Kom og følg mig
18.-24. februar. Matthæus 5; Lukas 6: »Salige er I«


»18.-24. februar. Matthæus 5; Lukas 6: Salige er I‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»18.-24. februar. Matthæus 5; Lukas 6«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019

Billede
Bjergprædikenen

Bjergprædikenen af Jorge Cocco

18.-24. februar

Matthæus 5; Lukas 6

»Salige er I«

Nedskriv dine åndelige indtryk, mens du studerer Matthæus 5 og Lukas 6. Åbenbaring vil komme, når du søger at imødekomme din klasses behov. Dette oplæg kan give yderligere ideer.

Nedskriv dine indtryk

Billede
Deleikon

Del med hinanden

Præsident Joseph Fielding Smith sagde, at bjergprædikenen er »den største [prædiken], der nogensinde, så vidt vi ved, er holdt« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Fielding Smith, 2013, s. 231). Hvorfor føler deltagerne, at dette er sandt? Hvad kan de fortælle om?

Billede
Undervisningsikon

Undervis i læren

Matthæus 5:1-12

Varig lykke kommer ved at leve sådan, som Jesus Kristus underviste og levede.

  • Frelserens bjergprædikenen, som primært var henvendt til hans nærmeste disciple, begynder med udtalelser kendt som saligprisningerne, hvor Kristus bad os om at overveje, hvad det vil sige at leve et velsignet liv – et liv med varig lykke. For at indlede en drøftelse om varig lykke kan du bede klassens medlemmer om at fortælle, hvad der gør dem lykkelige. Hvad sagde Jesus ifølge saligprisningerne gør en person »salig« eller evigt lykkelig? Hvordan adskiller Jesu lærdomme sig fra andre måder, hvorpå folk prøver at finde lykke?

  • For at hjælpe dem til at forstå udtryk som rene af hjertet eller de, som stifter fred kan du skrive nogle af udtrykkene fra vers 3-12 på tavlen. Bed dem så om at foreslå modsætningen til hvert udtryk og det, som de lærer om hvert udtryk ved at gøre dette. Få dem til at overveje, hvordan de kan ændre sig for at blive den type, der beskrives i disse vers. Hvad tilføjer 3 Nefi 12:3, 6 til vores forståelse af Matthæus 5:3, 6?

  • En anden måde at udforske disse vers på er at bede dem om at studere yderligere skriftsteder om en af saligprisningerne og fortælle klassen det, som de lærer. Hvordan er nogen, de kender, et eksempel på det princip?

Billede
Bjergprædikenen

Bjergprædiken, af Frank Adams

Matthæus 5:14-16

Frelserens disciple skal være verdens lys.

  • Hvad føler dine klassemedlemmer, når de læser Jesu udtalelse om, at de er »verdens lys«? Hvad betyder det at gemme vores lys »under en skæppe,« og hvorfor kan vi være fristede til at gøre det? Udtalelsen af præsident Robert D. Hales i »Yderligere ressourcer« kan være opmuntrende. Hvem har været »et lys« for dine klassemedlemmer?

  • Tænk på, hvordan du kan demonstrere Kristi belæring om, at vi er lys i verden. Kan du vise et billede af en oplyst by om aftenen? Kan du tage en lommelygte med og gemme den under en kurv? Hvorfor sammenligner Frelseren sine disciple med lys? Hvordan kan vi bruge denne forståelse til at være et lys for andre? (Se L&P 103:9-10). De kan drøfte eller lave rollespil om, hvordan evangeliets lys kan skinne i deres liv og velsigne andre.

  • Nogle andre skriftsteder, der kan føje noget til jeres drøftelse, kan omfatte 2 Nefi 18:24, Lære og Pagter 50:24, 84:44-47, 88:50, 67 og 93:36-40. De vil måske også kunne lide at synge en salme om lys, såsom »Min Gud er mit lys« og »Led, milde lys«, Salmer og sange, nr. 46, 50. Hvad tilføjer disse salmer og skriftsteder til vores forståelse af Matthæus 5:14-16?

Matthæus 5:17-48

Jesus Kristus belærte om en højere lov, der kan føre os mod fuldkommenhed.

  • Situationerne beskrevet i Matthæus 5 var specifikke for Frelserens tid, men de principper, han underviste i, er universelle. For at få dem til at se anvendelse til deres eget liv, så bed dem om at vælge en af de følgende passager og tænke på nutidige eksempler, der illustrerer det, Frelseren underviste: vers 21-24, 27-30, 33-37, 38-39, 40-42 og 43-44. De kan gøre dette på egen hånd eller i grupper og fortælle klassen om deres eksempel.

  • De unge vil måske nyde gavn af et matchespil, der hjælper dem til at se, at Frelserens lære, der findes i Matthæus 5:21-48, erstatter moseloven. Du kan skabe et sæt af kort med sætninger, der begynder med »I har hørt« (beskrivelse af moseloven) fra Matthæus 5:21-44. Skab et andet sæt med sætninger, der begynder med »Men jeg siger« (beskriver Kristi højere lov). Læg begge sæt kort med fronten nedad og lad dem vælge et af »I har hørt« kortene efterfulgt at et fra det andet sæt, mens de leder efter par. Fortsæt, til de har matchet moseloven med Kristi nye lære. Drøft for hvert par, hvorfor der er brug for Frelserens lære i vore dage.

  • Hvordan kan du hjælpe dem til at se, at Frelserens befaling om at være »fuldkommen« betyder, som præsident Russell M. Nelson har forklaret, »fuldstændig« eller »ende«? (Matt 5:48; »Fuldkommengørelse venter«, Stjernen, jan. 1996, s. 86-88). Her er en idé: Klip et billede af Jesus til et puslespil og bed dem om på bagsiden af hver brik at skrive lærdomme fra Matthæus 5, som de føler sig inspireret til at anvende i deres liv. Lad dem derpå arbejde sammen om at lave puslespillet. Hvordan hjælper Jesu Kristi forsoning os til at blive »fuldstændig«? (Se Guide til skrifterne, »Nåde«).

  • Du kan også bede dem om at sætte et mål om at handle på en tilskyndelse, de modtog, mens de studerede Matthæus 5. Overvej, hvordan du kan følge op på denne opfordring i fremtidige lektioner.

Billede
Læreikon

Tilskynd til at lære derhjemme

For at inspirere dem til at læse Matthæus 6-7 i løbet af den kommende uge kan du fortælle dem, at præsident Harold B. Lee kaldte bjergprædikenen »det, der udgør et fuldkomment liv« (Kirkens præsidenters lærdomme, Harold B. Lee, 2001, s. 200).

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Matthæus 5; Lukas 6

At være et lys.

Ældste Robert D. Hales sagde: »Er du nogensinde stoppet op og har tænkt på, at måske er du det lys, som vor himmelske Fader har sendt for at lede en anden sikkert hjem eller for at være et fyrtårn, der på afstand viser vejen tilbage til den snævre og trange sti, der fører til evigt liv? Dit lys er et fyrtårn og bør aldrig slukkes eller vildlede dem, der leder efter en vej hjem« (»That Ye May Be the Children of Light«, foredrag ved Brigham Young University, 3. nov. , 1996, s. 9; speeches.byu.edu).

Søg fuldkommenhed

Præsident Harold B. Lee sagde: »Tror I, at Frelseren omtalte et mål, der ikke er muligt at nå, og således håner os i vores bestræbelser på at leve, så vi kan opnå denne fuldkommenhed? Det er umuligt for os her i livet på jorden at nå denne fuldkommenhed, som Mesteren talte om, men i dette liv lægger vi det fundament, som vi vil bygge på i evigheden. Derfor må vi sikre os, at vores fundament er lagt på sandhed, retskaffenhed og tro« (Kirkens præsidenters lærdomme, Harold B. Lee, s. 195).

Præsident Joseph Fielding Smith sagde: »[Fuldkommenhed] vil ikke ske på én gang, men linje på linje, forskrift på forskrift, eksempel på eksempel, og selv da ikke så længe vi lever i dette jordiske liv … Men vi lægger grundvolden her. Det er her, vi lærer Jesu Kristi evangeliums enkle sandheder, i denne prøvestand, for at forberede os til den fuldkommenhed. Det er min pligt, det er jeres, at jeg skal være bedre i dag, end jeg var i går, og I skal være bedre i dag, end I var i går, og bedre i morgen, end I var i dag« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Fielding Smith, 2013, s. 231).

Gør undervisningen bedre

Øg klassemedlemmernes deltagelse. Mange aktiviteter kan udføres som klasse, i små grupper, i par eller som en paneldiskussion. Brug en variation af metoder for at tillade folk at deltage, der normalt ellers ikke får mulighed. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 33.)