Det Nye Testamente 2023
11. juni. Hvordan kan jeg udvikle et tættere forhold til min himmelske Fader og Jesus Kristus? Johannes 14-17


»11. juni. Hvordan kan jeg udvikle et tættere forhold til min himmelske Fader og Jesus Kristus? Johannes 14-17«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023 (2022)

»11. juni. Hvordan kan jeg udvikle et tættere forhold til min himmelske Fader og Jesus Kristus?«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2023

Billede
en ung kvinde beder

11. juni

Hvordan kan jeg udvikle et tættere forhold til min himmelske Fader og Jesus Kristus?

Johannes 14-17

Billede
rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet; 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Indled derefter en drøftelse om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af nedenstående spørgsmål eller ved hjælp af dine egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan følge op på det, I drøfter.

  • Efterlevelse af evangeliet. Hvilke oplevelser har for nylig styrket vores vidnesbyrd?

  • Omsorg for dem, der har brug for hjælp. Hvem har brug for vores hjælp og bønner? Hvad føler vi os tilskyndet til at gøre for at hjælpe dem?

  • Indbyd alle til at acceptere evangeliet. Hvordan kan vi være et lys for familiemedlemmer eller venner, der ikke deler vores tro?

  • Knyt familier sammen for evigt. Hvordan kan vi udvise mere kærlighed og støtte til vores familier og dermed påvirke vores hjem i positiv retning?

Ved lektionens afslutning kan du gøre følgende, hvis det er relevant:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der er blevet gennemgået.

  • Mind klasse- eller kvorumsmedlemmerne om de planer og opfordringer, der blev fremsat i løbet af mødet.

Billede
undervis i læren-ikon

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en ung; 25-35 minutter

Forbered dig åndeligt

Der kan ikke vokse frugt på en gren, der er afskåret fra sit træ. På samme måde kan vi ikke udvikle os åndeligt, hvis vi er adskilt fra Gud (se Joh 15:4-6). Og dog er der så mange kræfter, der forsøger at adskille os fra ham – nogle gange er det vores egen stolthed eller vores egne dårlige valg, men ofte er det blot dette livs vilkår. Da Jesus mødtes med sine disciple for sidste gang i jordelivet, vidste han, at han snart skulle skilles fra dem. Han belærte dem derfor om vigtigheden af at opretholde en tæt forbindelse til ham og hans Fader – at være lige så forbundet med dem som en gren er forbundet med træet. Han kaldte dette »at blive i ham«. Og han belærte sine disciple om, hvordan de skulle gøre det. Det vigtigste af alt er, at han gennem sit sonoffer har gjort denne forbindelse mulig.

Tænk over din forbindelse til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, mens du studerer Johannes 14-17. Tænk også på de mennesker, du underviser, og deres ønske om at komme Gud nærmere. Hvad vil du gøre for at hjælpe dem? Overvej eventuelt Lære og Pagter 88:62-68, som forberedelse til din undervisning.

Lær sammen

Overvej, hvordan du kan inspirere de unge til at tale om Frelserens belæringer om vintræer og grene i Johannes 15:1-12. Du kan eventuelt bruge en tegning, et billede eller en gren til at hjælpe dem med at visualisere det, Jesus belærte. Du kan bede dem om at berette om tidspunkter, hvor de har følt sig nært knyttet til vor himmelske Fader og Jesus Kristus – eller om tidspunkter, hvor de har følt sig langt væk fra dem. Hvad lærer disse vers os om, hvordan vi kan holde os tæt på dem? Aktiviteter som de nedenstående kan bidrage til at fremme denne samtale.

  • Det kan være værdifuldt at bruge noget tid på at udforske spørgsmålet: »Hvad fjerner os fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus?« Du kan skrive spørgsmålet op på tavlen og bede om svar. I kan måske tale om, hvad vi gør for at opbygge et forhold til en ven eller et familiemedlem. Hvordan minder det om – eller adskiller det sig fra – den måde, hvorpå vi opbygger et forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus? Hvordan hjælper Jesus Kristus os til at komme ham og hans Fader nærmere? Bed klassens eller kvorummets medlemmer om at læse skriftstederne i »Yderligere ressourcer« for at hjælpe dem til at besvare dette spørgsmål. De unge kan have gavn af at studere disse vers parvis og fortælle, hvad de har lært.

  • Ingen er tættere på Gud Faderen end hans elskede Søn, Jesus Kristus. Hvad kan vi lære af Frelseren om at komme Gud nærmere? Klasse- og kvorumsmedlemmer kan overveje dette spørgsmål, idet de læser Lukas 22:41-43; Johannes 6:38; 17:3, 20-23; 3 Nefi 11:11; Lære og Pagter 50:43. Hvordan kan vi blive ét med vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

  • I sin tale »Vor personlige Frelser« erindrede ældste Michael John U. Teh et tidspunkt, hvor han indså: »At det, jeg kender til Frelseren, i høj grad fylder mere, end hvor godt jeg virkelig kender ham« (Liahona, maj 2021, s. 99). Du kan bede din klasse eller dit kvorum om at drøfte forskellen på at kende til Jesus Kristus og rent faktisk at kende ham. De kan tale om, hvad de gør for at kende til ham, og hvad de gør for virkelig at kende ham. De kunne derefter søge i ældste Tehs tale for at finde de råd, han gav om at virkelig lære Frelseren at kende. Hvordan er vores liv blevet velsignet ved at forsøge at lære ham at kende?

  • I videoen »He Knows Me« beskriver to unge fra Ghana deres bestræbelser på at komme Gud nærmere. Måske kan klassens eller kvorummets medlemmer se videoen og i den forbindelse lave en liste over de idéer, den giver dem til, hvordan de kan forbedre deres forhold til deres himmelske Fader. Bed dem om at nævne noget fra deres lister. Hvis det er muligt, kan det være, at de vil synes om at lave deres egne korte videoer, hvori de beskriver, hvordan de kommer Gud nærmere.

Billede
Ung kvinde læser i skriften

Når vi lærer Frelseren at kende og holder hans befalinger, bliver vi i hans kærlighed (se Joh 15:10).

At handle i tro

Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at reagere på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem om at overveje, hvordan det vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, hvis de reagerer på de tilskyndelser de har modtaget.

Yderligere ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren forberedte sig til sit jordiske tjenestegerning ved at bede og faste, så han kunne være sin Fader nær (se Matt 4:1-2; Luk 4:1-2). Når du forbereder dig på at undervise, så tag dig tid til at få vor himmelske Faders vejledning, for du underviser hans børn!