»24. Missionæranbefalinger og tjeneste«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020.
»24. Missionæranbefalinger og tjeneste«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Billede
gående missionærer
24.
Missionæranbefalinger og tjeneste
24.0
Indledning
I fordums tid gav Herren befalingen om at indsamle Israel blandt »alle folkeslagene … [og døbe] dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn« (Matt 28:19; se også v. 20). Herren har gentaget denne befaling i disse sidste dage (se L&P 39:11; 68:6-8; 112:28-30). Alle medlemmer af Kirken indgår ved dåben en pagt om at være vidner for Gud og at tjene andre (se Mosi 18:8-10).
At tjene Herren som missionær er et helligt privilegium. Det giver evige velsignelser til den person og dem, han eller hun tjener (se L&P 18:14-16).
Missionskald omfatter en opgave med at undervise i evangeliet, støtte Kirkens afdelinger eller enheder i deres arbejde eller tjene i lokalsamfundet.
Herren beder alle værdige unge mænd, der er i stand dertil, om at forberede sig til og tage på mission. For sidste dages hellige unge mænd er missionering et præstedømmeansvar (se L&P 36:1, 4-7).
Herren byder også værdige unge kvinder, der er i stand dertil, velkommen til at tage på mission, hvis de ønsker det. For unge kvinder er en mission en kraftfuld, men valgfri mulighed. Forberedelse til en mission vil velsigne en ung kvinde, uanset om hun beslutter sig for at tjene som missionær eller ej.
Der er også behov for seniormissionærer, og de opfordres til at forberede sig på at tjene.
24.1
Kaldet til at tjene
Hver missionær er kaldet til at hjælpe vor himmelske Fader og Jesus Kristus med deres værk. Missionærer repræsenterer Jesus Kristus og hans genoprettede kirke. De tjener uselvisk Herren i en kærlighedsgerning blandt hans børn. Undervisnings- og tjenestemissioner velsigner både missionæren og andre. (Se Matt 16:25; 22:36-40).
Missionskald gives til medlemmer, som ønsker at tjene, er værdige og i stand dertil. Disse medlemmer stræber efter at tjene Herren af hele deres »hjerte, kraft, sind og styrke.« De udvikler »tro, håb, næstekærlighed og kærlighed.« De har »intet andet end Guds ære for øje.« Når de gør dette, vil Herren kvalificere dem til arbejdet. (L&P 4:2, 5; se også v. 1-7).
Missionærer repræsenterer Herren og må være kaldet af den rette myndighed (se L&P 42:11; TA 1:5). Kaldelsen til en mission kommer normalt fra Kirkens præsident. For seniortjenestemissionærer er det stavspræsidenten, der udsteder kaldet.
24.2
Missionæropgaver
Kaldet til at tjene som missionær omfatter en specifik opgave. Opgaverne varierer meget. De omfatter normalt:
En form for tjeneste.
En placering.
En længde for tjenesten.
Hver opgave kommer ved åbenbaring, så den passer til missionæren og til Guds børns behov.
En opgave kan ændres ved fortsat åbenbaring, hvis omstændighederne ændrer sig. En specifik opgave er vigtig. Men det er dog underordnet kaldet til at tjene som missionær. (Se L&P 80:3).
24.2.1
Unge undervisende missionærer
De fleste unge missionærer får til opgave at forkynde evangeliet langt hjemmefra. Disse opgaver kommer ved åbenbaring til apostle. Missionærer tjener under ledelse af en missionspræsident.
Enlige mænd i alderen 18-25 år kan tjene som undervisende missionærer. De tjener normalt i 24 måneder.
Enlige kvinder i alderen 19-29 år kan tjene som undervisende missionærer. De tjener normalt i 18 måneder.
24.2.2
Unge tjenestemissionærer
Nogle unge missionærer får til opgave at tjene i Kirken og i lokalsamfundet, mens de bor hjemme. Disse opgaver kommer ved åbenbaring til apostle og gives til kandidater, hvis omstændigheder er bedst egnet til en tjenestemission (se 24.3.3).
Der er for disse personer de samme standarder for forberedelse og værdighed som for de personer, der kaldes på en undervisende mission. Alle unge missionskandidater anbefales gennem den samme proces.
Tjenestemissionærer tjener lokalt under stavspræsidentens ledelse. Hver enkelt af dem får opgaver, der er tilpasset deres situation og baseret på mulighederne for tjeneste (se 24.7.1). De gør tjeneste i fuldt omfang af deres kapacitet.
Enlige mænd i alderen 18-25 år kan tjene som tjenestemissionærer. De tjener normalt i 6-24 måneder.
Enlige kvinder i alderen 19-29 år kan tjene som tjenestemissionærer. De tjener normalt i 6-18 måneder.
Der findes endnu ikke tjenestemissioner for unge missionærer i alle områder i verden. En liste over områder, hvor der er mulighed for tjenestemissioner, findes på ChurchofJesusChrist.org/service-missionary. På denne hjemmeside findes der også flere oplysninger om tjenestemissioner. Hvor der ikke er mulighed for tjenestemissioner, kan unge medlemmer tjene i seniortjenestemissionærprogrammet (se 24.2.4).
24.2.3
Seniormissionærer
Gifte medlemmer på 40 år og derover kan blive kaldet som seniormissionærer som par, hvis de ikke har børn, som de har forsørgerpligt for.
