åndelig støtte og rådgivning for at hjælpe ofre til at overvinde de destruktive konsekvenser af incest.

Nogle ofre har følelser af skam eller skyld. Ofre er ikke skyldige i synd. Ledere hjælper dem og deres familie til at forstå Guds kærlighed og den heling, der kommer fra Jesus Kristus og hans forsoning (se Alma 15:8; 3 Ne 17:9).

Udover den inspirerede hjælp, som Kirkens ledere kan yde, kan ofre og deres familie have behov for professionel rådgivning. Se oplysninger i 38.6.18.2.

38.6.11

Reagensglasbefrugtning

Se 38.6.9.

38.6.12

Det okkulte

»Det, der er af Gud, er lys« (L&P 50:24). Det okkulte fokuserer på mørke og leder til bedrag. Det ødelægger tro på Kristus.

Det okkulte omfatter satandyrkelse. Det omfatter også mystiske aktiviteter, der ikke er i harmoni med Jesu Kristi evangelium. Sådanne aktiviteter omfatter (men begrænses ikke til) spådomme, forbandelser og helbredelsesmetoder, der er en imitation af Guds magt i præstedømmet (se Moro 7:11-17).

Kirkemedlemmer bør ikke involvere sig i nogen form for satandyrkelse eller på nogen måde deltage i det okkulte. De bør ikke fokusere på sådant mørke i samtaler eller ved kirkemøder.

38.6.13

Pornografi

Kirken fordømmer pornografi i enhver form. Enhver slags brug af pornografi skader individer, familier og samfund. Det fordriver Herrens Ånd. Kirkemedlemmer bør undgå alle former for pornografisk materiale og modsætte sig dets produktion, udbredelse og anvendelse.

Kirken tilbyder følgende ressourcer til at hjælpe dem, der er påvirket af pornografi.

• AddressingPornography.ChurchofJesusChrist.org

• AddictionRecovery.ChurchofJesusChrist.org

• Hjælp til dem, som kæmper med pornografi (hæfte)

• Lad dyd pryde dine tanker (hæfte)

Stavspræsidenter og biskopper yder også støtte til familiemedlemmer efter behov.

En vis udsættelse for pornografi kan være utilsigtet. Bevidst anvendelse af pornografi er skadeligt – uanset om det er lejlighedsvist eller intensivt.

Personlig rådgivning og uformelle begrænsninger for medlemskab er som regel tilstrækkelige, når man hjælper en person med at omvende sig (se 32.8). Råd om medlemskab afholdes normalt ikke. Et råd kan dog være nødvendigt til intenst eller kompulsivt brug af pornografi, der har forårsaget betydelig skade i et medlems ægteskab eller familie (se 38.6.5). Et råd er påkrævet, hvis et medlem fremstiller, deler, besidder eller gentagne gange ser pornografiske billeder af børn (se 38.6.6).

Udover den inspirerede hjælp, som kirkeledere kan yde, kan nogle medlemmer have behov for professionel rådgivning. Ledere kan kontakte familietjenesten for at få hjælp, hvis det er nødvendigt. Se kontaktoplysninger i 31.3.6.

38.6.14

Fordomme

Alle mennesker er Guds børn. Alle er brødre og søstre, der er del af hans guddommelige familie (se »Familien: En proklamation til verden«). Gud har »af ét menneske … skabt alle folk« (ApG 17:26). »Alle er lige« for ham (2 Ne 26:33). Hver person »er lige så dyrebar i hans øjne som den anden« (Jakob 2:21).

Fordomme er ikke i overensstemmelse med Guds åbenbarede ord. Yndest eller mishag hos Gud afhænger af vores hengivenhed til ham og hans befalinger, ikke af farven på en persons hud eller andre karaktertræk.

Kirken tilskynder alle mennesker til at opgive fordomsfulde attituder og handlinger mod en enhver gruppe eller ethvert individ. Medlemmer af Kirken bør være forrest i at fremme respekt for alle Guds børn. Medlemmer følger Frelserens befaling om at elske andre (se Matt 22:35-39). De stræber efter at være personer med velvilje mod alle og at afvise enhver slags fordomme. Dette omfatter fordomme mod race, etnicitet, nationalitet, stamme, køn, handicap, socioøkonomisk status, religiøs overbevisning eller ateisme og seksuel orientering.

38.6.15

Tiltrækning af samme køn og homoseksuel adfærd

Kirken opfordrer familier og medlemmer til at række ud med følsomhed, kærlighed og respekt for personer, der er tiltrukket af andre af samme køn. Kirken fremmer også forståelse i samfundet, der reflekterer dens lære om venlighed, rummelighed, kærlighed til andre og respekt for alle mennesker. Kirken har ikke en holdning til årsagen til tiltrækning af samme køn.

Guds befalinger forbyder al ukysk adfærd, uanset om det er homo- eller heteroseksuel. Kirkeledere rådgiver medlemmer, der har forbrudt sig mod kyskhedsloven. Ledere bør hjælpe dem til at få en klar forståelse af tro på Jesus Kristus og hans forsoning, omvendelsesprocessen og formålet med livet på jorden. Adfærd, der ikke er i overensstemmelse med kyskhedsloven, kan forårsage afholdelse af et råd om medlemskab (se 38.6.5). Det kan tilgives ved oprigtig omvendelse.

At føle sig tiltrukket af en af samme køn er ikke en synd. Medlemmer, der har disse følelser og ikke forfølger eller handler på dem, lever i overensstemmelse med vor himmelske Faders plan for sine børn og Kirkens lære. Ledere støtter og opmuntrer dem i deres beslutning om at leve i overensstemmelse med Herrens befalinger. Medlemmer med disse følelser kan få kirkekaldelser, have en tempelanbefaling og modtage tempelordinancer, hvis de er værdige. Mandlige medlemmer af Kirken må modtage og udøve præstedømmet.

Alle medlemmer, der holder deres pagter, vil modtage alle lovede velsignelser i evighederne, uanset om deres omstændigheder tillader dem at modtage velsignelserne ved evigt ægteskab og blive forældre i dette liv (se Mosi 2:41).

Kirken tilbyder følgende ressourcer til bedre at forstå og støtte dem, hvis liv er påvirket af tiltrækning af samme køn.

• »Same-Sex Attraction«, Gospel Topics, topics.ChurchofJesusChrist.org

• »Tiltrækning mod en af samme køn«, Hjælp til livet, ChurchofJesusChrist.org

Udover den inspirerede hjælp, som Kirkens ledere kan yde, kan medlemmerne få gavn af professionel rådgivning. Ledere kan kontakte familietjenesten for at få hjælp. Se kontaktoplysninger i 31.3.6.

38.6.16

Ægteskab af to af samme køn

Som doktrinært princip baseret på skriften bekræfter Kirken, at ægteskabet mellem mand og kvinde er af afgørende betydning i Skaberens plan for hans børns evige skæbne. Kirken bekræfter også, at Guds lov definerer ægteskabet som en lovformelig forening mellem en mand og en kvinde.

Kun en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru, bør have seksuelle forhold. Alle andre seksuelle forhold, deriblandt mellem personer af samme køn, er syndige og undergraver familien som en guddommeligt indstiftet institution.

38.6.17

Seksualundervisning

Forældrene har det overordnede ansvar for at give deres børn seksualundervisning. Forældre bør have ærlige, tydelige og løbende samtaler med deres børn om sund og retskaffen seksualitet. Disse samtaler bør:

• Være passende for barnet alder og modenhed.

• Hjælpe barnet til at forberede sig til lykke i ægteskab og at følge kyskhedsloven (se 2.1.2).

• Adressere farerne ved pornografi, behovet for at undgå det, og hvordan de skal reagere, når de møder det.

Se flere oplysninger i »Sex Education and Behavior« (Gospel Topics, topics.ChurchofJesusChrist.org).

Som en del af deres ansvar for at undervise deres børn bør forældre være opmærksomme på og på passende vis søge at påvirke seksualundervisningen i skolen. Forældre underviser i de korrekte principper og støtter det af skolens undervisning, der er i overensstemmelse med evangeliet.

38.6.18

Seksuelt misbrug, voldtægt og andre former for seksuelt overgreb

Kirken fordømmer seksuelt misbrug. Som begrebet anvendes her, er Seksuelt misbrug defineret som at pådrage en anden person enhver uønsket seksuel aktivitet. Seksuel aktivitet med en person, der ikke giver eller ikke kan give lovligt samtykke, betragtes som seksuelt misbrug. Seksuelt misbrug kan også være af en ægtefælle eller i et kæresteforhold. Se oplysninger om seksuelt misbrug af et barn eller ung person i 38.6.2.3.

Seksuelt misbrug dækker over en bred vifte af handlinger, fra chikane til voldtægt og andre former for seksuelt overgreb. Det kan forekomme fysisk, verbalt og på andre måder. Se vejledning om rådgivning af medlemmer, der har oplevet seksuelt misbrug, voldtægt eller andre former for seksuelt overgreb i 38.6.18.2.

Hvis medlemmer bliver opmærksomme på seksuelt misbrug, griber de til handling for at beskytte ofre og andre, så hurtigt som muligt. Dette omfatter at melde det til de offentlige myndigheder og at advare biskoppen eller stavspræsidenten. Hvis et barn er blevet misbrugt, bør medlemmer følge instruktionerne i 38.6.2.

38.6.18.1

Hjælpelinje ved mishandling

Hvis en biskop eller stavspræsident bliver opmærksom på seksuelt misbrug, voldtægt eller anden form for seksuelt overgreb, ringer han til Kirkens mishandlingshjælpelinje, hvor den er til rådighed (se kontaktoplysninger i 38.6.2.1). Jurister og klinisk personel vil besvare hans spørgsmål. Disse fagpersoner vil også give instruktioner om, hvordan man skal:

• Hjælpe ofre og beskytte dem fra yderligere skade.

• Beskytte potentielle ofre.

• Handle i overensstemmelse med lovmæssige krav om rapportering.

I lande, hvor der ikke er en hjælpelinje, bør en biskop, der hører om disse overtrædelser, kontakte sin stavspræsident. Stavspræsidenten bør søge vejledning fra områdets juridiske rådgivning på områdekontoret. Han opfordres også til at rådføre sig med Familietjenestens personale eller lederen for velfærd og selvhjulpenhed på områdekontoret.

38.6.18.2

Rådgivning af ofre af seksuelt misbrug, voldtægt og andre former for seksuelt overgreb

Ofre for seksuelt misbrug, voldtægt eller andre former for seksuelt overgreb får ofte alvorlige traumer. Når de betror sig til en biskop eller stavspræsident, reagerer han med oprigtig medfølelse og empati. Han giver åndelige råd og støtte for at hjælpe ofre til at overvinde de destruktive konsekvenser af misbrug. Steder hvor den er tilgængelig, ringer han også til Kirkens Mishandlingshjælpelinje for at få vejledning (se 38.6.18.1).

Nogle ofre har følelser af skam eller skyld. Ofre er ikke skyldige i synd. Ledere bebrejder ikke offeret. De hjælper ofre og deres familie til at forstå Guds kærlighed og den heling, der kommer fra Jesus Kristus og hans forsoning (se Alma 15:8; 3 Ne 17:9).

Selvom medlemmer kan vælge at dele oplysninger om misbruget eller overgrebet, bør ledere ikke fokusere unødigt på detaljer. Det kan være skadeligt for ofre.

Udover den inspirerede hjælp, som Kirkens ledere kan yde, kan ofre og deres familie have behov for professionel rådgivning. Se oplysninger i 31.3.6.

38.6.18.3

Råd om medlemskab

Et råd om medlemskab kan være nødvendigt for en person, der har begået seksuelt overgreb eller misbrugt nogen. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis et medlem begår voldtægt eller bliver dømt for en anden form for seksuelt overgreb (se 32.6.1.1).

Et råd skal også afholdes for seksuel aktivitet med en sårbar voksen. Som begrebet anvendes her, er en sårbar voksen en person, der på grund af fysiske eller mentale begrænsninger, enten ikke kan give samtykke til aktiviteten eller ikke forstår dets natur.

Når ledere adresserer andre former for seksuelt misbrug, søger de Åndens vejledning om, hvorvidt personlig rådgivning eller et råd om medlemskab er de mest passende rammer (se 32.6.2.2 og 32.8). I alvorlige tilfælde er et råd påkrævet. Ledere kan rådføre sig med deres direkte præstedømmeledere om situationen.

Hvis der kommer begrænsninger for medlemskab fra et råd om medlemskab, der blev afholdt for en gerningsmand af seksuelt misbrug, får personens medlemsoptegnelse en anmærkning.

Se information om rådgivning i tilfælde af misbrug i 38.6.2.2. Se oplysninger om rådgivning af ofre for seksuelle overgreb i 38.6.18.2.

38.6.19

Enlige kommende forældre

Kirkemedlemmer, der er enlige og gravide, opfordres til at tale med deres biskop. I USA og Canada er familietjenesten til rådighed til:

• Drøftelser med Kirkens ledere.

• Rådgivning til kommende enlige forældre og deres familie.

Der kræves ingen henvisning fra biskoppen. Det er gratis. Se Familietjenestens kontaktoplysninger i 31.3.6.

I andre områder kan ledere kontakte Familietjenestens personale eller lederen for velfærd og selvhjulpenhed på områdekontoret for konsultation.

