»17.-23. marts: ›[Søg de ting], der hører en bedre [verden] til‹: Lære og Pagter 23-26«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Lære og Pagter 2025, 2025
»Lære og Pagter 23-26«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: 2025
17.-23. marts: »[Søg de ting], der hører en bedre [verden] til«
Lære og Pagter 23-26
For de fleste er det at blive døbt en højstemt, fredfyldt oplevelse. Men Emma Smiths og andres dåb blev forstyrret af en pøbelhob, der hånede dem, truede dem og tvang dem til at flygte. Senere, da Joseph skulle til at bekræfte de nye medlemmer, blev han arresteret for at forstyrre lokalsamfundet med sin forkyndelse. Hvordan kunne Emma i al denne modgang finde vished om, at hun gjorde det rette? Det sted, hvor vi alle kan finde det – gennem åbenbaring fra Herren. Han talte til Emma om »ting … der hører en bedre [verden] til« – hans rige – og hendes plads i det. Han sagde til hende, at hun ikke skulle frygte, at hun skulle opløfte sit hjerte og fryde sig og holde »fast ved de pagter, [hun havde] sluttet«. Og disse opmuntrende og rådgivne ord er hans »røst til alle« (L&P 25:9-10, 13, 16).
Se også Saints, 1:89-90, 94-97.
Forslag til læring i hjem og kirke
Frelseren kan løfte mig »op fra [m]ine trængsler«.
Åbenbaringen i Lære og Pagter 24 blev givet for at »styrke, opmuntre og undervise« Joseph og Oliver i en tid med prøvelser (afsnitsindledning; se også Saints, 1:94-96). Se efter ord i Lære og Pagter 24, som I føler ville have styrket og opmuntret dem.
Hvad siger følgende skriftsteder jer om, hvordan Frelseren hjælper jer med jeres udfordringer?
Esajas 40:28-31
Detalje fra Han helbredte mange forskellige sygdomme [He Healed Many of Diverse Diseases], af J. Kirk Richards
Jeg har en vigtig rolle at spille i Guds rige.
Da Emma Smith så genoprettelsen udfolde sig gennem sin mand, Joseph Smith, tænkte hun måske over, hvad hendes rolle kunne være. Se efter svar fra Gud i Lære og Pagter 25. Finder I noget i dette afsnit, som I føler er hans »røst til [jer]«? (V. 16).
Se også »An Elect Lady« (En udvalgt kvinde) (video), Evangelisk Bibliotek; »Thou Art an Elect Lady«, i Revelations in Context, s. 33-39; Joy D. Jones, »En særligt ærefuld kaldelse«, Liahona, maj 2020, s. 15-18.
»En udvalgt kvinde«
»Fortsæt i sagtmodighedens ånd.«
Hvad betyder udtrykket »sagtmodighedens ånd« for jer? Overvej at søge i afsnit 25 efter ord og vendinger, der kan hjælpe jer til at forstå, hvad det betyder at være sagtmodig. Ældste David A. Bednars tale »Sagtmodig og ydmyg af hjertet« kan også hjælpe (Liahona, maj 2018, s. 30-33). Hvordan er Jesus Kristus et eksempel på sagtmodighed for jer? (Se Matt 11:28-30). Tænk på ting i jeres liv, I kan gøre »i sagtmodighedens ånd«.
»Du skal lægge denne verdens ting til side og søge dem, der hører en bedre til.«
Når I tænker over Herrens råd i Lære og Pagter 25:10, kan det være en hjælp at lave en liste over »verdens ting«, som han ønsker, at I skal lægge til side. Så kan I lave en liste over »[de ting], der hører en bedre [verden] til«, som han ønsker, at I søger. I kan vælge mindst en ting fra den første liste, som I vil lægge til side, og en ting fra den anden liste, som I vil søge.
Præsident Russell M. Nelson har givet råd og løfter om at lægge »mange af verdens ting til side«. Se efter det på side 77 i hans tale »Åndelige skatte« (Liahona, nov. 2019). Hvordan vil I følge hans råd?
Når I læser vers 13, så tænk på de pagter, I har indgået med vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Hvad vil det sige at »holde fast ved« disse pagter? Hvordan hjælper jeres pagter jer til at »lægge denne verdens ting til side og søge dem, der hører en bedre til«?