Enlige kvinder på 40 år og derover kan også blive kaldet som seniormissionærer, hvis de ikke har hjemmeboende børn.
Enlige mænd på 40 år og ældre kaldes ikke som seniormissionærer. De kan dog tjene som seniortjenestemissionærer. (Se 24.2.4).
Alle seniormissionærer opfordres til at finde folk at undervise og hjælpe dem med at forberede sig til dåb. Seniormissionærer kan også få til opgave at støtte:
Medlemmer samt områdeledere og lokale ledere.
Kirkens afdelinger og faciliteter.
Velgørende organisationer.
Seniormissionærer gør normalt tjeneste uden for hjemmet i 6-23 måneder. De, der gør tjeneste uden for deres hjemland, tjener normalt i mindst 18 måneder.
Seniormissionærer skal ikke arbejde de samme timer, udføre alle de samme aktiviteter eller leve op til de samme forventninger som unge missionærer. Alligevel er deres virke krævende. Derfor bør de være raske nok til at kunne tjene. De skal også kunne opfylde de finansielle betingelser (se 24.3.4.2).
Biskopper, stavspræsidenter og andre ledere overvejer i bøn, hvem der kan tjene. Biskopper eller stavspræsidenter kan interviewe disse medlemmer for at afgøre, om de er til rådighed, og opfordre dem til at forberede sig på at tjene.
Opgaver til seniormissionærer gives ved åbenbaring til apostle. Ledere kan anbefale specifikke typer opgaver til seniormissionærer. Men ledere bør ikke love, at de får en bestemt opgave. Kandidater kan give udtryk for en præference for en opgave, men skal være villige til at acceptere enhver opgave.
Ud over kaldelser i deres hjemmenighed eller -stav kan medlemmer tjene Herren som seniortjenestemissionærer. Disse missionærer yder værdifuld tjeneste i Kirkens afdelinger, faciliteter og missioner (se 24.7.1). De bor hjemme.
Mænd og kvinder på 26 år og derover kan blive kaldet som seniortjenestemissionærer.
Desuden kan unge mænd i alderen 18-25 år og unge kvinder i alderen 19-25 år gøre tjeneste i seniortjenestemissionærprogrammet, hvis de bor i et område, hvor der ikke er mulighed for tjenestemissioner for unge missionærer. De kan også tjene, hvis de er gift eller allerede har tjent som ung undervisende missionær eller tjenestemissionær.
Seniortjenestemissionærer kaldes af deres stavspræsident. De tjener under hans ledelse. Den tid, de bruger på at tjene hver uge, afhænger af deres kapacitet, tjenestemulighederne i deres område og retningslinjerne fra områdepræsidentskabet.
Seniortjenestemissionærer får tildelt opgaver af deres stavspræsident. Han rådgiver missionæren og andre og søger i bøn åbenbaring om hver enkelt opgave. Han kan gennemgå SeniorMissionary.ChurchofJesusChrist.org når han fastlægger opgaverne.
Følgende skema opsummerer de forskellige typer missionæropgaver.
Unge undervisende missionærer (se 24.2.1)
Unge tjenestemissionærer (se 24.2.2)
Seniormissionærer (se 24.2.3)
Seniortjenestemissionærer (se 24.2.4)
Kaldes af
Unge undervisende missionærer (se 24.2.1)
Kirkens præsident
Unge tjenestemissionærer (se 24.2.2)
Kirkens præsident
Seniormissionærer (se 24.2.3)
Kirkens præsident
Seniortjenestemissionærer (se 24.2.4)
Stavspræsident
Tildeles opgave af
Unge undervisende missionærer (se 24.2.1)
En apostel
Unge tjenestemissionærer (se 24.2.2)
En apostel
Seniormissionærer (se 24.2.3)
En apostel
Seniortjenestemissionærer (se 24.2.4)
Stavspræsident
Indsættes af
Unge undervisende missionærer (se 24.2.1)
Stavspræsident
Unge tjenestemissionærer (se 24.2.2)
Stavspræsident
Seniormissionærer (se 24.2.3)
Stavspræsident
Seniortjenestemissionærer (se 24.2.4)
Stavspræsident eller rådgiver
Bopæl
Unge undervisende missionærer (se 24.2.1)
Væk hjemmefra
Unge tjenestemissionærer (se 24.2.2)
I hjemmet
Seniormissionærer (se 24.2.3)
Væk hjemmefra eller i hjemmet
Seniortjenestemissionærer (se 24.2.4)
I hjemmet
Kirkelig leder
Unge undervisende missionærer (se 24.2.1)
Missionspræsident eller præsident for historiske steder
Unge tjenestemissionærer (se 24.2.2)
Stavspræsident
Seniormissionærer (se 24.2.3)
Præsident for mission, tempel eller historiske steder; eller områdepræsident
Seniortjenestemissionærer (se 24.2.4)
Stavspræsident
Rapporterer til
Unge undervisende missionærer (se 24.2.1)
Missionspræsident eller præsident for historiske steder
Unge tjenestemissionærer (se 24.2.2)
Leder for tjenestemissionærer
Seniormissionærer (se 24.2.3)
Præsident for en mission, et tempel eller et historisk sted; områdepræsident; leder af besøgscenter eller leder af en afdeling i Kirken eller ejendomsforvalter
Seniortjenestemissionærer (se 24.2.4)
Leder af serviceopgaven
Alderskrav
Unge undervisende missionærer (se 24.2.1)
18-25 (mænd) 19-29 (kvinder)
Unge tjenestemissionærer (se 24.2.2)
18-25 (mænd) 19-29 (kvinder)
Seniormissionærer (se 24.2.3)
40 år eller derover, hvis gift eller hvis enlig søster
Seniortjenestemissionærer (se 24.2.4)
26 år eller ældre
24.3
Forberedelse og kvalificering til at tjene som missionær
Kommende missionærer stræber efter at styrke deres omvendelse til Jesus Kristus og hans genoprettede evangelium. De:
Arbejder på at styrke deres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Styrker deres vidnesbyrd om Jesu Kristi genoprettede evangelium (se Alma 5:45-47).
Efterlever Kristi lære ved, at de »valgte at omvende sig og øve retfærdighed« (Alma 13:10; se også 2 Ne 31:9-21).
Beder, studerer skrifterne (især Mormons Bog) og de levende profeters lærdomme og holder buddene (se Alma 17:2-3).
Deltager i tempeltjeneste og slægtshistorie (se L&P 109:22).
Deltager i seminar eller institut (for unge og unge voksne).
24.3.2
Leve op til standarderne for værdighed
Kommende missionærer stræber efter at være værdige til at have Åndens ledsagelse. Dette er nødvendigt for effektiv missionstjeneste (se L&P 42:13-14). Værdighed til Åndens ledsagelse omfatter at være ren for synd (se Hel 4:24; L&P 38:42).
24.3.2.1
Omvendelse
Omvendelse og tilgivelse er gaver, som alle Guds børn kan få. Disse gaver er muliggjort gennem den forløsende kraft i Jesu Kristi forsoning. Omvendelse kræver, at man udøver tro på Kristus, har oprigtig hensigt og holder buddene. Det omfatter at bekende og forsage synd. For alvorlige synder kræver omvendelse bekendelse til biskoppen eller stavspræsidenten.
Medlemmer, der ønsker at tjene som missionær, bør vende sig til Frelseren, mens de omvender sig og forbereder sig på at tjene. De kan også søge kærlig hjælp hos familiemedlemmer og lokale kirkeledere.
En missionærkandidat skal have omvendt sig fra alvorlig synd, før stavspræsidenten kan indsende vedkommendes anbefaling (se 32.6-32.8; se også 24.4.4). Omvendelsesprocessen omfatter tilstrækkelig tid til, at personen gennem et retskaffent liv kan vise, at han eller hun har modtaget Kristi ånd til syndernes forladelse.
24.3.2.2
Sene bekendelser
En person, der modtager et missionskald eller begynder sin missionstjeneste uden at omvende sig fra alvorlig synd, kan blive nødt til at blive hjemme eller vende hjem. Afhængigt af omstændighederne kan han eller hun tjene efter at have omvendt sig (se 24.6.3.2).
24.3.3
Fysisk, mentalt og følelsesmæssigt helbred
Missionering er krævende. Fysiske, mentale og følelsesmæssige krav kan være stressende. Missionærer arbejder ofte under uvante forhold. Helbredet kan blive påvirket af en ændring i kost, klima eller levevilkår. Missionærens tidsplan er også krævende. Se Alma 17:5; 26:27-28, 30). Unge undervisende missionærer må være engagerede og fysisk, mentalt og følelsesmæssigt i stand til at arbejde efter den fuldstændige tidsplan for missionærer. (Se Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple, 2019, 2.4).
Kommende missionærer forbereder sig på at tjene ved at styrke deres fysiske, mentale og følelsesmæssige helbred. De arbejder også på at udvikle modstandsdygtighed og selvhjulpenhed.
Ledere kan fintfølende være nødt til at rådføre sig med en kandidat om hans eller hendes helbredsmæssige udfordringer, før de indsender en anbefaling. Nogle kandidater kan have behov for professionel behandling af deres helbredsmæssige udfordringer (se 31.3.6). En ansøger, der har fået ordineret medicin, skal forpligte sig til at tage den under hele sin tjeneste i henhold til en sundhedsfaglig instruktion.
Billede
missionærer underviser familie
24.3.4
Økonomi
Økonomiske ofre er en del af missionstjenesten (se Mark 1:17-18; Alma 15:16). Missionærer og deres familier har det primære ansvar for at bidrage økonomisk til missionstjenesten. De bør forberede sig og yde et passende offer. De bør i videst muligt omfang være økonomisk selvhjulpne og kunne opfylde bidragsforpligtelserne.
24.3.4.1
Finansiering af unge missionærer, der tjener og bor uden for hjemmet
Unge kandidater, der efter bedste evne har forberedt sig, bør ikke af økonomiske årsager forhindres i at tjene. De, der har brug for økonomisk hjælp til at opfylde de forventede bidragsforpligtelser, kan få den fra slægt og venner.
Hvis der fortsat er behov for det, kan biskoppen eller stavspræsidenten bede medlemmerne i menigheden eller staven om at bidrage til menighedens missionsfond.
Man må ikke anvende lokale enheders budget og fasteoffermidler.