Vejledning for rådgivning til kommende enlige forældre tilbydes også på »Unwed Pregnancy« (Gospel Topics, topics.ChurchofJesusChrist.org).

38.6.20

Selvmord

Jordelivet er en dyrebar gave fra Gud – en gave, der bør værdsættes og beskyttes. Kirken støtter stærkt forebyggelsen af selvmord. Se oplysninger om, hvordan man hjælper nogen, der har selvmordstanker, eller nogen, der er påvirket af selvmord, på suicide.ChurchofJesusChrist.org.

De fleste mennesker, der har tænkt over selvmord, ønsker at finde lindring fra fysisk, mental, følelsesmæssig eller åndelig smerte. Sådanne personer har brug for kærlighed, hjælp og støtte fra familie, kirkeledere og kvalificerede behandlere.

Biskoppen giver kirkelig støtte, hvis et medlem overvejer selvmord eller har forsøgt på det. Han hjælper også medlemmet med at få øjeblikkelig, professionel hjælp. Han opfordrer personens nærmeste til at få professionel hjælp efter behov.

På trods af kæres, lederes og professionelles bedste bestræbelser kan selvmord ikke altid forhindres. Det efterlader kære og andre med en dyb hjertesorg, følelsesmæssig omvæltning og ubesvarede spørgsmål. Ledere bør rådgive og trøste familien. De yder omsorg og støtte. Familien kan også have behov for professionel støtte og behandling.

Det er ikke rigtigt, når en person tager sit eget liv. Det er dog kun Gud, der kan dømme personens tanker, handlinger og grad af ansvarlighed (se 1 Sam 16:7; L&P 137:9).

Familien afgør i samråd med biskoppen, hvor bisættelsen for en person, der er død, skal finde sted, samt hvordan den skal tilrettelægges. Familien kan vælge at bruge Kirkens faciliteter. Hvis personen i livet har modtaget begavelsen, kan vedkommende blive begravet eller kremeret i tempeltøj.

Dem, der har mistet kære til selvmord kan finde håb og heling i Jesus Kristus og hans forsoning.

Se oplysninger om selvmordsforebyggelse og omsorg på suicide.ChurchofJesusChrist.org.

38.6.21

Sterilisation (herunder vasektomi)

Se 38.6.4.

38.6.22

Rugemødre

Mønsteret med at en ægtemand og hustru skaber kroppe for Guds åndelige børn er guddommeligt fastlagt (se 2.1.3). Af denne årsag fraråder Kirken rugemødre. Dog er dette et personligt anliggende, der i sidste ende overlades til ægtemanden og hustruen bønsomt at afgøre.

Børn, der er født af rugemødre, er ikke født i pagten. Efter deres fødsel kan de kun blive beseglet til forældre med godkendelse fra Det Første Præsidentskab (se 38.4.2.7). Forældrene skriver et brev til Det Første Præsidentskab og giver det til stavspræsidenten. Hvis han støtter anmodningen, indsender han brevet sammen med sit eget brev.

38.6.23

Transkønnede personer

Transkønnede personer møder komplicerede udfordringer. Medlemmer og ikke-medlemmer, der identificerer sig som transkønnede – og deres familie og venner – bør behandles med betænksomhed, venlighed, medfølelse og stor kristuslignende kærlighed. Alle er velkomne til at deltage i nadvermøder, andre søndagsmøder og sociale aktiviteter i Kirken (se 38.1.1).

Køn er et afgørende karaktertræk af vor himmelske Faders plan for lykke. Den tilsigtede betydning af ordet køn i familieproklamationen er det biologiske køn ved fødslen. Nogle mennesker oplever følelser af uoverensstemmelse mellem deres biologiske køn og deres kønsidentitet. Som følge heraf kan de identificere sig som transkønnede. Kirken har ikke en holdning til årsagen til, at nogle identificerer sig som transkønnede.

Det meste af kirkedeltagelse og nogle præstedømmeordinancer er kønsneutrale. Transkønnede personer kan blive døbt og bekræftet som beskrevet i 38.2.8.9. De må også nyde nadveren og modtage præstedømmevelsignelser. Præstedømmeordination og tempelordinancer modtages dog i henhold til det biologiske køn ved fødslen.

Kirkeledere råder imod frivillige medicinske eller kirurgiske indgreb med det formål at forsøge at skifte til det modsatte af en persons biologiske køn ved fødslen (kønsskifte). Ledere råder om, at disse skridt vil forårsage begrænsninger på medlemskab af Kirken.

Ledere fraråder også social overgang. Social overgang omfatter ændring af tøj eller soignering, eller ændring af et navn eller han/hun, for at præsentere sig selv som noget andet end ens biologiske køn ved fødslen. Ledere fortæller, at dem, der gennemgår social overgang, vil opleve nogle begrænsninger på deres medlemskab af Kirken under denne overgang.

Begrænsninger omfatter ikke at kunne modtage eller udøve præstedømmet, modtage eller bruge en tempelanbefaling og modtage nogle kirkekaldelser. Selvom nogle privilegier ved medlemskab af Kirken er begrænset, er anden kirkedeltagelse velkommen.

Transkønnede personer, der ikke foretager medicinsk, kirurgisk eller social overgang til det modsatte køn og er værdige, kan modtage kirkekaldelser, tempelanbefaling og tempelordinancer.

Nogle børn, unge og voksne er ordineret hormonterapi af en autoriseret sundhedsfaglig person for at lindre kønsdysfori eller at reducere selvmordstanker. Før en person påbegynder sådan terapi, er det vigtigt, at vedkommende (og dennes forældre, hvis umyndig), forstår de potentielle risici og fordele. Hvis disse medlemmer ikke forsøger at overgå til det modsatte køn og er værdige, kan de modtage kirkekaldelser, tempelanbefaling og tempelordinancer.

Hvis et medlem beslutter sig for at ændre sit foretrukne navn eller pronomen (han/hun) i tiltale, kan dette noteres i feltet foretrukket navn på medlemsoptegnelsen. Personen kan tiltales ved det foretrukne navn i menigheden.

Omstændigheder varierer meget fra enhed til enhed og fra person til person. Medlemmer og ledere rådfører sig med hinanden og med Herren. Områdepræsidentskaber vil hjælpe lokale ledere til hensynsfuldt at adressere individuelle situationer. Biskopper rådfører sig med stavspræsidenten. Stavspræsidenter og missionspræsidenter skal søge råd hos områdepræsidentskabet (se 32.6.3 og 32.6.3.1).

Se flere oplysninger om forståelse og støtte til transkønnede personer under »Transkønnet« på ChurchofJesusChrist.org.

38.7

Retningslinjer vedrørende lægelige og sundhedsmæssige spørgsmål

38.7.1

Obduktioner

En obduktion kan foretages, hvis den afdøde persons familie samtykker, og hvis obduktionen er i overensstemmelse med loven. I nogle tilfælde er en obduktion påkrævet af loven.

38.7.2

Begravelse eller kremering

Den afdøde persons familie afgør om vedkommendes lig skal begraves eller kremeres. De respekterer personens ønsker.

I nogle lande kræver loven ligbrænding. I andre tilfælde er begravelser ikke praktiske eller er for dyre for familien. I alle tilfælde bør kroppen behandles med respekt og ærbødighed. Medlemmer bør være forsikret om, at opstandelsens kraft altid er gældende (se Alma 11:42-45).

Hvor det er muligt, bør et afdødt medlem, der har modtaget begavelsen, være iklædt ceremonielt tempeltøj, når vedkommende begraves eller kremeres (se 38.5.8).

En begravelse eller mindehøjtidelighed giver familier mulighed for at samles og bevare familieforhold og værdier (se 29.5.4).

38.7.3

Børn, der dør før fødslen (dødfødte og aborterede børn)

Forældre, der er ude for, at deres ufødte barn dør, lider af sorg og tab. Ledere, familiemedlemmer og omsorgsbrødre og -søstre yder følelsesmæssig og åndelig støtte.

Forældre kan beslutte, om de vil holde en begravelse eller en højtidelighed ved graven.

Forældre kan registrere barnet i FamilySearch.org. Instruktionerne står på hjemmesiden.

Tempelordinancer er ikke nødvendige og udføres ikke for børn, der dør før fødslen. Dette udelukker ikke muligheden for, at disse børn kan være en del af familien i evighederne. Forældre opfordres til at stole på Herren og søge hans trøst.

38.7.4

Aktiv dødshjælp

Jordelivet er en dyrebar gave fra Gud. Aktiv dødshjælp er overlagt at afslutte livet for en person, der lider af en uhelbredelig sygdom eller anden tilstand. En person, der medvirker til aktiv dødshjælp, herunder at assistere en anden i at begå selvmord, bryder Guds love og bryder muligvis lokale love.

At stoppe eller afvise ekstrem livsstøtte for en person ved enden af dennes liv betragtes ikke som aktiv dødshjælp (se 38.7.11).

38.7.5

Hiv-smitte og AIDS

Medlemmer, der er smittet med HIV (humant immundefekt-virus), eller som har AIDS (erhvervet immundefektsyndrom), bør bydes velkommen til Kirkens møder og aktiviteter. Deres deltagelse er ikke en sundhedsfare for andre.

38.7.6

Hypnose

For nogle kan hypnose fjerne handlefrihed. Medlemmer frarådes at deltage i hypnose i forbindelse med demonstrationer eller underholdning.

Brugen af hypnose som behandling af sygdomme eller mental sygdom bør afgøres i samråd med kompetente sundhedsprofessionelle.

38.7.7

Personer, hvis køn ikke er tydeligt ved fødslen

I meget sjældne tilfælde fødes et barn, hvis kønsorganer ikke tydeligt er kvindelige eller mandlige (tvetydige genitalier, tvekønnet eller interkøn). Forældre eller andre kan med kyndig lægefaglig vejledning være nødt til at træffe valg, der afgør barnets køn. Beslutninger om medicinsk eller kirurgisk indgriben træffes ofte, når barnet er nyfødt. Dog kan de udskydes, medmindre de er nødvendige fra et lægefagligt synspunkt.

Der kræves særlig medfølelse og visdom, når unge eller voksne, der er født tvekønnede, oplever følelsesmæssig forvirring omkring den beslutning om køn, der blev truffet, da de var nyfødte eller i barndommen, og det køn, som de identificerer sig med.

Spørgsmål om medlemsoptegnelser, præstedømmeordinationer og tempelordinancer for unge eller voksne, der er født tvekønnede, bør henvises til Det Første Præsidentskabs kontor.

38.7.8

Lægelig og sundhedsmæssig behandling

Det er i henhold til Herrens vilje at søge kompetent lægehjælp, udøve tro og modtage præstedømmevelsignelser, der alle arbejder sammen i at helbrede.

Medlemmerne bør ikke gøre brug af eller fremme medicinsk eller sundhedsmæssig behandling, der er etisk, åndelig eller juridisk tvivlsom. De, der har helbredsproblemer, bør rådføre sig med kompetente sundhedsfaglige professionelle, der er godkendt i de områder, hvor de praktiserer.

Udover at søge kompetent lægehjælp opfordres Kirkens medlemmer til at følge formaningen fra Jakobs Brev 5:14 om at »tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham.« Helbredende præstedømmevelsignelser gives af de, der har det nødvendige embede i præstedømmet. De gives, når der anmodes derom, og uden betaling (se 18.13).

Kirkens medlemmer frarådes at søge mirakuløs eller overnaturlig helbredelse fra et individ eller gruppe, der hævder at have særlige metoder, der giver adgang til helbredende kraft udover den fra bønner og passende udførte præstedømmevelsignelser. Denne praksis omtales ofte om »energiheling.« Der bruges også andre navne. Sådanne løfter om heling gives ofte mod betaling.

38.7.9

Medicinsk cannabis

Kirken modsætter sig brug af cannabis eller hash til ikke-medicinske formål. Se 38.7.14.

Cannabis kan dog bruges til medicinske formål, når følgende omstændigheder er gældende:

• En autoriseret læge eller en anden lovligt godkendt sundhedsfaglig afgør, at brug er medicinsk nødvendig.

• Personen følger lægens eller en anden godkendt sundhedsfagligs anvisning for dosis og indtagelse. Kirken godkender ikke at dampe cannabis eller hash, medmindre en sundhedsfaglig person har godkendt det som medicinsk nødvendigt.

Kirken godkender ikke at ryge hash, heller ikke med et medicinsk formål.

38.7.10

Donation og transplantation af organer og væv

Donation af organer og væv er en uselvisk handling, der ofte er til stor gavn for personer med sygdomme.

Beslutningen om at en levende person donerer et organ til en anden eller at modtage et doneret organ bør træffes med kompetent medicinsk rådgivning og med bønsom overvejelse.

Beslutningen om at godkende transplantationen af organer eller væv fra en afdød person træffes af personen eller af vedkommendes familie.

38.7.11

Forlængelse af livet (heriblandt respirator)

Når medlemmer rammes af alvorlige sygdomme, bør de udøve tro på Herren og søge kompetent medicinsk hjælp. Men når døden bliver uundgåelig, bør den opfattes som en velsignelse og en betydningsfuld del af det evige liv (se 2 Ne 9:6; Alma 42:8).