Her er nogle andre skriftsteder, der kan hjælpe jer til at skelne mellem »denne verdens ting« og »dem, der hører en bedre til«: Matthæus 6:19, 21, 25-34; Lukas 10:39-42; 2 Nefi 9:51.
Se også Topics and Questions (Emner og spørgsmål), »Sacrifice« (Offer), Evangelisk Bibliotek.
Del med hinanden. Hvis I underviser andre om, hvordan man »lægger verdens ting til side«, så overvej, hvordan man kan bede dem om at fortælle, hvad de gør for at følge dette råd. Vi kan finde stor styrke og nyt mod ved at høre om hinandens viden og erfaringer.
Herren fryder sig ved »hjertets sang«.
Hvilke sange udtrykker jeres følelser for vor himmelske Fader eller Jesus Kristus og kan kaldes »hjertets sang«? Overvej at synge eller lytte til nogle få af dem. Hvad er det ved disse sange, der gør dem særlige for jer?
I kan også tænke over, hvordan disse salmer svarer til en bøn. Hvad har kirkemusik og bøn til fælles? Hvordan er jeres hellige sange blevet »besvaret med en velsignelse«?
Se også »Oh, what Songs of the Heart«, Hymns, nr. 286.
»Alt skal ske ved fælles samtykke i Kirken.«
Vendingen »fælles samtykke« i dette vers henviser til den handling at række hånden op for at vise, at vi opretholder og støtter en person, der modtager en kaldelse eller en præstedømmeordination. Hvordan vil I forklare en besøgende ved et kirkemøde, hvad det betyder, når vi opretholder nogen? Hvilke svar finder I i præsident Henry B. Eyrings tale »Kraften ved at opretholde med tro«? (Liahona, maj 2019, s. 58-60).
Se flere forslag i denne måneds nummer af Liahona og Til styrke for de unge.
Forslag til undervisning af børn
Frelseren kan løfte mig »op fra [m]ine trængsler«.
-
For at lære om nogle af de trængsler eller udfordringer, som Joseph Smith og de første hellige stod over for, kan I gennemgå »Kapitel 11: Flere mennesker tilslutter sig kirken«, i Historier fra Lære og Pagter, s. 46-47. Derpå kan I og jeres børn finde ud af, hvad Herren sagde til Joseph om hans lidelser i Lære og Pagter 24:1, 8. I kan også tale om, hvordan Herren hjælper jer i svære tider.
1:52Chapter 11: More People Join the Church: April–June 1830
-
For at lære, hvad det betyder at være »tålmodig[e] i [vores] trængsler«, kan I og jeres børn lave eksperimentet igen i videoen »Fortsæt i tålmodighed« (Evangelisk Bibliotek). Hvad lærer Lære og Pagter 24:8 os om tålmodighed? Hvordan fortæller Frelseren os, at han er »med [os]« under vores lidelser?
2:42Fortsæt i tålmodighed
Jesus elsker »hjertets sang«.
-
Når I har læst Lære og Pagter 25:12, kan I fortælle hinanden om jeres yndlingssalme eller kirkesang – og synge dem sammen. Fortæl hinanden, hvorfor I elsker disse sange. Hvorfor er Herren glad, når vi synger disse sange? Hvordan svarer vores sang til »en bøn til [ham]«?
Mine pagter med vor himmelske Fader bringer mig glæde.
-
For at forstå, hvad det betyder at holde »fast ved … pagter« (L&P 25:13), kan jeres børn skiftes til at holde så godt fast i noget, som de kan. Så kan I og jeres børn tale om, hvordan I »holder fast« i jeres pagter. Gennemgå om nødvendigt med jeres børn de pagter, vi indgår (se Mosi 18:8-10; L&P 20:37; og denne uges aktivitetsside).
-
For at give børnene en ramme til Lære og Pagter 25:13 kan I påpege, at det er noget, Herren fortalte Emma Smith kort tid efter hendes dåb. Hvorfor er dette et godt råd til en, der for nylig er blevet døbt?
Se flere forslag i denne måneds udgave af Vores Ven.