Lære og Pagter 2021
22.-28. november. Lære og Pagter 135-136: »Han har ›beseglet sin mission og sine gerninger med sit eget blod‹«


»22.-28. november. Lære og Pagter 135-136: ›Han har ›beseglet sin mission og sine gerninger med sit eget blod‹«, Kom og følg mig – Primary: Lære og Pagter 2021, 2020

»22.-28. november. Lære og Pagter 135-136«, Kom og følg mig – Primary: 2021

Billede
Billeder af ydersiden af fængslet i Carthage

Fængslet i Carthage

22.-28. november

Lære og Pagter 135-136

Han har »beseglet sin mission og sine gerninger med sit eget blod«

Se efter principper, der har påvirket dit liv, når du forbereder dig på at undervise i Lære og Pagter 135-136. Overvej, hvordan forslagene i dette oplæg kan hjælpe børnene til at lære og anvende disse principper.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Bed børnene om at fortælle noget, de husker at have lært i år om Joseph Smith og det, han udrettede. Vis billeder fra dette års Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier eller fra tidligere aktivitetssider som en hjælp.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Lære og Pagter 135:1-2

Joseph Smith og Hyrum Smith gav deres liv for Jesu Kristi evangelium.

Beretningen om Joseph og Hyrum Smiths martyrdød kan hjælpe børnene til at være taknemmelige for disse store mænds vidnesbyrd og offer.

Mulige aktiviteter

  • Brug »Kapitel 57: Profeten bliver slået ihjel« (Historier fra Lære og Pagter, s. 201-205) til at fortælle børnene om, hvordan profeten Joseph Smith og hans bror Hyrum Smith døde. Eller lad et af dem fortælle beretningen. Bær dit vidnesbyrd om, at Joseph Smith var en sand profet, og at han gav sit liv for Herren og hans evangelium.

  • Del et par vendinger fra det vers i Mormons Bog, som Hyrum Smith læste, før han drog af sted til fængslet i Carthage, med børnene. Det står i Lære og Pagter 135:5. Tal om, hvordan dette vers kan have trøstet Hyrum. Fortæl om skriftsteder, der giver dig trøst, når du er bekymret eller ked af det.

Lære og Pagter 135:3

Joseph Smith er Guds profet.

I løbet af året har børnene lært det, Herren åbenbarede gennem profeten Joseph Smith. Du kan hjælpe dem til at huske og påskønne, hvordan Josephs virke velsigner dem.

Mulige aktiviteter

  • Vis genstande, der repræsenterer profeten Joseph Smiths virke, fx Mormons Bog, Lære og Pagter eller et billede af missionærer eller et tempel. Del nogle ting med børnene, som Herren gjorde gennem Joseph Smith for vores frelse, ved at bruge vendinger fra Lære og Pagter 135:3. Opfordr dem til at vælge en af disse ting og fortælle, hvorfor de er taknemmelige for den.

  • Syng eller spil sange om Joseph Smith, fx »Priser profeten« (Salmer og sange, nr. 17), mens de farvelægger denne uges aktivitetsside. Fortæl om dine følelser for profeten.

    Billede
    Joseph Smith

    Den amerikanske profet, af Del Parson

Lære og Pagter 136

Gud giver os befalinger for at hjælpe os.

De hellige oplevede mange prøvelser i årene efter Joseph Smiths død. Hvordan kan disse råd fra Herren til de hellige hjælpe de børn, du underviser?

Mulige aktiviteter

  • Fortæl børnene om nogle af de udfordringer, de hellige oplevede, da de forlod Nauvoo og samledes i Winter Quarters (se kapitel 59, 60 og 62 i Historier fra Lære og Pagter, s. 212-217, 224-225). Anbring et billede af templet i Nauvoo i den ene side af lokalet, og lav et simpelt ly i den anden side, eventuelt med et tæppe, nogle stole og et bord. Bed børnene om at samle sig nær billedet, og fortæl dem, at halvandet år efter Joseph Smith døde, blev de hellige tvunget til at forlade Nauvoo. Bed dem om at gå væk fra templet og samles i lyet for at repræsentere rejsen til Winter Quarters.