Medlemmerne bør ikke føle sig forpligtede til at forlænge jordelivet med ekstreme midler. Disse beslutninger træffes bedst af personen selv, om muligt, eller af familiemedlemmer. De bør søge kompetent medicinsk råd og guddommelig vejledning gennem bøn.

Ledere yder støtte til personer, der skal beslutte, om der skal slukkes for maskiner, der holder et familiemedlem i live.

38.7.12

Selvudviklingsgrupper

Mange private grupper og kommercielle organisationer har programmer, der hævder at forbedre selvbevidsthed, selvværd, åndelighed eller familieforhold. Disse grupper er tilbøjelige til at love hurtige løsninger på problemer, der almindeligvis kræver tid, bøn og en personlig indsats at løse. Selv om deltagerne måske oplever en midlertidig lettelse eller opmuntring, vender tidligere problemer ofte tilbage, hvilket fører til yderligere skuffelse og fortvivlelse.

Nogle af disse grupper hævder eller antyder, at Kirken eller enkelte generalautoriteter har godkendt dem. Disse påstande er dog ikke sande.

Kirkens medlemmer advares om, at nogle af disse grupper gør brug af begreber og metoder, der kan være skadelige. Mange af disse grupper opkræver urimelig betaling og tilskynder til langvarig binding. Nogle kombinerer verdslige begreber med evangeliske principper på måder, der kan nedbryde åndelighed og tro.

Kirkens ledere må ikke betale for, fremme eller støtte sådanne grupper eller behandlingsmetoder. Kirkens faciliteter må ikke benyttes til disse aktiviteter.

Medlemmer, som har sociale og følelsesmæssige bekymringer, kan rådføre sig med deres ledere og få vejledning til at finde hjælp, som er i overensstemmelse med evangeliets principper. Se yderligere oplysninger i 22.3.4.

38.7.13

Vaccinationer

Vaccinationer, der gives af kompetente sundhedsprofessionelle, beskytter sundhed og værner om liv. Kirkens medlemmer opfordres til at beskytte dem selv, deres børn og deres nærområde gennem vaccination.

I sidste ende er personer ansvarlige for selv at træffe beslutninger om vaccinationer. Hvis medlemmer har bekymringer, bør de rådføre sig med kompetente sundhedsprofessionelle og søge Helligåndens vejledning.

Kommende missionærer, der ikke er blevet vaccineret, vil sandsynligvis blive begrænset til opgaver i deres hjemland.

38.7.14

Visdomsordet og sund levevis

Visdomsordet er en befaling fra Gud. Han åbenbarede den til fysisk og åndelig gavn for sine børn. Profeter har tydeliggjort, at belæringerne i Lære & Pagter 89 omfatter afholdenhed fra tobak, stærke drikke (alkohol), og hede drikke (te og kaffe).

Profeter har også undervist medlemmer i at undgå stoffer, der er skadelige, ulovlige eller vanedannende eller som hæmmer dømmekraften.

Der er andre skadelige stoffer og fremgangsmåder, der ikke er specificeret i visdomsordet eller af Kirkens ledere. Medlemmer bør bruge visdom og bønsom dømmekraft, når de beslutter, hvordan de fremmer deres fysiske, åndelige og følelsesmæssige sundhed.

Apostlen Paulus sagde: »Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!« (1 Kor 6:19-20).

Herren lover åndelige og timelige velsignelser til de, der adlyder visdomsordet og de levende profeters vejledning (se L&P 89:18-21).

38.8

Administrative retningslinjer

38.8.1

Adoption og familiepleje

Adoption af børn og at være plejefamilie kan velsigne børn og familier. Kærlige, evige familier kan skabes gennem adoption. Uanset om børn kommer til en familie gennem adoption eller fødsel, så er de en lige så dyrebar velsignelse.

Medlemmer, der ønsker at adoptere børn eller være plejeforældre, bør overholde alle relevante love i de involverede lande.

Kirken forestår ikke adoptioner. Dog kan ledere i USA og Canada henvise medlemmer til Familietjenesten som en ressource til konsultation. Se kontaktoplysninger i 31.3.6.

Se oplysninger om ugifte kommende forældre i 38.6.19.

Se flere oplysninger under »Adoption« (Gospel Topics, topics.ChurchofJesusChrist.org).

38.8.2

Affinitetsbedrageri

Affinitetsbedrageri opstår, når en person udnytter en andens tillid til at bedrage ham eller hende. Dette kan ske, når begge personer tilhører den samme gruppe, som fx Kirken. Det kan også ske ved at misbruge en position som venskab eller tillid, som fx en kirkekaldelse eller et familieforhold. Affinitetsbedrageri er sædvanligvis til opnåelse af økonomisk vinding

Kirkens medlemmer bør være ærlige i deres handlemåde og handle med integritet. Affinitetssvindel er et skamfuldt svigt af tillid. Gerningsmændene kan blive retsforfulgt. Kirkemedlemmer, der begår affinitetsbedrag, kan også blive udsat for begrænsninger for eller fratagelse af deres medlemskab. Se vejledning om medlemsråd ved bedrageri i 32.6.1.3 og 32.6.2.3.

Medlemmer må ikke erklære eller antyde, at deres forretningsanliggender er sponsoreret af, godkendt af eller repræsenterer Kirken eller dens ledere.

38.8.3

Audiovisuelle materialer

Audiovisuelle materialer kan være med til at indbyde Ånden og forbedre evangelisk undervisning i Kirkens klasser og møder. Eksempler på disse materialer omfatter videoer, billeder og musikoptagelser. Brug af disse materialer bør aldrig forstyrre eller være klassens eller mødets hovedfokus.

Medlemmer bør ikke bruge audiovisuelle materialer ved nadvermøder eller ved stavskonferencens hovedmøde. Musik, der er optaget, kan dog anvendes ved disse møder, hvis det er nødvendigt for at akkompagnere salmer.

Medlemmer bør overholde alle love om ophavsret, når de anvender audiovisuelle materialer (se 38.8.11). De bør kun bruge materialer, der er i harmoni med evangeliet og er med til at indbyde Ånden.

38.8.4

Autografer og fotografering af generalautoriteter, øverste ledere og områdehalvfjerdsere

Kirkens medlemmer bør ikke søge generalautoriteters, øverste lederes eller områdehalvfjerdseres autografer. Medlemmerne bør heller ikke bede disse ledere om at signere deres skrifter, salmer eller programmer. Dette bortleder opmærksomheden fra deres hellige kaldelse og ånden ved møderne. Det hindrer dem også i at hilse på andre medlemmer.

Medlemmerne bør ikke fotografere generalautoriteter, øverste ledere eller områdehalvfjerdsere i kirkesalen.

38.8.5

Virksomheder

Kirkens kirkebygninger og andre faciliteter, Kirkens møder og klasser samt Kirkens hjemmesider og kanaler på de sociale medier må ikke benyttes til at fremme nogen virksomhed eller ikke-kirkelig enhed.

Lister over grupper i Kirken eller andre oplysninger om medlemmer må ikke gives til sådanne foretagender eller en ikke-kirkelig enhed. Det omfatter (men er ikke begrænset til) dem, der fremmer dating, uddannelse og jobmuligheder. Se 38.8.31.

38.8.6

Kirkens ansatte

Kirkens ansatte bør til enhver tid efterleve og fremme Kirkens standarder. De skal også overholde lokale love om ansættelse.

For at kunne blive ansat eller fortsætte med at være ansat i Kirken skal de være værdige til at have en tempelanbefaling. Repræsentanter fra Kirkens personaleafdeling henvender sig jævnligt til stavspræsidenterne og biskopperne for at få bekræftet, at nuværende og potentielle kirkeansatte er værdige til at have en tempelanbefaling. Ledere bør svare hurtigt.

38.8.7

Kirkens tidsskrifter

Kirkens tidsskrifter omfatter:

• Vores Ven til børn.

• Til styrke for de unge til unge.

• Liahona til voksne.

Det Første Præsidentskab opfordrer alle medlemmer til at læse Kirkens tidsskrifter. Tidsskrifterne kan hjælpe medlemmer til at lære at kende Jesu Kristi evangelium, studere de levende profeters lærdomme, føle sig knyttet til den globale kirkefamilie, møde udfordringer med tro og komme Gud nærmere.

Ledere hjælper medlemmer til at få adgang til tidsskrifterne på følgende måde:

• Hjælper medlemmer med at abonnere på trykte tidsskrifter og forny deres abonnementer.

• Viser medlemmer, hvordan man får adgang til tidsskrifternes indhold på JesuKristiKirke.org, appen Evangelisk Bibliotek og appen Efterlev Evangeliet. Dette digitale indhold er gratis.

• Viser nye medlemmer, hvordan de får adgang til Kirkens tidsskrifter digitalt, kort tid efter de er blevet døbt. Hvis de foretrækker et trykt tidsskrift, så giv dem et årsabonnement med enhedens budgetmidler.

• Sørger løbende for abonnementer til alle børn og unge, der kommer i kirke uden en forælder eller værge. Brug enhedens budgetmidler.

Biskopper kan kalde en tidsskriftsrepræsentant til at hjælpe medlemmer til at få adgang til tidsskrifterne. Eller de kan give menighedens assistent til opgave at hjælpe (se 7.3).

Tidsskriftsrepræsentanten eller assistenten kan også hjælpe med at indsamle trosfremmende oplevelser og vidnesbyrd fra lokale medlemmer, som kan deles med tidsskrifterne.

Abonnementer for trykte tidsskrifter er tilgængelige på store.ChurchofJesusChrist.org, Global Services Department og distributionscentre. I nogle områder bestiller enheder på vegne af deres medlemmer og distribuerer tidsskrifter i deres bygninger. Få flere oplysninger ved at kontakte Global Services Department eller et distributionscenter.

38.8.8

Kirkens navn, ordmærke og symbol

Kirkens ordmærke og symbol

Kirkens navn, ordmærke og symbol er afgørende for at identificere Kirken. De er registrerede varemærker eller er på anden måde juridisk beskyttede verden over. De bruges til at identificere Kirkens officielle materialer, nyheder og begivenheder.

Kirkens nøgleidentifikatorer må kun anvendes i henhold til retningslinjerne herunder.

Kirkens navn på skrift. Lokale enheder kan anvende Kirkens navn på skrift (men ikke ordmærket eller symbolet), når alle nedenstående betingelser er opfyldt:

• Aktiviteten eller funktionen, hvortil navnet er knyttet (fx et nadvermødeprogram), er officielt arrangeret af enheden.

• Den lokale enheds navn kommer før Kirkens navn (fx Holbæk Menighed i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige).

• Skriftbilledet efterligner eller ligner ikke det officielle kirkeordmærke.

Ordmærke og symbol. Kirkens ordmærke og symbol (se illustrationen herover) må kun benyttes som godkendt af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. De må ikke bruges som dekorative elementer. Det må heller ikke bruges på en personlig, kommerciel eller promoverende måde.

Spørgsmål bør rettes til:

Intellectual Property Office

50 East North Temple Street

Salt Lake City, UT 84150-0005, USA

Telefon: [phone] eller [phone], lokal 2-3959

Fax: [phone]

E-mail: [e-mail]

38.8.9

Kommunikation til stavspræsidenter og biskopper fra Kirkens ansatte og frivillige

Når kirkeansatte og frivillige er nødt til at kontakte en stavspræsident eller biskop, henvender de sig til lederens assistent, medmindre sagen er meget presserende eller fortrolig. Det giver stavspræsidenter og biskopper mulighed for at fokusere på de mange ansvar, som kun de kan udføre.

Kirkens ansatte og frivillige omfatter repræsentanter fra alle Kirkens afdelinger, uddannelsesprogrammer og skoler, velfærds- og selvhjulpenhedsvirksomheder og kirkerelaterede virksomheder.

Når en assistent ikke er kaldet eller fuldt fungerende, kan en leder kontaktes direkte.

38.8.10

Computere

Computere og programmer, der benyttes i Kirkens kirkebygninger, stilles til rådighed og administreres af Kirkens hovedsæde eller områdekontoret. Ledere og medlemmer bruger disse ressourcer til at støtte Kirkens formål, herunder slægtsforskning.

Alle programmer på disse computere skal have licens til Kirken.

Stavspræsidenten fører tilsyn med fordelingen og anvendelsen af stavens computere, herunder dem på FamilySearch-centre. Stavens tekniske specialist sikrer sig, at de bliver korrekt opdateret og vedligeholdt som beskrevet i 33.10.

38.8.11

Ophavsretsbeskyttet materiale

Ophavsret er en beskyttelse, der ved lov gives ophavsmænd til originale værker, der kommer til udtryk i en håndgribelig (herunder digital) form, heriblandt –

• Litterære, musiske, dramatiske og koreografiske værker.

• Kunstværker, fotografier og skulpturer.

• audiovisuelle værker (som fx film og videoer, cd’er og dvd’er).

• Computerprogrammer eller -spil.

• Internettet og andre databaser.

Lovgivning, der regulerer kreative værker og deres tilladelige anvendelse, varierer fra land til land. Kirkens retningslinjer, der er beskrevet i dette afsnit, er i overensstemmelse med internationale traktater, der gælder i de fleste lande. Af hensyn til enkelhed omtales en ophavsmands rettigheder i dette afsnit med ordet »ophavsret«. Nogle af disse rettigheder kan dog være kendt under andre navne i visse lande.