Månedlig bidragsforpligtelse. Unge undervisende missionærer og deres familier bidrager hver måned med et bestemt beløb til at dække missionærprogrammets omkostninger. Beløbet fastsættes på en af to måder:
Missionærer fra nogle lande deltager i det udlignede bidragsprogram. Det betyder, at der bliver indbetalt det samme beløb for hver missionær, uanset hvor han eller hun tjener. Beløbet bliver fastsat ved Kirkens hovedsæde. Lederne kan kontakte Missionsafdelingen (se 24.9.3) eller områdekontoret for at få en liste over de lande, der er omfattet af dette program, og det udlignede beløb.
I andre lande rådfører biskoppen, stavspræsidenten, missionæren og familien sig med hinanden om det månedlige bidragsbeløb. Biskoppen og stavspræsidenten overvejer at få vejledning fra områdepræsidentskabet. De opfordrer til økonomisk offervilje og selvhjulpenhed baseret på missionærens og hans eller hendes families situation. De bliver enige om et bidragsbeløb og noterer det på missionæranbefalingen. Missionæren og hans eller hendes familie forpligter sig til at gennemføre det. Andre kan kun bidrage til dette beløb, hvis de bor i missionærens hjemland (se »Menighedens missionsfond« senere i dette afsnit).
Der bidrages til menighedens missionsfond. Biskopperne kontrollerer, at midlerne bliver indbetalt hver måned. Der bør ikke på forhånd indbetales midler ud over det månedlige beløb. Penge, der er indbetalt på forhånd, kan ikke refunderes, hvis en missionær vender hjem før tid.
Udgifter i missionsmarken. Hver måned modtager de unge missionærer penge fra missionen til at betale for mad, transport og andre leveomkostninger. Disse midler er hellige. Missionærer bruger dem kun til missionsrelaterede formål. De må ikke bruges til personlige udgifter, opsparing eller sendes til familiemedlemmer eller andre. Missionærerne returnerer alle midler, som de ikke har brug for, til missionen.
Missionærer bruger personlige midler til at dække andre udgifter. Disse personlige udgifter bør være minimale. (Se i Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple, 4.8),
24.3.4.2
Finansiering af seniormissionærer, der ikke tjener hjemmefra
Månedlig bidragsforpligtelse. Seniormissionærer, der tjener uden for deres hjemstavn, bidrager hver måned til deres hjemmenigheds missionsfond. Disse bidrag er med til at dække bolig- og biludgifter (se også »Yderligere udgifter« senere i dette afsnit). Bidragene kan være mere end værdien af den bolig eller de køretøjer, som Kirken stiller til rådighed.
Seniormissionærer fra lande, der deltager i programmet for udlignede bidrag, bidrager med et bestemt beløb, der er anført i kaldelsespakken.
I andre lande rådfører biskoppen, stavspræsidenten og missionæren sig med hinanden om det månedlige bidragsbeløb. Lederne opfordrer til økonomisk offervilje baseret på missionærens situation. De bliver enige om et beløb og noterer det i missionæranbefalingen. Dette beløb skal mindst svare til det beløb, som områdepræsidentskabet har fastsat (i samråd med Missionsafdelingen) for seniormissionærer. Andre, der bor i missionærens hjemland, kan også bidrage til dette beløb.
Biskopperne kontrollerer, at midlerne bliver indbetalt hver måned. Der bør ikke på forhånd indbetales midler ud over det månedlige beløb.
Yderligere udgifter. Ud over den månedlige bidragsforpligtelser, som er med til at dække udgifter til bolig og bil, skal seniormissionærer selv afholde alle andre udgifter, herunder til mad.
24.3.4.3
Finansiering af missionærer, der tjener hjemmefra
Missionærer, der tjener hjemmefra, er ansvarlige for alle deres økonomiske behov. De, der har brug for økonomisk hjælp, kan få den fra familiemedlemmer og venner. Menigheds- eller stavsmidler må ikke anvendes til missionsrelaterede behov.
24.3.4.4
Sygeforsikring og medicinudgifter
Alle missionærer opfordres kraftigt til at beholde deres eksisterende sygeforsikring, hvis det er muligt, og det gælder også unge undervisende missionærer.
Missionærer, der tjener hjemmefra, skal selv sørge for deres egen sygesikring og anden forsikring. Seniormissionærer, der tjener hjemmefra, skal også selv sørge for denne dækning. Seniormissionærer, som skal tjene uden for deres hjemland, kan måske tegne en forsikring gennem Senior Service Medical Plan.
24.3.5
Familiemedlemmers og lederes rolle i forberedelsen af missionærer
Familiemedlemmer, biskopper og andre ledere hjælper unge med at forberede sig til at tage på mission. Biskopper opfordrer hver ung mand til at blive missionær, såvel som alle de unge kvinder, der ønsker at tjene.
Hjælpe dem til at blive effektive medlemsmissionærer ved at dele evangeliet, før de modtager et kald til at tjene.
Give dem mulighed for at tjene og undervise.
Arrangere muligheder for at ledsage fuldtidsmissionærer.
Invitere missionærer, der i øjeblikket er på mission, eller andre, der har været på mission, til at fortælle om deres erfaringer med at undervise og tjene.
Elske og inspirere hver enkelt person til at blive forberedt til at tjene på en mission.
Opmuntre dem til at afsætte mere tid til bøn og til at studere skrifterne, især Mormons Bog.
