Det Gamle Testamente 2022
30. maj-5. juni. Dommerbogen 2-4; 6-8; 13-16: »Herren lod en befrier fremstå«


»30. maj-5. juni. Dommerbogen 2-4; 6-8; 13-16: ›Herren lod en befrier fremstå‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»30. maj-5. juni. Dommerbogen 2-4; 6-8; 13-16«, Kom og følg mig – Primary: 2022

Billede
Debora med hære

Illustration af Debora, der leder israelitternes hære, © Lifeway Collection/med tilladelse fra goodsalt.com

30. maj-5. juni

Dommerbogen 2-4; 6-8; 13-16

»Herren lod en befrier fremstå«

Der er mange inspirerede sandheder i Dommerbogen 2-4; 6-8 og 13-16. Tænk over, hvordan du kan bruge disse historier til at hjælpe børnene med at komme Frelseren nærmere og få et ønske om at følge ham?

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Tilskynd hvert af børnene til at dele en historie fra skrifterne, som de har lært om for nylig. Bed dem derefter om at fortælle, hvad de har lært af disse historier.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Dommerbogen 3:9

Jesus Kristus er min Frelser.

Da israelitterne bad til Herren, lod han en befrier fremstå blandt dem. Hjælp børnene til at se, at Jesus Kristus er den befrier, som Gud har ladet fremstå blandt os.

Mulige aktiviteter

  • Forklar børnene, at da israelitterne ikke længere overholdt Guds bud, mistede de hans beskyttelse og blev derfor besejret af deres fjender. Læs sætningen fra Dommerbogen 3:9 »Israelitterne råbte til Herren«. Hvad gjorde israelitterne, da de havde brug for hjælp? Fortæl om en oplevelse, hvor du bad om hjælp, og Herren besvarede din bøn.

  • Læs sætningen fra Dommerbogen 3:9 »han lod en befrier fremstå blandt dem,« og tilskynd børnene til at gentage den sammen med dig nogle få gange. Forklar, at en befrier er en, som redder os. Vis børnene flere billeder af forskellige personer, deriblandt et billede af Jesus Kristus, og læg billederne med billedsiden nedad på gulvet. Lad børnene skiftes til at vende billederne om for at finde billedet af Jesus og holde det op. Bær vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er den befrier, som Gud har ladet fremstå for at frelse os fra synd og død.

Billede
Gideon og hæren

Gideon stolede på Herren, © Lifeway Collection/med tilladelse fra goodsalt.com

Dommerbogen 6:11-16; 7:1-8

Herren kan bruge små ting til at gøre noget stort.

Gideon så sig selv som lille og ubetydelig, men Gud så ham som en »tapper kriger« (Dom 6:12). Hjælp børnene til at se, at selv om de føler sig små, kan Gud arbejde igennem dem og gøre store ting (se Alma 37:6-7).

Mulige aktiviteter

  • Fortæl børnene, at Herren havde brug for nogle til at hjælpe sig med at redde israelitterne fra deres fjender, midjanitterne, og han valgte Gideon. Læs Dommerbogen 6:15 for børnene og spørg dem, hvorfor Gideon ikke følte, at han kunne gøre det, Herren ønskede. Læs vers 16, og spørg dem, hvem Herren sagde, ville hjælpe Gideon. Fortæl børnene om en gang, hvor Herren bad dig om at gøre noget vanskeligt for at tjene ham, og du følte, at han var med dig.

  • Vis billeder af børn eller unge, som gør store ting i Guds tjeneste (se Evangelisk kunst, nr. 19, 23, 90, 102), eller fortæl om eksempler, du har set. Hjælp børnene til at komme på måder, de kan bidrage til Guds værk på, og lad dem tegne billeder af sig selv, der gør disse ting.

  • Brug denne uges aktivitetsside til at lære børnene, hvordan Herren gjorde Israels hær mindre, så israelitterne kunne vide, at det var hans kraft, som havde reddet dem fra deres fjender. Del eksempler på små ting, der gør et stort arbejde, såsom bier, der samler nektar for at lave honning. Bær dit vidnesbyrd om, at Herren kan hjælpe os med at gøre store ting, selv når vi føler os små.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Dommerbogen 3:7-9, 12-15

Jesus Kristus er min befrier.