Kirkens medlemmer bør strengt overholde alle ophavsretslove. Generelt er det kun indehavere af ophavsretten, der kan godkende følgende anvendelse af deres værk:

• Duplikering (kopiering)

• Fordeling

• Offentlig optræden

• Offentlig fremvisning

• Skabelse af afledte produkter

Det er i modstrid med Kirkens retningslinjer at anvende et værk på nogen af disse måder uden tilladelse fra indehaveren af ophavsretten. En sådan anvendelse kan også påføre Kirken eller brugeren et juridisk ansvar.

En person, der benytter et værk, bør antage, at det er beskyttet af ophavsret. Udgivne værker er sædvanligvis påført en oplysning om ophavsret som f.eks. »© 1959 Jens Hansen«. (Ved lydoptagelser er symbolet ℗). En oplysning om ophavsret er imidlertid ikke nødvendig for at være beskyttet af loven. På samme måde betyder det faktum, at en publikation er udsolgt fra forlaget eller lagt ud på internettet, ikke, at den ikke er ophavsretsbeskyttet. Det retfærdiggør heller ikke duplikering, distribution, udførelse, fremvisning eller skabelse afledte produkter af den uden tilladelse.

Kirkens kontor for Intellectual Property (IPO) behandler anmodninger om at bruge Kirkens ophavsretsbeskyttede materialer eller programmer, herunder materialer, der er ophavsretsbeskyttet af Intellectual Reserve, Inc. (IRI). IRI er et særskilt, ikke-kommercielt selskab, der ejer ophavsretten til materialer, som Kirken bruger. Se oplysninger om anmodning om at bruge materialer, der er ejet af Kirken, i linket »Regler for anvendelse« på ChurchofJesusChrist.org.

Følgende spørgsmål og svar kan eventuelt hjælpe medlemmer til at forstå og følge ophavsretslovgivning, når de i kirken eller hjemme benytter ophavsretsbeskyttet materiale. Hvis medlemmerne har spørgsmål, der ikke er besvaret i disse retningslinjer, kan de kontakte IPO:

Intellectual Property Office

50 East North Temple Street

Salt Lake City, UT 84150-0005, USA

Telefon: [phone] eller [phone], lokal 2-3959

Fax: [phone]

E-mail: [e-mail]

Kan jeg kopiere udgivne kirkematerialer? Medmindre andet er oplyst, kan Kirkens materialer kopieres til ikke-kommercielt brug i kirken, hjemmet og familien. Regler for anvendelse, der ledsager en af Kirkens hjemmesider eller apper, angiver, hvordan materialer på disse hjemmesider og apper må bruges. Man må ikke anvende Kirkens materialer til kommercielle formål uden specifik, skriftlig tilladelse fra IPO.

Kan jeg kopiere musik? Særlige ophavsretslove gælder for musik. En person kan kopiere musik fra følgende kilder til ikke-kommercielt brug i kirke, hjemmet og familien, medmindre en begrænsning står skrevet på salmen eller sangen:

• Salmer og sange

• Børnenes sangbog

• Kirkens tidsskrifter

Det er i modstrid med Kirkens retningslinjer at kopiere noder eller indspillet musik uden tilladelse fra indehaveren af ophavsretten.

Kan jeg kopiere materialer, der ikke er ejet af Kirken? Generelt nej. Ophavsretslove regulerer brugen af privatejede materialer. Der er normalt restriktioner, der angiver de betingelser, man skal følge, før man kopierer noget, der ikke er kirkematerialer. Disse restriktioner er normalt nævnt i begyndelsen af en publikation. Medlemmer bør strengt overholde alle ophavsretslove.

Kan jeg vise kommercielle, audiovisuelle produkter ved Kirkens arrangementer? Generelt nej. Kirkens medlemmer bør ikke bryde advarsler og restriktioner, der er nævnt på kommercielle, audiovisuelle produkter. Det omfatter film, anden video og musik. Benyttelse af kommercielle, audiovisuelle produkter til Kirkens arrangementer kræver generelt tilladelse fra indehaverne af ophavsretten.

Kan jeg downloade eller kopiere computerprogrammer og andre programmer til kirkebrug? Generelt nej. Computerprogrammer og andre programmer må ikke kopieres eller downloades, medmindre alle licenser er erhvervet på passende vis.

Hvilke tilladelser er nødvendige for at opføre musik eller teaterproduktioner? Stykker, der er ejet af Kirken eller IRI, kan opføres i kirkeregi uden tilladelse fra Kirkens hovedsæde. Hvis et skuespil, hvortil der er ophavsret, ikke er ejet af Kirken, skal medlemmer indhente tilladelse fra indehaveren af ophavsretten til at opføre hele eller dele af skuespillet i kirkeregi. Normalt kræver indehaveren af ophavsretten betaling eller royalty, selv om der ikke opkræves entre til en optræden. Alle optrædener bør være godkendt af lokale præstedømmeledere.

38.8.12

Materialer til læseplanen

Kirken sørger for materialer, der kan hjælpe medlemmerne til at lære om og efterleve Jesu Kristi evangelium. Det omfatter skrifterne, generalkonferencetaler, tidsskrifter, hæfter, bøger og andre ressourcer. Ledere opfordrer medlemmer til at bruge skrifterne og andre ressourcer efter behov til at studere evangeliet derhjemme.

Evangelisk læring og undervisning bør fokusere på Frelseren og hans lære. Ledere sikrer sig, at lærerne bruger godkendte materialer for at bevare dette fokus i Kirkens klasser. Se oplysninger om godkendte materialer i Instruktioner vedrørende læseplan.

38.8.13

Vejvisere

Medlemmer og ledere opfordres til at bruge medlemsvejvisere fra Kirken. Disse vejvisere er tilgængelige i Menighedens vejviser og kort på ChurchofJesusChrist.org og i appen Medlemsværktøjer. De giver grundlæggende kontaktoplysninger til medlemmer. Stavs- og menighedsledere kan se yderligere oplysninger, der er nyttige i deres kaldelse. Ledere kan også se disse oplysninger i Hjælpekilder for ledere og sekretærer.

Medlemmer kan begrænse synligheden af deres digitale kontaktoplysninger. Det gør de ved at vælge et niveau for privatliv i deres husstands profil.

Stavs- og menighedsledere bør respektere de privatindstillinger, som medlemmer vælger. Disse ledere sikrer sig også, at oplysningerne kun bruges til godkendte kirkeformål.

Trykte stavs- og menighedsvejvisere er generelt ikke nødvendige. Hvis ledere fastslår, at der er et reelt behov, kan trykte vejvisere kun oprettes ved at bruge Menighedens vejviser og kort på ChurchofJesusChrist.org. Disse vejvisere omfatter ikke medlemmers køn, alder eller fødselsdag.

Medlemslister bør ikke udskrives til ikke-kirkebrug.

38.8.14

Påklædning og fremtoning

Mænd og kvinder er skabt i Guds billede (se 1 Mos 1:26-27; Abr 4:27). Dødelige legemer er en hellig gave.

Medlemmer af Kirken opfordres til at vise respekt for deres krop i deres valg om passende påklædning og fremtoning. Det varierer, hvad der er passende i forskellige kulturer og til forskellige lejligheder. Folk har fx deres bedste søndagstøj på til nadvermøder for at vise respekt for nadverordinancen (se 18.9.3). Det samme princip gælder også tempelbesøg (se 27.1.5). Jesu Kristi disciple ved bedst selv, hvordan de skal klæde og soignere sig.

Medlemmer og ledere bør ikke dømme andre baseret på påklædning og fremtoning. De bør elske alle mennesker, som Frelseren befalede (se Matt 22:39; Joh 13:34-35). Alle bør bydes velkommen til Kirkens møder og aktiviteter (se 38.1.1).

Når der udstedes tempelanbefalinger og kaldelser i menigheden og staven, overvejer ledere værdighed og Åndens vejledning (se 26.3, 30.1.1 og 31.1.1).

38.8.15

Ekstrem forberedelse eller survivalisme

Kirken opfordrer til selvhjulpenhed. Medlemmerne opfordres til at være åndeligt og fysisk forberedt på livets udfordringer. Se 22.1.

Men Kirkens ledere har rådet mod ekstrem eller overdreven forberedelse til mulige katastrofer. En sådan indsats kaldes sommetider survivalisme. Indsatsen for at forberede sig bør være motiveret af tro, ikke frygt.

Kirkens ledere har rådet medlemmer til ikke at stifte gæld for at etablere et forråd. Medlemmerne bør i stedet etablere et forråd til hjemmet og en økonomisk reserve over tid. Se 22.1.4 og »Forråd af mad« (Gospel Topics, topics.ChurchofJesusChrist.org).

38.8.16

Fastedagen

Medlemmer kan faste på ethvert tidspunkt. De faster dog normalt den første sabbat i måneden.

En fastedag omfatter typisk bøn, at undvære mad og drikke i en 24-timers periode (hvis de fysisk kan), og at give gavmildt fasteoffer. Fasteoffer er en donation, der hjælper de trængende (se 22.2.2).

Nogle møder lokalt eller for hele Kirken afholdes den første sabbat i måneden. Når dette sker, fastsætter stavspræsidentskabet en anden sabbat som fastedag.

38.8.17

Spil og lotterier

Kirken er imod og fraråder at spille om penge i nogen som helst form. Dette omfatter sportsvæddemål og statssponsorerede lotterier.

38.8.18

Gæstetalere eller -undervisere

Ved de fleste kirkemøder og -aktiviteter bør talere og undervisere tilhøre den lokale menighed eller stav.

En gæstetaler eller -underviser er en, der ikke tilhører menigheden eller staven. Biskoppens godkendelse er nødvendig, før en gæstetaler inviteres til et menighedsmøde eller en menighedsaktivitet. Stavspræsidentens godkendelse er nødvendig ved en sådan deltagelse i stavens møder eller aktiviteter.

Biskoppen eller stavspræsidenten bør omhyggeligt vurdere gæstetalere eller -undervisere. Det kan eventuelt omfatte at kontakte vedkommendes biskop.

Biskoppen eller stavspræsidenten sikrer sig, at –

• præsentationen er i harmoni med Kirkens lære.

• Programmet indeholder ikke spekulative emner (emner bør være i overensstemmelse med dem, der drøftes ved generalkonferencen).

• gæstetalere eller -undervisere ikke får betaling, ikke hverver deltagerne eller forsøger at få kunder eller klienter.

• personens rejseudgifter må ikke betales, hverken med den lokale enheds budgetmidler eller private bidrag.

• præsentationerne følger retningslinjerne for benyttelse af Kirkens faciliteter (se 35.5).

38.8.19

Immigration

Medlemmer, der bliver i deres hjemland, har ofte mulighed for at opbygge og styrke Kirken der. Men immigration til et andet land er et personligt valg.

Medlemmer, der flytter til et andet land, bør adlyde alle relevante love (se L&P 58:21).

Missionærer bør ikke tilbyde at støtte andres immigration. De bør heller ikke bede deres forældre, slægtninge eller andre om at gøre det.

Kirken støtter ikke indvandring via ansættelse i Kirken.

Kirkens medlemmer tilbyder deres tid, talenter og venskab til at byde immigranter og flygtninge velkommen som medlemmer af deres lokalsamfund (se Matt 25:35; se også 38.8.35 i denne håndbog).

38.8.20

Internet

38.8.20.1

Kirkens officielle internetressourcer

Kirken har officielle hjemmesider, blogs og konti på de sociale medier. Disse hjemmesider og ressourcer er tydeligt markeret som officielle ved brug af Kirkens ordmærke eller symbol (se 38.8.8). De opfylder også juridiske krav og Kirkens retningslinjer for immaterialret og datasikkerhed.

38.8.20.2

Medlemmers brug af internettet i kirkekaldelser

Medlemmer må ikke skabe hjemmesider, blogs eller profiler på de sociale medier på Kirkens vegne eller til officielt at repræsentere Kirken og dens synspunkter, lære, retningslinjer og procedurer. De må imidlertid gerne skabe hjemmesider, blogs eller konti på de sociale medier til at hjælpe i deres kaldelser. Når medlemmer gør det, bør de følge følgende retningslinjer:

• Oprettelsen af en hjemmeside, blog eller konto på de sociale medier skal først godkendes af stavspræsidenten (for stavens ressourcer) eller biskoppen (for menighedens ressourcer).

• Kirkens ordmærke eller symbol må ikke bruges eller efterlignes (se 38.8.8).

• Onlineressourcerne bør have et formål og et mål og navngives derefter. Navnet kan omfatte et menigheds- eller stavsnavn. Det må dog ikke indeholde Kirkens officielle navn.

• Medlemmer bør ikke erklære eller antyde, at deres ressourcer, indhold, billeder eller andre materialer online er sponsoreret eller godkendt af Kirken eller på nogen måde officielt repræsenterer Kirken. En ansvarsfraskrivelse bør snarere medtages, hvor der står, at det ikke er et officielt, kirkesponsoreret produkt.

• Alt indhold bør være relevant for den tiltænkte målgruppe og bør redigeres aktivt.

• Onlinematerialet bør indeholde kontaktoplysninger.

• Mere end en administrator bør være ansvarlig for online-ressourcen. Dette kan skabe kontinuitet, når en persons kaldelse eller opgave ændres. Det afholder også en person fra at blive bebyrdet med at opdatere og overvåge ressourcen.