Organisere et missionærforberedelseskursus.
Familiemedlemmer og ledere opmuntrer ældre medlemmer til at overveje en seniormission. Dette kan omfatte at hjælpe dem med:
At gennemgå deres fysiske og økonomiske muligheder for at tjene på mission, enten uden for hjemmet, eller mens de bor hjemme.
At identificere missionsmuligheder, som de kan opfylde.
At blive effektive medlemsmissionærer ved at dele evangeliet, før de modtager et kald til at tjene.
At forstå den velsignelse, som missionstjenesten vil være for deres familie (se L&P 31:5-6).
Familiemedlemmer og ledere opfordrer alle missionskandidater til at studere:
Familiemedlemmer og ledere hjælper alle kandidater med at forpligte sig til at følge missionærstandarder. De opfordrer kandidater til at studere den håndbog om missionærstandarder, der vedrører deres sandsynlige opgave:
Nogle kandidater har ikke boet sammenhængende i menigheden i mindst ét år I disse situationer rådfører biskoppen sig tidligt i anbefalingsprocessen med biskoppen i personens tidligere menighed.
24.4.1
Helbredsvurderinger
Missionering er fysisk, mentalt og følelsesmæssigt krævende. Alle kandidater skal have læger til at vurdere deres helbredsmæssige parathed.
Sundhedsvurderinger gennemgås af områdekontoret og Missionsafdelingen. Nogle gange kan helbredsproblemer påvirke en persons evne til at tjene uden for hjemmet. I nogle situationer kan anbefalingen blive returneret med instruktioner om, hvordan personen kan forbedre sin helbredsmæssige parathed.
24.4.2
Interview og anbefalingsformularer
Biskoppen og stavspræsidenten foretager et grundigt, åndeligt afsøgende og opløftende interview med hver kandidat. De bruger interviewspørgsmålene til missionæranbefalingen. De drøfter missionærens:
Vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans gengivne evangelium (se 24.3.1).
Opfyldelse af standarderne for værdighed (se 24.3.2).
Fysisk, mental og følelsesmæssig helbredsparathed (se 24.3.3).
Biskoppen og stavspræsidenten gennemgår også oplysninger om værdighed og helbredsberedskab i Online anbefalingssystem for missionærer. Hvis en stavspræsident i USA eller Canada har spørgsmål, skal han kontakte Missionsafdelingen (se 24.9.3). Andre steder kontakter han områdekontoret. Biskoppen og stavspræsidenten tilføjer ikke nogen standarder for egnethed. De ændrer heller ikke på interviewspørgsmålene.
Oplysningerne i anbefalingsformularen bidrager til åbenbaringsprocessen i forbindelse med missionskaldelser. Lederne sikrer sig, at alle de ønskede oplysninger er fuldt ud oplyst.
Hvis biskoppen og stavspræsidenten bekymrer sig over, om en kandidat opfylder standarderne for værdighed eller om hans eller hendes helbredsmæssige egnethed, rådfører de sig med hinanden og med personen. Med den unge kandidats tilladelse kan de også rådføre sig med hans eller hendes forældre. Biskoppen og stavspræsidenten indsender ikke en anbefaling, før personen har omvendt sig fra alvorlig synd (se 24.3.2.1). Afhængigt af personens fysiske, mentale eller følelsesmæssige helbred kan de drøfte muligheden for at blive udsendt som tjenestemissionær.
Under presserende omstændigheder, hvor biskoppen eller stavspræsidenten ikke er tilgængelig, kan han bemyndige én af sine rådgivere til at udføre disse interview.
I distrikter interviewer og anbefaler missionspræsidenten eller en udpeget rådgiver missionærkandidater. Distriktspræsidenter foretager ikke disse interview.
Billede
Missionærer taler med en mand
24.4.3
Indsendelse af anbefalinger
Stavspræsidenten kan indsende en anbefaling for en ung missionærkandidat op til 120 dage før vedkommende er til rådighed. Stavspræsidenten kan indsende en anbefaling for en seniormissionskandidat op til ni måneder før den dato, hvor han eller hun er til rådighed. Rådighedsdatoen er den dato, hvor alle følgende betingelser er opfyldt:
Personen har nået den alder, der giver adgang til at tjene.
Personen har været bekræftet medlem af Kirken i mindst et år.
Personen har afsluttet eller studerer ikke længere på en gymnasial uddannelse eller noget tilsvarende. (Dette gælder for unge missionærkandidater, der er 18 år gamle).
Missionæranbefalinger indsendes normalt gennem hjemmenigheden og hjemstaven. Dog kan en biskop fra en anden menighed, som fx en menighed for unge voksne, udfylde en missionæranbefaling. De skal først rådføre sig med biskoppen fra hjemmenigheden. Hjemmemenigheden skal angives som den finansierende menighed.
24.4.4
De, der er ude af stand til at tjene som fuldtidsmissionærer
Nogle gange kan et medlem, som ønsker at tjene, ikke blive kaldet som fuldtidsmissionær. Det kan skyldes helbredsmæssige udfordringer, at de ikke opfylder standarderne for værdighed, juridiske spørgsmål eller andre omstændigheder. Biskoppen og stavspræsidenten udtrykker kærlighed og taknemmelighed for medlemmets vilje til at tjene. Stavspræsidenten kan fritage ham eller hende fra fuldtidsmissionstjeneste.
