Kom og følg mig
6.-12. juli. Alma 30-31: »Virkeevnen af Guds ord«


»6.-12. juli. Alma 30-31: ›Virkeevnen af Guds ord‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Mormons Bog, 2020, 2020

»6.-12. juli. Alma 30-31«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2020

Billede
Alma underviser Korihor

Alt vidner om, at der er en Gud (Alma og Korihor), af Walter Rane

6.-12. juli

Alma 30-31

»Virkeevnen af Guds ord«

Alma bar vidnesbyrd om den »større virkning« af Guds ord (Alma 31:5). Når du læser Alma 30-31, så nedskriv dine indtryk, når du føler den store virkning, som Guds ord har på dig.

Nedskriv dine indtryk

Beretningerne i Alma 30-31 viser tydeligt ordets kraft – i forhold til det onde og det gode. Den falske lærer Korihors »smigrende« og »store, højrøstede ord« truede med at føre »mange sjæle ned i fordærv« (Alma 30:31, 47). På samme måde fik en nefitisk frafalden ved navn Zoram en hel gruppe mennesker til at falde »i stor vildfarelse«, og han »fordrejede … Herrens veje« (Alma 31:9, 11).

Til sammenligning, så havde Alma en urokkelig tro på, at Guds ord kunne have »en større virkning på folkets sind end sværdet eller noget som helst andet« (Alma 31:5) inklusiv Korihors og Zorams ord. Almas ord udtrykte evig sandhed og trak på himlens kræfter til at bringe Korihor til tavshed (se Alma 30:39-50), og de indbød himlens velsignelser over dem, der tog med ham for at bringe zoramitterne tilbage til sandheden (se Alma 31:31-38). Disse er værdifulde eksempler for Kristi disciple i vore dage, når »store, højrøstede ord« og »stor vildfarelse« atter får en stor indflydelse på folkets sind (Alma 30:31; 31:9). Men vi kan finde sandhed ved at stole på »virkeevnen af Guds ord« (Alma 31:5), ligesom Alma gjorde.

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Alma 30:6, 12

Hvad er en antikrist?

I Alma 30:6 kaldes Korihor »antikrist«. En antikrist er en, der fremstiller sig selv som at komme fra Kristus, men i virkeligheden er mod Kristus. Det er »hvem som helst eller hvad som helst, som er en forfalskning af evangeliets sande plan for frelse, og som åbent eller i det skjulte sætter sig op mod Kristus … (1 Joh 2:18-22; 4:3-6; 2 Joh 1:7)« (Guide til Skrifterne, »Antikrist«).

Hvilken slags »forfalskning af evangeliet« ser du i vore dages verden? Søster Julie B. Beck, der har været Hjælpeforeningens hovedpræsident, har for eksempel sagt: »Enhver lære eller ethvert princip, som [vi] hører fra verden, som er imod familien er også antikristeligt« (»Forkyndelse af familiedoktrinen«, Liahona, mar. 2011, s. 35).

Billede
Korihor taler med Alma

Korihor konfronterer Alma, af Robert T. Barrett

Alma 30:6-60

Mormons Bog kan hjælpe mig til at modstå påvirkninger fra de, der prøver at bedrage mig.

Når du læser Alma 30:6-31, kan Korihors lærdomme virke bekendte. Det er fordi, som præsident Ezra Taft Benson sagde, at Mormons Bog åbenbarer og kan styrke os mod »djævelens onde anslag, planer og lære i vor tid. De former for frafald, som omtales i Mormons Bog, ligner dem, vi ser i dag. Gud inspirerede i sin uendelige forudviden til udformningen af Mormons Bog således, at vi kan opdage vildfarelse og vide, hvordan vi skal bekæmpe vor tids uddannelsesmæssige, politiske, religiøse og filosofiske vildledende tanker« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 133).

Du kan overveje at lave en liste over alle de falske lærdomme, som Korihor underviste om i Alma 30:6-31. Hvilke konsekvenser kan der være ved at tro på disse lærdomme? Hvad er for eksempel resultatet af at tro, at »når et menneske [er] død, så [er] det forbi«? (Alma 30:18). Hvilke falske lærdomme underviste Korihor om, som er lig de falske lærdomme, du har bemærket i verden i dag?

Når du læser om interaktionen mellem Korihor og Alma, kan det hjælpe dig til at forberede dig på situationer, hvor andre prøver at bedrage dig. Det kan være en hjælp at studere Alma 30:29-60 for at forstå, hvordan Korihor blev bedraget (se især v. 52-53). Hvad kan du lære af Almas svar på Korihors lærdomme? (se Alma 30:31-35).

Alma 31

Guds ord har kraften til at føre folk til retfærdighed.

Problemet med zoramitterne, der havde skilt sig ud fra nefitterne kan for nogen synes som om, at der var brug for en politisk eller militær løsning (se Alma 31:1-4). Men Alma lærte, at stole på »virkeevnen af Guds ord« (Alma 31:5). Hvad lærer du af Alma 31:5 om kraften i Guds ord? Hvordan har du set Guds ord lede »folket til at gøre det, der [er] retfærdigt«? (Alma 31:5). Tænk over, hvordan du kan »prøve« (bruge eller teste) Guds ord for at hjælpe nogen, du elsker.

For yderligere at forstå Almas tilgang til at redde andre, kan du sammenligne hans holdning, følelser og handlinger med zoramitternes, der bliver beskrevet i Alma 31. Et skema som følgende kan måske være en hjælp. Hvilke forskelle lægger du mærke til? Hvordan synes du, at du kan være mere som Alma?

Zoramitterne

Alma

Zoramitterne

Troede, at de der ikke var en del af deres gruppe, var dømt til helvede (Alma 31:17).

Alma

Troede, at zoramitterne var hans »brødre«, og at deres sjæl var »dyrebar« (Alma 31:35).

Zoramitterne

Deres hjerte var optaget af rigdomme (Alma 31:24, 28).

Alma

Ønskede at føre sjæle til Jesus Kristus (Alma 31:34).

Zoramitterne

Alma

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde deres behov. Her er nogle forslag.

Alma 30:44

I kan overveje, at læse og studere Alma 30:44 sammen, når I går en tur udenfor eller ser på billeder af Guds skaberværker. Familiens medlemmer kan fortælle, hvad de ser, der vidner om Gud. Hvordan hjælper disse ting – eller andre oplevelser vi har – os til at vide, at Gud findes?

Alma 30:56-60

Hvad lærer vi af Alma 30:56-60 om, hvordan djævelen behandler dem, der følger ham? Hvad kan vi gøre for at beskytte vores hjem mod hans indflydelse?

Alma 31:20-38

Når du har læst Alma 31:20-38 med din familie, kan I tale om følgende spørgsmål: Hvordan var Almas bøn anderledes end zoramitternes bøn? Hvordan kan vi følge Almas eksempel i vores personlige bønner og vores familiebønner?

Yngre børn kan lægge en sten under deres pude for at hjælpe dem til at huske på at bede hver morgen og aften. Det kan også være, at de vil synes, at det er sjovt at dekorere stenen.

Almas Bog 31:23

Hvad gør vi hver dag i vores hjem for at lære om og tale om Gud?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør dit personlige studium bedre

Forbered omgivelserne. »Vores omgivelser [påvirker] i høj grad vores evne til at lære og føle sandheden« (Undervisning på Frelserens måde, s. 15). Prøv at finde et sted, hvor du kan studere skrifterne, og som vil indbyde Helligåndens indflydelse. Opløftende musik og billeder kan også indbyde Ånden.

Billede
Zoramitterne beder på Rameumptom

Rameumptom, af Del Parson