• Kirkeejede kunstværker, videoer, musik og andre materialer bør ikke lægges ud, medmindre en sådan anvendelse tydeligt er tilladt under Regler for anvendelse på en officiel kirkehjemmeside eller af Kirkens Intellectual Property Office. Indhold med ophavsret fra andre kilder bør ikke anvendes, medmindre ejeren af indholdet først har givet skriftlig tilladelse. Se flere oplysninger om anvendelse af materiale med ophavsret i 38.8.11.

• Når du bruger billeder, videoer eller personlige oplysninger, kræves der samtykke fra ejeren af indholdet eller de involverede personer. Samtykke kan fås gennem en frigivelsesblanket, en offentlig bekendtgørelse, et skilt til en bestemt begivenhed eller skriftlig tilladelse, når det er nødvendigt. Landets love om databeskyttelse bør følges.

• Onlineressourcer bør ikke kopiere værktøjer og funktioner, der allerede findes på ChurchofJesusChrist.org, Medlemsværktøjer eller andre kirkeressourcer.

• Ledere og missionærer bør koordinere for at forhindre dobbeltkommunikation.

• Ressourcer på nettet bør trækkes tilbage, når der ikke længere er brug for dem. Vigtige medier (såsom fotos og videoer) bør bevares i menighedens eller stavens historie.

Se yderligere retningslinjer på internet.ChurchofJesusChrist.org.

38.8.20.3

Personlig brug af internet og de sociale medier

Internettet og de sociale medier bruger mange positive ting. Blandt disse er muligheder for at bære vidnesbyrd om Frelseren og hans gengivne evangelium. Blogs, sociale medier og andre internetteknologier tillader medlemmer at fremme budskaber om fred, håb og glæde, som ledsager tro på Kristus.

Medlemmer opfordres til at dele opløftende indhold. De bør også være et eksempel på høflighed i alle online-interaktioner, herunder de sociale medier. De bør undgå strid (se 3 Ne 11:29-30; L&P 136:23).

Medlemmer bør undgå alle fordomme over for andre (se 38.6.14). De stræber efter at være kristuslignende mod andre til alle tider, deriblandt online, og afspejler en oprigtig respekt for alle Guds børn.

Medlemmer bør ikke bruge sprog eller billeder, der er truende, mobbende, nedværdigende, voldelige eller på anden måde misbrugende online. Hvis der er trusler på nettet om ulovlige handlinger, bør politiet straks kontaktes.

Medlemmer bør ikke antyde, at deres budskaber repræsenterer eller er sponsoreret af Kirken.

38.8.21

Internet-, satellit- og videoudstyr

Kirkens internet-, satellit- og videoudstyr må kun bruges til ikke-kommercielle kirkeformål. Enhver anvendelse skal være godkendt af stavspræsidentskabet eller biskoprådet.

Dette udstyr må ikke anvendes til at få adgang til eller optage programmer, som Kirken ikke har sponsoreret. Kirkens ressourcer, såsom internetforbindelser, må heller ikke bruges til at få adgang til eller optage sådanne programmer.

Kun personer, der er uddannet til at betjene udstyret, må gøre dette. Alt udstyr skal være låst inde, når det ikke bruges. Det må ikke fjernes fra bygningen til personlig anvendelse.

38.8.22

Landets love

Medlemmerne bør adlyde, ære og overholde lovene i det land, hvor de bor eller rejser (se L&P 58:21-22; TA 1:12). Dette gælder også love, der forbyder forkyndelse.

38.8.23

Juridisk bistand til kirkelige anliggender

Når der er brug for juridisk hjælp til kirkelige anliggender, bør ledere kontakte Kirkens juridiske bistand. I USA og Canada kontakter stavspræsidenter Kirkens juridiske afdeling:

[phone], lokal 2-6301

[phone]

Udenfor USA og Canada kontakter stavspræsidenten områdets juridiske rådgivning.

38.8.23.1

Indblanding eller dokumenter i retslige processer

Kirkeledere bør ikke involvere sig i civil- eller strafferetslige sager for medlemmer af deres enhed uden først at rådføre sig med Kirkens juridiske bistand. Denne retningslinje gælder også samtaler og korrespondance med advokater eller domstolspersonale, heriblandt e-mail.

Ledere bør rådføre sig med Kirkens juridiske rådgivning, hvis de, i deres kirkelige kapacitet:

• Tror, at de bør vidne eller kommunikere i en juridisk sag.

• Bliver pålagt af juridiske processer at vidne eller kommunikere i en juridisk sag.

• Beordres at fremvise bevis.

• Bliver bedt om frivilligt at fremvise dokumenter eller oplysninger.

• Bliver bedt om at kommunikere med advokater eller offentlige myndigheder om retslige processer, heriblandt domsafsigelse eller høringer om prøveløsladelse.

Selvom det er med gode hensigter, kan kirkelederes delte oplysninger i retslige processer blive mistolket og være til skade. Sådan deling kan særligt være skadende for ofre og deres familie. Når man følger Kirkens retningslinjer, bidrager det også til at holde Kirken fra at blive uretmæssigt involveret i juridiske sager.

38.8.23.2

Vidneudsagn i retslige processer

Kirkeledere må ikke vidne på Kirkens vegne i nogen retslig proces uden forhåndsgodkendelse fra Kirkens juridiske afdeling. Denne retningslinje gælder også for domsafsigelser og høringer om prøveløsladelse. Kirkeledere må ikke komme med mundtlige eller skriftlige beviser i deres lederskabskapacitet uden denne godkendelse.

Ledere bør ikke angive eller antyde, at deres vidneudsagn i en retslig proces repræsenterer Kirkens holdning.

Ledere bør ikke påvirke et vidnes vidneudsagn i nogen retslig proces.

Kontaktoplysninger til Kirkens juridiske rådgivning findes i 38.8.23.

38.8.24

Brug af postkasser

I mange lande er det en overtrædelse af postbestemmelserne at lægge post uden porto i eller oven på postkasser. Denne begrænsning gælder alle kirkerelaterede materialer, såsom løbesedler, nyhedsbreve eller bekendtgørelser. Kirkens ledere bør instruere medlemmer og missionærer om ikke at placere sådanne materialer i eller på postkasser.

38.8.25

Medlemmers kommunikation med Kirkens hovedsæde

Kirkemedlemmer frarådes at ringe, e-maile eller skrive breve til generalautoriteter om doktrinære spørgsmål, personlige udfordringer eller anmodninger. At svare personligt ville gøre det svært for generalautoriteterne at passe deres opgaver. Medlemmer opfordres til at række ud til deres lokale ledere, herunder deres hjælpeforeningspræsident eller ældsternes kvorumspræsident, når de søger åndelig vejledning (se 31.3).

I de fleste tilfælde vil korrespondance fra medlemmerne til generalautoriteterne blive videresendt til deres lokale ledere. Stavspræsidenter, som behøver forklaring om doktrinære spørgsmål eller andre kirkeanliggender kan på deres medlemmers vegne skrive til Det Første Præsidentskab.

38.8.26

Medlemmernes beskæftigelse

Kirkens medlemmer bør søge arbejde, der er i overensstemmelse med evangeliets principper, og som de med god samvittighed kan bede om Herrens velsignelser til. Det er en personlig sag, der i sidste ende overlades til medlemmets dømmekraft og bønsomme overvejelse.

38.8.27

Medlemmer med handicap

Ledere og medlemmer opfordres til at adressere behovene hos alle, der bor i deres enhed. Medlemmer med handicap værdsættes og kan bidrage på meningsfulde måder. Handicap kan være mentale, sociale, følelsesmæssige eller fysiske.

Kirkens medlemmer opfordres til at følge Frelserens eksempel med at tilbyde håb, forståelse og kærlighed til personer med handicap. Ledere bør lære personer med handicap at kende og udvise oprigtig interesse og omsorg.

Ledere finder også frem til medlemmer, der måske har brug for ekstra omsorg, fordi en forælder, en ægtefælle, et barn eller en af deres søskende har et handicap. Omsorg for et familiemedlem, der har et handicap, kan både være givende og udfordrende.

Ledere opsøger og tjener medlemmer med handicap, der bor i kollektivboliger eller andre institutioner uden deres familie.

38.8.27.1

Forøg bevidsthed og forståelse

Ledere, lærere og andre medlemmer søger at forstå hver person, der har et handicap, og vedkommendes styrker og behov. De kan øge deres forståelse ved at tale med personen og dennes familie. Der er ressourcer tilgængelige på disability.ChurchofJesusChrist.org.

38.8.27.2

Yd hjælp

Ledere vurderer behov hos personer med handicap og hos dem, der hjælper dem. Disse ledere afgør, hvordan menighedens eller stavens ressourcer kan benyttes til at dække nogle af disse behov, hvor det er passende. Ledere opfordrer medlemmer til at hjælpe og række ud med kærlighed og venskab.

Biskoprådet eller stavspræsidentskabet kan kalde en handicapspecialist i menigheden eller i staven til at hjælpe enkeltpersoner, familier, lærere og andre ledere (se 38.8.27.9).

Ledere kan også finde frem til passende ressourcer i lokalsamfundet, der kan hjælpe personer med handicap og deres familie.

Find flere oplysninger om at hjælpe personer med handicap på disability.ChurchofJesusChrist.org. Ledere kan også kontakte Familietjenesten (hvor det er muligt, se kontaktoplysninger i 31.3.6).

Ledere og medlemmer bør ikke forsøge at forklare, hvorfor nogen har et handicap, eller hvorfor en familie har et barn med et handicap. De bør ikke antyde, at et handicap er Guds straf (se Joh 9:2-3) eller et særligt privilegie.

38.8.27.3

Sørg for ordinancer

Se 38.2.4.

38.8.27.4

Sørg for muligheder for at tjene og deltage

Mange medlemmer med handicap kan tjene i næsten alle kirkestillinger. Ledere overvejer i bøn hver enkelt persons evner, situation og ønsker og giver dem dernæst en passende mulighed for at tjene. Ledere rådfører sig også med personen og hans eller hendes familie. De overvejer konsekvenserne af en kirkekaldelse for personen og dennes familie eller plejer. (Se L&P 46:15).

Når ledere overvejer kirkeopgaver eller -kaldelser for personer, der passer handicappede, bør de omhyggeligt overveje situationen for plejerne.

Ledere og lærere bør så vidt muligt inddrage medlemmer med handicap i møder, klasser og aktiviteter. Lektioner, taler og undervisningsmetoder bør tilpasses hver enkelt persons behov. Se oplysninger om tilpasning af lektioner på disability.ChurchofJesusChrist.org.

Biskoprådet kan invitere et medlem af menigheden til at hjælpe en person under et møde eller til en aktivitet. Til en klasse, der omfatter et medlem med handicap, kan biskoprådet kalde flere lærere. Lærerne arbejder sammen for at imødekomme alle klassemedlemmernes behov.

Hvis en person ikke kan deltage i et møde, en klasse eller en aktivitet, kan ledere og lærere drøfte med medlemmet og dennes familie, hvordan de kan imødekomme personens behov. Stavspræsidenten eller biskoppen kan godkende oprettelsen af særlige klasser eller programmer for medlemmer med handicap (se 38.8.27.5). Hvis en person ikke er i stand til at komme til Kirkens møder, kan ledere og lærere sørge for undervisningsmaterialer, optagelser eller streaming.

Streaming af begivenheder, herunder nadvermøder og begravelser, er kun beregnet til dem, der ikke kan deltage personligt (se 29.7). Se flere oplysninger om tage nadveren i 18.9.3.

Ledere opfordrer præstedømmebærere med handicap til at deltage i ordinancer, når det er passende. Præstedømmebærere og unge kvinder, som er døbt og bekræftet og værdige, kan fra januar det år, de fylder 12, blive døbt og bekræftet for afdøde i et tempel. Se retningslinjer om medlemmer med handicap, der modtager deres egne tempelordinancer, i 27.2.1.3 og 27.3.1.2.

38.8.27.5

Oprettelse af særlige klasser, programmer eller enheder

Medlemmer med handicap eller særlige behov opfordres til at deltage i søndagsmøder i deres menighed, medmindre de bor på en institution, hvor Kirkens programmer er oprettet (se 37.6).

Enheder og grupper. Menigheder eller grene kan oprettes for medlemmer, der har særlige behov, såsom personer, der er døve og bruger tegnsprog (se 37.1). Tilladelse gives kun af Det Første Præsidentskab.

En menighed kan blive bedt om at være vært for en gruppe af personer med handicap, såsom dem, der bruger tegnsprog. Se oplysninger om medlemsoptegnelser for personer, der går i sådanne enheder eller grupper, i 33.6.11.

Døve medlemmer, der ikke bor inden for rimelig afstand fra en enhed for døve, kan deltage virtuelt i et. De bør indhente tilladelse fra lederne i den enhed. Lokale menighedsledere sikrer sig, at man tager sig af døve medlemmer, og at de har mulighed for at deltage regelmæssigt i nadveren.

Klasser. Medlemmer med handicap deltager i søndagens klasser med medlemmerne i deres menighed. Men når det er nødvendigt for at imødekomme behov hos voksne eller unge medlemmer med lignende handicap, kan en menighed eller stav organisere særlige søndagsskoleklasser (se 13.3.2).