Stavspræsidenten og biskoppen opmuntrer medlemmet til at fortsætte fremad på pagtsstien livet igennem som discipel af Jesus Kristus. De opfordrer også til at forfølge andre vigtige bestræbelser, fx uddannelse eller beskæftigelse for unge medlemmer.
24.5
Efter at have modtaget et missionskald
Nykaldede missionærer opfordres også til at læse Mormons Bog eller læse den igen, før de begynder deres mission. De følger kong Benjamins råd: »Vogt[] jer selv og jeres tanker og jeres ord og jeres handlinger« (Mosi 4:30).
De reagerer hurtigt på de instruktioner, der gives i forbindelse med kaldet. De bør også gennemgå hæftet Adjusting to Missionary Life eller Tilpasning til livet som tjenestemissionær: Ressourcehæfte. De og deres familiemedlemmer bør også undersøge de forhold, de skal tjene under.
Familien og ledere støtter missionærerne i disse bestræbelser. De understreger også vigtigheden af at gøre det gode og forblive værdige til at have Ånden.
24.5.1
Tempelbegavelse og tempeltjeneste
Hvis nykaldede missionærer ikke har modtaget sin tempelbegavelse, bør de om muligt gøre det, før de begynder deres missionstjeneste (se L&P 43:15-16; 105:33). Dette gælder også for tjenestemissionærer, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til deres situation. Se oplysninger om at modtage sin begavelse i 27.2.
Nykaldede missionærer, der har modtaget sin begavelse, kan tjene som tempeltjenere, før de begynder deres missionstjeneste, hvis det er hensigtsmæssigt (se 25.5).
24.5.2
Nadvermøder
Biskoprådet beder normalt nykaldede missionærer om at tale ved et nadvermøde, lige før de begynder deres mission. Dette er et almindeligt nadvermøde. Fokus bør være på nadveren og Frelseren. Missionæren bør inviteres til at tale om Jesus Kristus, hans genoprettede evangelium og glæden ved at dele evangeliet og tjene andre.
Missionærens familie og venner bliver normalt ikke inviteret til at tale. Nadvermødet bør ikke vare længere end normalt.
Medlemmerne bør undgå alt, der kan bortlede opmærksomheden fra en missionskaldelses hellige beskaffenhed eller medføre unødvendige udgifter. De bør fx ikke:
Trykke særlige nadvermødeprogrammer.
Danne lykønskningskøer efter nadvermødet.
Afholde åbent hus, undtagen til en familiesammenkomst. Hvis der afholdes en familiesammenkomst, anbefales det, at den ikke foregår samtidigt med søndagsmøderne.
24.5.3
Indsættelse af missionærer
Stavspræsidenten i hjemstaven indsætter hver enkelt missionær så tæt som muligt på hans eller hendes startdato for missionen. Under presserende omstændigheder, hvor stavspræsidenten ikke er tilgængelig, kan han bemyndige én af sine rådgivere til at indsætte missionærer. Han kan også uddelegere ansvaret for at indsætte seniortjenestemissionærer til en rådgiver.
Missionspræsidenten eller en af hans rådgivere indsætter missionærer, der kaldes fra distrikter i hans mission. Distriktspræsidenten indsætter ikke missionærer.
En bror, der skal tjene og ikke bo hjemme, skal have modtaget Det Melkisedekske Præstedømme, før han bliver indsat som missionær. En bror, der skal tjene som tjenestemissionær, bør bære Det Melkisedekske Præstedømme, hvis det er passende i hans situation. Se instruktioner om ordination til et embede i det Melkisedekske Præstedømme i 18.10.
Kort tid før en missionær bliver indsat, interviewer stavspræsidenten eller en udpeget rådgiver ham eller hende. Hvis missionæren ikke længere opfylder standarderne for værdighed, eller hvis der er spørgsmål om helbredet, bliver han eller hun ikke indsat. Stavspræsidenten kontakter Missionsafdelingen (se 24.9.3) eller områdekontoret for at få vejledning.
Indsættelsen bør være en særlig oplevelse. Familien og nære venner kan overvære den. Stavspræsidenten hjælper dem med at forstå og føle det hellige og vigtige i kaldet til at tjene som repræsentant for Jesus Kristus og hans genoprettede kirke.
Indsættelsen og den ledsagende velsignelse bør ikke optages. Missionæren opfordres dog til at skrive i sin dagbog om oplevelsen og notere de dele af velsignelsen, som var særligt betydningsfulde.
Stavspræsidenten forklarer, at personen skal følge missionærstandarderne efter at være blevet indsat.
En missionærs indsættelse gælder kaldet til at tjene, ikke en specifik missionæropgave. Hvis en missionærs opgave ændres, bliver han eller hun ikke indsat igen. Hvis en missionær bliver afløst og senere bliver godkendt til at vende tilbage til tjenesten (se 24.6.3.2), bliver han eller hun igen indsat som missionær.
24.6
Tjeneste væk fra hjemmet
24.6.1
Afrejse til missionsmarken
Kirken betaler for unge undervisende missionærers rejse til og fra missionærskolen (MTC) og til missionen. Kirken betaler også disse udgifter for seniormissionærer, der tjener uden for deres hjem i mere end et år.
