Kom og følg mig
13.-19. maj. Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18: ›Hvad mangler jeg så?‹


»13.-19. maj. Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18: ›Hvad mangler jeg så?‹«,Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2019, 2019

»13.-19. maj. Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019

Billede
arbejdere i vingården

13.-19. maj

Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18

»Hvad mangler jeg så?«

Læs og overvej Matthæus 19-20; Markus 10 og Lukas 18 og læg mærke til de tilskyndelser, du modtager. Læg mærke til disse indtryk og beslut dig for, hvordan du vil handle på dem.

Nedskriv dine indtryk

Hvis du havde mulighed for at stille Frelseren et spørgsmål, hvad ville du så spørge om? Da en rig ung mand mødte Frelseren for første gang, spurgte han: »Hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« (Matt 19:16). Frelserens svar viste både påskønnelse for de gode ting, som den unge mand allerede havde gjort, og det var en kærlig opmuntring til at gøre mere. Når vi tænker over muligheden for evigt liv, kan vi på samme måde tænke over, om der er mere, vi bør gøre. Når vi på vores egen måde spørger: »Hvad mangler jeg så?« (Matt 19:20), kan Herren give os svar, der er lige så personlige som hans svar til den rige ung mand. Hvad Herren end beder om os at gøre, så vil det at handle på hans svar altid kræve, at vi stoler mere på ham end på vores egen retskaffenhed (se Luk 18:9-14), og at vi »modtager Guds rige ligesom et lille barn« (Luk 18:17; se også 3 Ne 9:22).

Billede
Personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Matthæus 19:1-9; Markus 10:1-12

Ægteskabet mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud.

Denne samtale mellem Frelseren og farisæerne er en af de få nedskrevne tilfælde, hvor Frelseren underviste specifikt om ægteskab. Når du har læst Matthæus 19:1-9 og Markus 10:1-12, kan du lave en liste over forskellige udtalelser, som du synes sammenfatter Herrens syn på ægteskab. Hvordan kan din viden om Faderens frelsesplan hjælpe dig til at forstå, hvorfor ægteskabet mellem en mand og en kvinde er indstiftet af Gud?

Billede
Ældre par foran et tempel

Evigt ægteskab er en del af Guds plan.

Du kender nok folk, der ikke godtager eller som er imod Herrens standarder angående ægteskab.

Matthæus 19:3-9; Markus 10:2-12

Sagde Jesus, at skilsmisse aldrig er acceptabelt, eller at fraskilte mennesker ikke bør gifte sig igen?

I en tale om skilsmisse, sagde ældste Dallin H. Oaks, at vor himmelske Fader har til hensigt, at ægteskabet skal være evigt. Men Gud ved også, at på grund af vores »hjertes hårdhed« (Matt 19:8), deriblandt en eller begge ægtefællers dårlige valg eller selviskhed, er skilsmisse nogle gange nødvendigt.

Ældste Oaks forklarede, at Herren« tillader fraskilte personer at gifte sig igen uden den plet af umoralitet, der er angivet i den højere lov. Medmindre et fraskilt medlem har overtrådt alvorligt, kan han eller hun kvalificere sig til en tempelanbefaling i henhold til de samme standarder for værdighed, der gælder for andre medlemmer« (»Skilsmisse«, Liahona, maj 2007, s. 70).

Se også »Divorce«, Gospel Topics, topics.lds.org.

Matthæus 19:16-22; Markus 10:17-22; Lukas 18:18-23

Hvis jeg spørger Herren, vil han lære mig, hvad jeg skal gøre for at arve evigt liv.

Beretningen om den rige unge mand kan få en til at betænke sig, selv folk, der er trofaste disciple hele livet igennem. Når du læser Markus 10:17-22, hvilket bevis finder du så på den unge mands trofasthed og oprigtighed?

Ligesom den rige unge mand er vi alle ufuldkomne og ufuldendte, så som disciple må vi spørge: »Hvad mangler jeg så?« – og vi bør stille det spørgsmål hele vores liv. Læg mærke til det svar, der gives i kærlighed, fra den Ene, der ser os for det, vi virkelig er (se Mark 10:21). Hvad kan du gøre for at forberede dig på at spørge Herren, hvad du mangler – og acceptere hans svar?

Se også Larry R. Lawrence, »Hvad mangler jeg så?«, Liahona, nov. 2015, s. 33-35; S. Mark Palmer, »Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham«, Liahona, maj 2017, s. 114-116.

Matthæus 20:1-16

Alle kan modtage velsignelsen evigt liv, lige meget hvornår de tager imod evangeliet,

Kan du forholde dig til den oplevelse, som de forskellige arbejdere i vingården havde? Hvilken lektie kan du finde for dig selv i dette skriftsted? Ældste Jeffrey R. Hollands budskab »Arbejderne i vingården«, (Liahona, maj 2012, s. 31-33) kan hjælpe dig til at se nye måder at anvende denne lignelse på. Hvilke yderligere tilskyndelser giver Ånden dig?

Billede
Familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde din families behov. Her er nogle forslag:

Matthæus 19:1-9; Markus 10:1-12

Vil din familie have gavn af at drøfte Guds lærdomme om ægteskab og familie? Hvis det er tilfældet, så kan I læse »Familien: En proklamation til verden« (Liahona, nov. 2010, s. 129). Hvordan hjælper lærdommene i proklamationen med at overvinde forvirring og usandheder i verdens budskaber om ægteskab og familie?

Markus 10:23-27

Når du læser vers 27, kan du eventuelt gøre opmærksom på Joseph Smiths oversættelse: »For mennesker, der sætter deres lid til rigdomme, er det umuligt; men det er ikke umuligt for mennesker, der stoler på Gud og forlader alt for min skyld, for med sådanne er alle disse ting mulige (JSO, Mark 10:27, i den engelske SDH-udgave af Bibelen, fodnote a).

Matthæus 20:1-16

For at illustrere princippet i Matthæus 20:1-16 kan du eventuelt lave en lille konkurrence såsom et lille løb og love, at vinderen får en præmie. Når alle sammen er færdige med konkurrencen, så giv dem alle sammen den samme præmie, og begynd med den person, der blev sidst færdig, og slut med den person, der blev først færdig. Hvad lærer det os om, hvem der modtager det evige livs velsignelser i vor himmelske Faders plan?

Matthæus 20:25-27; Markus 10:42-45

Hvad betyder vendingen: »Den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl« (Matt 20:27)? Hvordan var Jesus et eksempel på dette princip? Hvordan kan vi følge hans eksempel i vores familie, vores menighed og i vores nabolag?

Lukas 18:1-14

Hvad lærer vi om bøn af disse to lignelser i disse vers?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør dit personlige studium bedre

Find et tidspunkt, der fungerer for dig. Det er oftest lettest at lære, når du kan studere skrifterne uden at blive forstyrret. Find et tidspunkt, der fungerer for dig, og gør dit bedste for konsekvent at studere på det tidspunkt hver dag.

Billede
Kristus og den rige unge mand

Kristus og den rige unge mand, af Heinrich Hofmann