Det Nye Testamente 2023
1.-7. maj. Lukas 12-17; Johannes 11: »Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet«


»1.-7. maj. Lukas 12-17; Johannes 11: ›Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023 (2022)

»1.-7. maj. Lukas 12-17, Johannes 11«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2023

Billede
Mand, der omfavner sin søn

Den fortabte søn, af Liz Lemon Swindle

1.-7. maj

Lukas 12-17; Johannes 11

»Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet«

Når du læser Lukas 12-17 og Johannes 11, så søg bønsomt det, som vor himmelske Fader ønsker, at du skal vide og gøre. Dit studium af disse kapitler kan åbne dit hjerte for budskaber, der er beregnet lige til dig.

Nedskriv dine indtryk

I de fleste tilfælde vil 99 ud af 100 blive anset for at være strålende – men ikke når sådanne tal handler om Guds elskede børn (se L&P 18:10). I det tilfælde fortjener blot en sjæl en ekstrem grundig søgen, »indtil [vi] finder de[n]« (Luk 15:4), ligesom Frelseren lærer os i lignelsen om det mistede får. Så kan jublen begynde, for der »bliver … større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse« (Luk 15:7). Hvis det synes uretfærdigt, så kan det være en hjælp at huske, at der rent faktisk ikke er nogen, »som ikke har brug for omvendelse«. Vi har alle brug for at blive reddet. Og vi kan alle tage del i redningen og glæde os sammen over hver en sjæl, der bliver frelst (se L&P 18:15-16).

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lukas 12; 14-16

Jeg er velsignet, når jeg sætter mit hjerte på evige ting.

Hvorfor siger Gud: »Din tåbe« til en hårdtarbejdende, succesrig mand, der har bygget store lader og fyldt dem med frugterne af sit arbejde (se Luk 12:16-21) I disse kapitler i Lukas kommer Frelseren med flere lignelser, der kan hjælpe os til at løfte vores syn fra det verdslige til det evige. Nogle af disse lignelser står her. Hvordan vil du sammenfatte budskabet i dem alle? Hvad tror du, at Herren fortæller dig?

Se også Matthæus 6:19-34; 2 Nefi 9:30; Lære og Pagter 25:10.

Lukas 15

Vor himmelske Fader jubler, når de vildfarne bliver fundet.

Når du læser lignelserne, som Jesus lærte os i Lukas 15, hvad lærer du så om, hvordan den himmelske Fader har det med dem, der har syndet eller på anden måde er »fortabt«? Hvordan skal en åndelig leder – eller nogen af os – føle over for dem? Overvej, hvordan farisæerne og de skriftkloge ville have besvaret disse spørgsmål (se Luk 15:1-2). Jesu svar kan findes i tre lignelser i Lukas 15. Mens du læser, så tænk over, hvad Jesus lærte de skriftkloge og farisæerne med disse lignelser.

Du kan også overveje at lave en liste over ligheder og forskelle mellem lignelserne. Du kan for eksempel udpege, hvad der blev væk i hver lignelse og tænke over, hvorfor det blev væk, hvordan det blev fundet igen, og hvordan folk reagerede, da tingen blev fundet. Hvilke budskaber havde Jesus til dem, der er »fortabt« – deriblandt dem, som ikke selv synes det? Hvilket budskab havde han til folk, der søger dem, der er mistet.

Se også Lære og Pagter 18:10-16; Jeffrey R. Holland, »Den anden fortabte søn«, Liahona, juli 2002, s. 69-72.

Billede
Kvinde, der leder efter en mønt

Den tabte mønt, af James Tissot

Lukas 16:1-12

Hvad underviste Kristus om i lignelsen om den uærlige godsforvalter?

Ældste James E. Talmage forklarede, hvad vi kan lære af denne lignelse: »Vær flittig, for den tid, i hvilken du kan gøre brug af dine jordiske rigdomme, vil snart være forbi. Lær noget af både de uærlige og de onde; hvis de er så forsigtige, så sørger de for den eneste fremtid, de tænker på, hvor meget mere bør da du, som tror på en evig fremtid, sørge for den! Hvis du ikke har lært at anvende den ›[uærlige] mammon‹ med klogskab og forsigtighed, hvorledes kan man da betro dig de evigt bestående rigdomme?« (Jesus the Christ, 1916, s. 464). Hvilke andre lærdomme finder du i denne lignelse?

Lukas 17:11-19

Taknemmelighed for mine velsignelser vil føre mig nærmere på Gud.

Hvis du havde været en af de ti spedalske, tror du så, at du var vendt tilbage og havde takket Frelseren? Hvilke yderligere velsignelser modtog den taknemmelige spedalske mand, fordi han takkede?

Du kan også tænke over Frelserens ord: »Din tro har frelst dig« (vers 19). Hvordan hænger taknemlighed og tro efter din mening sammen? Hvordan bidrager de til, at vi kan blive fuldkomne?

Se også Dale G. Renlund, »Overvej Guds godhed og storhed«, Liahona, maj 2020, s. 41-44.

Johannes 11:1-46

Jesus Kristus er opstandelsen og livet.

Miraklet med at oprejse Lazarus fra de døde var et stærkt og uigendriveligt vidnesbyrd om, at Jesus virkelig var Guds Søn og den lovede Messias. Hvilke ord, vendinger eller detaljer i Johannes 11:1-46 styrker din tro på, at Jesus Kristus er »opstandelsen og livet«? Hvad betyder det for dig, at Jesus er »opstandelsen og livet«?

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lukas 15:1-10.Forstår jeres familie, hvad det vil sige at miste noget – eller at være fortabt? Når de taler om deres oplevelser, kan det indlede en drøftelse om lignelsen om det mistede får og den tabte mønt. Eller I kan lege gemmeleg, hvor en skal gemme sig og de andre i familien skal finde personen. Hvordan hjælper denne aktivitet os til at forstå disse lignelser?

Lukas 15:11-32.Hvordan kan vi være ligesom faderen i denne historie, når nogle af vores kære er faret vild? Hvad kan vi lære af den ældste søns oplevelse, der kan hjælpe os til at blive mere kristuslignende? Hvordan er faderen i denne lignelse ligesom vor himmelske Fader?

Lukas 17:11-19.Hjælp jeres familie til at anvende beretningen om de ti spedalske ved at bede dem om at skrive hemmelige taknemmelighedssedler til hinanden. I kan også sammen synge »Kastes du på bølgen om«, Salmer og sange, nr.161.

Johannes 11:1-46.Familiemedlemmer kan bære deres vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Foreslået salme »Hyrden hos fårene våger«, Salmer og sange, nr. 144.

Gør undervisningen bedre

Benyt historier og eksempler til at undervise om evangeliske principper. Frelseren underviste ofte om evangeliske principper ved at bruge historier og lignelser. Tænk på eksempler og historier fra dit eget liv, der kan gøre et evangelisk princip levende for din familie (se Undervisning på Frelserens måde, s. 22).

Billede
Mand, der knæler og takker Jesus

Hvor er de ni, af Liz Lemon Swindle