Aktivitetsprogrammer for handicappede. Når det er nødvendigt for at imødekomme behov hos voksne medlemmer med mentale handicap, kan en menighed, en gruppe menigheder, en stav eller en gruppe af stave organisere et aktivitetsprogram for handicappede. Dette program er et supplement til omsorg, søndagens kirkemøder og aktiviteter i den lokale enhed.

Et aktivitetsprogram for handicappede betjener typisk personer, der er 18 år eller ældre. Enhver indsats bør gøres for at integrere medlemmer under 18 i deres menigheder og stave. I usædvanlige situationer kan ledere sørge for supplerende aktiviteter for unge fra det år, de fylder 12.

Når flere menigheder deltager i et aktivitetsprogram for handicappede, udpeger stavspræsidenten en ansvarshavende biskop til at føre tilsyn med det. Når flere stave deltager, udpeger områdepræsidentskabet en ansvarshavende stavspræsident til at føre tilsyn med det.

Den ansvarshavende biskop eller den ansvarshavende stavspræsident rådfører sig med andre deltagende biskopper eller stavspræsidenter for at afgøre, hvordan disse programmer vil blive finansieret.

Ledere for handicapaktiviteter. Voksne medlemmer kan kaldes som ledere for handicapaktiviteter. Disse ledere planlægger og udfører aktivitetsprogrammet for handicappede. De rådfører sig med handicapspecialister i menigheder og stave (se 38.8.27.9) for at invitere medlemmer med handicap til at deltage. De rådfører sig med hinanden om, hvordan man imødekommer disse medlemmers behov.

Aktivitetsledere i forbindelse med handicap kaldes og indsættes under ledelse af den ansvarshavende biskop eller den ansvarshavende stavspræsident. Stavspræsidenten kan også udpege et højrådsmedlem til at tjene som aktivitetsleder i forbindelse med handicap.

Ledere, der tjener personer i enhver alder med handicap, skal gennemføre kurset på ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org. Se yderligere sikkerhedskrav til ledere i Aktiviteter for medlemmer med handicap.

Når de inviteres, kan aktivitetsledere i forbindelse med handicap deltage i lederskabsmøder i staven eller menigheden.

Retningslinjer for aktivitetsprogrammer for handicappede. Aktivitetsprogrammer for handicappede organiseres for at hjælpe deltagerne til at udvikle sig åndeligt, socialt, fysisk og intellektuelt (se Luk 2:52). Ledere afgør hyppigheden af aktiviteter. De overvejer antallet af deltagere, rejseafstand og andre omstændigheder.

Nogle mennesker er måske ikke i stand til at deltage på grund af komplekse helbredsmæssige, fysiske, intellektuelle eller adfærdsmæssige omstændigheder. Ledere søger andre måder at drage omsorg for deres behov på.

Deltagelse og sikkerhedsstandarder. Mindst to ansvarlige voksne bør være til stede i hver klasse for unge. De to voksne kan være to mænd, to kvinder eller et gift par. Generelt er der brug for flere voksne til at føre tilsyn med aktiviteter for medlemmer med handicap, end der er behov for til andre aktiviteter.

Voksne, der hjælper til ved aktiviteter, skal gennemføre kurset på ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org. De skal have godkendelse fra deres biskop, før de deltager. Se yderligere sikkerhedskrav i »Aktiviteter for medlemmer med handicap«.

Hvis der forekommer upassende adfærd, er det ledernes umiddelbare ansvar at beskytte og hjælpe den sårbare person. Se oplysninger om at reagere på mistanke om misbrug i 38.6.2.1 og abuse.ChurchofJesusChrist.org.

38.8.27.6

Tolke for medlemmer, der er døve eller hørehæmmede

Medlemmer, der er døve eller hørehæmmede, tager initiativ til at arbejde sammen med ledere for at imødekomme kommunikationsbehov. Medlemmer og ledere arbejder sammen for at sikre, at der er tolke til rådighed.

Tolke bør være placeret, hvor medlemmer kan se dem såvel som den person, der taler.

Under en ordinancer eller et interview bør tolkene sidde eller stå tæt på den person, der udfører ordinancen eller leder interviewet. Se mere information om tolkning af ordinancer og velsignelser i 38.2.1.

Hvis der er tolke nok til rådighed, skifter de cirka hver halve time, så de ikke bliver trætte.

Ved forberedelse til følsomme situationer, som fx et personligt interview eller kirkeråd om medlemskab, rådfører præstedømmeledere sig med det døve medlem. Når medlemmet ønsker det, søger ledere efter en tolk, der ikke er medlem af familien, for at bevare fortroligheden.

De samme principper gælder for medlemmer, der er døve eller hørehæmmede og ikke bruger tegnsprog, men som har brug for en mundtlig tolk for at hjælpe dem med at mundaflæse.

Ledere kan oprette klasser i menigheden eller i staven, hvor der undervises i det tegnsprog, der anvendes i deres område. En nyttig hjælpekilde er Dictionary of Sign Language Terms for The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints.

38.8.27.7

Privatliv

Ledere bør respektere privatliv for medlemmer med handicap, både under og uden for lederskabsmøder, hvor behov drøftes. Ledere deler ikke diagnoser eller andre personlige oplysninger uden tilladelse.

38.8.27.8

Servicedyr

Biskopper og stavspræsidenter kan afgøre om de vil tillade personer med handicap at bruge servicedyr i kirkebygninger. Andre typer af dyr, herunder sociale støttedyr (tryghedskæledyr) og terapihunde er generelt ikke tilladt i kirkebygninger eller til kirkesponsorerede begivenheder, undtaget når det specifikt kræves ifølge loven. (Generelt er Kirken i USA ikke lovmæssigt forpligtet til at tillade servicehunde eller støttedyr i kirkebygninger). Biskopper og stavspræsidenter træffer lokale beslutninger. De overvejer behovene hos personer med handicap og hos andre personer i menigheden.

Se yderligere retningslinjer om brug af servicedyr i Kirkens faciliteter i 27.1.3 og på disability.ChurchofJesusChrist.org.

38.8.27.9

Handicapspecialist

Biskoprådet eller stavspræsidentskabet kan kalde en handicapspecialist i menigheden eller i staven. Specialisten hjælper medlemmer med handicap og deres omsorgsgivere til at deltage i Kirkens møder og aktiviteter og føle sig inkluderet.

Specialisten betjener medlemmer og ledere på følgende måder:

• Lær personer med handicap og deres familie at kende.

• Reagér på handicaprelaterede spørgsmål og bekymringer fra forældre, ledere og andre personer.

• Hjælp den enkelte til at få adgang til Kirkens materialer, møder og aktiviteter. Dette kan ske ved brug af teknologi og på andre måder (se 38.8.27.10).

• Find meningsfyldte muligheder for at tjene til medlemmer med handicap.

• Identificér specifikke behov hos familier og, hvor det er passende, identificér ressourcer i lokalsamfundet, menigheden og staven.

Specialisten kan hjælpe medlemmer med handicap og deres omsorgsgivere med at dele oplysninger om handicap med andre.

38.8.27.10

Ressourcer

Der er ressourcer for medlemmer med handicap, for deres familie og plejere samt for ledere og lærere på disability.ChurchofJesusChrist.org. Hjemmesiden har –

• information, der øger forståelsen for de udfordringer personer med handicap møder.

• ressourcer til at hjælpe medlemmer med handicap og deres familie med at finde trøst i Jesu Kristi evangelium.

• lister over Kirkens materialer i formater, der er tilgængelige for medlemmer med handicap (se også store.ChurchofJesusChrist.org).

Spørgsmål kan rettes til:

Members with Disabilities

50 East North Temple Street

Salt Lake City, UT 84150-0024, USA

Telefon: [phone] eller [phone], lokal 2-2477

E-mail: [e-mail]

38.8.28

Omsorg for dem, der er berørt af kriminalitet og fængsling

Kirkeledere opfordres til at følge Frelserens eksempel på at tilbyde håb, forståelse og kærlighed til dem, der er påvirket af kriminalitet, og dem, der sidder i fængsel (se Matt 25:34-36, 40).

Stavspræsidenter leder fængselstjeneste. Disse bestræbelser omfatter at støtte voksne og unge, der har forældremyndigheden, eller som for nylig er blevet løsladt fra fængsler. Dette arbejde omfatter også at tage sig af familier og børn med en forælder eller en, man holder af, som sidder i fængsel.

Ledere, der har et fængsel inden for deres enheds grænser, bør tage skridt til at blive opmærksomme på muligheder og behov for omsorg. Ledere kan kontakte Kirkens afdeling for fængselstjeneste for at se ressourcer og retningslinjer:

E-mail: [e-mail]

Telefon: [phone] eller [phone], lokal 2-2644

38.8.29

Andre trosretninger

Der findes meget ved andre trosretninger, der er inspirerende, ædelt og al respekt værd. Missionærer og andre medlemmer må være hensynsfulde og ærbødige over for andres tro og traditioner. De må også undgå at vække anstød.

Stavs- og missionspræsidenter, der har spørgsmål vedrørende forholdet til andre trosretninger, bør kontakte områdepræsidentskabet. Andre lokale ledere, som har sådanne spørgsmål, bør kontakte stavs- eller missionspræsidenten.

38.8.30

Politiske og samfundsnyttige aktiviteter

Kirkens medlemmer opfordres til at deltage i lokalsamfundet og i politik. I mange lande kan det omfatte:

• At deltage i valg.

• At tilslutte sig eller tjene i politiske partier.

• At bidrage med økonomisk støtte.

• At kommunikere med partirepræsentanter og kandidater.

• At deltage i fredelige og lovlige protester.

• At tjene som folkevalgte eller udpegede repræsentanter lokalt og nationalt.

Medlemmerne opfordres også til at deltage i værdige sager, der kan forbedre deres lokalsamfund til trygge steder at bo og opfostre familier.

I overensstemmelse med lokale love opfordres medlemmer til at tilmelde sig til at stemme og studere emner og kandidater omhyggeligt. Principper, der er forenelige med evangeliet, kan findes i forskellige politiske partier. Sidste dages hellige har en særlig forpligtelse til at finde, stemme på og støtte ledere, der er ærlige, gode og vise (se L&P 98:10).

Kirken er neutral i forhold til politiske partier, politiske platforme og kandidater til politiske embeder. Kirken støtter ikke noget politisk parti eller nogen kandidat. Den fortæller heller ikke medlemmerne, hvordan de skal stemme.

I usædvanlige tilfælde, hvor moralske spørgsmål eller Kirkens praksis er involveret, kan Kirken have en holdning til politiske anliggender. I sådanne tilfælde kan Kirken deltage i politiske drøftelser for at repræsentere dets synspunkter. Kun Det Første Præsidentskab kan bemyndige:

• At udtrykke Kirkens holdning til moralske spørgsmål.

• At forpligte Kirken til at støtte eller modsætte sig specifik lovgivning.

• At dele Kirkens perspektiv på juridiske anliggender.

Lokale kirkeledere bør ikke organisere medlemmer til at deltage i politiske anliggender. Lederne bør heller ikke forsøge at påvirke, hvordan medlemmer deltager.

Kirkemedlemmer, der søger et valgt eller udpeget offentligt embede, bør ikke antyde, at de er godkendt af Kirken eller dens ledere. Kirkens ledere og medlemmer bør også undgå udtalelser eller handlinger, der kan tolkes som Kirkens anbefaling af ethvert politisk parti, program, holdning eller kandidater.

Selv når Kirken har en holdning til en politisk sag, beder den ikke de valgte embedsmænd om at stemme på en bestemt måde eller at indtage en bestemt holdning. Medlemmer, der er valgte embedsmænd, træffer deres egne beslutninger. Disse embedsmænd er måske ikke enige med hinanden eller med en offentligt udtrykt kirkestilling. De taler ikke på Kirkens vegne.

Politiske valg og tilhørsforhold bør ikke være genstand for nogen lærdomme eller fortalere i kirkesammenhænge. Ledere sikrer sig, at Kirkens møder og aktiviteter fokuserer på Frelseren og hans evangelium.

Kirkens medlemmer bør ikke dømme hinanden i forbindelse med politiske spørgsmål. Trofaste sidste dages hellige kan tilhøre en række forskellige politiske partier og stemme på en række forskellige kandidater. Alle bør føle sig velkomne i Kirken.

Kirkens optegnelser, vejvisere og lignende materialer må ikke anvendes til politiske formål.

Kirkens faciliteter må ikke bruges til politiske formål. Hvor der ikke er noget rimeligt alternativ, kan Kirkens lokaler dog bruges til registrering af vælgere eller afstemninger (se 35.5.6.3).

38.8.31

Medlemmers privatliv

Kirkens ledere er forpligtede til at beskytte medlemmernes privatliv. Kirkens optegnelser, vejvisere og lignende materialer må ikke benyttes til personlige, kommercielle eller politiske formål (se også 38.8.13).

Menigheds- og stavsledere bør ikke opbevare eller videregive fortrolige kirkeoplysninger uden for Kirkens godkendte apper, systemer eller internettjenester. Eksempler på fortrolige kirkeoplysninger omfatter en persons:

• Medlemsstatus.

• Timelige behov.

• Andre personlige oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige.

Kommunikation fra enkeltpersoner eller offentlige kontorer, der henviser til love om datasikkerhed, bør straks henvises til Kirkens kontor for datasikkerhed.

E-mail: [e-mail].

