Det Gamle Testamente 2022
11.-17. juli. 2 Kongebog 17-25: »Han stolede på Herren, Israels Gud«


»11.-17. juli. 2 Kongebog 17-25: ›Han stolede på Herren, Israels Gud‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»11.-17. juli. 2 Kongebog 17-25«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022

Billede
mennesker forlader ødelagt by

Fangeflugt, af James Tissot og andre

11.-17. juli

2 Kongebog 17-25

»Han stolede på Herren, Israels Gud«

Gennemgå de indtryk, du nedskrev under dit personlige studium af 2 Kongebog 17-25 denne uge. Hvilke skriftsteder fra disse kapitler føler du vil være mest betydningsfulde for dine klassemedlemmer?

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Når klassemedlemmer fortæller om, hvad de lærer derhjemme i deres skriftstudium, kan andre klassemedlemmer føle sig inspireret til at studere skrifterne i løbet af ugen. Du kan begynde undervisningen med at bede klassemedlemmerne om at svare på et spørgsmål som »Hvad lærte Helligånden jer, da I læste de udvalgte kapitler i denne uge?«

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

2 Kongebog 18:28-36; 19:1-7, 14-19

Vi kan forblive tro mod Herren, når vores tro udfordres.

  • Sandhederne i 2 Kongebog 18-19 kan hjælpe os med at vide, hvordan vi bør reagere, når vores tro udfordres. Hvordan vil du hjælpe klassemedlemmerne med at opdage disse sandheder? Du kan opfordre klassemedlemmerne til at nævne en række grunde til, at de tror på Gud og hans plan. Derefter kan de i 2 Kongebog 18:28-35 søge efter grunde, som assyrerne gav folket i Jerusalem for ikke at stole på Herren. Hvordan forsøger Satan i dag at overtale os til at tvivle på vores tro? Klassemedlemmer kan derefter i 2 Kongebog 19:1-7, 14-19 søge efter, hvad vi kan lære af Hizkija om, hvordan vi bør reagere, når vores tro udfordres. Hvordan hjælper Herren os med at overvinde udfordringer for vores tro? Hvilke andre forslag har klassemedlemmerne til at forny deres tro på og tillid til Herren?

  • Du kan bede et klassemedlem om til undervisningen at forberede sig på at opsummere den samtale, som assyrerne havde med Hizkijas embedsmænd tæt på Jerusalems mure (se 2 Kong 18:17-36). Inden han eller hun fortæller historien, så bed klassemedlemmerne om at forestille sig, at de er indbyggere i Jerusalem, der lytter til denne samtale. Hvilke tanker eller følelser kan de have haft? Hvad burde de gøre? Du kan give klassemedlemmerne dele af ældste David A. Bednars budskab »Derfor dæmpede de deres frygt« (Liahona, maj 2015, s. 46-49) og opfordre dem til at søge efter råd, der kan hjælpe dem i perioder med frygt eller tvivl. Hvordan har vores tro på Jesus Kristus hjulpet os i svære tider?

2 Kongebog 22:8-20; 23

Skrifterne kan vende vores hjerte til Herren.

  • Når I drøfter den kraft, som Guds ord havde i forhold til kong Josija og hans folk, kan det inspirere klassemedlemmerne til at søge den samme kraft i deres eget liv. Du kan indlede en drøftelse ved at opfordre klassemedlemmerne til at forestille sig, hvordan deres liv ville have været anderledes, hvis de ikke havde haft skrifterne. Derefter kan de søge i 2 Kongebog 22:8-11; 23:1-6, 21, 24 for at finde ud af, hvordan Josija og hans folk forandrede sig, da de hørte Guds ord fra skrifter, der kort forinden var blevet genopdaget i templet. Hvordan har skrifterne hjulpet os med at komme vor himmelske Fader og Jesus Kristus nærmere?

  • De dramatiske forandringer, som Guds ord skabte i Josija og mange af indbyggerne i hans kongerige, kan inspirere dine klassemedlemmer til at søge lignende ændringer i deres liv. Efter at have drøftet disse forandringer (se 2 Kong 23:1-6, 21, 24), kan klassemedlemmer fortælle om oplevelser, hvor et skriftsted eller en beretning gjorde en forskel i deres liv. Måske kan de tale om, hvorfor de var modtagelige for budskabet i dette skriftsted på det tidspunkt i deres liv. Udtalelsen i »Yderligere ressourcer« kan bidrage til jeres samtale.

    Billede
    familie studerer skrifterne

    Skrifterne kan hjælpe os til at vende vores hjerte til Herren.

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Genopdag skrifterne.

Præsident Spencer W. Kimball sagde:

»Jeg er overbevist om, at vi hver især, på et eller andet tidspunkt i vores liv, er nødt til at opdage skrifterne for os selv – og ikke kun én gang, men igen og igen …

Jeg føler stærkt, at vi alle er nødt til at vende tilbage til skrifterne, ligesom kong Josija gjorde, og lade dem virke med stor kraft i vores indre, så de fremdriver en fast beslutning i os om at tjene Herren …

Jeg har opdaget, at når jeg bliver ligegyldig i mit forhold til Guddommen, og når det er som om, at intet guddommeligt øre lytter, og ingen guddommelig røst taler, at så er jeg langt, langt borte. Hvis jeg fordyber mig i skriften, mindskes afstanden og åndeligheden kommer tilbage. Jeg opdager, at jeg får større kærlighed til dem, som jeg bør elske af hele mit hjerte, sind og styrke, og når jeg elsker dem højere, er det lettere for mig at følge deres råd« (Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 64, 65, 70, 67).

Gør undervisningen bedre

Brug hjælpekilder til studium af skrifterne. Du kan hjælpe klassemedlemmerne med at forstå skrifterne ved at henvise dem til ressourcer som Guide til skrifterne og Evangeliske emneessay (https://www.ChurchofJesusChrist.org/study/manual/gospel-topics-essays/essays?lang=dan). De kan også finde nyttige oplysninger i afsnittene »Noget at være opmærksom på« i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier.