Kom og følg mig
9.-15. marts. Jakob 1-4: »Bliv forligt med Gud ved Kristi forsoning«


»9.-15. marts. Jakob 1-4: ›Bliv forligt med Gud ved Kristi forsoning‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Mormons Bog, 2020, 2020

»9.-15. marts. Jakob 1-4«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2020

Billede
kvinde knæler ved Jesu fødder

Tilgivet, af Greg K. Olsen

9.-15.marts

Jakob 1-4

Bliv forligt med Gud ved Kristi forsoning

Jakob 1-4 indeholder mange belæringer, der gælder for vore dage. Når du læser disse kapitler, så overvej, hvordan du kan hjælpe dem, du underviser, til at efterleve den lære, som Jakob underviste i.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

For at hjælpe klassemedlemmerne til at dele indsigt fra Jakob 1-4 kan du dele papirstykker ud og bede dem om at skrive en skriftstedshenvisning fra disse kapitler, som de synes er betydningsfuld. Læg sedlerne i en beholder og træk nogle få ud, og bed så dem, der skrev henvisningen, om at dele deres indsigt.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Jakob 1:6-8, 15-19; 2:1-11; 4:18

Retfærdige ledere arbejder flittigt for sjæles velfærd.

  • Du kan indlede en drøftelse om Jakobs flid blandt sit folk ved at bede klassens medlemmer om at fortælle om oplevelser, hvor de blev velsignet af en kirkeleders tjeneste. Eller overvej at bede en lokal leder – tidligere eller nuværende – om at tale om en gang, hvor han eller hun følte sig inspireret til at tjene nogen. De kan så finde ord og vendinger i Jakob 1:6-8, 15-19, 2:1-11 og 4:18, der hjælper os til at forstå, hvad Jakob følte for sin kaldelse og det folk, han tjente. Hvordan har vi set vores ledere højne deres kaldelse? Hvad angiver disse vers om, hvordan vi bør opretholde vores ledere?

Billede
to mænd, der giver hånd over et skrivebord

Kirkens ledere i dag »højne[r deres] embede for Herren« ligesom Jakob.

Jakob 2:12-21

Vi bør undgå stolthed og række ud til dem, der er i nød.

  • Herren havde store advarsler til nefitterne angående stolthed. For at indlede en drøftelse om dette emne kan du kontakte nogle få klassemedlemmer på forhånd og bede dem om se, hvordan modstanderen promoverer kærlighed til rigdomme i verden i dag. Bed dem derpå om at dele det, de har bemærket, med klassen. Klassemedlemmerne kan arbejde parvis for at læse Jakob 2:12-21 og finde det, som Herren har sagt om, hvordan vi bør se på materiel rigdom. De kan så lave og vise en plakat, der promoverer det princip. Giv dem tid til selv at tænke over, hvad de kan gøre for at anvende det, de har lært af Jakobs budskab.

  • De kan gennemgå Jakob 2:12-21 og nedskrive deres egne spørgsmål, som de kan føje til ældste Perrys liste. Hvad føjer ældste Perrys udtalelse i »Yderligere ressourcer« til vores forståelse af Jakobs lærdomme?

Jakob 2:23-35

Herren fryder sig ved kyskhed.

  • Ældste David A. Bednar har sagt, at vi lever »i [en] verden, der i stigende grad spotter forplantningens hellighed og bagatelliserer menneskelivets værdi« (»Vi tror, at vi skal være kyske«, Liahona, maj 2013, s. 41-44). Hvordan kan det hjælpe dine klassemedlemmer at bruge Jakob 2:23-35 til at modvirke verdens syn på kyskhed? En måde kan være at skrive Hvad synes Herren om kyskhed? på tavlen og bede dem om at finde svar på dette spørgsmål. Nogle af dem kan søge i Jakob 2:23-35 og andre kan søge i ældste Bednars tale, der henvises til ovenfor. De kan skrive de svar, de finder, på tavlen. For at tale om de standarder og velsignelser, der er forbundet med at efterleve kyskhedsloven, kan I gennemgå »Seksuel renhed« (Til styrke for de unge, s. 35-37), eller du kan vise en af videoerne nævnt i »Yderligere ressourcer«. Hvad er velsignelserne ved at leve et kysk liv?

Jakob 4:4-11

Nefitterne troede på Jesus Kristus.

  • Jakob ville have, at vi skal vide, at selvom han og hans folk levede hundredvis af år inden Frelserens jordiske fødsel, kendte de til ham og så hen til ham for frelse. Hvorfor fulgte nefitterne ifølge Jakob 4:4-5 moseloven? Hvad har vi i vore dage, der peger vores sjæl mod Frelseren? Hvilke symboler eller sindbilleder brugte Jakob til at undervise om Jesus Kristus? (Se også 1 Mos 22:1-13).

Jakob 4:8-18

Jeg kan undgå åndelig blindhed ved at fokusere på Frelseren.

  • Er der nogen i din klasse, der for nylig har fået undersøgt sine øjne? Hvis det er tilfældet, så bed personen om at beskrive, hvordan lægen vurderede hans eller hendes syn. Klassen kan fortælle, hvad de tror, det betyder at være åndelig blind. Hvordan er åndelig blindhed lig fysisk blindhed? Bed dem om at foreslå, hvordan vi kan vurdere, om vi er åndeligt blinde. De kan også gennemgå Jakob 4:8-18 og foreslå nogle ting, vi kan gøre for at øge vores evne til at »se« åndelige ting.

  • Ældste Quentin L. Cook angav fire måder, hvorpå folk kan se »forbi målet« i vore dage (se »Yderligere ressourcer«). Hvad føjer hans ord til vores forståelse af Jakob 4:13-15? Hvad vil det sige at se forbi målet? Hvordan kan vi undgå at se forbi målet?

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Inspirer klassen til at læse Jakob 5-7 ved at fortælle dem, at de vil finde svar på spørgsmålet i Jakob 4:17, når de bønsomt læser de tre næste kapitler.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Vores holdning til materiel rigdom

Med henvisning til Jakob 2:13-19 sagde ældste L. Tom Perry: »Vi [er] nødt til at tage Jakobs råd efterretteligt. Vi bør læse denne hellige skrift, som om den blev skrevet netop til os i vor tid, fordi det virkelig er tilfældet. Guds ord bør få os til at stille os selv nogle sjælsransagende spørgsmål. Tager vi tingene i den rette orden i vores liv? Investerer vi først og fremmest i det, som er evigt? Ser vi tingene i et evigt perspektiv? Eller er vi gået i den fælde, at vi først og fremmest investerer i det verdslige og derpå glemmer Herren?« (Se »Opbyg i forening Guds rige«, Stjernen, juli 1987, s. 29).

Videoer om kyskhed (ChurchofJesusChrist.org)

  • »Jeg vælger at være ren«

  • »Kyskhed: Hvor går grænsen?«

  • »Law of Chastity«

Se forbi målet

Ældste Quentin L. Cook har fortalt, hvordan vi kan se »forbi målet«:

»Evangeliske sandheder byttes ud med menneskers filosofier

Nogle mennesker føler sig forlegne over, at Frelserens budskab er så enkelt. De vil gerne gøre sandheden mere indviklet og sågar uklar for at gøre den mere intellektuelt udfordrende eller mere forenelig med de fremherskende akademiske tendenser … Vi ser forbi målet, hvis vi nægter at antage evangeliets enkle sandheder for det, de er.

Evangelisk ekstremisme

Vi ser forbi målet, hvis vi ophøjer et bestemt princip, uanset hvor værdifuldt det måtte være, og giver det en så fremtrædende stilling, at det mindsker vores trofasthed over for andre og lige så vigtige principper, eller hvis vi anlægger et synspunkt, som strider mod brødrenes lærdomme.

Heltemodige gerninger som erstatning for daglig hengivenhed

Nogle medlemmer påstår, at de med begejstring ville forpligte sig, hvis de fik en eller anden stor kaldelse, men de finder ikke, at hjemmeundervisning eller besøgsundervisning [nu omsorg] er værdigt eller tilstrækkeligt heltemodigt til deres vedvarende indsats.

Når regler ophøjes over lærdomme

De, som gerne vil følge regler uden hensyn til læresætninger og principper, er særligt tilbøjelige til at se forbi målet« (»Se ikke forbi målet«, Liahona, mar. 2003, s. 22-24).