Den nærmeste familie kan følge en missionær til et MTC. Men det forventes dog ikke, at de gør det. MTC har ikke et møde for familier, hvor de kan sige farvel til deres missionærer.
På grund af lufthavnssikkerhed og andre årsager frarådes familier og andre at mødes med missionærer i lufthavne, når missionærerne forlader MTC for at rejse til deres mission.
Billede
missionærpar underviser kvinder
24.6.2
I marken
24.6.2.1
Placering af missionærer
Stavs- og missionspræsidenter rådfører sig med hinanden om behovet for missionærer i specifikke menigheder og grene. Det er ikke et krav, at der skal være missionærer tilknyttet alle enheder. Nogle enheder kan have mere end et par. Missionspræsidenten afgør, hvor missionærerne skal placeres.
24.6.2.2
Medlems- og samfundstjeneste
Stavs- og missionspræsidenter rådfører sig med hinanden om, hvordan missionærer kan yde tjeneste for medlemmer og i samfundet. De kan bruge JustServe.org (HjælpTil), hvor det eksisterer.
24.6.2.3
Bolig, måltider og transport
Stavs- og missionspræsidenten afgør om og evt. i hvilket omfang lokale medlemmer sørger for indkvartering og måltider til missionærerne. Det bør ikke være en byrde for de lokale medlemmer at sørge for indkvartering eller måltider.
Medlemmer forventes ikke regelmæssigt at sørge for transport af missionærer, dem de underviser eller dem der for nylig er blevet døbt.
Områdepræsidentskabet kan give vejledning om at skaffe bolig, måltider og transport til missionærer i området.
I sjældne tilfælde kan missionærer, der ikke er hjemmeboende, få til opgave at tjene i kaldelser i grene. Hvis en gren ligger i en stav, bliver missionæren indsat under ledelse af stavspræsidentskabet med godkendelse af missionspræsidenten.
Hvis grenen ligger i et distrikt, bliver missionæren ikke indsat. Myndighed til at virke i en enhed under missionen ligger i indsættelsen som missionær. Hvis ældster udfører en funktion, som kræver præstedømmenøgler, gør de det med delegeret myndighed fra missionspræsidenten.
24.6.2.5
Anmodninger om at støtte andre økonomisk eller med skolegang eller emigration
Missionærer og deres familier bør ikke yde økonomisk støtte til dem, der bor i det område, hvor missionærerne tjener, herunder økonomisk støtte til skolegang. Missionærer og deres familier bør heller ikke sponsorere personer, der ønsker at emigrere til andre lande (se 38.8.19).
24.6.2.6
Medicin
Missionærerne er ansvarlige for enhver medicin, de måtte have brug for. Familiemedlemmer eller andre må ikke sende eller aflevere medicin til missionærer. Hvis medicinen ikke kan fås i missionen, rådfører missionæren sig med missionspræsidenten.
24.6.2.7
Dødsfald i den nærmeste familie
Hvis et medlem af missionærens nærmeste familie dør, kan missionæren vælge midlertidigt at vende hjem til begravelsen. Missionæren rådes dog generelt til at blive i missionen. Hvis det er muligt, kan han eller hun se begravelsen via internetstreaming.
Hvis en missionær vælger at vende hjem til begravelsen, kontakter missionspræsidenten Missionsafdelingen.
24.6.2.8
Medlemsoptegnelser og tiende
En missionærs hjemmenighed beholder medlemsoptegnelsen. Hjemmenigheden registrerer også vedkommendes tiendestatus. Missionærer betaler ikke tiende af de støttemidler, de modtager fra missionen. De betaler dog tiende, hvis de har nogen personlig indkomst.
24.6.3
Hjemkomst fra en mission
24.6.3.1
Hjemrejse som oprindeligt planlagt
Missionærer og deres familie bør ikke anmode om tidlig afløsning eller forlængelse af tjenesten af personlige hensyn.
Unge missionærer bør rejse direkte hjem fra deres mission. Al anden rejseaktivitet kan kun tillades, når missionæren er ledsaget af mindst en forælder eller værge.
Missionærer bliver ikke afløst, før de rapporterer til deres stavspræsident. De følger missionærernes standarder indtil da.
24.6.3.2
Tidlig hjemkomst
Nogle missionærer bliver afløst før tid af helbredsmæssige, værdighedsmæssige eller øvrige årsager. Biskopper og stavspræsidenter giver særlig støtte til disse hjemvendte missionærer. Ledere hjælper dem med at arbejde på at genvinde helbredet eller vende tilbage til missionen, hvis det er muligt.
For missionærer, der er klar til at vende tilbage til missionen, kontakter stavspræsidenten Missionsafdelingen for at anbefale dette (se 24.9.3). Nogle missionærer, der vender tilbage for at tjene, kan blive sendt til en anden undervisende mission eller til en tjenestemission.
Når det ikke er muligt at vende tilbage til missionen, opfordrer lederne medlemmet til at gå fremad på pagtens sti og følge Jesus Kristus livet igennem. Ledere opfordrer også til at forfølge andre vigtige bestræbelser, fx uddannelse eller arbejde for unge missionærer.
24.7
Tjenestemissioner.
24.7.1
Identificering af muligheder for tjenestemissionærer
Biskoppen, stavspræsidenten og tjenestemissionæren rådfører sig med hinanden om at identificere lokale muligheder for at tjene. For unge tjenestemissionærer deltager en tjenestemissionsleder og missionærens forældre eller værger i drøftelsen.
Muligheder for unge tjenestemissionærer identificeres, efter at de er blevet kaldet til tjeneste. Muligheder for seniortjenestemissionærer kan identificeres, før eller efter de er blevet kaldet.
Tjenesten kan ydes personligt eller på afstand ved hjælp af teknologi. Lederne kan bruge følgende ressourcer til at finde oplysninger om tjenestemuligheder:
Tjenestemissionærer bor i deres eget hjem eller hos et andet familiemedlem, der er godkendt af Tjenestemissionskontoret. De sørger selv for eller arrangerer transport til deres tjenestested, hvis det er nødvendigt.
24.7.3
Oplæring og tilsyn
Tjenestemissionærer oplæres og ledes på det sted, hvor de tjener. De kan også blive oplært og ledet af tjenestemissionslederen. De får daglig vejledning om deres opgaver fra tjenestemissionslederen (for unge tjenestemissionærer) eller lederen for deres tjenesteopgave (for seniortjenestemissionærer).
Tjenestemissionærer i menigheds- eller stavskaldelser
Biskoppen eller stavspræsidenten kan give menigheds- eller stavskaldelser til tjenestemissionærer, hvis kaldelserne ikke griber ind i missionens opgaver eller tidsplan. For unge tjenestemissionærer koordinerer disse ledere med tjenestemissionslederen.
24.7.5
Afslutning på en tjenestemission
Stavspræsidenten, tjenestemissionslederen (for unge missionærer) og tjenestemissionæren rådfører sig med hinanden og afgør, hvornår missionæren vil afslutte sin tjeneste.
Tjenestemissioner for unge missionærer overstiger ikke 24 måneder for mænd. Disse missioner overstiger ikke 18 måneder for kvinder.
Seniortjenestemissionærer kan forlænge deres tjeneste til en dato, som stavspræsidenten og missionæren er enige om.
Billede
kvinde taler fra en talerstol
24.8
Efter missionærtjeneste
24.8.1
Tempelanbefalinger
24.8.1.1
Unge missionærer, der ikke tjener hjemmefra
Se instruktioner om tempelanbefalinger til unge missionærer, der vender hjem, i 26.5.3.
24.8.1.2
Seniormissionærer, der ikke tjener hjemmefra
Missionspræsidenten kan foretage et tempelanbefalingsinterview, når det er nødvendigt. Hvis missionæren er værdig, udsteder missionspræsidenten en ny anbefaling, der udløber om to år.
24.8.1.3
Tjenestemissionærer
Tjenestemissionærer bør arrangere interview med lokale ledere for at forny tempelbefalinger (se 26.3.1).
24.8.2
Afløsningsinterview for missionærer
Stavspræsidenten afløser missionærer og gennemfører et afløsningsinterview. En af hans rådgivere kan afløse seniortjenestemissionærer. I distrikter er det normalt missionspræsidenten eller en udpeget rådgiver, der afløser missionærer. Se undtagelser i 6.3.
Følgende retningslinjer for dette interview kan være nyttige.
Ros dem for at udføre en mission.
Bed dem om at fortælle om deres missionsoplevelser.
Tilskynd dem til at fortsætte som Jesu Kristi disciple livet igennem.
Råd dem til at bygge videre på de gode vaner, de har udviklet som missionærer.
Opmuntr dem til at følge Ånden dagligt og leve værdigt.
Opmuntr dem til at overveje og forberede sig på fremtiden, herunder uddannelse og beskæftigelse for unge missionærer. Hjælp dem med at sætte mål og lægge planer efter behov. Gennemgå fremskridt på min plan med unge missionærer.
Undgå at love specifikke velsignelser som belønning for missionstjeneste.
Anspor dem til altid at leve, sål de er værdige til en tempelanbefaling.
24.8.3
Missionsrapporter og taler til nadvermøder
Stavs- og distriktspræsidenter inviterer nyligt afløste missionærer til at rapportere om deres tjeneste ved et højråds- eller distriktsrådsmøde. Dette gælder også for tjenestemissionærer. Biskopper kan også invitere nyligt afløste missionærer til at aflægge rapport på menighedsrådsmøde.
Hvor det er hensigtsmæssigt af hensyn til afstand eller andre omstændigheder, kan nyligt afløste missionærer aflægge deres rapporter ved hjælp af teknologi eller kun på et menighedsrådsmøde.
Biskoprådet afser tid til, at nyligt afløste missionærer kan tale til et nadvermøde. Dette gælder også for tjenestemissionærer. Mødet er et normalt nadvermøde. Biskoprådet sikrer sig, at de principper, der er beskrevet i 24.5.2, overholdes.
Nyligt afløste missionærer kan tale til nadvermøder i andre menigheder på opfordring fra et medlem af stavs- eller distriktspræsidentskabet. De kan også blive inviteret af et medlem af højrådet eller distriktsrådet.
24.8.4
Kaldelser
Lederne giver straks omsorgsopgaver og kaldelser til nyligt afløste missionærer. Dette omfatter, at de overvejes som tempeltjenere, hvor det er passende (se 25.5).
24.9
Ressourcer til missionæranbefalinger og missionstjeneste