Kom og følg mig
10.-16. juni. Matthæus 26; Markus 14; Lukas 22; Johannes 18: ›Ikke som jeg vil, men som du vil‹


»10.-16. juni. Matthæus 26; Markus 14; Lukas 20; Johannes 18: ›Ikke som jeg vil, men som du vil‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»10.-16. juni. Matthæus 26; Markus 14; Lukas 22; Johannes 18«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019

Billede
Det sidste måltid

Og det var nat, af Benjamin McPherson

10.-16. juni.

Matthæus 26; Markus 14; Lukas 22; Johannes 18

»Ikke som jeg vil, men som du vil«

Når du læser om begivenhederne i Matthæus 26, Markus 14, Lukas 22 og Johannes 18, så læg mærke til de indtryk, du modtager, især tilskyndelser til at foretage ændringer i dit liv.

Nedskriv dine indtryk

Der var kun tre jordiske vidner til Jesu Kristi lidelser i Getsemane have – og de sov gennem det meste af det. I den have og senere på korset påtog Jesus sig alle synder, smerter og lidelser for enhver person, der nogensinde har levet, selvom næsten intet levende menneske på dette tidspunkt var klar over, hvad der skete. Men evighedens vigtigste begivenheder sker også ofte uden megen opmærksomhed fra verden. Men Gud Faderen var opmærksom på det. Han hørte sin trofaste Søns bøn: »›Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.‹ Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham« (Luk 22:42-43). Selvom vi ikke fysisk var til stede til at bevidne denne uselviske handling og underkastelse, kan vi på en måde alle være vidne til Jesu Kristi forsoning. Hver gang vi omvender os og modtager tilgivelse for vores synder, og hver gang vi føler Frelserens styrkende kraft, kan vi bære vidnesbyrd om, hvad der skete i Getsemane have.

Billede
Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Matthæus 26:17-30; Markus 14:12-26; Lukas 22:7-39

Nadveren er en mulighed for at huske Frelseren.

Hvad gør du for at huske folk, der har været vigtige i dit liv? Da Frelseren præsenterede nadveren for sine disciple, sagde han: »Gør dette til ihukommelse af mig!« (Luk 22:19; se også 3 Ne 18:7). Hvordan hjælper brødet, vandet og andre dele af denne ordinance dig til at huske ham og hans lidelser? Tænk over dette spørgsmål når du læser om den første nadver. Læg også mærke til revisioner i Joseph Smiths oversættelse (se Guide til skrifterne).

Brug noget tid på at tænke over, hvad du oplever ved nadveren hver uge. Hvad kan du gøre for, at den får mere betydning for dig? Måske kunne du skrive nogle få ting, som du føler dig inspireret til at huske om Frelseren – hans lærdomme, hans kærlighedsgerninger, gange, hvor du har følt dig særligt tæt på ham, eller de synder og smerter, som han påtog sig på dine vegne.

Se også 3 Nefi 18:1-13; Lære og Pagter 20:76-79; »Sacrament«, Gospel Topics, topics.lds.org; »Altid erindre ham« (video, LDS.org).

Matthæus 26:36-46; Markus 14:32-42; Lukas 22:40-46).

Frelseren led for mig i Getsemane.

Præsident Russell M. Nelson opfordrede os til at »[bruge] tid på Frelseren og hans sonoffer« (»Træk Jesu Kristi kraft ind i jeres liv«, Liahona, maj 2017, s. 40).

Tænk over, hvad du vil gøre for at tage imod præsident Nelsons opfordring. Du kan begynde ved bønsomt at grunde over Frelserens lidelser i Getsemane, som bliver beskrevet i disse vers, og skrive de indtryk og spørgsmål ned, som kommer til dit sind.

For et mere indgående studium af Frelseren og hans forsoning kan du prøve at søge i andre skrifter efter svar på spørgsmål som disse:

Når du lærer om, hvad der skete i Getsemane, kan det være interessant at vide, at Getsemane var en have med oliventræer, hvor der var en olivenpresse, der blev brugt til at knuse oliven og trække olien ud, som blev brugt til lamper og mad såvel som til helbredelse (se Luk 10:34). Processen med at bruge en tung vægt til at trække olien ud kan symbolisere vægten af de synder og smerter, som Frelseren bar for os (se D. Todd Christofferson, »Bliv i min kærlighed«, Liahona, nov. 2016, s. 50-51).

Markus 14:27-31, 66-72; Lukas 22:31-32

Omvendelse er en vedvarende proces.

Tænk på de oplevelser, som Peter havde med Frelseren – de mirakler, han var vidne til, og de læresætninger, han lærte. Hvorfor sagde Frelseren da til Peter: »Når du engang vender om, så styrk dine brødre« (Luk 22:32; fremhævelse tilføjet)? Hvad sagde ældste David A. Bednar om forskellen på at have et vidnesbyrd og at være virkelig omvendt (Se »Omvendt til Herren«, Liahona, nov. 2012, s. 106-109)? Når du læser om Peters oplevelse i Markus 14:27-31, 66-72, så tænk på din egen omvendelse. Hvilke lektier kan du lære af Peter? Når du fortsætter med at læse Det Nye Testamente, hvilke beviser finder du da på Peters omvendelse og hans bestræbelser på at styrke andre? Hvilken effekt havde modtagelsen af Helligåndsgaven på hans omvendelse (se Joh 15:26-27; ApG 1:8; 2:1-4)?

Billede
Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du fortsætter med at læse om den sidste uge af Frelserens liv sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte for at imødekomme din families behov. Her er nogle forslag:

Matthæus 26:17-30; Markus 14:12-26; Lukas 22:7-39

Hvordan oplever din familie nadveren hver uge? Studium af den første nadver kan fremme en drøftelse om vigtigheden af nadveren og måder, hvorpå din familie kan gøre deres tilbedelse mere meningsfuld. Du kan overveje at vise billedet Omdeling af nadveren (Evangelisk kunst, nr. 108), og I kan dele ideer med hinanden om, hvad I kan gøre før, under og efter nadveren.

Lukas 22:40-46

Når din familie læser disse vers, kan de fortælle om, hvad de lærte, da de studerede de skriftsteder, der er foreslået i afsnittet om personligt skriftstudium »Frelseren led for mig i Getsemane«.

Lukas 22:50-51

Hvad lærer vi om Jesus af denne oplevelse?

Billede
Kristus helbreder tjenerens øre

Lad det være nok, af Walter Rane

Matthæus 26:36-46; Markus 14:32-42; Lukas 22:40-46

Hvad lærer vi af Frelserens ord i disse vers?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør dit personlige studium bedre

Studér de sidste dages profeters og apostles ord. Læs, hvad sidste dages profeter og apostle har sagt om de sandheder, du finder i skrifterne. Du kan for eksempel søge i den nyeste konferenceudgave af Liahona i emneindekset efter »Forsoning« (se Undervisning på Frelserens måde, s. 20-21).

Billede
Kristus i Getsemane

Ske ikke min vilje, men din, af Walter Rane