Menigheds- og stavsledere bør ikke besvare disse anmodninger.

Se Kirkens meddelelse om persondata i »Meddelelse om persondata« på ChurchofJesusChrist.org. Medlemmer kan også bede stavs- eller menighedsledere om hjælp til at få adgang til retningslinjerne.

38.8.32

Privat udgivet materiale

Medlemmerne bør ikke bede generalautoriteter, øverste ledere eller områdehalvfjerdsere om at være medforfattere til eller anbefale bøger eller andre materialer om Kirken.

38.8.33

Optagelse, transskription eller streaming af budskaber fra generalautoriteter, øverste ledere og områdehalvfjerdsere

Medlemmer bør ikke registrere, transskribere eller streame budskaber fra generalautoriteter, øverste ledere og områdehalvfjerdsere. Men nogle møder, hvor disse ledere taler, kan streames under biskoppens eller stavspræsidentens ledelse. Se flere oplysninger i 29.7.

Medlemmerne må gerne optage udsendelser fra generalkonferencen på deres eget udstyr i hjemmet til personligt, ikke-kommercielt brug.

38.8.34

Omtale af Kirken og dens medlemmer

Kirkens navn blev givet ved åbenbaring til profeten Joseph Smith i 1838: »For således skal min kirke kaldes i de sidste dage, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige« (L&P 115:4). Når der refereres til Kirken og dens medlemmer på denne måde, identificerer det en forbindelse mellem Jesus Kristus og medlemmerne af hans kirke.

Henvisninger til Kirken bør omfatte dens fulde navn, hver gang det er muligt. Efter den første omtale af Kirkens fulde navn, og hvis der er brug for en kortere omtale, er følgende udtryk korrekte, og der opfordres til deres anvendelse:

• Kirken

• Jesu Kristi Kirke

• Den genoprettede Jesu Kristi Kirke

Når der henvises til Kirkens medlemmer, er følgende udtryk korrekte og foretrukne:

• Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

• Sidste dages hellige (dette er et navn, som Herren har givet til sit pagtsfolk i de sidste dage).

• Medlemmer af Jesu Kristi Kirke

Der opfordres til, at man ikke refererer til medlemmer af Kirken med andre titler såsom »mormoner« eller »SDH«.

Mormon bruges korrekt i egennavne som fx Mormons Bog. Det er også korrekt brugt tillægsord i historiske udtryk som »Mormonruten«.

Udtrykket Mormonisme er ikke korrekt, og dets anvendelse frarådes. Når kombinationen af Kirkens unikke lære, kultur og livsstil beskrives, er udtrykket »Jesu Kristi gengivne evangelium« korrekt og foretrukket.

38.8.35

Flygtninge

Mange mennesker er flygtet fra deres hjem for at søge lindring fra vold, krig, religiøs forfølgelse og livstruende situationer. Som en del af deres ansvar for at tage sig af dem i nød (se Mosi 4:26) tilbyder Kirkens medlemmer deres tid, talenter og venskab til at byde flygtninge velkommen som medlemmer af deres lokalsamfund. Se Matthæus 25:35; ChurchofJesusChrist.org/refugees.

38.8.36

Anmodninger om økonomisk hjælp fra Kirken

Kirkens etablerede programmer giver økonomisk hjælp til personer i nød og til værdige formål.

Kirkens hjælp til medlemmer i nød administreres af biskopper (se 22.3.2). Biskopper følger etablerede principper og retningslinjer for at sikre, at Kirkens midler bliver brugt korrekt (se 22.4 og 22.5).

Medlemmer i nød opfordres til at tale med deres biskop i stedet for at kontakte Kirkens hovedsæde eller anmode om penge fra andre kirkeledere eller -medlemmer. Biskoppen vil sandsynligvis bede ledere fra ældsternes kvorum eller Hjælpeforeningen om at være med til at vurdere behov.

38.8.37

Rundspørger i Kirken

Formålet med Kirkens undersøgelser er at indsamle pålidelige oplysninger for at støtte Kirkens øverste lederes overvejelser. Correlation Research Division (CRD) er Kirkens eneste bemyndigede forskningsorganisation. CRD kan også aftale med tredjepartsbureauer om at udføre undersøgelser.

Når kirkeautoriserede udspørgere kontakter medlemmer eller ledere, oplyser de en CRD-medarbejders kontaktoplysninger. Denne medarbejder kan besvare spørgsmål om undersøgelsen.

CRD søger at beskytte identiteten af og svar fra deltagere i undersøgelsen. Personer kan til enhver tid afslå at deltage. De kan vælge ikke at besvare nogen eller alle spørgsmål.

Forældre eller værger skal give samtykke, før børn under 18 år inviteres til at deltage i en undersøgelse.

Lokale ledere bør ikke godkende nogen forskning i forbindelse med Kirken. Dette omfatter at bruge medlemmer som forskningsemner.

CRD overholder alle love om databeskyttelse. Lokale ledere bør også følge disse love og bør ikke give medlemmernes personlige oplysninger til ubemyndigede forskere og forskningsbureauer.

Nogle undersøgelser kræver indsamling af oplysninger ved Kirkens møder. Det gælder især, hvis mødet er fokus for studiet. I sådanne tilfælde vil CRD arbejde sammen med lokale ledere for at sikre, at tilstedeværelsen af undersøgere ikke er en distraktion ved møderne.

Kontakt Correlation Research Division for at bekræfte enhver anmodning om undersøgelser:

Telefon: [phone] eller [phone], lokal 2-2727

E-mail: [e-mail]

38.8.38

Respekt for lokale begrænsninger for at dele evangeliet

Kirken arbejder på at opfylde Jesu Kristi befaling om at bringe evangeliet til hele verden (se Matt 28:19). Missionærer tjener kun i lande, hvor de er officielt anerkendt og budt velkommen af lokale myndigheder.

Kirken og dens medlemmer respekterer alle love og krav med hensyn til missionering. I visse dele af verden sendes missionærer for eksempel kun for at tjene som humanitære missionærer eller andre særlige missioner. Disse missionærer forkynder ikke. Kirken sender ikke missionærer til nogle lande.

38.8.39

Sikkerhed i Kirkens velfærds- og selvhjulpenhedsvirksomheder

Mange af Kirkens velfærds- og selvhjulpenhedsvirksomheder har udstyr og maskiner, der kan forårsage skader, hvis de ikke bruges rigtigt. De ansvarshavende stavspræsidenter (eller dem, de udpeger) og ledere for virksomheder bør sikre sikkerheden for ansatte og frivillige.

Arbejderne bør jævnligt instrueres om sikkerhedsforanstaltningerne. Arbejdspladsen bør inspiceres periodisk. Sundheds- og sikkerhedsfarer bør rettes. Man bør altid sørge for tilstrækkeligt tilsyn for at sikre sig, at arbejdere følger instruktionerne, anvender redskaber og udstyr på den rigtige måde og undgår adfærd, der kan være til fare.

Normalt bør de, der arbejder i disse virksomheder, være 16 år eller ældre. De, der betjener udstyr, bør være modne, tilstrækkeligt oplært og rutinerede i at bruge udstyret. Kun voksne må betjene motordrevet udstyr.

Hvis en ulykke indtræffer, rapporterer driftslederen det til følgende:

• Welfare and Self-Reliance Services: [phone] eller [phone], lokal 2-3001.

• Risk Management Division ved Kirkens hovedsæde (se kontaktoplysninger i 20.7.6.3)

38.8.40

Skrifterne

38.8.40.1

Bibelens udgaver

Kirken finder udgaver af Bibelen, der stemmer godt overens med Herrens lære i Mormons Bog og nutidig åbenbaring (se TA 1:8). En foretrukken udgave af Bibelen bliver derpå valgt til mange sprog, som tales af Kirkens medlemmer.

På nogle sprog udgiver Kirken sin egen udgave af Bibelen. Kirkeudgivne udgaver er baseret på standardbibeltekster. Eksemplerne på dette omfatter:

• King James-udgaven på engelsk.

• Reina-Valera (2009) på spansk.

• Almeida (2015) på portugisisk.

Kirkens trykte udgaver af Bibelen indeholder fodnoter, emneindeks og andre studiehjælpemidler.

Når det er muligt, bør medlemmerne bruge en foretrukket eller kirkeudgivet udgave af Bibelen i Kirkens klasser og møder. Det er med til at bevare klarheden i drøftelsen og en konsekvent forståelse af læren. Andre udgaver af Bibelen kan være nyttige til personligt eller akademisk studium.

38.8.40.2

Oversættelse af skriften

Herren vejledte sine profeter og apostle til at bevare skrifterne i sikkerhed (se L&P 42:56). Rådet bestående af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum fører tæt tilsyn med oversættelsen af Kirkens skrifter. Anvendelse af godkendte processer er med til at sikre doktrinær nøjagtighed og bevare bevis på tekstens oprindelse.

Områdepræsidentskaber indsender officielle anmodninger om nye oversættelser af skrifterne til Kirkens Correlation Department.

38.8.40.3

Nutidige skrifter

Rådet bestående af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ikke bemyndiget bestræbelserne på at oversætte eller omskrive skriftens tekst til et nutidigt eller uformelt sprog. Dette råd gælder ikke Kirkens udgivelser for børn.

38.8.40.4

Adgang til skrifterne

Trykte eksemplarer af skrifter, heriblandt nogle fortrukne udgaver af Bibelen, er tilgængelige på Kirkens distributionscentre. Foretrukne udgaver af Bibelen kan også findes hos lokale boghandlere, online og på bibelmobilapplikationer. Elektronisk tekst og lydoptagelser af kirkeudgivne udgaver og nogle af de foretrukne udgaver findes i appen Evangelisk Bibliotek og på scriptures.ChurchofJesusChrist.org. Disse ressourcer indeholder også lister over skriftsteder, der er tilgængelige på forskellige sprog.

38.8.41

Søg information fra pålidelige kilder

I dagens verden er det nemt at få adgang til og dele information. Dette kan være en stor velsignelse for dem, der søger at uddanne og informere sig. Mange informationskilder er dog upålidelige og opbygger ikke. Nogle kilder søger at fremme vrede, splid, frygt eller meningsløse konspirationsteorier (se 3 Ne 11:30; Mosi 2:32). Derfor er det vigtigt at Kirkens medlemmer er vise, når de søger sandhed.

Medlemmer af Kirken bør kun opsøge og dele troværdige, pålidelige og faktuelle informationskilder. De bør undgå kilder, der er spekulative eller funderet på rygter. Helligåndens vejledning og omhyggeligt studium kan hjælpe medlemmer med at skelne mellem sandhed og vildfarelse (se L&P 11:12; 45:57). Når det handler om Kirkens lære og retningslinjer, så er de autoritative kilder skrifterne, de levende profeters lærdomme og Kirkens Håndbog.

38.8.42

Symposier og lignende sammenkomster

Kirken advarer medlemmerne mod symposier og lignende forsamlinger, der indeholder præsentationer, der:

• Foragter, latterliggør eller på anden måde er upassende i deres behandling af hellige sager.

• Kan skade Kirken, forklejne dens mission eller bringe dens medlemmers eller lederes velbefindende i fare.

Medlemmerne bør ikke lade deres stilling eller status i Kirken blive brugt til at støtte sådanne sammenkomster eller lade forstå, at de godkender dem.

Se flere oplysninger i 35.5, 38.6.12 og 38.7.8. (Se også Jakob 6:12).

38.8.43

Støtte til medlemmer på hospitaler og i plejecentre

Ledere yder støtte til medlemmer på hospitaler og plejehjem i deres enheder. De følger de retningslinjer, der er fastlagt af faciliteterne.

Se oplysninger om administrering af nadveren for medlemmer i disse faciliteter i 18.9.1. Se oplysninger om oprettelse af en menighed eller gren i 37.6.

38.8.44

Skattepligtige aktiviteter

Menigheds- og stavsledere sikrer sig, at lokale kirkeaktiviteter ikke bringer Kirkens skattefritagelse i fare. Se retningslinjer i 34.8.1.

38.8.45

Skat

Kirkens medlemmer skal overholde skattelovene i det land, hvor de bor (se TA 1:12; L&P 134:5). Medlemmer, der er uenige i skattelove, kan protestere mod dem, som deres landes love tillader det.

Kirkens medlemmer er i konflikt med loven og Kirkens lære, hvis de –

• bevidst undlader eller nægter at betale den påkrævede skat.

• kommer med overfladiske juridiske argumenter for at undgå at betale skat.

• nægter at rette sig efter en endelig dom i en skattesag, der kræver, at de betaler skat.

Disse medlemmer kan være uegnede til at have en tempelanbefaling. De bør ikke kaldes til lederstillinger i Kirken.

Et kirkeråd om medlemskab er påkrævet, hvis et medlem i retten bliver dømt for at overtræde skattelovgivningen (se 32.6.1.5).

38.8.46

Retningslinjer omkring rejser

En mand og en kvinde bør ikke rejse alene sammen til kirkeaktiviteter, møder eller opgaver, medmindre de er gift med hinanden eller begge er ugifte. Se andre retningslinjer omkring rejser i 20.7.7.

38.9

Medlemmer i militæret og feltpræster

Stavspræsidenter og biskopper bidrager til at gøre velsignelserne ved at deltage i Kirken tilgængelige for medlemmer, der tjener i militæret. Kirkens program for medlemmer i militæret og feltpræster består af:

• Støtte fra stave og menigheder.

• Orientering om Kirken for medlemmer, der skal gøre tjeneste i militæret.

• Oprettelse af menigheder, grene eller sidste dages hellige grupper af medlemmer i militæret.

• Godkendelse af og støtte til sidste dages hellige feltpræster.

• Oplysninger om, hvordan man bærer tempelklædningen i militæret.

• Støtte fra seniormissionærpar, der er ved militære anlæg.

38.9.1

Stavens ledelse af programmet for medlemmer i militæret

Hvis der i en stav er militære anlæg eller medlemmer, der tjener i militæret, har stavspræsidentskabet de ansvar, der er beskrevet i dette afsnit. Hvis sådanne anlæg ligger i en mission og ikke en stav, varetager missionspræsidenten disse ansvar.

Et medlem af stavspræsidentskabet fører i staven tilsyn med orientering om Kirken før militærtjeneste. Han sikrer sig, at orienteringen tilbydes alle medlemmer, der skal gøre tjeneste i militæret. Stavsassistenten kan eventuelt koordinere denne orientering. (Se 38.9.3).

38.9.1.1

Kirkemøder på militære anlæg

Hvis kirkemøder afholdes på et militært anlæg, organiserer præsidenten for en stav, hvor det militære anlæg er, en af de følgende for militært personale og deres familier (se 38.9.4).

• En menighed med et biskopråd (når bemyndiget af Det Første Præsidentskab)

• En gren med et grenspræsidentskab

• En gruppe for medlemmer i militæret med en gruppeleder og assistenter for medlemmer i militæret

Stavspræsidenten kalder, indsætter og fører tilsyn med lederne i disse enheder. Han giver disse lederes kontaktoplysninger til Kirkens Military Relations and Chaplain Services Division. Han kan udpege en menighed til at støtte alle medlemsgrupper i militæret.

Stavspræsidenten samarbejder med Military Relations and Chaplain Services Division for at give et udnævnelsesbrev til hver biskop, grenspræsident eller gruppeleder. Dette brev beskriver hans ansvar og bemyndiger ham til at præsidere over enheden og til at lede møderne. En kopi af brevet bør gives til den ledende feltpræst.

Det amerikanske militær kræver, at en feltpræst har administrativt tilsyn med alle religiøse møder, der afholdes på et militært anlæg. Hvis der er en sidste dages hellig feltpræst på anlægget, vil han normalt føre dette tilsyn med en kirkeenhed, der afholder møder der. Feltpræsten præsiderer ikke ved gudstjenesterne, medmindre han er biskoppen, grenspræsidenten eller gruppelederen. Det forventes dog, at han deltager.

Et medlem af stavspræsidentskabet koordinerer med den ledende feltpræst ved alle militære anlæg i staven. Han sikrer sig, at biskopperne i de menigheder, der dækker et militært anlæg, gør det samme. Disse ledere informerer feltpræsten om menighedens mødeplan, mødested og kontaktperson. Feltpræsten kan give disse oplysninger til medlemmer på anlægget.

38.9.1.2

Sidste dages hellige feltpræster i stave

Stavspræsidenten interviewer hvert år hver sidste dages hellig feltpræst, der bor i staven. Han afgør feltpræstens velbefindende og værdighed til at tjene. Stavspræsidenten interviewer også hver feltpræsts ægtefælle separat årligt.

Feltpræster og deres ægtefælle bør have kaldelser i menigheden og staven. En feltpræst, der bærer Det Melkisedekske Præstedømme, kan tjene i lederkaldelser, såsom i højrådet eller ved at præsidere over en militær menighed, gren eller gruppe for medlemmer i militæret. Men denne kaldelse må ikke være i konflikt med hans militære pligter.

Feltpræster kan hjælpe stavspræsidenten på følgende måde:

• Rapportér ved stavsrådsmøder om kirkeenheders møde på militære anlæg. Disse rapporter bør indeholde oplysninger om nye og tilbagevendende medlemmer.

• Tjener som forbindelse mellem militære ledere og stavspræsidenten.

• Hjælper stavspræsidenten med at finde frem til de medlemmer i militæret, der kan kaldes til gruppeledere.

• Assistere med bestræbelserne på at styrke nye og tilbagevendende medlemmer af Kirken i militæret.

• Hjælpe medlemmer i militæret med at modtage hellige ordinancer og holde deres pagter.

38.9.2

Menighedens ledelse af programmet for medlemmer i militæret

Et medlem af biskoprådet mødes med medlemmer af menigheden, før de tager af sted for at gøre tjeneste i militæret. Han sikrer sig, at de har mulighed for at deltage i orienteringen om Kirken før militærtjeneste (se 38.9.3).

Se oplysninger om medlemsoptegnelser for et medlem, der skal i militæret, i 33.6.9. Nogle medlemmer er tildelt et fjerntliggende eller isoleret sted eller er udstationeret i en krigszone. I disse tilfælde kontakter biskoppen Kirkens Military Relations and Chaplain Services Division for at få vejledning om medlemsoptegnelser (se 38.9.10).

Ledere i hjemmenigheden bør regelmæssigt skrive til alle medlemmer af menigheden, der tjener i militæret.

Biskoppen koordinerer med den øverste feltpræst ved hvert militært anlæg i menigheden.

38.9.3

Orientering om Kirken før indkaldelse

Orientering om Kirken før indkaldelsen hjælper medlemmer, der skal gøre tjeneste i militæret, lære om, hvad de kan forvente i forbindelse med Kirkens møder og aktiviteter i militæret. Orienteringen kan afholdes på stavs- eller menighedsplan.

Et medlem af stavspræsidentskabet kalder en lærer til at forestå orienteringen forud for militærtjeneste. Helst har denne lærer for nylig haft militærerfaring. Hvis der ikke er en kvalificeret underviser til rådighed, kontakter stavspræsidenten eller biskoppen Military Relations and Chaplain Services Division for at få vejledning.

Se flere oplysninger i »Orientering om Kirken før militærtjeneste« på ChurchofJesusChrist.org.

38.9.4

Kirkeenheder for medlemmer i militæret

Medlemmer, der gør tjeneste i militæret, kommer normalt i de menigheder, der er i nærheden af deres militære anlæg. Stavs- eller missionspræsidenten kan dog i følgende situationer oprette en menighed, gren eller gruppe for medlemmer i militæret og deres familier på anlægget:

• Der er ingen menighed inden for rimelig afstand fra det militære anlæg.

• Personerne i militæret forstår ikke det sprog, der tales i den lokale menighed.

• Medlemmerne i militæret er ikke i stand til at forlade det militære anlæg på grund af uddannelse eller andre begrænsninger.

• Medlemmernes militærenhed er eller vil blive udsendt til et sted, hvor et af følgende er gældende:

  • Kirken er ikke organiseret.

  • Den lokale kirkeenhed kan ikke imødekomme medlemmerne på grund af et andet sprog.

  • Det er ikke muligt at deltage i lokale møder.

• Medlemmer, der tilhører reserveenheder eller hjemmeværnet og deltager i weekendøvelser eller årlige træningsøvelser.

Menigheder og grene på militære anlæg oprettes ved hjælp af de procedurer, der er beskrevet i kapitel 37.

Menigheder og grene oprettes normalt for at støtte både medlemmer i militæret og deres familie. En menighed eller gren kan også oprettes for medlemmer i militæret uden deres familie. Sådanne enheder kan oprettes for medlemmer, der deltager i grund- eller videreuddannelse eller på en fjern opgave. Militæret tillader normalt ikke kirkemedlemmer, der ikke er tilknyttet militæret, at tilhøre en menighed eller gren, der bruger faciliteter på militært område.

Hvis antallet af medlemmer eller hvis andre forhold ikke berettiger til oprettelse af en menighed eller gren på et militært anlæg, kan stavs- eller missionspræsidenten oprette en gruppe for medlemmer i militæret. En gruppe for medlemmer i militæret er en lille kirkeenhed, som afholder kirkemøder og tager sig af medlemmerne. Gruppelederen har ikke præstedømmenøgler. Derfor er han ikke bemyndiget til at modtage tiende og offerydelser, rådgive medlemmer om alvorlige synder, begrænse privilegier ved medlemskab eller udføre andre pligter, der kræver nøgler (se 37.7). Se oplysninger om grupper for medlemmer i militæret i »Grupper for medlemmer i militæret og gruppelederes ansvar« på ChurchofJesusChrist.org.

Når en kirkeenhed bliver etableret på et militært anlæg, koordinerer enhedslederen med den øverste feltpræst på anlægget for at arrangere mødetider og benyttelse af basens faciliteter. Hvis der ikke er en feltpræst stationeret på basen, henvender stavspræsidenten sig til kommandanten.

38.9.5

Gruppeledere i fjerntliggende områder og i krigszoner

Stavs- eller missionspræsidenter kalder og indsætter normalt gruppeledere for medlemmer i militæret. Dette er dog måske ikke muligt i visse fjerntliggende områder eller i krigszoner. Eftersom en gruppeleder ikke får præstedømmenøgler i forbindelse med sin kaldelse, er det tilladt, at han bliver udpeget uden at blive indsat. Præstedømmelederen, der er ansvarlig for stedet, kan udpege en værdig bærer af Det Melkisedekske Præstedømme til at tjene som gruppeleder. Han bekræfter først mandens værdighed med sin biskop og stavspræsident. Præstedømmeledere kan også, hvis der er en sidste dages hellig feltpræst i området, bemyndige ham til at kalde og indsætte en gruppeleder.

Gruppeledere for medlemmer i militæret i fjerntliggende områder kan få kirkematerialer ved at kontakte Kirkens Military Relations and Chaplain Services Division (se 38.9.10).

Nogle gange isoleres et udsendt medlem af militæret fra andre kirkemedlemmer. Hvis medlemmet i militæret bærer Det Melkisedekske Præstedømme eller er præst i Det Aronske Præstedømme, kan hans biskop bemyndige ham til at administrere og tage nadveren. Hvis der er mere end et medlem på et udsendt sted, bør der kaldes en gruppeleder.

Kirkens Military Relations and Chaplain Services Division bør underrettes, når en gruppeleder kaldes. Så sendes et udnævnelsesbrev til ham (se 38.9.1.1).

38.9.6

Mission og militære forpligtelser

I lande med værnepligt skal Kirkens medlemmer generelt gøre deres militærtjeneste færdig, før de kan tage på mission. Nogle lande tillader måske, at den værnepligt kan udskydes til efter missionærtjeneste. Stavspræsidenter og biskopper bør blive bekendt med deres lands krav, så de kan rådgive medlemmerne på passende vis. Medlemmer, der tjener i reserven eller hjemmeværnet, kan eventuelt tage på mission, når de har færdiggjort rekrutuddannelsen og eventuel videregående uddannelse.

Se flere oplysninger i »Missionary Service and Military Obligations« på ChurchofJesusChrist.org.

38.9.7

Sidste dages hellige feltpræster

Kirkens Military Relations and Chaplain Services Division sørger for en særlig godkendelsesproces for mandlige og kvindelige præster, der tjener i det offentlige og andre steder, som i det følgende generelt kaldes for feltpræster. Disse steder omfatter:

• Militæret.

• Hospitaler.

• Hospiceorganisationer.

• Fængsler.

• Fængselscentre.

• Politiet og brandvæsenet.

• Grænsevagt.

• Borgerorganisationer og veteranorganisationer.

• Højere læreanstalter og universiteter.

Hver organisation fastsætter sine egne krav til uddannelse og tjeneste for feltpræster. De fleste organisationer kræver kirkegodkendelse, før en person kan tjene som sidste dages hellig feltpræst. Kirkens Military Relations and Chaplain Services Division godkender alle sidste dages hellige feltpræster. Godkendelsesbreve fra biskopper og stavspræsidenter er ikke tilstrækkelige og bør ikke vedlægges.

Sidste dages hellige feltpræster:

• Betjener personer fra alle trosretninger, herunder sidste dages hellige.

• Sørger for, at enkeltpersoner får religionsfrihed.

• Er med til at arrangere eller imødekomme de religiøse behov hos dem, de tjener.

Se flere oplysninger på »Latter-day Saint Chaplains« på ChurchofJesusChrist.org.

38.9.8

Brug af tempelklædning i militæret

Se 38.5.6.

38.9.9

Seniormissionærægtepar

Pensionerede militærægtepar kan kaldes til at tjene som missionærer i militæret på udvalgte militærbaser. De hjælper lokale præstedømmeledere med at styrke nye og tilbagevendende medlemmer. De yder også støtte til udsendte soldaters familie under familieadskillelse.

38.9.10

Andre oplysninger

Se oplysninger om medlemsoptegnelser for medlemmer i militæret i 33.6.9.

Se oplysninger om patriarkalske velsignelser for medlemmer i militæret i 38.2.10.3.

Se oplysninger om ordination af medlemmer i militæret fjerntliggende steder i 38.2.9.6.

Se oplysninger om udstedelse af tempelanbefalinger fjerntliggende steder i 26.3.2.

Hvis kirkeledere har spørgsmål om militære forhold, kan de kontakte:

Military Relations and Chaplain Services Division

50 East North Temple Street, Room 2411

Salt Lake City, UT 84150-0024, USA

Telefon: [phone]

E-mail: [e-mail]