Lære og Pagter 2021
7.-13. juni. Lære og Pagter 63: »Det, som kommer ovenfra, er helligt«


»7.-13. juni. Lære og Pagter 63-11: ›Det, som kommer ovenfra, er helligt‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»7.-13. juni. Lære og Pagter 63«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

Billede
en mark i Missouri

Spring Hill, Daviess County, Missouri, af Garth Robinson Oborn

7.-13. juni

Lære og Pagter 63

»Det, som kommer ovenfra, er helligt«

Herren har sagt: »I modtager Ånden ved bøn« (L&P 63:64). Overvej at bede om Åndens vejledning under dit studie.

Nedskriv dine indtryk

Stedet for byen Zion er valgt. Kirkeledere havde besøgt området og indviet det som et samlingssted for de hellige. Ifølge Joseph Smiths historie var »Zions land nu …den vigtigste timelige sag, der optog os« (L&P 63, afsnitsindledning). Men meninger om Zion var blandede. Mange hellige var ivrige efter at begynde at samles i Missouri. På den anden side var personer som Ezra Booth skuffede over Zions land og udtrykte deres mening. Faktisk opdagede Joseph, da han kom tilbage til Kirtland fra Missouri, at splid og frafald havde sneget sig ind i Kirken i hans fravær. Det var i disse omgivelser, at åbenbaringen i Lære og Pagter 63 blev modtaget. Her talte Herren om at købe jord og flytte de hellige til Missouri. Men blandt disse praktiske anliggender fandtes en rettidig påmindelse: »Jeg, Herren, lader min røst lyde, og den skal adlydes« (v. 5). Hans røst, hans vilje, hans befaling – som alt sammen »kommer ovenfra« – bør ikke behandles kynisk eller overfladisk. Det »er helligt og skal omtales med varsomhed« (v. 64).

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 63:1-6, 32-37

Herrens vrede er optændt mod de ugudelige og genstridige.

Da denne åbenbaring blev modtaget, stod Joseph Smith overfor hård kritik fra flere medlemmer af Kirken, der havde vendt sig mod ham (se »Ezra Booth and Isaac Morley«, Revelations in Context, s. 130-136). Hvilke advarsler kom Herren med i Lære og Pagter 63:1-6, 32-37 angående »de ugudelige og genstridige«? Hvordan er sådanne advarsler et bevis på Guds kærlighed?

Lære og Pagter 63:7-12

Tegn kommer ved tro og Guds vilje.

Tegn eller mirakler kan ikke alene skabe vedvarende tro. Tidligt i 1831 besluttede Ezra Booth, en metodistpræst i Kirtland, sig for at blive døbt, da han havde set Joseph Smith på mirakuløs vis helbrede armen på Booths ven Elsa Johnson.

Men alligevel mistede Booth i løbet af nogle få måneder sin tro og blev kritisk overfor profeten. Hvordan kan det være, når man tænker på de mirakler, han havde været vidne til? Tænk over det, mens du læser Lære og Pagter 63:7-12. Du kan også overveje, hvorfor nogle personer modtager tegn »til gavn for menneskene til [Guds] ære« (v. 12) og andre får dem »til … fordømmelse« (v. 11). Hvad tror du, ud fra det du har læst, at Herren ønsker, at du skal tro og føle angående tegn?

Se også Matthæus 16:1-4; Johannes 12:37; Mormon 9:10-21; Eter 12:12, 18.

Lære og Pagter 63:13-23

Kyskhed betyder at holde mine tanker og handlinger rene.

De fleste ville anerkende, at utroskab er forkert. Men i Lære og Pagter 63:13-19 gjorde Frelseren det klart, at lystne tanker også har alvorlige åndelige konsekvenser. »Hvorfor er begær en dødssynd?« spurgte ældste Jeffrey R. Holland. »Ja, udover den totalt åndsødelæggende virkning det har på vores sjæl, tror jeg, at det er en synd, fordi den tilsmudser det fineste og helligste forhold, Gud har givet os i jordelivet – nemlig den kærlighed en mand og kvinde kan have til hinanden, og det ønske det par har om at bringe børn ind i en familie, der kan være evig« (»Ingen plads til min sjæls fjende«, Liahona, maj 2010, s. 44).

Hvilke konsekvenser nævner Herren i Lære og Pagter 63:13-19, som kommer til dem, der ikke omvender sig fra ukyske tanker eller handlinger? Bemærk de velsignelser, Frelseren lover i vers 20 og 23 til dem, der er trofaste. Hvilke velsignelser har du fået ved at efterleve kyskhedsloven? Hvordan hjælper Frelseren dig til at holde dig eller blive ren?

Se også Lære og Pagter 121:45; Linda S. Reeves, »Værdig til vore lovede velsignelser«, Liahona, nov. 2015, s. 9-11.

Billede
mand og kvinde foran et tempel

Vi bliver velsignet, når vi holder vores tanker og handlinger rene.

Lære og Pagter 63:24-46

Herren leder de åndelige og timelige anliggender hos sine hellige.

Da Herren havde udpeget, hvor Zion skulle bygges, havde de hellige i Ohio stadig brug for vejledning om, hvornår de skulle begynde at flytte, og hvor de skulle få penge fra til at købe jord. Se efter den åndelige og timelige vejledning, Herren gav angående Zion, når du læser Lære og Pagter 63:24-46. Hvilken åndelig og timelig vejledning giver Herren dig?

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 63:7-12.Historien om Ezra Booth, der forlader Kirken på trods af at have set Elsa Johnsons helbredelse (se de korte detaljer i »Forslag til personligt skriftstudium« og illustrationsmaterialet til dette oplæg), kan bidrage til en samtale om mirakler. I kan som familie tale om mirakler, der har styrket jeres tro, heriblandt oplevelser i jeres familie eller jeres slægtshistorie. Hvordan udøvede I den nødvendige tro til at modtage disse mirakler? Hvad lærer Lære og Pagter 63:7-12 os om forholdet mellem tro og mirakler?

Lære og Pagter 63:13-19.Hvordan kan vi beskytte os mod uværdig indflydelse, heriblandt pornografi? (Du kan finde mange nyttige ressourcer for familier på AddressingPornography.ChurchofJesusChrist.org). Hvilke velsignelser er der ved at efterleve kyskhedsloven?

Lære og Pagter 63:23.Hvordan kan du hjælpe din familie til at forstå, hvordan rigets »hemmeligheder«, eller evangeliets sandheder, er ligesom »en kilde af levende vand«? I kan for eksempel tage til en nærtliggende kilde eller flod (eller se en video eller et billede af en). Hvordan er evangeliets sandheder ligesom vand?

Lære og Pagter 63:58.Hvilke advarsler findes i afsnit 63? Hvilke advarsler hører vi fra vores kirkeledere i dag?

Lære og Pagter 63:58-64.Vis din familie en værdifuld familieskat. Hvordan behandler vi denne ting anderledes end det, der ikke er så værdifuldt? Hvad lærer Lære og Pagter 63:58-64 os om, hvad vi kan gøre for at respektere hellige ting?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Når jeg vil ære min himmelske Fader«, Børnenes sangbog, s. 12.

Gør dit personlige studium bedre

Efterlev det, du lærer. »Når du føler den glæde, der kommer ved at forstå evangeliet, ønsker du at anvende det, du lærer. Stræb efter at leve i harmoni med din forståelse. At gøre det vil styrke din tro, kundskab og vidnesbyrd« (Forkynd mit evangelium, 2007, s. 19).

Billede
Joseph Smith holder en kvindes hånd

Helbredelsen af Elsa Johnsons skulder, af Sam Lawlor