  • Forklar, at Herren gav Brigham Young en åbenbaring, som står i Lære og Pagter 136, for at hjælpe de hellige, da de rejste til Salt-Lake-dalen. Læs et par vendinger fra afsnit 136, der indeholder råd, børnene kan forstå, og opfordr dem til at agere eller tegne det, Herren bad de hellige om at gøre, mens de rejste. De kan fx tegne sig selv, hvor de afleverer noget, de har lånt af en ven, eller de kan synge en primarysang, mens de danser rundt om »et bål« (se v. 25, 28).

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Lære og Pagter 135

Joseph Smith og Hyrum Smith gav deres liv for Jesu Kristi evangelium.

Når de hører om Joseph Smith og Hyrum Smiths ofre, kan det styrke børnenes tro og deres ønske om at være tro mod deres vidnesbyrd.

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at fortælle, hvad de ved om, hvordan Joseph og Hyrum Smith blev dræbt. Har de brug for hjælp, kan du lade dem slå op i Lære og Pagter 135:1 eller »Kapitel 56: Profeten bliver slået ihjel« (Historier fra Lære og Pagter, s. 201-205). Lad dem forestille sig, at de boede i Nauvoo, da profeten døde. Bed dem om at fortælle, hvordan de ville have følt det. Bær dit vidnesbyrd om Joseph Smith, og opfordr børnene til at gøre det samme.

  • Vis billeder af profeter (se Evangelisk kunst, nr. 14, 18 og 67). Hvilke ting beder Gud profeter om at gøre? Forklar, at Herren lover at velsigne sine profeter for de ofre, de yder i hans tjeneste (se Matt 10:39).

Lære og Pagter 135:3

Joseph Smith er Guds profet.

Som alle andre profeter vidnede Joseph Smith om Jesus Kristus og lærte os, hvordan vi bliver som ham. Hjælp børnene til at se, hvordan Joseph Smith fuldførte sin mission.

Mulige aktiviteter

  • Læs Lære og Pagter 135:3 sammen, og bed dem om at finde frem til, hvad Joseph Smith udførte. Skriv på tavlen, hvad de har fundet ud af. Opfordr dem til at vælge en af disse ting og fortælle, hvorfor de er taknemmelige for den.

  • Opmuntr dem til hver især at tænke på en ven eller en, de holder af, som ikke ved så meget om Joseph Smith. Hvad ville de sige, hvis den person spurgte: »Hvorfor er Joseph Smith så vigtig for jer?« Bed børnene om at øve sig i, hvad de ville sige til den person.

Lære og Pagter 136:4, 10-11, 18-30

Herren kan velsigne mig, når jeg har det svært.

Da Joseph Smith blev dræbt, blev de hellige drevet ud af Nauvoo. Brigham Young førte dem til Winter Quarters, hvor de forberedte sig på en endnu længere rejse til Salt Lake-dalen.

Mulige aktiviteter

  • Sammenfat de helliges oplevelser, efter profeten Joseph Smith blev slået ihjel (se kapitel 58, 60 og 62 i Historier fra Lære og Pagter, s. 209-211, 215-217, 224-226). Bed børnene om at forestille sig, hvordan de ville have det, hvis de var nødt til at forlade deres hjem og finde et nyt sted at bo i vildmarken. Forklar, at Herren i Lære og Pagter 136 kom med råd for at hjælpe de hellige på deres rejse. Giv hvert barn et par vers fra denne åbenbaring, fx vers 4, 10-11, 18-30, og bed dem hver især finde noget, der kan hjælpe dem med deres bekymringer eller frygt.

  • Hjælp dem til at tænke på prøvelser, mennesker møder i dag. Lad dem finde noget i afsnit 136, de eventuelt kan dele for at opmuntre en, der går igennem en sådan prøvelse. Børnene kan også finde opmuntrende budskaber i »Kom, kom, Guds folk« (Salmer og sange, nr. 16), en salme de hellige sang på deres rejse.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Opfordr børnene til at dele med deres familie eller en ven, hvorfor de er taknemmelige for profeten Joseph Smith.

Gør undervisningen bedre

Børn er aktive. Til tider føler du måske, at børnenes energi afleder dem fra at lære. Men du kan benytte dig af deres aktive natur ved at opfordre dem til at tegne, synge om eller at lave et rollespil over et evangelisk princip (se Undervisning på Frelserens måde, s. 25-26).