Det Nye Testamente 2023
24. december. Hvordan viser Jesus Kristus mig sin kærlighed? jul


»24. december. Hvordan viser Jesus Kristus mig sin kærlighed? Jul«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023 (2022)

»24. december. Hvordan viser Jesus Kristus mig sin kærlighed?«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023

Billede
Jesusbarnet

Forløst, af Jenedy Paige

24. december

Hvordan viser Jesus Kristus mig sin kærlighed?

jul

Billede
rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Indled derefter en drøftelse om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af nedenstående spørgsmål eller ved hjælp af dine egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan følge op på det, I drøfter.

  • Efterlevelse af evangeliet. Hvordan kan vi finde glæde ved at følge Jesus Kristus?

  • Omsorg for dem, der har brug for hjælp. Hvem i vores menighed eller lokalsamfund har brug for vores hjælp? Hvordan kan vi hjælpe dem?

  • Indbyd alle til at acceptere evangeliet. Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at forberede os på at tage på mission?

  • Knyt familier sammen for evigt. Hvordan kan vi bidrage til menighedens indsats med hensyn til at udføre slægtsforskning og tempeltjeneste?

Ved lektionens afslutning kan du gøre følgende, hvis det er relevant:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der er blevet gennemgået.

  • Mind klasse- eller kvorumsmedlemmerne om de planer og opfordringer, der blev fremsat i løbet af mødet.

Billede
undervis i læren-ikon

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter

Forbered dig åndeligt

Inden Jesus Kristus blev født, var han kendt som den store Jahve. Han var Faderens »elskede og udvalgte fra begyndelsen« (Moses 4:2), fuld af herlighed, nåde og sandhed (se Joh 17:5; L&P 93:11). Alligevel måtte Maria lægge »ham i en krybbe; for der var ikke plads til dem i herberget« (Luk 2:7), da han blev født. Hvorfor var Jesus Kristus villig til at acceptere sin rolle som Frelser, selv om det indebar at komme til jorden under de ringeste omstændigheder? Det enkle svar er, fordi han elsker os. Da Nefi så Frelserens fødsel i et syn, vidnede han om »Guds kærlighed, som spreder sig vidt omkring i menneskenes børns hjerte; derfor er den yderst ønskværdig, mere end alt andet« (1 Ne 11:22).

Julen er en særlig tid til at overveje, hvordan Frelserens fødsel og sonoffer viser hans kærlighed til dig. Når du forbereder dig på at hjælpe de unge, du underviser, til at føle Frelserens kærlighed, så gennemgå Lukas 4:16-21; Johannes 3:16-17; 3 Nefi 27:13-16; samt ældste D. Todd Christoffersons tale »Guds kærlighed« (Liahona, nov. 2021, s. 16-19).

Lær sammen

I forbindelse med at din klasse eller dit kvorum nærmer sig slutningen af studiet af Det Nye Testamente, kan du bede de unge om at berette om nogle af deres yndlingshistorier fra Det Nye Testamente, hvor Frelseren viste sin kærlighed til de mennesker, der var omkring ham. I kan måske endda læse nogle af disse historier sammen. Hvad fortæller disse beretninger om Frelserens kærlighed til os? Som yderligere hjælp til at drøfte Frelserens kærlighed kan du benytte følgende aktiviteter.

  • Bed medlemmerne af din klasse eller dit kvorum om at tænke på den kærlighed, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til os, som en smuk buket blomster (se Russell M. Nelson, »Guddommelig kærlighed«, Liahona, feb. 2003, s. 24). Måske kan du give hver person en blomst, som er klippet ud af papir, og bede dem om at læse et af skriftstederne i »Yderligere ressourcer«. Bed dem om på deres blomster at skrive, hvad de lærer om den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus har til os. Når de har skrevet det, de har lært, kan de samle blomsterne til en buket. Hvordan kan vi blive bedre til at se, hvordan vor himmelske Fader og Jesus viser os deres kærlighed?

  • Adskillige salmer beskriver, hvordan Frelseren viser sin kærlighed til os (se for eksempel »Han lever! Vor Forløser stor«, Salmer og sange, nr. 70). Klasse- eller kvorumsmedlemmer kan udvælge sig en salme og fortælle om oplevelser, hvor de har følt Frelserens kærlighed på måder, der ligner dem, der er beskrevet i salmen. Hvordan har Frelseren ellers vist sin kærlighed for os? Hvordan kan vi som Kristi tilhængere hjælpe andre til at føle hans kærlighed?

  • Der findes mange falske forestillinger i verden angående Guds kærlighed til os. Nogle tror f.eks. at når folk er rige eller velhavende, betyder det, at Gud elsker dem mere end andre. Nogle mener, at hvis Gud virkelig elsker os, vil han acceptere os, som vi er, og ikke bede os om at ændre os. Hvilke falske budskaber om Guds kærlighed har vi oplevet? For at imødegå disse fejlagtige holdninger, kan du bede de unge om at gennemgå ældste D. Todd Christofferson tale »Guds kærlighed« eller præsident Dallin H. Oaks tale »Kærlighed og lov« (Liahona, nov. 2009, s. 26-29). Hvilke sandheder finder vi i disse budskaber, der hjælper os til at forstå Guds kærlighed til os?

Billede
Blomster.

Vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed kan sammenlignes med en smuk buket blomster.

At handle i tro

Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at reagere på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem om at overveje, hvordan det vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, hvis de reagerer på de tilskyndelser de har modtaget.

Yderligere ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

Alt, hvad Frelseren gjorde, mens han var på jorden, var motiveret af kærlighed – hans kærlighed til sin Fader og hans kærlighed til os alle. Med kristuslignende næstekærlighed i vores hjerte vil vi afsøge alle muligheder for at hjælpe andre med at lære Kristus at kende og komme til ham. Næstekærligheden er årsagen og motivationen for vores undervisning.