Dommerbogen 3 beskriver en cyklus, som du kan bruge til at lære børnene, at Gud udfrier os fra synd igennem Frelseren Jesus Kristus.

Mulige aktiviteter

  • Skriv følgende på tavlen: »gjorde, hvad der var ondt«, »råbte til Herren« og »lod en befrier fremstå«. Bed nogle af børnene om at finde disse udtryk i Dommerbogen 3:7-9 og bed andre om at finde dem i Dommerbogen 3:12-15. Forklar børnene, at israelitterne »gjorde, hvad der var ondt« om og om igen i Dommerbogen. Og når deres fjender så angreb, »råbte [de] til Herren,« og Herren, »lod … en befrier fremstå« for at hjælpe dem. Hvad lærer vi om Herren af denne cyklus?

  • Syng en sang sammen, der hjælper børnene med at forstå, at Jesus Kristus er deres Forløser og Befrier, såsom »Han sendte sin Søn« (Børnenes sangbog, s. 20). Bed børnene om at fortælle, hvad de føler omkring det, som Frelseren har gjort for at frelse os fra synd, prøvelser, sorg og død.

Dommerbogen 4:1-15

Jeg kan være tro mod Herren, selv om andre ikke er det.

Selv om mange af israelitterne faldt fra Herren, forblev nogle tro mod ham og var i stand til at hjælpe mange andre med at blive retfærdige igen. Hvordan kan du tilskynde børnene til at forblive tro mod Herren, uanset hvad andre gør?

Mulige aktiviteter

  • Fortæl børnene, at i en periode, hvor israelitterne var onde, reddede en retfærdig kvinde ved navn Debora og israelitternes hærfører, Barak, Israel fra deres fjender (se Dom 4:1-15). Læs Dommerbogen 4:14 sammen, og bed børnene om at finde noget, Debora sagde, som viste, at hendes tro på Herren var stærk. Bed dem derefter om at læse Lære og Pagter 84:88 og prøve at finde et princip, der også er at finde i Dommerbogen 4:14. Tilskynd dem til at fortælle om, hvad løftet »Herren drager selv ud foran dig« betyder for dem.

  • Syng en sang om at adlyde budene, såsom »Vælg kun ret« (Salmer og sange, nr. 155) eller »Vælg det rette« (Børnenes sangbog, s. 82). Hvordan kan vi stå for retfærdighed og adlyde buddene, selv når andre omkring os ikke gør det?

Dommerbogen 7

Guds veje er anderledes end verdens veje.

Herren bad Gideon om at gøre ting, som han sikkert ikke forstod på det tidspunkt. Hvad inspirerer dig ved hans historie? Hvordan tror du, det kan være til velsignelse for de børn, du underviser?

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at forestille sig, at de var nødt til at skaffe en hær for at gå i krig. Hvor mange burde der være i hæren? Brug Dommerbogen 7:4-7 og lad børnene opføre, hvordan Herren hjalp Gideon med at vælge den hær, der skulle redde Israel fra midjanitterne. Hvorfor ville Herren have, at Gideons hær skulle være så lille? (se Dom 7:2). Hvorfor kan det have været svært for Gideon og hans hær at følge Herrens befaling? Bed børnene om at fortælle om oplevelser, hvor de har lært at stole på Herren, selv om det var svært.

  • Lad børnene tegne billeder af sværd, skjold, horn, krukker, fakler. Spørg børnene, hvilke af disse ting, de ville tage med i kamp. Lad dem læse Dommerbogen 7:16 for a finde ud af, hvad Gideons hær tog med. Hvorfor har det krævet mod at gøre dette? Læs Dommerbogen 7:19-21 sammen for at finde ud af, hvordan hæren brugte hornene og krukkerne til at besejre midjanitterne. Hvad lærer vi om Herren af denne historie?

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Opfordr børnene til at dele noget med et familiemedlem, som de har lært i dag, der giver dem lyst til at holde buddene.

Gør undervisningen bedre

Tilpas aktiviteter for at imødekomme behov. Se ikke disse oplæg som instruktioner, du skal følge. Anvend dem derimod som en kilde til forslag til at sætte gang i din egen inspiration, når du tænker over behovene hos de børn, du underviser. I visse tilfælde kan du f.eks. føle dig inspireret til at tilpasse en aktivitet for yngre børn til de ældre, eller omvendt.